Optakt: 5. etape af Volta a Catalunya

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG E3 SAXO CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Siden man indførte det nuværende format for løbet i 2013, har mønsteret været ret fast, men særligt én gang har man afveget fra manuskriptet. Det var i 2017, hvor man erstattede den ene pyrenæeretape med en ny og langt hårdere bjergfinale på Lo Port næsten helt ude ved den catalanske kyst. Siden dengang har man ikke genbrugt eksperimentet, men i år vender den brutale opkørsel tilbage. Denne gang erstatter den endda ikke en af dagene i Pyrenæerne, og dermed vil der være tale om den tredje bjergfinale, når løbet fredag byder på sin vigtigste etape. Nok er målbjerget kortere end de tilsvarende stigninger i Pyrenæerne, men med stejlere procenter vil der være særligt gode muligheder for at gøre forskelle, akkurat som det var tilfældet for seks år siden, hvor Alejandro Valverde satte både Chris Froome og Alberto Contador til vægs og kørte hjem til en solosejr i en udgave, hvor han vandt hele tre etaper og tog den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges 176,6 km, der fører feltet fra Tortosa til toppen af Lo Port. Startbyen ligger faktisk stort set for foden af målbjerget, og etapen består derfor af en tur op i nogle bakker mod nord og igennem fladlandet mod syd. Man lægger ud med at køre mod nordvest ad en først flad og siden let stigende vej, inden man fortsætter mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Alt de Bot (7,6 km, 3,4%), der stiger med under 4% frem til de sidste 2,6 km, som stiger med 4-5%.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Toppen rundes efter 28,5 km, hvorefter en teknisk nedkørsel leder mod nord, inden det går ad en først let stigende og siden let faldende vej mod nordøst frem til det nordligste punkt, hvor dagens første spurt køres efter 69,1 km. Her drejer man mod sydvest for at følger en flad vej frem til Miravet, hvor man efter 80 km drejer mod nordvest for at køre ad en let stigende vej. På toppen går det mod sydvest ad et fladt plateau, inden det falder mod syd ned til byen Benfallet.

Her melder dagens næste udfordring sig, når man drejer mod syd for at køre op kategori 3-stigningen Coll de Som (4,0 km, 4,1%), der er en relativt jævn stigning med top efter 106,6 km. En teknisk nedkørsel leder mod syd, men herfra bliver det helt fladt, når man kører mod syd ned langs floden Riu Ebre tilbage til Tortosa, der nås efter 124 km. Man fortsætter direkte igennem startbyen for at køre videre langs floden igennem fladt terræn mod syd, sydøst og sydvest ned til det sydligste punkt i byen Amposta, der nås efter 143 km. Her vender man rundt for at køre mod nordvest og nord tilbage til Tortosa ad en flad vej, der går på den anden side af floden.

I Tortosa kører man dagens sidste spurt efter 159,4 km, og umiddelbart herefter forlader man floden og dalen for at køre ad en lige og let stigende vej mod vest. Den leder direkte ind på målbjerget, som rammes, når man kører mod vest hele vejen op til toppen af Lo Port (8,4 km, 8,8%), der er uden for kategori. Der er tale om en meget jævn stigning, der stiger med 8-10% hele vejen, idet den tredje kilometer dog stiger med 7,3%. De sidste 3,4 km er uhyre jævne med 8,5-9,0%. Stigningen går generelt ad en let snoet vej med fem hårnålesving på den nedre del, men lige inden stregen venter hele seks hårnålesving lige i rap over de sidste 1500 m, det sidste med 700 m igen.

Etapen byder 2637 højdemeter.

Lo Port har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2017, hvor Alejandro Valverde sejrede med 13 sekunder ned til Chris Froome og Alberto Contador på en dag, hvor kun syv mand var inden for et minut af vindertiden.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG E3 SAXO CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Efter nogle lidt køligere dage i Pyrenæerne skal rytterne nu vænne sig til regulær varme. Fredagen bliver ganske vist mest skyet med kun lidt sol, dog med en opklaring til den sidste times tid, men temperaturen i bunden af stigningen vil være hele 26 grader. Vinden vil bare være let (8-10 km/t) og komme fra først nordvest og siden vest. Det giver forskellige former for sidevind stort set hele dagen. Slutteligt får man sidemod- og sidevind frem til sidste spurt, hvorefter man drejer ind i direkte modvind. Det varer ved resten af vejen, idet der med 4 km igen kortvarigt er ca. 1 km med sidevind, inden man får sidemodvind over de sidste 3 km.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Kaden Groves med sin sejr på 4. etape fortsatte forvandlingen af et Alpecin-hold, der har kurs mod at blive månedens hold.

Favoritterne

Det var ikke lang tid, sprinterne fik i rampelyset. I denne sjældent sprinterfjendtlige udgave er eneste skud i bøssen nu brugt, og i stedet vender klassementsrytterne tilbage efter bare én dags fravær. Sådan plejer det ellers ikke at være i et løb, der i al den tid, jeg har fulgt med, aldrig har haft mere end højst to bjergetaper, men sådan er det altså på denne specielle og historisk hårde rute.

Løbet plejer jo ellers, som jeg nævnte i går, at være afgjort, når vi forlader Pyrenæerne, men det er det bestemt ikke i år. Tværtimod udestår stadig den vigtigste etape. Nok kunne 2. og 3. etape byde på længere stigninger og højere højde, men til gengæld kan de slet ikke byde på de procenter, vi finder, når rytterne for anden gang i nyere tid morgen skal op ad den korte, men stejle Lo Port.

Den er helt anderledes end de bjergfinaler, løbet plejer at bruge i Pyrenæerne. Det er ikke mærkeligt, at Alejandro Valverde i 2017, hvor stigningen senest var med, vandt løbet med en større margin, end man normalt ser i løbet. Her fik han nemlig lov at bruge Lo Port til at gøre betydelig skade, og vi blev vidner til et mindeværdigt opgør. Jeg husker blandt andet, hvordan det var her, at David Gaudu første gang viste, at der vitterligt var noget om alt den franske hype, men vi var også vidner til et herligt slag mellem Valverde, Chris Froome og Alberto Contador i en giganternes kamp, der blev vundet af den spanske veteran som i sin generelt helt suveræne sæson kørte fra de to grand tour-konger.

Forskellene var pæne. Froome og Contador tabte kun 13 sekunder, men Gaudu på 7. pladsen smed 58 sekunder. Det er måske ikke alverden, men for en så kort stigning er det ganske pænt. Det er naturligvis heller ikke overraskende, når vi taler om så stejlt et bjerg, der naturligvis ikke kan undgå at gøre skade.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Det er dog ikke kun finalestigningens procenter, der gør etapen helt anderledes end de foregående. Den har også et helt anderledes design. Hvor særligt 3. etape bød på et hav af højdemeter, er der her tale om en ganske let dag, der kun har én reel udfordring. Den slags bjergetaper er helt anderledes, og da målbjerget også er ret kort, tiltaler det eksplosive typer, der kan lide stejle procenter. I det lys er det ikke mærkeligt, at Valverde kunne slå to på papiret bedre klatrere, for det var en etape, der passede ham som fod i hose, selvom etapen dengang endda var en anelse vanskeligere med en tidlig stigning undervejs. På mange måder er der lidt Jebel Hafeet-etape fra UAE Tour over det, for selvom det her trods alt ikke er helt fladt, er der tale om samme meget todelte etape med et målbjerg, der er lidt kortere, men til gengæld også lidt stejlere.

Det betyder også, at vi formentlig kan komme ret hurtigt omkring første del af etapen. De store forskelle fortæller, at et udbrud burde have en chance, men det har de næppe. Det er en etape, der er let at kontrollere, og Remco Evenepoel var i går så venlig at afsløre, at han har tænkt sig at gå efter endnu en etapesejr. Han osede da også så meget af selvtillid efter sin magtdemonstration på Lo Molina, at det vil være dumt ikke at gøre det.

Til gengæld får han næppe hjælp af Jumbo. Primoz Roglic fornemmer utvivlsomt, at han får en dag i defensiven, så han har ikke noget behov for at bringe bonus i spil inden en Barcelona-etape, der passer ham som fod i hose. Soudal skal formentlig jagte på egen hånd, men bliver der brug for hjælp, vil jeg tro, at Bahrain, men måske også UAE eller Trek giver en hånd med. Med de store afstande skal det nok blive en relativt aggressiv start, og derfor kan vi - også grundet den tidlige stigning - få et større og stærkere udbrud, men jeg bliver overrasket, hvis ikke Soudal kan holde dem i så kort snor, at de vil blive hentet, senest på sidste stigning. Vind er der næsten intet af, og derfor bliver det slet ikke nervøst.

Jeg vil altså forvente, at et samlet felt skal afgøre det på stigningen. Her vil der være modvind stort set hele vejen op. Det er klart, at det vil begrænse forskellene, men vinden vil være svag, og procenterne bør være nok til, at man kan gøre pæne forskelle. Den vil betyde, at rytterne måske vil komme ind i lidt større grupper end i en medvindsudgave, men vi bør se et pænt blodbad.

Forventningen må være, at Soudal vil lægge et benhårdt pres fra bunden, og herefter vil alle vente på Evenepoels angreb. Det vil komme, når Ilan Van Wilder slår ud, og jeg vil tro, at han tror så meget på sig selv, at han også vil åbne relativt tidligt. Herefter vil det formentlig blive et ret rent opgør på form og klatreben, og jeg tvivler på specielt mange taktiske overraskelser. Det kan dog ikke udelukkes, hvis der er jævnbyrdighed og dermed lidt stop-go-kørsel mellem de bedste. Stop-go-kørsel er dog sjælden, når Evenepoel er med, for hvis ikke angrebet lykkes i første omgang, plejer han bare at forsøge at slide sine rivaler ned fra spids.

Efter gårsdagens magtdemonstration er det umuligt ikke at pege på Remco Evenepoel. Som jeg skrev i gårsdagens analyse, var det ekstremt overbevisende, at han i går kunne gøre forskelle på den sidste, nemme del af La Molina, endda i relativt kraftig modvind, og til trods for modvinden kunne han presse Primoz Roglic så meget, at sloveneren reelt ikke kunne deltage i spurten. Roglic var da også helt ærlig og indrømmede åbent, at han havde været på grænsen - og det selvom Evenepoel førte uafbrudt i modvinden - og at belgieren selv fornemmede, at han var stærkest, var åbenlyst i vinderinterviewet, hvor han strålede så meget af selvtillid, at han med det samme gjorde det klart, at han nu vil forsøge at vinde denne etape også.

Det bør han også gøre. Disse korte, stejle stigninger har han mestret storartet, blandt andet på 9. etape i Vueltaen sidste år, i San Sebastian eller i Burgos i 2020, og hvis styrkeforholdet er det samme som i går, kører han formentlig hjem til en ret suveræn solosejr. Der er dog altid den lille tvivl om hans holdbarhed, for sidste år startede han alle ugelange løb stærkt for siden nærmest at kollapse i sidste halvdel. Den børnesygdom synes han dog at være kommet over, og som han selv siger det, synes han bare at være blevet bedre og bedre i løbet af ugen. I hvert fald kunne virkede han betydeligt stærkere onsdag, end han gjorde torsdag, og hvis ikke han falder tilbage til sidste års kedelige mønster, regner jeg med en belgisk magtdemonstration.

Naturligvis er det Primoz Roglic, der er hovedrivalen. Sloveneren var den eneste, der kunne følge med i går, og han er bedste bud på en mand, der kan gøre det igen i morgen. I går var han imidlertid synligt svagere, og når han kan presses til det yderste på en let modvindsstigning, ser Lo Port svær ud. Omvendt er morgendagens etape meget lettere, og Evenepoel har ikke samme mulighed for at skabe et hårdt løb. Roglic vil formentlig komme friskere in på stigningen, end han gjorde i går, og denne form for korte, eksplosive og stejle finaler passer ham som fod i hose. Falder Evenepoel lidt sammen, som han gjorde sidste år, er døren åben for Roglic, der trods alt også må kunne stole nogenlunde på den spurt, der var nok til at overspurte Evenepoel i tirsdags. Jeg vil dog tro, at det også bliver hans vej til sejr, for jeg regner med en helt defensiv tilgang, medmindre Evenepoel viser deciderede svaghedstegn.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, placerer jeg Giulio Ciccone som nr. 3, men jeg føler mig ikke helt overbevist. I går så han i hvert fald noget svagere ud, end han gjorde i tirsdags. Heldigvis så vi også i Tirreno, at han var ganske svingende med en overbevisende 5., men lidt skuffende 4. og 6. etaper, og han har aldrig været kendt for den store stabilitet. Han er trods alt den eneste, der har vist, at han kan matche de to favoritter, og han har også vist, at han endda kan vinde en spurt. Det er naturligvis også hans vej til sejr, og det bliver betydeligt vanskeligere på denne sværere stigning, men genfinder han de ben, han havde i tirsdags, hvor han aldrig så ud til at være i problemer, skal man ikke udelukke en gentagelse i et løb, hvor han også får lidt hjælp af modvinden.

Læs også

Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

Den rytter, jeg er mest i tvivl om, er Adam Yates. Det er helt klart, at han stadig er et stykke fra sit UAE Tour-niveau, men vi skal heller ikke glemme, at han styrtede mandag og ofrede sig for Almeida på 3. og delvist også på 2. etape. Styrtet kommer længere og længere væk, og denne etape kunne næsten ikke passe ham bedre. Faktisk har jeg jo netop sammenlignet den med Jebel Hafeet-etapen, der jo nu i fire år har været Yates’ personlige legeplads. Det er bare en måned siden, at han satte selveste Evenepoel til vægs i en finale af denne karakter. Det virker usandsynligt nu, hvor Evenepoel er bedre og Yates ringere end dengang, men han har altså et særligt flair for denne slags finaler. Total frihed har han grundet sit tidstab også, og vi har set, at UAE lader ham køre sin chance, selvom de har Joao Almeida i spil til podiet. På vinderpotentiale har jeg ham højt, men jeg frygter desværre, at det ikke går alt for godt.

Netop Joao Almeida skal vi også have forventninger til. Denne slags stejle stigninger er skabt til hans enkeltstartsagtige tilgang, og vi har nu mange gange set ham blive sat tidligt for siden at komme blæsende til sidst. Det så vi i sidste uge af Giroen i 2021 på lignende stigninger, vi så det, da han vandt i Burgos sidste år, og vi så det senest med 2. pladsen på Malhao i Algarve. Hans kørsel på den uheldsramte 2. etape var skræmmende overbevisende, men han brokkede sig over dårlige ben i går. Selv mente han dog også, at det handlede om tirsdagens kraftpræstation, og nu har han i hvert fald haft en dag til at komme sig. Særligt på denne slags stigninger skal vi altid have forventninger til Almeida.

Skuffelsen har for mig været Mikel Landa . Baskeren lignede stærkeste mand i Tirreno, og nu kommer vi endda til et løb, der passer ham langt bedre. Han var dog stadig fjerdebedste mand i tirsdags, og han er så stabil, at vi kan regne med, at han ender helt fremme igen i morgen. Han skal imidlertid have fundet de procent, han havde i Tirreno, men det er måske også muligt, nu hvor motoren er ved at være varm. Han har før vist, at han kan være ganske god på denne slags kortere, stejle stigninger, og han er både en af de mest formstærke og tillige på papiret bedste klatrere i dette løb.

Jeg er ret spændt på Michael Woods på denne etape. Det er ikke uden grund, at han i går sagde, at han så frem til denne etape, der passer ham langt bedre end de foregående. Han elsker stejle procenter, og selvom vi jo her slet ikke taler om Woods-procenter, er det stadig en kort, stejl stigning, der appellerer langt mere til ham end lange, jævne stigninger. Dem har han jo klaret ganske godt de seneste dage, og hans form er helt åbenlyst i klar fremgang siden et pænt, men ikke prangende Tirreno. På en etape som denne skal man altid tro på Woods.

Den passer til gengæld nok dårligere til Jai Hindley . Hans motor har bedre af nogle flere udfordringer, men stigningen er også så svær, at klatreevnerne bør sætte sig igennem. Han bør også have glæde af, at vi nu er på dag 4, og han viste jo i Giroen, at han også kan være god på mere eksplosive stigninger, ikke mindst på Torino-etapen. Han har generelt været bedre, end han plejer på denne tid af året, men det vil trods alt være uvant at se ham helt fremme - også på baggrund af de mangler, han har haft indtil nu.

Han er imidlertid slet ikke Boras eneste kort. Efter den skuffende kørsel i Oman og Ardeche var jeg faktisk lidt skeptisk på vegne af Cian Uijtebroeks inden løbet, men han har til fulde bekræftet sit enorme potentiale. Det er klart, at det er nyt for ham at køre klassement på dette niveau, og derfor kan vi ikke vide, om han betaler en pris og går ned. Det gjorde han jo desværre i Oman, hvor han floppede på kongeetapen, hvilket skaber noget tvivl, men på papiret burde en ren klatrer som ham være begejstret for disse procenter. Resten af etapen kunne måske passe ham bedre, men holder han niveau, bør han være endnu bedre i denne finale end i gårsdagens.

Det har været godt at se Marc Soler i dette løb. Han har klatret bedre end længe, og faktisk har han gode minder fra lige netop denne stigning. For seks år siden var han hjælper for Valverde, men trods sit hårde føringsarbejde endte han som nr. 4 bag sin kaptajn, Froome og Contador. Det vidner om, at han godt kan begå sig på en stigning som denne, selvom den på papiret måske er lidt for stejl. Han er naturligvis som klatrer overmatchet af favoritterne, men jeg er spændt på at se, hvor langt han kommer med de superben, vi ikke har set længe.

Det bliver også uhyre spændende at følge Lenny Martinez. Det franske vidunderbørn var ganske langt fremme i tirsdags, og i går leverede han en jætteindsats, da han trods en flere kilometer lang jagt efter defekt, mens Soudal satte et dræbertempo, jo faktisk endte ganske pænt. Som for Uijtdebroeks gælder, at han kan risikere at eksplodere i karrierens første etapeløb på WorldTouren, men hvis han holder stand hele vejen, tror jeg faktisk, at han vil være endnu mere komfortabel på disse procenter. I 2017 var det Gaudu, der imponerede på denne stigning. Måske er det Martinez i år.

Det var godt at se Ben O’Connor i går. Efter den svage 2. etape sad han pludselig med de bedste hjem i en finale, der ellers ikke passede ham, men det giver god mening. Hans form var efter den første sygdom i fremgang i Tirreno, og nu ser vi vel samme mønster her efter den anden gang sygdom. Desværre passer denne etape med kun ét kort bjerg ham ganske elendigt, og med den nuværende form ender han derfor ikke helt fremme. Med stigende form og som en af de på papiret bedste klatrere bør han dog gøre det ganske hæderligt.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Hvad så med Esteban Chaves? Den smilende colombianer imponerede stort i tirsdags, men i går så han helt anderledes presset ud. Desværre kender vi jo nu den nye Chaves. Det er ham, der ofte starter etapeløb stærkt, men siden falder helt sammen. Det gjaldt blandt andet i dette løb i 2021, hvor han kørte to fremragende bjergetaper, men da vi nåede Barcelona så han anderledes svag ud. Heldigvis så vi i Dauphiné, at han holdt stand hele vejen, men jeg synes, at han så lidt for presset ud i går til, at jeg for alvor tror på ham.

Det var opløftende, at Romain Bardet i går rejste sig efter tirsdagens katastrofe, men det er svært at have den helt store optimisme. En god Bardet havde også kørt en god spurt, og vi så jo, at han i det relativt svagt Paris-Nice-felt blev slået af på papiret bedre klatrere. Normalt vil man vel forvente, at han bliver bedre undervejs i et etapeløb, hvad han da også blev i Pyrenæerne, og denne form for stigning passer ham fint, men han har ikke vist nok til, at man pludselig kan tro på, at vi ser den bedste Bardet i morgen.

Det har været godt at se, at den i 2022 skuffende Rigoberto Uran er startet sin sæson pænt. De dage, hvor han kan være med helt i front, er ovre, men logisk set burde han være i fremgang. Sådan var det da også fra. 2. til 3. etape, og sådan bør det vel fortsætte i morgen. Han er i dag en dieselmotor, men tidligere var han god på denne slags stigninger. Til gengæld har han ikke den fordel af højderne, som han havde i Pyrenæerne.

Kan vi tillade os at have forventninger til Jack Haig? Han har skuffet fælt i år, men det bliver bedre og bedre. På 2. etape førte han benhårdt for Landa, og i går var han jo ikke langt efter i en finale, der ikke passede ham. Morgendagens meget eksplosive etape er bestemt heller ikke ham, men på papiret er han en af de bedste klatrere. Med stigende form kan man vel forvente, at han fortsætter fremgangen på et bjerg, hvor klatreevnerne trods alt bør sætte sig igennem.

Det har været godt at se Ivan Ramiro Sosa i dette løb. Nej, han er langt fra sit bedste, men han er da endelig blevet konkurrencedygtig efter den horrible start. Netop denne slags korte, stejle stigninger har han mestret til UG med sine talrige sejre på Lagunas De Neila i Burgos. Man må samtidig forvente, at hans fremgang fortsætter. På den anden side er hans store svaghed netop manglende holdbarhed, og derfor kan det gå begge veje. Sandt er det i hvert fald, at stigningen passer ham, og at han har et højt topniveau.

Omvendt er det gået med Einer Rubio. Colombianeren startede stærkt, men havde det svært i går. Det skaber bekymring, fordi vi så samme mønster i UAE Tour, hvor han var fremragende på første bjergetape, men faldt helt sammen til sidst. Heldigvis er han stadig ung og uprøvet, og vi er først ved at lære ham at kende. Man kan derfor håbe, at han rejser sig, for vi ved, at topniveauet er pænt. Sporene skræmmer imidlertid, og han er vel næppe heller så komfortabel her, som han er i Pyrenæernes højder.

Det tredje supertalent, vi skal lære at kende, er Lennert Van Eetvelt. Også han risikerer at eksplodere totalt, for han er endnu mere uprøvet på dette niveau end Martinez og Uijtedebroeks. Vi har i hvert fald i sæsonstarten set, at han var meget svingende, men sandt er det også, at han var bedre på 3. end på 2. etape. Hidtil har han vist, at han er en ganske eksplosiv fyr, og derfor var det måske ikke så mærkeligt, at han havde det bedre på La Molina. I det lys kunne dette relativt korte målbjerg på en let dag passe ham, hvis altså han stadig har friskheden.

Jeg kan også have lidt forventninger til Juan Pedro Lopez. Trods sit brækkede kraveben har han i dette løb været bedre end ventet, og han har i hvert fald stigende formkurve. Han er meget svingende, men vi ved fra Giroen, at hans topniveau i hvert fald er ganske højt. Til gengæld er denne form for stigning måske ikke helt perfekt for en dieselklatrer som ham, men når logikken siger, at formkurven skal stige, kan vi vel vente os, at han gør det endnu bedre end hidtil.

Den tredje Movistar-rytter er Carlos Verona. Han forbedrede sig voldsomt sidste år, men i år har han været en skygge af sig selv. Det, han viste i Pyrenæerne, er dog det bedste, vi har set endnu i år, og derfor kan man vel forvente, at den stigende formkurve kan fortsætte. Vi ved i hvert fald fra 2022, at den bedste Verona kan komme relativt langt, også i et felt som dette.

Læs også

Belgisk endagsløb aflyses

Endelig er der Sepp Kuss . Jeg nævner ham kun sidst, fordi han naturligvis ikke får lov at køre sin egen chance, men vi kan vel håbe, at han gør det bedre end hidtil. En top 10-placering burde han kunne levere i dette felt, men vi leder bare stadig efter den Kuss, vi ikke har set siden 2021. Heldigvis ved vi også, at han e en lottokupon, der kan være uhyre svingende, og hvis han vitterligt finder sine bedste ben, kan han sagtens lave et topresultat som hjælper for Roglic.

Det samme kan i teorien siges for den meget velkørende Ilan Van Wilder, der passer til stigningen, men det ligger i kortene, at han som i går skal lægge så hårdt et pres, at han må betale en pris senere på stigningen. Jesus Herrada har gjort det uventet godt, men jeg vil tro, at denne stigning er så svær, at han vil være tættere på tirsdagens end på onsdagens resultat. Jonathan Castroviejo bør også holde pæne takter, men denne stigning passer ham nok dårligere end de foregående. Jeg har et håb om, at Oscar Onley kan dukke op og vise sit potentiale, men han har manglet lidt for meget. Hvis onsdagen bare var en dårlig dag, bør Rein Taaramae og Geoffrey Bouchard kunne gøre det lige så godt som i tirsdags, men nu giver det nok mere mening at spare sig til udbrud i weekenden. Det samme gælder for de formstærke Andreas Kron og Maxim Van Gils samt måske også Onley. Richard Carapaz, Rafal Majka, George Bennett, Steven Kruijswijk, Egan Bernal, Geraint Thomas og Guillaume Martin har trods deres klasse manglet lidt for meget, men man kan håbe, at de viser lidt fremgang, og det samme gælder for Gino Mäder, der har været helt, helt væk. Det er en god stigning for Wout Poels , og kører han som i tirsdags, hvor han endda var i arbejdstøjet, kan han gøre det ganske pænt. Jeg vil også forvente pæne præstationer af Jefferson Cepeda , der efter en skuffende tirsdag lignede det, vi har set tidligere i år, på gårsdagens etape, samt Jose Manuel Diaz samt måske også Mikel Bizkarra og Clement Berthet. Endelig er det en god stigning for Dylan Teuns, men han har klatret meget ringere, end han gjorde i dette løb sidste år.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Primoz Roglic, Giulio Ciccone

Outsidere: Adam Yates, Joao Almeida, Mikel Landa, Michael Woods, Cian Uijtdebroeks

Jokers: Marc Soler, Lenny Martinez, Ben O’Connor, Esteban Chaves, Romain Bardet, Rigoberto Uran, Jack Haig, Ivan Ramiro Sosa, Einer Rubio, Lennert Van Eetvelt, Juan Pedro Lopez, Carlos Verona, Sepp Kuss

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alejandro Valverdes sejr fra 2017.

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG E3 SAXO CLASSIC UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+