Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Marco Haller blev en overraskende vinder i Kristiansand, da serien af kuperede rundstrækninger blev indledt, og nu venter der endnu en af slagsen lørdag. På en ekstremt blæsende lørdag skal der nemlig slutter på den velkendte runde i Sandnes, hvor den stejle Bakken ved alle tre tidligere besøg har været så svær, at de bedste har kunnet køre væk, og det lægger op til en herligt uforudsigelig finale.
Annonce
EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS
SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO
Ruten
Det klassiske koncept med finalerundstrækninger med en lille bakke og en flad finale fortsætter lørdag med endnu en af klassikerne fra Tour des Fjords. Her skal rytterne nemlig slutte med den spændingsmættede finale i Sandnes, hvor den korte, men meget stejle Bakken har top bare 4 km fra mål, og det plejer at være en intens affære. I tre tidligere besøg er det således hver eneste gang lykkedes for ryttere at køre væk til sidst, og dermed er der tale om en åben afslutning, hvor de eksplosive puncheurs kan drømme om at gentage den bedrift, men hvor de stærke sprintere også har legitime drømme om at skulle spurte.
I alt skal der tilbagelægges 181,7 km, som fører feltet fra Flekkefjord til Sandnes. Fra starten ved en fjord kører man mod vest og ned ad en bakke ud mod den norske sydkyst. Umiddelbart inden man når vandet, drejer man imidlertid mod nordvest, og nu følger et langt stykke, hvor man kører parallelt med vandet, men så langt inde i landet, at det er ganske kuperet. Med det samme skal man op og ned ad en bakke, og derefter går det hurtigt op ad kategori 2-stigningen Jossingfjord (1,9 km, 8,4%), der stiger med 9,7% over den første kilometer, hvorefter den flader ud med 5-8% frem mod toppen, som rundes efter 27,6 km.
Efter en nedkørsel venter endnu en bakke og en nedkørsel, men derefter bliver det stort set helt fladt, når man kommer tættere på vandet og drejer mere mod nord, indtil man når frem til den første spurt i Egersund efter 63,0 km. Her drejer man mod nordvest og senest sydvest for at køre helt ud til kysten, som nu følges igennem fladt terræn mod nordvest frem til den anden spurt, som er placeret efter 85,6 km.
Nu bliver det igen kuperet, når man drejer mod nordøst for at køre væk fra vandet. Herfra snor man sig i en generelt nordøstlig retning op og ned ad to bakker, inden der igen kommer et kort, fladt stykke. Det afbrydes, når man drejer mod nord for at passere kategori 2-stigningen Oltedal (3,0 km, 7,0%), der siger med 6-10% over de første 2,5 km, inden den flader lidt ud nær toppen, som passeres efter 139,6 km. Herfra drejer man mod sydvest, og det er nu let faldende, mens man kører mod sydvest, vest og nordvest ind til målbyen, hvor man efter 157,7 km rammer den afsluttende rundstrækning. Her skal man med det samme over Bakken (800 m, 10,4%), inden man efter 162,9 km krydser stregen for første gang.
Etapen afsluttes nu med to omgange på den 9,4 km lange runde. Den indledes med, at man kører mod syd og nordøst ind gennem byen, hvor det generelt er let stigende, inden man kører mod nord op ad Bakken (800 m, 10,4%), hvis top passeres med 4 km igen. Herfra falder det ad en let nedkørsel mod vest og nord, indtil det med 2,5 km igen går mod syd hen langs den helt flade kystvej, der bugter sig let ind gennem to rundkørsler med 800 m og 500 m igen, hvorefter man drejer i en rundkørsel bare 300 m fra stregen.
Etapen byder på i alt 2720 højdemeter.
Finalen er blevet benyttet tre gange tidligere i Tour des Fjords. I 2017 kørte Edvald Boasson Hagen alene hjem med 1 sekund ned til Torkil Veyhe og 3 sekunder ned til feltet, hvis spurt blev vundet af Andrea Pasqualon. I 2016 kørte Asbjørn Kragh og Bjørn Tore Hoem væk, inden danskeren vandt spurten, mens Christian Mager 3 sekunder var hurtigst blandt 11 forfølgere. I 2015 vandt Søren Kragh med 1 sekund ned til Amets Txurruka og 4 sekunder ned til tre mand anført af Michael Olsson, mens feltet kom ind i flere små grupper efterfølgende. Byen var derudover vært for Hammer Climb i Hammer Series i 2019, hvor Jumbo vandt, og i 2018, hvor Mitchelton-Scott sejrede, samt de norske mesterskaber i 2009, hvor Kurt Asle Arvesen vandt linjeløbet og Steffen Kjærgaard enkeltstarten.
EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS
SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO
Vejret
I dag var det blæsende, men lørdag bliver det rigtigt slemt. Det vil fra start være solrigt med kun få skyer og en temperatur på 17 grader, og det solrige vejr vil fortsætte gennem dagen, idet temperaturen i mål dog vil være beskedne 12 grader. Fra start vil det være blæsende (26 km/t) fra nordvest, men mens vinden drejer til nordnordvest, vil det bare tage til, så vi i finalen har en styrke på 38-40 km/t. Det giver mod- og sidemodvind hele vejen frem til toppen af sidste stigning, hvorefter der vil være side- og sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil de generelt være modvind på første del, herunder på Bakken, indtil man med 2,5 km igen får medvind og slutteligt sidevind over de sidste 300 m.
Favoritterne
Bemærk: Selvom løbet tæller med i Cykelduellen og er ProSeries, bliver ugens etapeoptakter grundet Giroen af betydeligt mere skitseagtig karakter end vanligt.
Løbets arv fra Tour des Fjords fortsætter med endnu en etape med en finale, vi kender fra det tidligere løb, og det forhåndskendskab er særligt vigtigt på denne rundstrækning, der er endnu vanskeligere at læse end den foregående. Fra tre tidligere besøg kender vi afslutningen, og det er endnu aldrig endt i en spurt. Det viser, at det er muligt at gøre forskellen på den meget stejle bakke, der er skabt til puncheurs, og den chance bliver kun større efter en dag med næsten 3000 højdemeter. I 2018 var vi dog tæt på at få en spurt i en større gruppe, og det vidner om, at flere scenarier er i spil i en finale, der har potentiale til at gøre små forskelle i klassementet.
En faktor bliver den ekstremt kraftige vind. I morgen når den uhyggelige styrker, men desværre er der modvind stort set hele dagen. Det vil formentlig gøre det til en uendeligt kedsommelig og langsom etape. Der vil være kamp om udbruddet, som der været hidtil, men med så kraftig en modvind har de ikke mange chancer. Der burde også være flere hold til at kontrollere. Trek og Intermarché ved, at det er en svær finale, men de vil helt sikkert prøve igen, og jeg kunne også sagtens se, at Jumbo, Ineos eller måske endda Uno-X vil tage ansvar.
De får sidevind på det sidste stykke frem til rundstrækningen, og her burde der være basis for et blodbad. I dag blev vi dog mindet om, hvorfor vi sjældent har sidevindskørsel i Norge, da der nærmest er skov overalt i denne del af landet, og derfor vil mit bedste bud næsten være, at der trods de ekstreme vindstyrker ikke sker noget. Der er dog en chance for, at det efter en lang dag i modvind rives i stumper og stykker allerede inden rundstrækningen.
På rundstrækningen vil vi formentlig se det samme som i dag, nemlig at der ikke sker alt for meget på de første ture på Bakken, også fordi der er så kraftig modvind. Til gengæld regner jeg med, at Tobias Johannessen igen skal angribe på Bakken til sidst, og det vil undre mig hvis ikke Ineos er med på den fest. Som sagt er de bedste altid kørt væk ved de tidligere besøg, og det burde ske igen. Denne gang er der dog modvind, og da feltet er meget stærkere end tidligere - det var trods alt meget unge udgaver af Kragh-brødrene, der vandt de to af de tre gange - vil vi formentlig også se en større gruppe. Her vil der dog formentlig sidde flere fra Ineos, og hvis Ethan Hayter er kommet med, vil de formentlig føre hårdt for en spurt med ham. Derfor bør de have en god chance for at holde.
Derfor peger jeg på Ethan Hayter. Briten synes ikke i flyvende god form, men han var trods alt god nok til at blive nr. 5 på første etape. Denne eksplosive bakke burde virkelig passe rytteren, der allerede har taget to sejre på korte, stejle mure, og han har holdet til at hjælpe sig i positionskampen og til at føre i den gruppe, der måtte være etableret. Han viste også på 2. etape, at han er den hurtigste af de mest holdbare, og efter dagens uheld i spurten vil han være opsat på revanche. Derfor tror jeg, at han tager sin anden sejr, også fordi han i en lille gruppe vil have et stærkt hold til at køre lead-out.
Manden, han slog i Geilo, var Mike Teunissen . Det er ikke sikkert, at han kan køre med klassementsrytterne på denne bakke, men hans kørsel i Voss antyder, at det burde være muligt, særligt i modvind. Han synes i hvert fald i flyvende form, og på papiret burde han have en god chance for at slå Hayter, hvad han også var tæt på at gøre i onsdags.
Han var dog meget tæt på at blive slået af Tobias Johannessen, og det vidner om, at nordmanden kan vinde en spurt i en lille gruppe. Med bedre position havde han måske også truet Hayter, og han har derfor en chance. Bedst mulighed har han dog, hvis de kommer af med alle de hurtigste, og det bliver dog nok trods alt lidt for svært, når der er så kraftig modvind, som der er.
Kan Mads Pedersen overleve? Den er formentlig en anelse for lang og stejl, men dens længde på trods alt kun 800 m gør, at jeg ikke helt tør udelukke, at han kan gå med i angrebene, når der er så hård modvind. Han imponerede på muren i Besseges, der dog var lidt kortere end denne, og det viser, at det kan være muligt, da han synes i storartet form. Overlever han, bør han være den hurtigste, selvom hans punktering i dag forhindrede ham i at vise det. Bedst chance har han dog, hvis vi får samling efter angrebene, hvad modvinden og det stærkere felt øger chancen for, at vi går.
Det er til gengæld den eneste chance for Alexander Kristoff. Denne bakke er for stejl for nordmanden, og for ham handler det om overlevelse. Heldigvis hjælpes også han af modvinden, og det burde derfor ikke være helt umuligt, at vi denne gang får en spurt i en lidt større gruppe. Får vi det, har han gode chancer, da han i dag lignede hurtigste mand (blandt de ryttere, der ikke havde uheld).
Man kan heller ikke udelukke Remco Evenepoel . Kører de bedste væk på bakken i en lille gruppe, vil det ligne ham dårligt, hvis ikke han vil køre cykelløb. Det er klart, at han ikke vinder en spurt, men han er en mester i at finde det moment, der betyder, at han pludselig er over alle bjerge.
Efter i dag skal Marco Haller også tages seriøst. Det var chokerende at se ham vinde i dag, men når det én gang er sket, kan det med god positionering i en teknisk finale ske igen. Han bør dog ikke kunne gå med de bedste på bakken, og derfor er også han afhængig af samling i en større gruppe.
En rytter, der kan gå med i angrebene, er Eduard Prades. Han taber formentlig positionskampen, men sidder han der alligevel inden bakken, viste han på 1. etape, at han sidder med de bedste. Han er også ganske hurtig, og ender vi i en meget lille gruppe, bør han have en god chance for at blande sig. Det samme kan siges om formstærke Gianni Vermeersch, men de får begge svært ved at slå Hayter.
Filippo Fiorelli, Marijn van den Berg, Tom van Asbroeck, Daryl Impey, Martijn Budding, Andreas Stokbro, Corbin Strong bør have en god chance for at sidde med hjem i en større gruppe, men jeg ser de ikke vinde, selvom særligt de to førstnævnte måske kan overraske. Måske kan Timo Kielich også klare den, men det vil undre. Finalen er perfekt for Ide Schelling, men han synes ikke at have formen. Mads Würtz virker velkørende og kan måske gå med i angrebene og spurte i en lille gruppe, men han får svært ved at slå Hayter. Endelig er Ethan Vernon naturligvis hurtig nok til at vinde, men mit bedste bud er, at denne finale bliver for hård.
Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter
Øvrige vinderkandidater: Mike Teunissen, Tobias Johannessen
Outsidere: Mads Pedersen, Alexander Kristoff, Remco Evenepoel, Marco Haller, Eduard Prades
Jokers: Gianni Vermeersch, Ethan Vernon, Filippo Fiorelli, Marijn van den Berg, Tom van Asbroeck, Daryl Impey
EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS
SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO
Stjernernes betydning:
Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder. | |
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere. | |
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering. | |
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig. | |
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering. |
Ethan Hayter | |
Mike Teunissen, Tobias Johannessen | |
Mads Pedersen, Alexander Kristoff, Remco Evenepoel, Marco Haller, Eduard Prades | |
Gianni Vermeersch, Ethan Vernon, Filippo Fiorelli, Marijn van den Berg, Tom van Asbroeck, Daryl Impey | |
Mads Würtz, Martijn Budding, Andreas Stokbro, Corbin Strong, Timo Kielich, Ide Schelling, Kasper Asgreen, Niklas Märkl, Luke Plapp, Magnus Sheffield, Tao Geoghegan Hart, David Dekker |
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 20. etape af Giro d’Italia
Optakt: 3. etape af Boucles de la Mayenne
ColoQuick-rytter udgår af Tour of Norway
Giro d'Italia-analyse: Da Carapaz pludselig havde to hold
Uventet vinder: En freaking farlig finale