Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 5. etape af Tour de Pologne

06. august 2019 19:04Foto: BORA-hansgrohe / BettiniPhoto

Efter dagens følelsesladede afsked med Bjorg Lambrecht skal rytterne forsøge igen at koncentrere sig om at køre cykelløb, når den polske cykelstolthed fortsætter med det, der skulle have været et lille intermezzo mellem de tre klassementsetaper, men som nu i stedet bliver det første møde med mere kuperet terræn. Det sker i form af et gensyn med den stigende finale i Bielsko-Biala, hvor vi sidste år var vidner til en fascinerende spurt med deltagelse af både puncheurs og stærke sprintere, og det vidner om, at det ikke er helt let at forudsige, hvem der vil krydse stregen først, når der onsdag eftermiddag formentlig atter skal spurtes op ad den lange, seje bakke i det sydlige Polen.

Ruten

Tidligere var der en tendens til, at etaper i Polen Rundt enten var næsten helt flade eller sluttede på en stigning. I de senere år har man i højere grad midtvejs i løbet haft mere blandede ruter med små stigninger tæt på mål, der har skabt en vis udskilning. Det har givet anledning til både udbrudssejre og reducerede massespurter, og det er et af de to scenarier, vi kan vente, når feltet igen testes på en sådan etape på løbets femte dag, der byder på en ganske interessant finale fra sidste års udgave af løbet. Her så vi en interessant let stigende spurt med deltagelse af vidt forskellige folk som Michal Kwiatkowski, Dylan Teuns og Pascal Ackermann, og det vidner om, at der venter en uforudsigelig dag om onsdagen, hvor både puncheurs og stærke sprintere kan drømme om en sejr.

 

Igen er der tale om en ganske kort etape, der byder på bare 153,8 km mellem Kopalnia Soli ”Wieliczka” og Bielsko-Biala. Første del er den letteste og fører feltet mod sydvest. Der er et par mindre bakker på programmet, men ikke nævneværdige udfordringer på etapens let kuperede første halvdel. Stigningerne melder sig først for alvor, når man rammer kategori 2-stigningen Hucisko (1,5 km, 4,8%), der har top efter 78,2 km, hvorefter en nedkørsel leder mod sydvest ned til bunden af kategori 2-stigningen Rychwald (1,6 km, 7,3%), der bestiges fra syd og har top efter 94,6 km.

 

Efter de to indledende bakker fortsætter man gennem let faldende terræn mod nordvest frem til dagens hovedudfordring. Efter 112,0 km kommer dagens første spurt, hvorefter man kører direkte mod vest ind på kategori 1-stigningen Przelecz Przegibek (6,6 km, 4,9%), der starter blødt ud, men er ganske stejl på de sidste 3 km, hvor der blandt andet venter en kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,4, og hvor man undervejs når op på 11,9% knap 2 km fra toppen. Fra bjergspurten resterer 35,0 km, der fører mod vest via en nedkørsel ned til dagens sidste spurt, der kommer efter 126,0 km.

 

Efter 129,7 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og bare 2,5 km senere venter første målpassage. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 7,2 km lange runde, hvis første del er let faldende og den anden del let stigende, men ellers er meget enkel og uden mange sving. De sidste to kilometer stiger med hhv. 4,8% og 4,4% i gennemsnit. Finalen er teknisk ukompliceret, idet det sidste sving kommer med 2400 m igen, hvorefter vejen er helt lige.

 

Etapen byder på i alt 2141 højdemeter.

 

Bielsko-Biala er tit blevet besøgt af det mindre polske løb Course de Solidarnosc, men har ikke været besøgt af Tour de Pologne tidligere i dette årtusinde, før vi sidste år så Michal Kwiatkowski spurte sig til sejr foran Dylan Teuns og Enrico Battaglin.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter et par dage, hvor risikoen for byger har været relativt lille, må rytterne sande, at de skal være heldige, hvis de skal tørskoede i mål onsdag eftermiddag. En varm, men ustabil luft har nemlig ramt det sydlige Polen, hvor der vil være masser af skyer, en temperatur på 27 grader og en bygerisiko, der under det meste af etapen vil være på 60-75%. Det vil til gengæld ikke være specielt blæsende med blot en let vind fra sydvest, hvilket giver modvind hele vejen frem til bunden af den anden stigning. Her vil man dreje ind i sidevind, inden man får sidemodvind på den sværeste stigning og nedkørslen ned mod rundstrækningen. Her vil der være sidevind lige efter målpassagen, medvind på nedkørslen, atter sidevind efter svinget med knap 4 km igen og til slut direkte modvind på de sidste 2400 m.

 

Analyse af 3. etape

Egentlig skulle denne analyse have handlet om Fabio Jakobsen og Pascal Ackermann. Om, hvordan vi endelig fik en indikation af et svar på spørgsmålet, om hvem af de to sprinterkometer der er den hurtigste. Om hvordan samme Jakobsen atter må indse, at han som sprinter har sine mangler i positionskampen, mens Ackermann med hjælp fra Rudiger Selig er som en fisk i vandet i de hektiske finaler. Og om at Fernando Gaviria synes at have mistet den næse for positionering, som ellers tidligere var hans styrke, og at Danny Van Poppel endelig synes at være på vej tilbage efter et svært forår.

 

Konklusionerne vrimlede allerede rundt i mit hoved i minutterne efter den hæsblæsende massespurt i Zabrze, der havde leveret en hel stribe af de svar, jeg efterlyste i tidligere analyser, og på lange stræk bekræftede de tendenser, der havde gjort sig gældende på løbets første sprinteretaper. Analysen havde faktisk allerede taget så meget form inde i mit hoved, at den mere eller mindre var klar til at blive nedfældet på papir, og jeg skulle egentlig bare runde min live-opdatering af, inden jeg kunne lukke ned for tre dages sprinterfestival med at tegne et billede af sprintertalenternes hierarki, styrker og svaghed og bruge de seneste dages massespurter til at se frem mod Vueltaens spurtopgør, hvor både Jakobsen og Gaviria ventes at blive hovedaktører.

 

Med ét blev tankerækken imidlertid afbrudt og alle overvejelserne afløst af en tom følelse, der gjorde mig næsten helt flov over, at jeg i de forløbne minutter havde glemt alt om, at Bjorg Lambrecht tidligere på dagen havde været involveret i et styrt. Et kortfattet link blev af en bruger sendt til mig via Feltet.dks spørgesektion, og bare et enkelt klik senere var adrenalinrusen fra sprintergiganternes kamp erstattet af en stor klump i maven. Det på overfladen så harmløse link, der på ingen måde gav indikation af, hvad der ventede, ledte nemlig direkte til en polsk nyhedsside, der som den første berettede om, at Lambrechts styrt ikke blot var alvorligt, som det i første omgang forlød, men havde så tragiske konsekvenser, at den på papiret så ligegyldige sprinteretape for altid vil stå mejslet i hukommelsen hos alle os, der fulgte med fra sidelinjen denne mandag i august.

 

I de mellemliggende timer har det været umuligt at samle tankerne om nogets om helst. De første timer var præget af chok og medfølelse, der gjorde det komplet håbløst at samle sig om at skrive noget som helst. Men nøjagtigt, som det har været tilfældet for arrangørerne af Tour de Pologne, meldte virkeligheden sig hurtigt igen, og mens polakkerne har skullet overveje, hvorvidt deres arrangement overhovedet skulle fortsætte, har jeg gået som katten om den varme grød og forsøgt at finde ud af, om det ville give mening at skrive ét eneste sammenhængende ord om dagens tragiske etape på en måde, så det ikke ville antage et præg af koldsindet kynisme.

 

Polakkerne er endt med samme fornuftige løsning, som Giro-arrangørerne fandt frem til, da Wouter Weylandt omkom under den italienske grand tour for et lille årti siden. Dengang blev den efterfølgende etape neutraliseret og afviklet som en mindeparade, hvor belgierens Quick-Step-holdkammerater fik lov at rulle først over stregen sammen med Weylandts nære ven, Tyler Farrar, og på samme måde vil morgendagens 4. etape tage form som en mindeparade til ære for Lambrect, der vil blive husket af et samlet felt ført an af Lotto-mandskabet, hvis det belgiske hold kan mobilisere kræfterne og overskuddet til at forblive i Polen i yderligere et døgns tid. Herefter vil cykelløbet gå videre og blive afviklet præcis, som Lambrecht formentlig ville have ønsket det, hvis han på nogen måde havde kunnet givet sit besyv med, og de afsluttende tre etaper vil alle blive afviklet på den sportslige facon, det oprindeligt var tiltænkt.

 

På sin vis er det passende, at det netop er tirsdagens etape, der vil tage form som en hyldest til Lambrecht Stortalentet var nemlig kommet til Østeuropa som et brandvarmt bud på en samlet vinder af det polske løb, der alle dage har været et sted, hvor stortalenter har fejret deres første store triumfer. Det var her, en ung Dan Martin i 2010 tog sin første store etapeløbssejr. Det var her, Peter Sagan i 2011 fortsatte sin kometagtige entre på den internationale scene ved i sin anden sæson at vinde et stort etapeløb på WorldTouren. Det har her supertalenterne Moreno Moser og Michal Kwiatkowski udkæmpede et mindeværdigt opgør om fremtidens cykeltrone på de stejle polske stigninger i 2012. Det var her, Ion Izagirre for første gang viste, at han havde potentialet til at blive en af verdens bedste i ugelange etapeløb. Og det var her Dylan Teuns for to år siden bragede ind på den internationale cykelscene ved at sejre i det polske etapeløb som led i en drømmesommer, hvor han på mindre end en måned vandt ikke færre end tre store etapeløb.

 

Hvis alt var gået vel, kunne vi måske have føjet Lambrecht til den liste. Da jeg i sidste uge skrev optakt til løbet, havde jeg faktisk en overgang placeret den unge belgier som favorit til at vinde hele skidtet. Efter et magisk forår, hvor han havde lagt en lidt svær første professionel sæson bag sig og med tre top 6-placeringer i Brabantse Pijl, Amstel Gold Race og Fleche Wallonne dokumenteret, at hans forrygende U23-resultater ikke var noget tilfælde, stod det nemlig klart, at det blot var et spørgsmål om måneder snarere end år, inden den første WorldTour-sejr ville komme på cv’et. Og hvis der var et løb, der lå til Lambrechts højreben, var det lige netop Tour de Pologne, der med sine eksplosive stigninger er som skabt til en superpuncheur af hans støbning. Og hvad ville være mere passende, end at Lambrecht tog sin første store triumf i løbet, der om noget er talenternes holdeplads, og hvor hans landsmand Teuns blot to år tidligere havde gjort nøjagtig det samme?

 

I sidste ende betød den desværre lidt svingende form og ærgerlige ustabilitet, at Lambrecht gled ned på en fjerdeplads på favoritlisten, men det kan ændre på, at tirsdag meget vel kunne være endt som hans dag af helt andre og langt mere positive årsager end dem, der nu er grunden til, at den 6. august vil stå i hans tegn. Morgendagens mur i det sydlige Polen så nærmest ud til at være designet af Lambrecht selv. For blot fire måneder siden blev den unge belgier nr. 4 på Mur de Huy i Fleche Wallonne, hvor lignende stejle procenter altid er rammen om et af forårets højdepunkter, og for godt et år siden spurtede Lambrecht sig til sejr på kongeetapen i Tour des Fjords på de lidt mere moderate procenter, der udgjorde den sidste del af 4. etapes finale. Med andre ord besad Lambrecht præcis de kvaliteter, der skulle til for som den første at krydse stregen i Kocierz tirsdag eftermiddag.

 

Desværre bliver det ikke ham selv, men formentlig i stedet hans holdkammerater, der vil sørge for, at det alligevel bliver en Lotto-trøje, der først når toppen af den polske mur. På den måde kan etapeafslutningen blive så tyk af symbolik, at det næsten ikke er til at bære. Hvor havde han fortjent at sætte Diego Ulissi, Sergio Higuita, Davide Formolo, Miguel Angel Lopez og Rafal Majka til vægs lige præcis i den afslutning og dermed dokumentere over for os alle, at den næste belgiske ardennerspecialist var født. Og hvor havde han dog fortjent at realisere de drømme, der må være blevet vakt yderligere til live efter et forår, hvor han fik vist, at det ikke er uden grund, at han som U23-rytter vandt Liege-Bastogne-Liege, blev nr. 2 i tre af de fire største bjergrige ungdomsetapeløb og vandt sølv ved sidste års klatrervenlige VM i Østrig. Og hvor havde hele cykelverdenen fortjent at lære denne unge belgier bedre at kende, for ikke blot var Matchbox, som holdkammeraterne kaldte ham, en hamrende dygtig cykelrytter, han var også et yderst sympatisk og meget behageligt bekendtskab.

 

Det havde jeg selv fornøjelsen af at opleve ved sidste års VM. Her trak jeg ham nemlig til side efter pressekonferencen ved et løb, hvor han netop havde sikret sig en sølvmedalje, og hvor han ubetinget havde været stærkeste, men desværre ikke klogeste rytter. Her mødte jeg en ydmyg og reflekteret fyr, der var helt bevidst om egne evner og begrænsninger, og som jeg efter samtalen kunne unde al den succes, som det enorme talent kunne afstedkomme.

 

Vi fik en god snak om de fremtidige muligheder. Om hvorvidt han skulle satse fuldt ud på klassikerne og de forrygende evner som puncheur, eller om han skulle gå efter grand tours og etapeløb, som hans 2. plads i Tour de l’Avenir kunne inspirere til at satse på. Selv var han i tvivl om, hvilken retning karrieren ville tage, og det samme var jeg. I første omgang gav han udtryk for, at klassikere og eksplosive finaler ville være hans fokusområde, men han udelukkede ikke, at tre uger lange etapeløb måske kunne blive et fokusområde i fremtiden. Og derfor rundede jeg min artikel af om sølvmedaljevinderen af med følgende konstatering: ”I dag viste han i hvert fald, at hans potentiale i de kuperede klassikere er stort. Fremtiden må vise, om han kan brede paletten ud til at omfatte mere også på allerhøjeste niveau.”

 

Desværre blev den fremtid så kort, at vi aldrig fik svaret på det spørgsmål. Fra i dag vil Lambrecht altid fremstå som talentet, der aldrig fik lov at indfri et potentiale, der eller syntes at kunne have ført ham så langt. Der var for pokker da en grund til, at det var ham, der endte lige bag en vis Egan Bernal i 2017-udgaven af Tour de l’Avenir. Og når man ser, hvordan sidste måneds Tour de France forløb, er det svært at rumme al den urimelighed, som har frarøvet Lambrecht muligheden for at forsøge at opnå i hvert fald dele af den succes, det colombianske fænomen har udsigt til i de kommende år.

 

Men først og fremmest er tabet menneskeligt. Det sportslige vil altid komme i anden række, og i dag er det derfor først og fremmest Lambrechts familie, venner og holdkammerater, man skal have medfølelse med. Derfor er det heller ikke dagen at bruge mange kræfter at reflektere over det sprinterbrag, der udspillede sig i sekunderne inden de tragiske meldinger udgik fra et polsk hospital og fandt vej til de polske medier.

 

Jeg lover at bruge masser af tid på ved senere lejligheder at reflektere over, at Jakobsen i dag bekræftede tesen om, at han er hurtigere end Ackermann, men at dagens deklassering var symptomatisk for de positioneringsproblemer, der synes lige nu at være den største forhindring i kampen mod tyskeren om den fremtidige sprintertrone. Heldigvis kommer der utvivlsomt masser af muligheder for den slags refleksioner også i den nærmeste fremtid, men i dag hører de sig ikke til. Lige nu fremstår massespurten trods sin store dramatik nemlig som noget af det mest ligegyldige, der fandt sted på de polske landeveje denne eftermiddag.

 

Mandag og tirsdag tilhører kun Bjorg Lambrecht. I hans sted vil det forhåbentlig være hans holdkammerater, der fører Lotto-trøjen først op ad den polske mur i morgen som et billede på den storslåede karriere, som supertalentet havde fortjent, og som meget vel for alvor kunne have taget fart netop på de veje, der nu i stedet bliver rammen om et trist og dybt urimeligt farvel til en glad belgisk dreng, der både var en fremragende cykelrytter og et på alle måder sympatisk og imødekommende menneske.

 

Favoritterne

Desværre er virkeligheden så brutal, at der selv efter de mest tragiske begivenheder er en hverdag, der vender tilbage, og som man skal forsøge at finde ind i igen. Det kan være en næsten umulig opgave, også for de stakkels cykelryttere, der i de kommende tre dage skal forsøge at køre Tour de Pologne til ende. Ikke desto mindre er det formentlig netop en succesfuld afslutning på løbet, som Bjorg Lambrecht selv ville have ønsket, og derfor kan vi håbe, at de kommende tre etaper, hvor den unge belgier hver eneste gang ville have været en af topfavoritterne, kan byde på flot cykelløb og på den måde også blive brugt til at mindes den rytter, hvis skygge for altid vil hvile ud over den 76. udgave af Polens største cykelløb.

 

Ligesom dagens mindeetape på passende vis fandt sted på en rute, der var som skabt til en rytter med Lambrechts kvaliteter, genoptages løbet også med en etape, som den unge belgier ville have vundet. Egentlig skulle 5. etape have været et lille mellemspil mellem løbets tre vigtigste etaper, men nu bliver det i stedet en slags opvarmning til de to afgørende dage i de sydpolske bjerge. Selvom ruten i sig selv ikke er svær nok til at skabe forskelle, kan den faktisk alligevel blive ganske afgørende, for vi så sidste år, at to af favoritterne, Michal Kwiatkowski og Dylan Teuns, spurtede sig til de to første pladser og dermed vigtige bonussekunder i et løb, der altid afgøres på marginaler. Med tanke på, at løbet i 2017 og 2015 blev vundet med bare 2 sekunder, at 4. etapes mur nu er udgået, og at den traditionelle kongeetape på fredag er betydeligt lettere end vanligt, skal klassementsrytterne derfor være på tæerne onsdag eftermiddag, hvor de kan tage et ganske stort skridt mod den samlede sejr.

 

Sidste år var etapen ny, og derfor var alle lidt i vildrede i forhold til, hvor svær den ville være. Ville de mest holdbare sprintere kunne være med? Ville det kunne lade sig gøre at køre offensivt? Eller ville det alene blive et spørgsmål om, at de hurtigste klassementsryttere og de bedste puncheurs skulle slås om sejren på den lange, sejre bakke op mod mål.

 

Sidste års etape gav os ret klare svar. Mitchelton-Scott forsøgte undervejs at gøre løbet knaldhårdt ved at sætte tempo på kategori 1-stigningen i et forsøg på at vinde etapen med Matteo Trentin (som endte med at falde helt igennem), men alligevel endte et felt på 75 mand med at komme over bakken og ned på rundstrækningen. Her betød de lange, lige veje og de moderate procenter, at det var næsten umuligt at angribe, og det hele endte med en lang syrebadsspurt op ad den lange 4% bakke op til mål.

 

Top 10 fra dengang er en ret blandet sag. De to første pladser blev som sagt besat af to klassementsryttere, og den endnu lettere Simon Yates endte tillige som nr. 6. Derudover havde vi en række puncheurs i form af Enrico Battaglin som nr. 3, Enrico Gasparotto som nr. 5 og Jan Bakelants som nr. 10, men også de mest holdbare sprintere i form af dagens overraskelse, Pascal Ackermann som nr. 4, Simone Consonni som nr. 7, Giacomo Nizzolo som nr. 8 og Edvald Boasson Hagen som nr. 9. Derimod eksploderede Trentin efter sit hold hårde arbejde, mens Clement Venturini som en holdbar sprinter måtte nøjes med en 16. plads. Og hurtie klassementsryttere som Alexey Lutsenko, Lambrecht, Gianluca Brambilla og Thibaut Pinot endte som hhv. nr. 12, 14, 19 og 20.

 

Resultatet viser, at etapen reelt kan vindes af et hav af forskellige ryttertyper. Det er sjældent, at man ser både Ackermann og Yates i den samme top 6, men det var ikke desto mindre tilfældet sidste år. Samtidig vidner Trentins fiasko om, at det i høj grad er formen, der vil være afgørende, og da det for de fleste er det første løb efter en lang pause, betyder det, at det kan være lidt af et lotteri at forudsige, hvilken ryttertype og hvilken rytter der vil krydse stregen først.

 

En spurt bør det dog under alle omstændigheder blive. Modsat sidste år er klassementet stadig helt tæt, og nu ved rytterne endda lidt om, hvad de skal forvente. Eksempelvis ved Ackermann nu, at det er en etape, han kan vinde, og det samme gør Battaglin og Gasparotto, der begge var tæt på for 12 måneder siden. UAE har også et yderst potent mandskab med hele tre vinderkandidater i form af Consonni, Fernando Gaviria og Diego Ulissi, og Ineos kunne lure på en chance med Ben Swift. Da Bora har en trøje at forsvare, vil de utvivlsomt kontrollere etapen for samtidig at gå efter sejren med Ackermann, og det er meget tænkeligt, at de vil få hjælp af en eller flere af de ovennævnte rytteres hold.

 

Det tidlige udbrud bør derfor ikke have mange chancer. Nok kan vi regne med betydeligt større aktivitet tidligt på etapen, end vi har set det de første dage, men med en let start vil det være muligt at lade et lille og svagt udbrud komme fri. Modvinden vil bestemt ikke gøre det lettere, og man må formode, at Bora vil holde dem i snor gennem det meste af dagen.

 

Det interessante bliver, hvad der sker på bakkerne og ikke mindst på den sværeste stigning, hvor Mitchelton som sagt gik til stålet sidste år. Det er ikke helt indlysende, hvem der skulle gentage den strategi i år, for de fleste favoritter er relativt tunge og vil ikke have et alt for hårdt løb. Det er især Diego Ulissi, som kunne tænkes at bede om stor udskilning, men da UAE også har Gaviria og Consonni, der skal have det let, kan de sagtens vælge en mere defensiv taktik. Måske vil Bahrain forsøge at sætte Matej Mohoric op og derfor gøre det lidt vanskeligere, men det er vel nok først og fremmest Astana, der kan tænkes at tage initiativ. Nok har de ikke rigtigt en favorit til denne etape, men vi har flere gange i år set, at det ikke har afholdt dem fra at gå til stålet, som de eksempelvis gjorde på 2. etape i Tour de Suisse. Og her bar strategien pote, da Luis Leon Sanchez endte med at snyde alle sprinterne.

 

Selv hvis Astana eller andre skulle lægge pres på, forventer vi ikke den mest voldsomme udskilning. Sidste år overlevede mere end halvdelen af feltet, og dengang havde de endda medvind. I år vil der være sidemodvind, og det vil gøre det endnu lettere at hænge på. Derfor forventer vi, at et relativt stort felt vil nå frem til rundstrækningen.

 

På de afsluttende omgange kan vi forvente lidt af det samme som sidste år. Nok vil der være en chance for angreb, men det er næsten umuligt at holde sig fri. Dels vil der som sagt være mange hold med en interesse i en spurt - ikke mindst det stærke Bora-hold - dels vil der være modvind på den lange seje bakke. Derfor forventer vi en relativt kontrolleret finale, hvor det måske især vil være Astana og CCC, der kan tænkes at forsøge sig, men hvor det må formodes, at det alligevel skal afgøres i en spurt.

 

Sidste år var der sidevind på bakken, men i år vil der være direkte modvind. Det kan meget vel tænkes, at det vil tippe balancen væk fra de lettere folk og over mod sprinterne. Sidste år opdagede Kwiatkowski, at Ackermann stadig var med, da der manglede bare 300 m, og derfor følte han sig nødsaget til at åbne tidligt for at slide den hurtigere tysker op inden stregen. Den strategi bliver betydeligt sværere i år, hvor det vil være meget vigtigt ikke at starte for tidligt i en modvindsspurt, der stiger med 4-5%. Timing bliver afgørende i en finale, hvor vindforholdene vil gøre det lettere, og hvor de tungere folk derfor kan ventes at have overtaget.

 

Det får os til at pege på Pascal Ackermann som vores favorit. Allerede sidste år viste han, at han var i stand til at vinde i denne finale, og i år burde modvinden gøre forholdene endnu bedre for en stor fyr som ham. Dertil kommer, at den tyske sprinterkomet bestemt ikke er blevet ringere siden dengang, og han viste også i den endnu hårdere finale på Frascati-etapen i Giroen, at han sagtens kan begå sig i denne type afslutninger. Formen synes bestemt ikke at fejle noget, selvom han har haft en længere pause, og han virker mindst lige så skarp, som han var det sidste år. Denne gang er han heller ikke oppe mod en flyvende og meget formstærk Kwiatkowski, og derfor er alle betingelser til stede for, at han kan forbedre sidste års 4. plads. Vi tror, at det bliver til en tredje etapesejr på fire dage til tyskeren, der efterhånden er ved at aspirere til at blive konge af Polen.

 

Løbets helt store joker er Danny Van Poppel. Man skal altid være yderst forsigtig med hollænderen, der både kan være flyvende, men også så ringe, at man ofte tvivler på, om der vitterligt er tale om en rytter med flere store resultater på sit cv. En sådan periode havde han i maj og juni, hvor han udgik alle sine løb efter bare få kilometer, men siden de hollandske mesterskaber har han været på vej tilbage. I dette løb har han også vist ganske fornemme takter, senest med 2. pladsen i går, og meldingen fra Jumbo er også, at han føler sig ganske godt kørende. Er han i form, skal man i den grad tage sig i agt for Van Poppel, der i sidste års Vuelta blev nr. 3 bag Alejandro Valverde og Peter Sagan i en endnu hårdere spurt, og som også knuste al modstand i sidste års Binche-Chimay-Binche, hvor han kørte fra alle rivalerne på bakken op mod mål. Når vi taler om Van Poppel, er der altid en risiko for, at han falder fra som en af de allerførste, men har han en af sine store dage, er han manden, der kan true Ackermann.

 

Sidste år lagde Kwiatkowski en væsentlig grundsten til sin samlede sejr ved at vinde her. I år betyder modvinden, at det kan blive sværere for de lettere folk, men der er dog én af favoritterne, som burde have en god chance. Selv i en Giro, hvor han slet ikke havde formen, blev Diego Ulissi nr. 3 på Frascati-etapen - regner man Richard Carapaz, som ikke deltog i spurten, fra, blev han faktisk nr. 2 - ligesom han blev nr. 2 bag Maximilian Schachmann i en lignende spurt i Baskerlandet, og det viser, at han altså er en fabelagtig puncheur. Man kan sagtens argumentere for, at denne finale er lidt for let for en fyr som Ulissi, men vi skal ikke glemme, at han for nogle år siden slog alle sprinterne i en betydeligt lettere afslutning i Giroen. Samtidig har han været flyvende siden Tour de Slovenie, og senest kørte han alene hjem til sejr ved OL-testen i Tokyo i midten af juli. I de senere har Ulissi mildt sagt været svingende, men selv i formsvag udgave er han altid en trussel i disse afslutninger. Og formsvag synes han heldigvis ikke at være i øjeblikket.

 

I fravær af Kwiatkowski og Teuns er Enrico Battaglin den bedst placerede rytter fra sidste års etape i dette felt. Det er da også en afslutning, der er som skabt til italieneren. Senest viste han sine evner i disse afslutninger, da han blev nr. 3 bag Schachmann og Ulissi i nævnte etape fra Baskerlandet, og det viser, at man altid skal regne med ham i disse afslutninger, også når formen ikke er ideel. Det har den bestemt heller ikke været i år, hvor han bortset fra den omtalte baskiske spurt nærmest intet har vist, og vi aner da heller ikke, hvor han står nu efter en lang pause. Etapen er dog så let, at Battaglin under alle omstændigheder bør være at finde i finalen. Sidste år blev han nr. 3 i et løb, hvor han bestemt ikke var i topform, og det viser, at han uanset hvad vil være i stand til at sikre en yderst tiltrængt WorldTour-sejr til Katusha denne onsdag.

 

Sammen med Van Poppel er det vel Fernando Gaviria, der er løbets største joker. Når han er i form, er colombianeren yderst holdbar, men alligevel er hans historik som afslutter på denne type bakker yderst begrænset. Nok har han vundet stigende spurter i Tirreno-Adriatico, men det var trods alt i afslutninger, hvor stigningsprocenterne var mere moderate. Logikken siger dog, at en sprinter med Gavirias alsidighed burde være ret god i denne type afslutninger, og de manglende resultater kan sagtens skyldes, at han kun sjældent har fået lov at teste sig selv på bakker som disse. Formen synes trods den lange skadespause slet ikke at være ringe. Spørgsmålet er, om den er god nok til at vinde i så hård en afslutning, men i teorien er der intet til hinder for, at Gaviria kan vinde en etape, hvor den endnu tungere Ackermann, der har en tilsvarende topfart, allerede var med i front i sidste års udgave, hvor vinden var mindre gunstig.

 

En yderst interessant outsider er Clement Venturini. Den alsidige franskmand har altid været specialist i at spurte på bakker, men i år har han hævet sit niveau markant. Det viste han først med sin 3. plads i Oman og siden med sin 4. plads i den stigende spurt i Tirreno. I Dunkerque blev han nr. 2 i den hårde finale på Mont Cassel på kongeetapen, og dermed har han nu tre gange vist, at han er som skabt til disse afslutninger. Stigningen her burde passe ham glimrende, ikke mindst fordi der vil være modvind, men ligesom for de fleste andre gælder det, at han form er ukendt. Er han velkørende, kunne dette til gengæld blive dagen, hvor han har endelig får sit store gennembrud på WorldTour-niveau.

 

Skal vi tage en tredje UAE-rytter? Sidste år blev Simone Consonni nr. 7 i denne spurt, og det viser, at han sagtens kan begå sig, hvis han ikke skal ofre sig for Ulissi og/eller Gaviria. I år må han endda antages at være endnu stærkere, da han fortsat er i sin stille udvikling. Til gengæld er han også en lidt svingende type, hvis form ikke altid er helt stabil, og han er en af de mange, hvis form er ukendt. Han og Gaviria har slet ikke fået deres lead-outs til at fungere indtil nu, men Consonni selv har egentlig virket ganske stærk. I morgen får vi chancen for at se, hvor han står, hvis UAE beslutter, at han skal have sin egen chance.

 

Movistar har indtil nu været meget anonyme, men de må have set denne etape som en god chance for Eduard Prades. Den spanske puncheur havde et fantastisk 2018, og selvom hans tid hos Movistar mildt sagt ikke har været imponerende, har han ved enkelte lejligheder vist sin hurtighed. Det gjorde han, da han vandt en ganske vist flad spurt i Provence helt tilbage i februar, samt i Aragonien i maj, hvor et par gode spurter sikrede ham den samlede sejr. Senest blev han nr. 7 i puncheurfinalen i Adriatica Ionica Race, hvor han faktisk viste en glimrende form. Han havde nok ønsket, at der ikke havde været modvind, men i en afslutning som denne bør Prades være en kandidat, hvis han kan undgå sine lidt for hyppige problemer i positionskampen.

 

En anden joker er Ben Swift, der med sin fabelagtige klatring i Tour de Suisse efterfulgt af et britisk mesterskab fik vist, at det blot krævede en tilbagevenden til Ineos at bringe ham tilbage til sit gamle niveau. I dette løb har han forsøgt sig i spurterne, men det kan ikke overraske nogen, at han ikke har kunnet begå sig på så lette etaper. Denne etape burde passe ham langt bedre, men ligesom Gaviria er Swift desværre en fyr, der synes hurtigst på flad vej efter en hård dag. I stigende finaler har han aldrig rigtigt vist sig, og derfor har han til gode at bevise, at han kan afslutte på en bakke. Som den mest holdbare sprinter i hele formen bør han dog kunne være med fremme på denne etape, hvis han stadig har de ben, han havde i juni.

 

Sidste år blev Enrico Gasparotto nr. 5 på denne etape, men desværre var det inden skiftet til Dimension Data. Ligesom snart sagt alle andre er han faldet sammen efter skiftet til det sydafrikanske hold, og faktisk har det været lidt af en pine at se hans kørsel i år, ikke mindst i Giroen. Nu har han heldigvis haft lidt tid til at genfinde formen, og hans meget opmærksomme kørsel de første dage tyder på, at han er kommet til løbet for at køre klassement. Derfor vil han med sikkerhed forsøge sig på denne etape. Nu skal han bare bevise, at han fortsat har lidt af den klasse, som har gjort ham til lidt af en specialist i stigende spurter som denne.

 

Inden det grimme styrt i 2016 ville det have været oplagt at pege på John Degenkolb. Dengang var tyskeren nemlig en glimrende afslutter på bakker, men siden dengang er der desværre sket meget - og kun på den forkerte måde. I dette løb har det endda gjort næsten ondt at se, hvordan han trods gode lead-outs kun er gledet baglæns i sine spurter, og det har blot været endnu en understregning af, at han er langt fra fordums styrke. I forvejen ville han selv i sin storhedstid nok have fundet bakken her en anelse for hård, men alligevel skal han nævnes. Modvinden tilgodeser trods alt sprintertyperne, og selvom han er bedst på flad vej efter en hård dag, bør Degenkolb være en af de mere robuste afsluttere.

 

Hvad kan Sergio Higuita? Det er vi stadig ved at finde ud af, og derfor skal det blive meget interessant at se ham folde sig ud i denne finale. I Californien blev han nr. 3 i en reduceret massespurt på flad vej, hvor han slog folk som Nacer Bouhanni, Kasper Asgreen, Maximilian Schachmann og Joris Nieuwenhuis, og det viser, at han er hurtigere end som så. I teorien burde han have endnu bedre chance i en stigende finale som denne, men man må trods alt formode, at han kommer til kort mod de lidt mere robuste folk i en modvindsspurt. På den anden side er han stadig så ubeskrevet et blad, at en overraskelse bestemt er mulig.

 

Movistar vil nok primært satse på Prades, men de vil sikkert også forsøge sig med Jose Joaquin Rojas. Den erfarne spanier er slet ikke så hurtig som i gamle dage, og det er yderst sjældent, at man i dag finder ham i top 10. Sammen med Swift fremstår han imidlertid som den mest holdbare sprinter i løbet, og han har tidligere - blandt andet i Touren i 2011, hvor han havde sit bedste år - vist, at han kan spurte på en bakke. Det gjorde han også med den nylige 5. plads i Circuito de Getxo, hvor bakken var betydeligt stejlere. Denne burde passe ham bedre, og for en gangs skyld burde han få lov at køre sin egen chance og dermed vise, at han ikke har mistet al sin fart.

 

Endelig vil vi pege på Matej Mohoric. Det har været trist at se det slovenske talent i et år, hvor han nærmest intet har vist. Senest kørte han en Tour, hvor de færreste formentlig bemærkede hans deltagelse, selvom han havde masser af frihed på et Bahrain-hold, der alene jagtede etaper. Hans jagt på bonussekunder de første dage viser imidlertid, at han mener det seriøst, når han siger, at han er kommet til Polen for at køre klassement. Nogen stor afslutter er han ikke, men han er ganske hurtigt, og en bakke som denne burde slet ikke være ringe for ham. Ofte kommer man ud af en grand tour med et formmæssigt boost, også selvom man var på knæene under selve det lange etapeløb. Gør han det samme, kunne Mohoric måske bruge denne etape til at vise, at der altså stadig er liv i den slovenske mirakelmand.

 

På så åben en etape er der mange ryttere, der kan finde vej til top 10. Det gælder eksempelvis for hurtige klassementsfolk som Carlos Betancur, Davide Formolo, James Knox, Bob Jungels, Tao Geoghegan Hart, Gianluca Brambilla, Alexandre Geniez og Carl Fredrik Hagen, men en modvindsspurt som denne bør være for let til, at de kan vinde. I gamle dage ville Petr Vakoc have været topkandidat, men efter styrtet i Sydafrika har han hidtil manglet alt for meget. Luka Mezgec er kendt som en holdbar sprinter, men han har aldrig vist noget som helst i en stigende spurt, og Owain Doull må ventes at skulle arbejde for Swift og Jan Tratnik for Mohoric. Marc Sarreau må trods alt ventes at komme til kort, og Mads Pedersen har haft så svær en tid, at det er svært at se ham helt fremme. Simon Geschke, Silvan Dillier, Sergey Shilov, Maciej Paterski, Dmitriy Strakhov, Quentin Jauregui, Seann Bennett, Benjamin Thomas, Dario Cataldo, Merhawi Kudus og Pieter Serry kan alle køre en spurt som denne, men de er ikke hurtige nok til at vinde, og flere har også opgaver som hjælpere.

 

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: Danny Van Poppel, Diego Ulissi,

Outsidere: Enrico Battaglin, Fernando Gaviria, Clement Venturini, Simone Consonni, Eduard Prades

Jokers: Ben Swift, Enrico Gasparotto, John Degenkolb, Serguo Higuita, Jose Joaquin Rojas, Matej Mohoric

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Pologne
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Race Torquay(1.1) 30/01

Trofeo Felanitx, Ses Sali...(1.1) 30/01

Trofeo Andratx Lloseta(1.1) 31/01

Cadel Evans Great Ocean R...(1.WWT) 01/02

Trofeo Serra de Tramuntana(1.1) 01/02

Cadel Evans Great Ocean R...(1.UWT) 02/02

Grand Prix Cycliste la Ma...(1.1) 02/02

Trofeo Palma(1.1) 02/02

Tour of Saudi Arabia(2.1) 04/02-08/02

Etoile de Bessèges(2.1) 05/02-09/02

Herald Sun Tour(2.1) 05/02-09/02

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger