Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser

Ruten

Historisk har den vigtigste etape i Tour de Romandie næsten altid været enkeltstarten, men i år bliver den særligt vigtig. For første gang siden den forrygende duel mellem Egan Bernal og Primoz Roglic i 2018 bydes der nemlig på en bjergenkeltstart, og de skaber som regel større forskelle end traditionelle enkeltstarter. Tidligere kom den lange tidskørsel som regel midt i løbet, som det også var tilfældet i 2018, men i de senere år har den næsten altid været brugt som den store finale. Det bliver den også i år, hvor en svær og 10,2 km lang klatretur op til byen Villars vil bestemme, hvem der skal vinde årets udgave af det schweiziske bjergløb - endda på en etape, der er en næsten tro kopi af bjergenkeltstarten fra 2018-udgaven.

I alt skal der tilbagelægges 15,84 km, der for anden dag i træk har mål i UCI-hjembyen Aigle og denne gang mål i Villars. Fra starten kører man mod sydøst ud af byen via tre hurtige sving, inden det går mod sydøst af en let stigende vej frem til byen Ollon, hvor man rammer startpunktet for 2018-etapen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Her tager man hul på stigningen, der over 10,2 km stiger med 8,0% i snit. Der er tale om en uhyre jævn sag, der er nærmest uden variation. Den letteste kilometer stiger med 6,3% og kommer små 4 km fra toppen, hvorefter den sværeste kilometer med 9,1% følger, inden det slutteligt stiger med 8,1% over en kilometer og flader ud med 6,1% over de sidste 600 m. I starten går det ad en relativt lige vej mod sydøst forbi mellemtiden, som tages efter 8,8 km, hvorefter man kører mod nord igennem fire hårnålesving, inden en lige vej leder mod nordøst, kun afbrudt af to hårnålesving i udkanten af målbyen og et venstresving 300 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 883 højdemeter.

Villars har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var på den næsten identiske enkeltstart i 2018, hvor Egan Bernal sejrede med 4 sekunder ned til Primoz Roglic og 18 sekunder ned til Richie Porte.

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser

Vejret

I dag var rytterne heldige med vejret, og det vil de formentlig også være i morgen. Inden løbet så søndagen våd ud, men nu venter en dag med kun få skyer og en bygerisiko på bare 15-25%. Temperaturen vil være 16 grader i startbyen, og der vil være en let vind (9-13 km/t) fra vest. Det giver sidemedvind på hele etapen, både på den flade del og på bjerget. Vinden vil tiltage gennem dagen og være kraftigst for de sidste startende.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Analyse af 4. etape

Her kan du læse mine konklusioner fra kongeetapen, der endte som en fuser og ikke helt levede op til løbets prædikat som et bjergløb.

Favoritterne

Allerede forud for løbet var det klart, at søndagens bjergenkeltstart ville blive den i særklasse vigtigste etape, men efter dagens fuser af en kongeetape, som er beskrevet i analysen, bliver den nu næsten altafgørende. Den kan da også skabe alle de afstande, vi ikke fik i dag, for bjergenkeltstarter er den mest selektive etapetype, der findes. Måske er det derfor, at de i dag er sjældne. En enkelt bjergenkeltstart kan i et kort et etapeløb hurtigt gøre de andre etaper ret ligegyldige.

Et godt eksempel er bjergenkeltstarten i dette løb i 2018, hvor de kørte op ad præcis samme stigning, men ikke kørte de første 6,94 flade kilometer. Ganske vist var det knivskarpt mellem Egan Bernal og Primoz Roglic, der som klatrere også er ganske jævnbyrdige, og også Richie Porte, der dengang var på toppen af sin karriere og på vej tilbage efter helbredsproblemer, var med et tab på 18 sekunder tæt på, men herefter var forskellene enorme. Over de 9,9 km tabte Steven Kruijswijk som nr. 4 hele 48 sekunder, Rui Costa smed 1.06, og på 10. pladsen fandt vi Simon Spilak med et tab på intet mindre end 1.43.

Andre eksempler viser samme billede. Da Rui Costa vandt på Flumserberg i Tour de Suisse i 2013, var han 1.19 foran Tejay van Garderen som nr. 10, men det var i småtingsafdelingen. Da Nairo Quintana i 2014 vandt på Monte Grappa i Giroen, var Fabio Aru ganske vist kun 17 sekunder efter, men som nr. 4 have Pierre Rolland tabt 1.57, Franco Pellizzotti smed som nr. 6 hele 3.22, og en af løbets store favoritter, Cadel Evans, smed som nr. 11 intet mindre end 4.26. Dengang var bjerget dog meget længere, end det er i morgen, men det siger lidt om, at bjergenkeltstarter har stort potentiale til at skabe gigantiske afstande

Et andet kendetegn ved dem er, at de passer klatrerne. Det er ikke uden grund, at Bernal for fire år siden vandt foran Roglic. Det resultat ville være uhørt på en klassisk enkeltstart, men bjergenkeltstarter er noget helt andet. Her handler det om klatre- og ikke tempoevner, som også fremgår af Quintanas sejr foran Aru på Monte Grappa. Det kræver naturligvis, at der er tale om en relativt svær stigning, men som vi så i 2018, er denne stigning svær nok til, at en fyr som Bernal kan slå en tempospecialist som Roglic.

Denne gang er billedet dog en anelse mere mudret. De lægger ud med at køre små syv ekstra flade kilometer. Det er klart, at de er hurtig overstået og slet ikke tager samme tid eller har samme betydning som bjerget, men en spinkel klatrer vil trods alt kunne tabe en del sekunder til en tempospecialist som Rohan Dennis. Det vil stadig være en resultatliste, der domineres af klatrere, men den flade del er så lang, at den ikke bare kan negligeres. Selvom 2018 viser, at forskellene på stigningen vil overgå forskellene i fladlandet, vil det spille en rolle - også så stor en rolle, at vi formentlig vil se, at alle skifter cykel.

Bjergenkeltstarter handler heller ikke kun om klatreevner. Det er nogle særlige klatreevner, der skal til. Vi taler trods alt om en bare 10,2 km lang stigning, og det er noget andet at køre stærkt op ad én relativt kort stigning end at køre en stor bjergetape med mange bjergpas og 5000 højdemeter. Det er ikke just guf for dieselklatrerne og kræver, at rytterne har lidt mere eksplosive egenskaber. Eksempelvis har Jakob Fuglsang altid skuffet på bjergenkeltstarter, formentlig fordi hans dieselmotor aldrig når at blive varm. Nok er det klatrernes domæne, men det er ikke guf for dem alle.

Heldigvis bør vejret ikke spille en rolle. Forud for løbet lignede søndagen en våd affære, men vejrudsigten har rettet sig. Der er stadig en reel bygerisiko, men den er så lille, at vi kan håbe på ensartede betingelser og tørre forhold. Vinden vil være tiltagende igennem dagen, og da der er medvind hele vejen, vil det være en fordel for de sidste startende. Stort set alle favoritterne starter dog sent, og derfor vil det næppe spille en alt for stor rolle, også fordi vindstyrken ikke varierer alverden. Medvinden vil også være godt nyt for klatrerne, for det vil reducere det tidstab, de vil lide på flade del, og dermed reducere betydningen af powerstykket, hvor aerodynamik og power har større værdi i modvind.

Bjergenkeltstarter er altså for klatrerne, men stadig så specielle, at det kræver lidt indsigt i, hvem der typisk er stærke. Her lider vi lidt under, at de er så sjældne, og inden for de seneste år kan vi kun hente inspirationen i netop etapen her i 2018 samt sidste års bjergenkeltstart i Tour de Suisse, der dog ikke er helt sammenlignelig, da de meget specielt sluttede med også at køre ned ad bjerget.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Jeg vælger at pege på Aleksandr Vlasov . Russeren viste igen i dag, at hans gode form tilsyneladende er intakt, og han ligner lige nu den mest formstærke klatrer. Samtidig burde det være en etape, der passer ham som fod i hose. Han er blevet så fremragende en temporytter, at han vil være en af de ryttere, der kører allerstærkest på det flade, og samtidig er det svært at se, at mange kan matche ham på stigningen. Med den udvikling, han har gennemgået, er der også blevet mindre dieselmotor over ham, og han burde være en type, der kan køre stærkt op ad bare én stigning. Evnen til at præstere over kort tid har han også dokumenteret med de fremragende korte enkeltstarter, han har kørt i år.

Naturligvis er der også usikkerhed. Det er en ny disciplin for Vlasov, og da dagens etape blev meget let, er det stadig svært helt at sige, om hans superform vitterligt stadig er intakt. Han har dog efterladt så positivt et indtryk, at det synes at være tilfældet. Sidste vandt den bedste klatrer, og det gør han sikkert igen. Da Vlasov også kan forsvare sig på det flade, må han være min favorit.

Jeg har hele tiden haft store forventninger til Gino Mäder i dette løb, og de er ikke blevet mindre efter i dag. Schweizeren sad md helt fremme i en eksplosiv spurt, der slet ikke passede ham, og nu kommer vi til den etape, der passer ham bedst. Egentlig er han en dieselklatrer, men han mestrer kunsten at køre stærkt på én stigning. Det så vi på bjergenkeltstarten i Schweiz sidste år, hvor han blev nr. 3 bag Rigoberto Uran og Julian Alaphilippe, men slog den senere vinder, Richard Carapaz, der ellers burde være god på bjergenkeltstarter. Han synes i form til sit store mål på hjemmebanen, og vi så i Vueltaen sidste år, hvor højt hans topniveau efterhånden er. Min bekymring er, at han vil tabe en del tid på det flade, men hvis stigningen skaber samme forskelle som sidst, vil det være tid, han kan hente - især hvis han har forbedret sig så meget siden sidste sommer, at han kører endnu stærkere, end han gjorde i Schweiz.

Jeg har rost Ben O’Connor til skyerne i alle mine analyser, og det er ikke uden grund. Amerikaneren har imponeret på et hav af etaper, der ikke passede ham, og det gjorde han igen i dag, hvor han kørte en flot spurt. Nu er spørgsmålet, hvor godt han klarer en bjergenkeltstart. Jeg er ikke i tvivl om, at han er en af løbets mest formstærke klatrere, men er han for meget dieselmotor til denne disciplin. Det er han ikke nødvendigvis, når man ser på hans kørsel i år, hvor han har vist nye sider af sit talent, og hans prolog, der jo slet ikke passede ham, var jo nærmest chokerende god. Den kan også give håb for, at han har forbedret sine tempoevner, der var i fremgang i 2021, så meget, at han vil kunne begrænse tabet på den første del. Derefter vil han være i sit rette element på stigningen, hvor han trods alt har 10 km til at vise, at han er flyvende på stigningerne lige nu. Det burde være nok, hvis han er lige så stærk, som han giver indtryk af.

Den rytter, der er sværest af vurdere, er Rohan Dennis. For fire år siden blev han bare nr. 7 på denne etape, langt bag Bernal og Roglic, og det vidner om, at hans klatreevner ikke helt rakte, selvom han var god nok til også at ende som nr. 7 i klassementet. Til gengæld imponerede han mig meget senere på året ved VM, hvor han kørte imponerende stærkt op ad den meget stejle stigning, som var placeret på ruten i Innsbruck, og han kørte også stærkt op ad Fløyen ved VM i Bergen i 2017. Begge disse stigninger var dog under halvt så lange som denne, og 10,2 km bør være for voldsomt, når han er oppe mod klatrerne. Som skrevet i analysen viste hans spurt i dag nemlig formentlig også, at han ikke har klatrebenene fra Giroen i 2020, og dem skal han formentlig bruge, hvis han skal vinde en bjergenkeltstart. Omvendt vil han formentlig køre stærkest af alle på den flade del, hvor han vil vinde en del tid på de rene klatrere, og det står vel også klart, at hans fokus på klatring har givet resultat. Formen er god, men klatrer han godt nok til at vinde en bjergenkeltstart? Det vil trods alt undre mig.

En anden tempospecialist imponerede til gengæld endnu mere i dag. Luke Plapp var den eneste, der turde forsøg nogle angreb i finalen, og det tydede på, at han var en af de allerstærkeste. Hvis det er rigtigt, at han kan klatre tæt på de bedste, er dette en fremragende etape for ham. Vi så i Emiraterne, at han mestrer kunsten at køre stærkt op ad én relativt kort stigning som denne, og han vil vinde tid på næsten alle på den flade del. Den store udfordring er, om han vitterligt klatrer godt nok. Dagens finalestigninger blev kørt relativt blødt og var betydeligt lettere end denne. Her er procenter voldsommere, og spørgsmålet er, om han vitterligt klatrer godt nok til at måle sig med løbets bedste klatrere. Det har han i hvert fald til gode at bevise.

Efter i dag har jeg også fået tiltro til Thibaut Pinot . Styrtene i Sarthe synes at være kommet på afstand, og han så ganske glimrende ud i dag. Man skal passe på med at drage for mange konklusioner på baggrund af en etape, der bare endte i en eksplosiv spurt, men hvis han nærmer sig de ben, han havde i Tirreno, komme hans klatreevner langt i dette felt. Hans tempoevner er slet ikke, som da han vandt en enkeltstart i dette løb, men de har faktisk ikke lidt voldsomt i den periode, hvor problemerne med ryggen har drillet. Han bør køre ganske fornuftigt på den flade del, og han burde også være typen, der kan køre stærkt på én stigning, selvom han foretrækker mere opslidende dage i bjergene. Hans niveau kan stadig være lidt tvivlsomt, men hans kørsel i dag giver i hvert fald grundlag for optimisme.

Jeg glæder mig meget til at se Sergio Higuita på denne etape. Colombianeren var ærlig nok til at indrømme, at han i dag ikke var på toppen, og det var da også ret tydeligt, at han ikke var blandt de bedste. Helt ringe var han dog ikke, når han kunne vinde den relativt hårde spurt, og vi så også i Liege, at formen ikke er helt væk. Nu er spørgsmålet, hvordan dette passer ham. Hans enkeltstarter i Algarve, Baskerlandet og på prologen var meget skuffende, men han viste sidste år trods alt, at han har forbedret sig en del til den flade del. Her vil han dog med sikkerhed tabe noget tid, som skal indhentes på stigningen. Med de klatreevner, han havde i Catalonien, burde han være typen, der kan køre stærkt op ad et bjerg som dette, men den form har han ikke nu. Spørgsmålet er, hvad han kan med sit nuværende niveau, hvis han fortsætter med at skuffe i det flade terræn.

Juan Ayuso er meget svær at vurdere. Spanieren var helt væk i klassikerne, men i dag blev han pludselig nr. 3. Han lignede dog ikke en mand med diamanter i benene, hvad han heller ikke gjorde i går, og meget så ud til at blive vundet mere på punch end god form og klatreevner. Han står også til at tabe en del tid på det flade, som han skal indhente på stigningen, og spørgsmålet er, om han er god nok. Han burde dog være typen, der kan køre stærkt op ad én stigning, og hvis han har benene fra Catalonien, vil han formentlig være en af de allerbedste. Det er bare ikke mit indtryk, at han har dem nu.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Som skrevet i analysen skuffede Michael Woods mig en anelse i dag, men han lignede stadig en af de allerbedste. Desværre er der noget, der tyder på, at end ikke denne form for enkeltstart passer ham. I hvert fald skuffede han mig meget på bjergenkeltstarten i Schweiz sidste år, hvor jeg ellers havde pæne forventninger, og hvis man kombinerer det med, at han synes at mangle sine sidste procent lige nu, skal vi nok ikke skrue forventningerne for højt. Han vil formentlig også tabe så uendeligt meget tid på den flade del, at han uanset hvad ikke kan vinde etapen. Hvis han klatrer, som han burde, skulle han dog ende langt fremme i et felt, hvor man skal lede lidt længe efter superklatrere, der synes at ose af form.

Det var opløftende at se Steven Kruijswijk. Selvom han havde ført for Dennis, endte han alligevel langt fremme i en spurt, der ikke rigtigt passede ham. Han har vist, at han er god på bjergenkeltstarter. Det så vi på denne stigning i 2018, hvor han blev nr. 4 - dog næsten et minut efter Bernal - og det så vi i den berømte Giro i 2016, hvor han kun blev slået af sensationen Alexander Foliforov. Vi så også sidste år, at hans tempoevner til den flade del fortsat er hæderlige, men til gengæld ved vi også, at hans niveau i dag er temmelig langt fra det, det engang var. Dagens resultat kan dog give håb om, at han i dette felt stadig er en af de bedre klatrere, når det bliver en sværere og mere regulær opkørsel. Spørgsmålet er bare, hvor langt hans klatreevner rækker i dag.

En af dagens helt store skuffelser var Damiano Caruso, men som skrevet i analysen var der også på forhånd nogen usikkerhed om, hvor langt hans niveau faktisk rækker, når sejren på Sicilien kom på en lidt billig baggrund. Spørgsmålet er, om han bare havde en momentan krise, for han så faktisk godt ud på det meste af stigningen. Hans tempoevner er forsvundet de seneste par år, og det vil koste på det flade, men han er god på bjergenkeltstarter. Et af hans første store resultater var en 3. plads på en bjergenkeltstart som ganske ung, og selvom han i dag er mere dieselmotor, burde det stadig passe ham. Skal han være med i front, skal dagens resultat dog være udtryk for en offday, og det er vel svært helt at tro, at det er hele forklaringen.

En anden ryttere, der er svær at vurdere, er Ion Izagirre . Baskeren burde være god på en rute som denne, for selvom hans tempoevner er kraftigt aftagende, så vi sidste år i Dauphiné og senest i Baskerlandet, at han stadig kan køre stærkt på kuperede ruter. Han klatrede også fremragende i Baskerlandet, men min fornemmelse er, at han har toppet. Han skuffede stort i Ardennerne og på prologen, og selvom han kørte flot i dagens udbrud, har han stadig til gode at bevise, at han vitterligt er kommer sig over ardennerkrisen. Det tvivler jeg på, at han er, og da han med sine nuværende tempoevner også vil tabe en del på powerstykket til folk som Dennis og Vlasov, vil det undre mig, hvis han er med helt fremme, selvom han i kraft af sine karakteristika kan overraske mig stort.

Som skrevet i analysen var dagens etape endnu et søm i ligkisten til Geraint Thomas . Denne etape burde ellers passe ham fremragende, da han kan køre stærkt på begge rutens to dele, men nu ser det ud til, at han kun vil køre stærkt på den første del. Her vil han til gengæld også være blandt de bedste, som vi så i Baskerlandet og på prologen, men desværre for ham betyder den slet ikke nok i forhold til stigningen. Her skal han finde nogle klatreevner frem, han ikke har haft i nogen tid, og selvom det helt sikkert vil hjælpe en temporytter som ham, at etapen er en enkeltstart, hvor han skal pace sig selv, tror jeg ikke, at klatrebenene rækker hele vejen.

Hvad så med hans holdkammerat Ethan Hayter? Han falder i hvert fald i kategorien joker. Vi fik igen i dag set, at hans evner i bjergene har store begrænsninger, og da der her er tale om et rigtigt bjerg, bør han blive overmatchet af de rigtige klatrere. Til gengæld vil det måske kun være Dennis, der kan matche ham på den flade del, og vi ved, at hans form er fremragende. Det er bestemt muligt, at han i dag blot valgte at spare sig til i morgen, og at han vil køre betydeligt stærkere søndag. Denne form for kort, eksplosiv etape bør også passe ham bedre end dagens maraton, og han viste tidligere i år, at han kan præstere over kortere distancer, når formen ikke er i top. Jeg vil dog stadig tro, at stigningen er for svær til, at vi vil se ham helt fremme.

En anden af feltets specialister er Patrick Bevin, og han kan måske gøre det endnu bedre end Hayter. Logikken siger, at bjerget er for svært, men selvom selskabet var et andet, kørte han jo fornemt på bjergetapen i Tyrkiet. Formen er i hvert fald fremragende, og han burde som type også have det bedre på en kortere etape end på dagens maraton, hvor det er muligt, at han sparede sig, da først han var blevet sat. Hans tempoevner er aftagende, og derfor vil han ikke vinde den tid på det flade, han tidligere kunne, men han burde stadig køre stærkt på begge dele. Vi så sidste år i Schweiz, at Søren Kragh og Stefan Küng gik i top 10, og det vidner om, at Bevin, der er en bedre klatrer end dem begge, kan det samme. Det vil bare overraske mig meget, hvis han vinder.

Den gigantiske formkrise for Mattia Cattaneo er fortsat i dette løb, hvor han nok engang har været langt fra sit niveau. Derfor er det også svært at være alt for optimistisk, selvom det er en etape, der burde passe ham helt perfekt. Han er en af de bedste temporyttere, og selvom han ikke er nogen bjergged, klatrer han jo ganske hæderligt. Sidste år endte han da også som nr. 6 på bjergenkeltstarten i Schweiz, men dengang rakte hans form også til, at han endte på den samlede 9. plads. Det er en markant kontrast til dette løb, hvor han lige nu ligger nr. 96, og det siger alt om, at der er forskel på formniveauet. Han har været helt væk gennem hele sæsonen, og derfor skal han have gemt de gode ben godt, hvis han skal være med fremme på en etape, hvor hans potentiale ellers er temmelig stort.

En anden rytter, der burde køre stærkt, er Sebastien Reichenbach. Schweizeren har genrejst sig efter nogle svære år og beviste igen i dag, at han er i form. For nogle år siden kørte han faktisk nogle hæderlige enkeltstarter, men på baggrund af det, vi har set de seneste år, vil han tabe en del tid på det flade. Han er nok også lidt for meget dieselmotor til at være specialist i bjergenkeltstarter, mens hans form og klatreevner bør føre ham et stykke i dette felt.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Neilson Powless var engang tempospecialist, men de evner er forsvundet som dug for solen. I Emiraterne gav han dog håb om, at han er ved at finde dem igen, og vi ved fra Liege og i dag, at han er i fremragende form. Han bør altså have en god chance for at køre stærkt på det flade, og han bør også gøre det ganske godt på stigningen. Den bør dog være for svær for en mand, der synes at udvikle sig mere som ardenner- end klassementsrytter, og derfor tror jeg mere på et hæderligt resultat end et absolut topresultat.

Det var opløftende i dag at se Sepp Kuss . For første gang i år lignede amerikaneren den klasseklatrer, han er, da han ene mand førte stort set hele finalen. Han vil formentlig give den fuld gas i morgen, da han gerne vil forbedre sine tempoevner, men der er ikke megen tegn på fremgang på det område. I år har hans enkeltstarter været sløje, og derfor vil han bløde stort på den flade del. Til gengæld kan dagens præstation give håb for, at han vil køre stærkt på den stigning, der trods alt er langt den vigtigste del af etapen.

Den sidste af de lidt tungere specialister, der kan være værd at holde øje med, er Remi Cavagna. Logikken siger, at han er alt, alt for tung, men det sagde logikken også i Touren i 2020. Her endte han alligevel med en chokerende top 10, men det skyldtes også, at han kørte stærkere end alle andre på den flade del inden La Planche-des-Belles-Filles. Dengang var den flade del betydeligt længere i forhold til stigningen, end det er tilfældet her, og selvom han kørte overraskende godt opad dengang, tabte han stadig meget i forhold til klatrerne. Det bør han også gøre i morgen.

Hvad med Carlos Verona? Spanieren er som Woods en horribel temporytter, og han vil bløde på det flade. Omvendt har han klatret som en drøm i år, hvad han også gjorde i dag, og han ligner utvivlsomt en af løbets bedste klatrere. Den slags kommer man meget langt med på bjergenkeltstarter, og skal han nogensinde køre en god enkeltstart, skal det nok være her på denne rute og med den nuværende form.

Endelig er der en joker i Finn Fisher-Black. Det newzealandske talent burde have hele pakken til denne etape. Selvom vi ikke har set det i år, er tempoevnerne gode. Det så vi med 3. pladsen i Belgium Tour sidste år, og i år har han klatret godt, først i Paris-Nice og siden her. Han har altid manglet lidt i forhold til de bedste, men niveauet har generelt været fornuftigt. Jeg er spændt på at se, hvor langt hans alsidighed kan føre ham på denne etape.

Blandt de øvrige kandidater burde det være guf for alsidige folk som Andreas Leknessund og Matteo Sobrero, men Leknessund synes at mangle for meget som klatrer, og Sobrero har været helt væk siden prologen. Jeg har lidt fidus til Laurens de Plus, der burde være skabt til denne etape med stor alsidighed, og han har set betydeligt bedre ud, senest i dag. Alligevel kommer etapen nok lidt for tidligt. Einer Rubio og i et vist omfang også Steff Cras, Kenny Elissonde, Rudy Molard og Sean Quinn viste sig i dag også som blandt de bedste klatrere, og de bør derfor gøre det ganske godt, men jeg tror, at de betaler for dyr en pris på det flade (Quinns gode prolog afslører intet om hans tempoevner, der aldrig rigtigt har været der). Jeg havde regnet med Antonio Tiberi på denne etape, men også han har været væk siden prologen og styrtet, og dagens resultat tyder vel på, at Dylan Teuns er ved at være træt. Marc Hirschi skuffede mig meget på bjergenkeltstarten sidste år, og det vil han formentlig også gøre her. Oscar Rodriguez har kørt pæne enkeltstarter og viste i dag uventet form, men jeg tror ikke, at klatreevnerne rækker til et absolut topresultat, og Louis Meintjes synes ikke på toppen til en disciplin, der heller ikke passer hans dieselmotor. Det samme gælder for Jakob Fuglsang, der altid har skuffet på bjergenkeltstarter, og efter i dag er det svært at se ham ændre på det forhold. Hermann Pernsteiner kørte en fin bjergenkeltstart i Schweiz, men kan nok ikke være med helt i front på en etape med så meget fladt terræn. Simon Geschke bør efter i dag gøre det godt, men stigningen bør for ham også være for svær til et topresultat, mens den også er for svær for Felix Grossschartner, Maximilian Schachmann og Patrick Konrad med deres nuværende niveau samt for tempostærke folk som Luis Leon Sanchez og Stefan de Bod. Gianluca Brambilla, Rein Taaramae, Julian Bernard, Magnus Sheffield og Mauro Schmid er også for begrænset i bjergene, og Georg Steinhauser, Harm Vanhoucke, Stephen Williams, Matteo Badilatti og James Knox synes for formsvage. Endelig kan Jumbo-hjælperne Gijs Leemreize og Robert Gesink måske gøre det pænt, men ikke mere end det.

OPDATERING: Carusos forsvinden fra fronten i dag skyldtes defekt. I det lys må forventningerne til ham være store jf. bemærkningerne ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Aleksandr Vlasov

Øvrige vinderkandidater: Gino Mäder, Ben O’Connor

Outsidere: Rohan Dennis, Damiano Caruso, Luke Plapp, Thibaut Pinot, Sergio Higuita

Jokers: Juan Ayuso, Michael Woods, Steven Kruijswijk, Ion Izagirre, Geraint Thomas, Ethan Hayter, Patrick Bevin, Mattia Cattaneo, Sebastien Reichenbach, Neilson Powless, Sepp Kuss, Remi Cavagna, Carlos Verona, Finn Fisher-Black

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Egan Bernals sejr fra 2018.

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser