Optakt: 5. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Spaniens ganske alsidige geografi betyder, at man næsten altid kan finde svære stigninger tæt på snart sagt enhver målby, og derfor er løbet berømt for etaper, hvor en hård bakke tæt på mål afsluttes af en hæsblæsende nedkørsel mod en flad finale. Det har traditionelt givet gode muligheder for både udbrydere og holdbare sprintere, og det er da også disse ryttertyper, der vil kunne lugte blod på løbets 5. etape, der netop byder på en sådan finale og lægger op til flere mulige scenarier.

I alt skal der tilbagelægges 188,7 km mellem storbyen Granada for foden af den foregående dags målbjerg og Roquetas de Mar, der ligger ved den spanske solkyst. Fra start kører man mod syd og sydøst gennem let kuperet terræn, der ikke har megen flad vej, men heller ikke lange eller svære stigninger. Faktisk er det hovedsageligt faldende, indtil man kører mod øst op ad kategori 3-stigningen Alto de Orgiva (4 km, 7%), der har top efter 55 km. Herefter følger et for rytterne kedeligt langt let stigende stykke i uvejsomt terræn, mens man kører mod nord og nordøst frem til Cadiar. Herfra går det mod øst via en nedkørsel, inden en ikke-kategoriseret stigning fører mod nordøst og øst frem til den indlagte spurt, der kommer efter 117,5 km.

Efter spurten fortsætter man mod øst og nordøst via en lille bakke, inden man drejer mod sydøst med retning mod vandet. Her falder det let, indtil man drejer skarpt mod syd for at tage hul på dagens vigtigste udfordring, kategori 2-stigningen Alto el Marchal (10,8 km, 4,1%). Toppen rundes, når der resterer 26,7 km, og derefter går det via en ret teknisk nedkørsel mod syd ned mod Middelhavet. Med 9,7 km igen når man udkanten af Roquetas de Mar, og derefter fortsætter man igennem fladt terræn mod syd ind mod centrum. Her venter en teknisk finale, hvor en lang vej uden skarpe sving afsluttes med to sving i rundkørsler med hhv. 1000 og 500 m til stregen

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Etapen byder på i alt 3178 højdemeter.

Roqeutas de Mar blev senest besøgt i 2002, hvor Mario Cipollini slog landsmanden Alessandro Petacchi i en massespurt.

Vejret

Der er fortsat fuldt blus under den sydspanske stegepande, og det giver endnu en skyfri dag, hvor temperaturen i mål vil være 32 grader, men hvor det vil være endnu varmere inde i landet. Der vil være en let til jævn vind fra sydvest, hvilket giver sidemodvind og sidevind frem til toppen af den første stigning og derefter sidemedvind frem til kort før toppen af den sidste stigning. Herefter vil der være sidemodvind frem til de to sene sving og til slut medvind på den korte opløbsstrækning.

Analyse af 4. etape

Det så så lovende ud, da Stephen Cummings med en højst uventet etapesejr i Tour de France på Mandela Day satte alle afrikanske og mange internationale cykelhjerter i brand i 2015. Det sydafrikanske MTN-Qhubeka-mandskab med den positive mission om at samle penge ind til cykler til fattige afrikanere havde ikke bare en opportunistisk og underholdende kørestil, men også et budskab og en baggrund, der gjorde det svært ikke at lade sig rive med af begejstringen.

Fremtiden så endnu mere lys ud, da holdet med en kraftig kapitalindsprøjtning fra Dimension Data og Deloitte kunne tiltrække stjernerne Mark Cavendish og Edvald Boasson Hagen, og da samme Cavendish året efter vandt hele fire etaper i Touren, og Cummings i en jubelsæson vandt etaper i snart sagt alle sine WorldTour-løb, herunder Touren, så det ud til, at sporten kunne være på vej mod at få et afrikansk storhold.

Sådan er det imidlertid ikke gået. Holdets ret ensidige fokus på etapesejre har altid betydet, at de var været ugunstigt behandlet af WorldTourens pointsystem, og manglen på klassementsryttere har resultatet i en stribe bundplaceringer på sportens fineste rangliste. Samtidig har det hurtigt vist sig, at holdet har været alt for afhængigt af deres tre stjerner, og da Cavendish har været ramt af en endeløs række af uheld, Boasson Hagen slet ikke har fundet sine bedste ben, og Cummings er røget ned i et nærmest bundløst hul, har det engang så succesrige mandskab været en næsten pinlig parentes i 2018-sæsonen. Det er ganske sjældent, at en optaktsskribent som mig har haft blot den mindste årsag til at dvæle ved mulighederne for det sydafrikanske mandskab, der med bare 5 sejre i årets første seks måneder - hvoraf to endda var forventede nationale mesterskaber til Boasson Hagen og Merhawi Kudus - har etableret sig som sportens i særklasse svageste på WorldTouren.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Der var da heller ikke meget, der tydede på, at der var oprejsning i sigte i årets Vuelta, hvor holdet kom til start med ambitionen om at bringe Louis Meintjes - den fortabte søn, der inden sæsonen endelig var kommet hjem - tilbage på sporet efter en helt igennem forfærdelig sæson, hvor han har været en skygge af den rytter, der ellers har hele tre top 10-placeringer i grand tours på sit cv. Med et hold uden topsprinter eller oplagte vindertyper syntes det stærkt usandsynligt, at der ville være meget at komme efter for sydafrikanerne, hvis succeskriterium vel snarere var at give Meintjes et håb for fremtiden.

Derfor kom det også som en mindre sensation, da Ben King i dag tog karrierens i særklasse største sejr og den klart vigtigste triumf for Dimension Data i år. Amerikaneren, der altid har været lidt af en udbryderkonge, er nemlig alt andet end en vindertype, og selvom han på imponerende vis har vundet det amerikanske mesterskab, er han mere typisk metervare, der kan hjælpe i de fleste terræner. Alligevel blev det ham, der krydsede stregen først på Vueltaen første bjergetape efter en dag, hvor han ikke satte mange ben forkert.

Uheldig var han ikke først på etapen, hvor det lignede et kollektivt sammenbrud fra flere af feltets førende udbryderkonger, da de lod et udbrud slippe afsted allerede fra km 0. Det krævede ellers ikke megen indsigt i taktikken fra feltets store hold at indse, at etapen her kunne være en god chance for et udbrud, for Sky havde en klar interesse i at komme af med bonussekunderne, Movistar er notorisk kendte for defensiv kørsel tidligt i grand tours, og alle andre hold var temmelig usikre på kaptajnernes form så tidligt i løbet. Havde man tabt lidt tid, burde man derfor kunne få megen snor af Sky, men alligevel var det uforklarligt apatisk felt, der lod et halvsvagt udbrud stikker afsted med det samme.

Det var godt nyt for King, der befandt sig i et selskab, hvor han ganske vist var oppe mod klatreren Pierre Rolland, men derudover burde have en vis mulighed for at matche folk som Nikita Stalnov, Ben Gastauer og Luis Angel Mate, der på papiret lignede de eneste øvrige mulige etapevindere. For at udmanøvrere Rolland havde han imidlertid brug for et forspring inden stigningen, og det var King snu nok til at sikre sig. Han var nemlig opmærksom på, at Jelle Wallays, der i finalen ikke havde skyggen af chancen, var desperat efter at komme de andre i forkøbet, og derfor hægtede han sig klogt på belgieren, da denne udnyttede kaosset i forbindelse med den indlagte spurt til at snig sig væk.

Herefter så King sig ikke tilbage, da han i en trio også fik selskab af Nikita Stalnov. Han var den helt igennem perfekte partner, for dels havde han med sin 3. plads i Tyrkiet Rundt for et par år siden, vist, at han ikke var en dårlig klatrer, og dels var han tydeligvis meget nervøs for pludselig at køre om sejren i en grand tour. Da duoen efter at have smidt Wallays efter flot kørsel havde holdt Rolland bag sig, tabte kasakken derfor nervekrigen og førte alt for hårdt ind på sidste kilometer. Nerverne nåede kogepunktet, da et tab af fart pludselig betød, at Rolland kom tæt på, og da den nervøse kasak åbnede en alt for tidlig spurt, krævede det blot to tråd i pedalerne for King let at spurte sig til karrierens største triumf.

Måske er det signalet om, at Dimension Data måske kan rejse sig igen. Ganske vist fortsætter Cavendishs endeløse serie af problemer, men i de seneste uger har sydafrikanerne haft lidt momentum. Det startede med en lovende Vuelta a Burgos, hvor Igor Anton kørte sit bedste løb meget længe, og hvor også Kudus gav håb om, at han måske endelig kan indfri sit engang så lovende potentiale. Derefter kørte Reinardt van Rensburg, der ligeledes har været sat tilbage af skader og sygdom, et flot Deutschland Tour, og da King i dag satte krone på værket, er det hele måske ikke så skidt for holdet, der som bekendt med Michael Valgren og Roman Kreuziger bliver kraftigt styrket næste år. De vil stadig rode i bunden af diverse ranglister, for de mangler rendyrkede vindermaskiner ikke mindst i klassementssammenhæng, men nu kan de i hvert fald gå på vinterferie med bevidstheden om, at der er lys for enden af tunnelen.

Alt var imidlertid ikke fryd og gammen i Dimension Data-lejren, for mens King jagtede en etapesejr, kæmpede Meintjes for at holde liv i sit klassement. Det lykkedes ikke, for med et tidstab på næsten to minutter til den ellers relativt store favoritgruppe endte den sydafrikanske dieselmotor som en af de få tabere på dagens etape. Der er med andre ord ikke meget, der tyder på, at det er holdets kaptajn, der kan bygge videre på det genskabte momentum, og måske er han i virkeligheden det bedste eksempel på, hvorfor det går holdet så ilde. I hvert fald er tendensen, at ingen ryttere bliver bedre af at skifte til det sydafrikanske hold, og de har efterhånden opbygget sig et ry for ligesom Jonathan Vaughters’ EF-mandskab at kunne kvæle selv de mest lovende talenter.

Meintjes var endda en af de få tabere på en etape, der som ventet ikke gav de helt store svar. Kombinationen af defensiv kørsel tidligt i løbet, hvor alle er usikre på formen, samt en relativt let målstigning betød, at det aldrig var en etape, der ville kunne bruges til de helt store angreb. Tværtimod var det en dag, hvor løbet kunne tabes, men ikke vindes, og det var også udskilningen bagfra, der var mest bemærkelsesværdig.

Udover Meintjes står også uheldige Ilnur Zakarin på listen over tabere. Den uheldige, men også ret klodsede russer var ellers kommet så fint fra start på enkeltstarten, men styrtet på 2. etape har vist sig at være så slemt, at det ikke bliver i år, vi kommer til at se, om Zakarin har motoren til at køre klassement i to grand tours. Selvom skaderne ikke var slemme nok til at sende ham hjem til Rusland, var de nok til at sende ham ud af klassementskampen, og det ser derfor ud til, at det i forvejen ikke særligt succesrige Katusha-mandskab skal rette sigtekornet mod etapesejre og håbe, at deres kaptajn kan komme sig over skaderne og jagte en etape senere i løbet, samtidig med at han forberede sig til VM.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

På listen over tabere finder vi også Davide Formolo, og det var måske i virkeligheden dagens største overraskelse. Ganske vist er det Emanuel Buchmann, der er Bora ubetingede kaptajn, men Formolo havde fripas til også at jagte et personligt resultat efter en sæson, hvor han hos sit nye hold er kommet tilbage på rette spor. I stedet var det Rafal Majka, der sad hos Buchmann i finalen, og faktisk kan man nu ikke helt udelukke, at polakken, der egentlig var kommet til Spanien for at jagte etaper, alligevel har fået lidt smag for klassementet, hvor han måske kan gå efter et resultat i rollen som skyggekaptajn.

Kaptajnrollen kommer han imidlertid ikke i nærheden af. Buchmann har nemlig gennem de sidste mange måneder vist, at han er en af de allermest lovende ryttere forud for årets Vuelta, og det indtryk har han kun bekræftet i løbets indledning i finaler, der slet ikke har passet ham. Først spurtede han med de bedste på 2. etape, og i dag kørte han nærmest skræmmende styrke, da han udnyttede Skys og Movistars manglende evne til at kontrollere etaperne til at snige sig væk mod slutningen. Her kørte han langt, langt stærkere end Simon Yates og viste dermed atter, at han er kommet til Spanien i superform. Om han holder hele vejen, er fortsat usikkert, men det tyske talent er i hvert fald en af de mest formstærke ryttere i løbets indledende fase.

Dagens overraskelse var Yates, der som bekendt havde meldt ud, at han havde lært lektien fra Giroen. Denne gang skulle det være slut med at skyde på alt, hvad der rører sig, og i stedet ville han spare på kræfterne frem mod den svære tredje uge, hvor han i Giroen som bekendt betalte en meget dyr pris. Den strategi holdt i ca. 72 timer, for bare tre døgn efter starten i Malaga var Yates i sin første store offensiv. Udbyttet på 27 sekunder til favoritterne er egentlig ganske pænt, men man kan være alvorligt bekymret for, at den ellers så talentfulde, men ikke særligt holdbare brite intet har lært af de fejl, der sendte ham ud i et historisk spektakulært kollaps for bare et par måneder siden.

Udover Yates og Buchmann var den sidste vinder Miguel Angel Lopez, og det er måske i virkeligheden det mest interessante i klassementssammenhæng. Colombianeren er nemlig kendt som en langsom starter og så bestemt heller ikke brillant ud på 2. etape, hvor han kastede lette sekunder væk på samme måde, som han gjorde det i Giroen. Derfor er det ret tankevækkende, at han i dag kunne køre fra alle andre, for selvom kameraet ikke fangede hans angreb, virker det stærkt usandsynligt, at de andre blot lod en af feltets forhåndsfavoritter køre. Bliver Lopez som altid bedre og bedre undervejs, er der al mulig grund til at frygte Superman denne gang.

Efter Portes kollaps har det ellers været Nairo Quintana, der har positioneret sig som det bedste vinderbud, for den lille colombianer ligner en mand i form. Det gjorde han også i dag, hvor han virkede komfortabel, men hvor han helt i overensstemmelse med Movistars generelle grand tour-taktik var meget bevidst om ikke at brænde for meget krudt af i en finale, hvor der ikke var meget at vinde. Til gengæld var det stærkt bekymrende for ham, at han og Valverde så let blev isoleret, og selvom Richard Carapaz snart burde få motoren varmet op, er spanierne ikke helt så stærke som ventet. Derfor måtte Valverde selv træde i karakter som hjælperytter til slut, og selvom det naturligvis er rart for Quintana at vide, at veteranen som altid er 100% loyal, må resten af holdets indsats vække en vis bekymring.

Det må den også for Michal Kwiatkowski, der vel knap nåede at hilse på Sergio Henao og Tao Geoghegan Hart, inden de to gode klatrere havde forladt feltet via bagdøren. Det efterlod ham sammen med medkaptajn David de la Cruz, og derfor var det mere takket være Valverde end Sky-holdet selv, at han akkurat forhindrede Buchmann i overraskende at kunne iføre sig den røde trøje. Desværre betød den dårlige kameradækning også, at vi aldrig fik at se, om Kwiatkowski selv var i problemer, men det virkede påfaldende, at han mod slutningen pludselig sad allerbagerst. Han havde stadig kræfter til at spurte i den flade finale, men helt ovenpå pedalerne var han vist ikke.

Dagens mest forfriskende initiativ blev ikke uventet taget af LottoNL-Jumbo. Som skrevet i gårsdagens optakt lå det næsten i kortene, at de skulle forsøge at udnytte den superform, George Bennett har vost siden Tour de Pologne, og derfor fik de feltet til at eksplodere med først Floris De Tier og derefter med fænomenale Sepp Kuss, der var dagens helt store helt og efter mirakelpræstationen i Utah i dag cementerede sin status som kommende stjerne. Desværre manglede både Bennett og Steven Kruijswijk i sidste ende enten benene eller heldet til at gøre en forskel i den ret taktiske affære, men det viser, at LottoNLs superduo er kommet til Spanien for at køre cykelløb.

Også Thibaut Pinot ligner mere og mere en mand, der skal tages meget seriøst som vinderkandidat, for med anonym, men overbevisende kørsel virker franskmanden til at være både klog og formstærk. Også Rigoberto Uran synes at være helt klar efter Tour-skuffelse, ligesom supertalentet Enric Mas er godt i gang med at bevise, hvorfor han kaldes den nye Contador. Til gengæld knækkede Quick-Steps andet talent, Laurens De Plus, der altså fortsat ikke er klar til at køre med de bedste på dette niveau.

Dagens helt store overraskelse var Tony Gallopin. Franskmanden har formentlig haft lyst til at glemme 2018-sæsonen, for efter en helt igennem miserabel klassikersæson styrtede han ved de franske mesterskaber og måtte udgå tidligt fra Touren. På 2. etape, hvor han var den sidste til at slippe Valverde og Kwiatkowski, viste han imidlertid de første lovende takter, og i dag sad han med de bedste hjem. Det virker stadig urealistisk, at en type som Gallopin kan køre i top 10, men vi skal ikke glemme, at han for et par år siden i Touren faktisk holdt sig til ganske længe inden et spektakulært kollaps i den tredje uge. Risikoen for noget lignende her er ganske stor, men foreløbig ser en frisk Gallopin i hvert fald meget velkørende ud - nøjagtigt som Ion Izagirre, hvis holdbarhed ligeledes er tvivlsom, gør det.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Fabio Aru var derimod en dagens skuffelser. Drømmen om, at italieneren kan genrejse sig, led et knæk, for det var kun via det enorme fighterhjerte, at han undlod at smide tid til de bedste. Dermed kan man frygte en gentagelse af scenariet fra Giroen, hvor en kæmpende Aru akkurat kan holde sig til i indledningen, inden elastikken til slut knækker. I hvert fald ligner han ikke lige nu en mand, der kommer til at spille en rolle i løbet. Også Wilco Kelderman viste i dag sine første svaghedstegn mod slutningen af stigningen, men med tanke på hans mildt sagt uheldige optakt er det ganske lovende, at han er kommet over denne etape i den fremragende position, han foreløbig har.

Kelderman og alle andre har nemlig nu lidt tid til at arbejde videre på formen. De kommende fire etaper er alt andet end flade, men det er ikke dage, der ventes at spille en rolle i klassementet. Næste store opgør venter først på søndag på frygtede La Covatilla, hvor vi formentlig vi få langt flere svag, end vi gjorde i dagens lidt bløde opvarmning, Indtil da vil sprintere, udbrydere og puncheurs stjæle rampelyset. Og hvem ved? Måske venter der ligefrem endnu en sejr og venter på det genopstandne Dimension Data-hold.

Favoritterne

Efter den første klassementetape venter der nu det, der kunne ligne en Vuelta-klassiker. Selvom denne finale i sig selv er ny, er selve profilen med en lang, ikke alt for stejl kategori 2-stigning efterfulgt af en nedkørsel og en flad afslutning en model, vi ofte har set i de senere år. Disse etaper er oftest endt i reducerede massespurter med sejre til folk som John Degenkolb, Kristian Sbaragli og Jasper Stuyven i de senere år, og det er da også en etape, som de hårdføre sprintere kan have udset sig.

Spørgsmålet er, om det denne gang vil ende i en spurt. Vi mangler nemlig Degenkolb- og Matthews-typerne, der med sikkerhed kan sige, at de vil kunne drage fordel af en stigning som denne. Det er klart, at det normalt havde været en sand lækkerbisken for Peter Sagan, der burde være etapens storfavorit, men enhver, der har set løbets første fire etaper, vil vide, at verdensmesteren er langt fra sin topform. Det virker derfor langt fra sikkert, at han skulle kunne overleve stigningen, og derfor vil Bora nok være tilbageholdende med at tage kontrol.

Hvem peger pilen så på? Logisk nok vil mange se til Quick-Step, for Elia Viviani har nu en holdbarhed, der vil gøre det naturligt at gå efter en etape som denne. Sagen er bare, at det langt fra er givet, at han vil kunne klare stigningen, og da Quick-Step i går fik udstillet, at de ikke får megen hjælp til at kontrollere etaperne, vil det nok være klogest at spare kræfter til de kommende dage, især 6. etape, der passer bedre til italieneren. Normalt burde Matteo Trentin også øjne muligheder, men efter hans svage start virker det usandsynligt, at et Mitchelton-hold, der først og fremmest er her for Yates, vil bruge kræfter på at kontrollere en så svær etape. Og selvom Valverde er hurtig, har Movistar støtte mål end at gå efter denne etape, ligesom Sky også har mere langsigtede ambitioner end at spurte med Kwiatkowski.

Der er to hold, der måske kan påtage sig opgaven. Det er først og fremmest Trek, der har to gode bud. Giacomo Nizzolo er ikke uden chancer, og skulle det blive for hårdt, har man en god plan B i Fabio Felline, der er et ret sikkert kort. På samme måde har Bora som sagt Sagan samt de mere formstærke Jay McCarthy i baghånden, og tyskerne kunne derfor godt se muligheder trods verdensmesterens manglende form.

Problemet er bare, at etapen er så knaldhård med mere end 3000 højdemeter, at det virkelig kræver en jætteindsats at kontrollere den. Samtidig er der et hav af udbrydere, der har sat kryds ved lige netop denne dag, så vi kan vente os både en aggressiv start og et stærkt udbrud. Her vil Trek og Bora formentlig i stedet forsøge at sende folk afsted, og lykkes det, vil de ikke jagte.

Vi forudser derfor løbets første angrebsfest, hvor det dog kræver en del held og timing at ramme udbruddet i en start, der ikke er specielt vanskelig. Derefter vil vi formentlig få etableret et ret stort og stærkt udbrud, og er der ingen fare for trøjen, vil Sky lade dem sejle væk med det forspring, situationen tillader. Med mindre Trek og Bora ikke er repræsenteret, tvivler vi på, at nogen vil tage kontrol - og selv hvis de har misset gruppen, vil de næppe gå frem - og vi tror derfor, at etapen herefter vil udvikle sig til en rolig affære, hvor feltet vil tage det relativt roligt hele vejen, også på stigningen, der ikke lægger op til angreb, mens udbruddet skal køre om etapesejren.

Med udsigt til en udbrudssejr skal vi altså finde mulige etapevinder blandt ryttere, der kan komme afsted i den ikke alt for vanskelige start og derefter gøre det færdigt i en finale, hvor man skal have ret solide klatreben. Nedkørslen giver dog tid til at komme tilbage, og den flade finale betyder, at en spurt bestemt ikke er at kimse ad.

Det får os til at pege på Fabio Felline som vores favorit. Italieneren har været igennem et sandt helvede med grimme styrt og senest en omgang toxoplasmose, der har lagt sæsonen i ruiner. Nu nærmer han sig imidlertid igen sit gamle niveau. Det viste han først med et fint Tour de Pologne, hvor han trods offensiv kørsel på kongeetapen og arbejde for Gianluca Brambilla endte som nr. 24, og senest blev han en fin nr. 12 på enkeltstarten. Han sad også med langt fremme på den overraskende hårde 2. etape, så benene er ganske gode. I dag var han klog nok til at tabe tid, så nu har han den nødvendige frihed til at kunne gåp i udbrud. En ikke voldsomt stejl stigning med en teknisk nedkørsel og en flad finale er helt perfekt for Felline, der ikke er let at slå i en spurt eller sætte på en bakke som denne. Med andre ord er det den helt ideelle etape for Felline, der også vil være blandt favoritterne, hvis det ender i en reduceret massespurt og de rene sprintere, herunder holdkammeraten Nizzolo, ikke er med hjem. Derfor er Felline vores favorit.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Et andet oplagt bud er Jay McCarthy, der på mange måder minder om Felline. Ligesom italieneren har han vundet reducerede massespurter i Baskerlandet, og derfor har han vist, at han er lynhurtig på stregen. Til gengæld klatrer han ikke helt så godt som sin italienske rival, og derfor kan han risikere at komme til kort, hvis han er oppe mod bedre klatrere i et eventuelt udbrud. Formen synes at være udmærket, selvom han måtte erkende, at 2. etape, der ellers var et mål for ham, blev en anelse for hård. Ligesom Felline vil han kunne tage sin chance på i udbrud eller i en reduceret massespurt (hvis Sagan er faldet fra), og han har derfor flere muligheder. Den største udfordring for ham er det mildt sagt svingende niveau, der betyder, at man aldrig ved, hvor man har ham.

Kan I huske årets første måneder? Nr. 5 i Tour Down Under, nr. 4 i Cadel Evans Great Ocean Road Race, nr. 6 I Tour of Oman… Dries Devenyns havde drømmeben i starten af sæsonen, og han havde kurs mod en stor klassikerkampagne, da et styrt ødelagde hele det gode momentum. En fornuftig præstation i Tour de Pologne og ikke mindst en 13. plads på den hårde 2. etape viser imidlertid, at Devenyns er tilbage. Da Viviani næppe går 100% efter denne etape, kan belgieren få sin chance på en rute, der passer ham. Han er nemlig en glimrende klatrer på stigninger, der ikke er for svære, og han er ganske hurtig på stregen. Han er ikke hurtig nok til at vinde en reduceret massespurt, heller ikke hvis Viviani er faldet fra, men i et udbrud vil han altid med den nuværende form være en af favoritterne.

Heller ikke i dag lykkedes det Tiesj Benoot at komme med i udbruddet, men det belgiske talent har helt sikkert givet op endnu. Morgendagens etape er i hvert fald en af dem, der passer ham allerbedst, og han må være topmotiveret efter revanche. Han synes efter en skuffende 2. etape ikke helt at have sine bedste ben, men han plejer at være flyvende, når han kommer ned fra højderne. Han har det svært med høje temperaturer, men han viste i Touren sidste år, at han har lært at håndtere. Ruten her passer ham, for han statur er god til en powerstigning som denne, og han er som bekendt heller ikke langsom på stregen.

Det ligner også en god etape for Gorka Izagirre. Efter en skuffende start på løbet rejste han sig med en flot præstation i dag, og formen synes derfor ikke at være dårlig. Med sit tidstab har han frihed, og Bahrain er i en position, hvor de sagtens kan gå efter etaper. Her virker Izagirre som det bedste bud, for denne etape passer ham glimrende. Han er en solid klatrer, der i dag blev nr. 34, og han er en eminent nedkører. Selvom han er bedst i stigende spurter, kan han også afslutte, og det gør ham til en ideel kandidat til denne etape.

BMC må i den grad sidde med røde ører efter en etape, hvor de smed en mulig etapesejr væk. Efter Portes kollaps er udbrud ellers dagens orden for amerikanerne, men heldigvis får de en chance for revanche på en etape, der burde passe dem. Bedste bud er nok Dylan Teuns, der synes at være i fremragende form. Den unge belgier kørte et fornemt Tour de Pologne, og hans enkeltstart viser, at han har taget de gode ben med sig til Spanien. En dum punktering på 2. etape betød, at vi ikke så ham i aktion i en finale, der burde passe ham, men nu kan han i stedet gå efter udbrud. Han er ikke specialist på lange stigninger, men en bakke som denne burde han nok kunne klare efter at være blevet nr. 2 på kongeetapen i Paris-Nice. En flad spurt er ikke hans spidskompetence, men han er alligevel ikke nogen helt dårlig afslutter.

Et andet godt bud for BMC er Brent Bookwalter. Efter en lidt skuffende sæson fandt han benene i Utah, hvor han klatrede bedre end ventet. Han har altid haft det sværere i Europa, men hans gode enkeltstart kunne tyde på, at han har taget de gode ben med sig over Atlanten. Etapen her passer ham glimrende, for han er stærk i den flade indledning, god på stigninger, der ikke er for stejle, og har i de amerikanske løb gang på gang vist sin gode spurt. Dette kunne være Bookwalters store chance for at jagte et topresultat.

Trek har Felline, men de har også Gianluca Brambilla. Det kan godt være, at italieneren ikke er på samme tårnhøje niveau som i 2016, hvor han vandt etaper i både Giroen og Vueltaen, men han kører ikke dårligt i øjeblikket. Han var fint med i Polen og på 2. etape, og dette burde være en rute, der passer ham. Han er ikke let at sætte til vægs på en stigning som denne, og han er en fremragende nedkører. Også i en spurt er han hurtig, og dermed har han hele pakken.

Evigt uforudsigelige Alaxandre Geniez er her ikke for at køre klassement, men snarere for at jagte sin tredje etapesejr i løbet. Når han har sine store dage, er han en fantastisk rytter, der både kan klatre, køre nedad og spurte, og denne etape passer ham derfor ganske glimrende. Han er dog også en af feltets største lottokuponer, for man aner aldrig, hvor man har ham. Heldigvis synes han ikke at have en af sine katastrofeperioder, og selvom han heller ikke er flyvende, vil Geniez altid være et godt bud på en etape som denne.

Det samme er Eduard Prades. Baskeren var gået i stå hos Caja Rural, men Euskadi fortryder næppe, at de kastede ham en livline. I år har han kørt ganske fremragende med en samlet andenplads bag Van Avermaet i Yorkshire og samlet sejr i Tour of Norway. Prades kan klatre og spurte, og han ser ud til at være i ganske fornuftig form. Stigningen er måske til den lange side for ham, men der vil være tid til at komme tilbage.

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

Hvad med Dan Martin? Som bekendt har han travlt, hvis han skal nå at vinde en etape, inden konen går i fødsel, og derfor kan han ikke tillade sig at vente alt for længe. Med en flad start er dette måske ikke den mest oplagte Martin-etape, men hvorfor skulle den evigt aggressive ikke forsøge sig? Han er som bekendt ganske hurtig i en spurt, så det burde ikke være umuligt.

Meget af det samme kan siges om talentfulde Bjorg Lambrecht . Lotto planlægger at skåne ham for løbets anden halvdel, og derfor er det i de kommende dage, han skal vise sig frem. Han har måske skuffet lidt i sin debutsæson, men han vandt trods alt kongeetapen i Tour des Fjords og klarede sig fint i Tour de Suisse. Dette er terræn, der passer en eksplosiv klatretype som ham, der ligesom Martin har en ganske glimrende spurt også på flad vej.

Det vil også være farligt at afskrive Thomas De Gendt . Belgieren har måske ikke været flyvende i de seneste måneder, men man skal passe på med at lægge for meget i nedturen på 2. etape, hvor han fik krampe. Når han vil, rammer han ofte udbruddene, fordi han er så brølstærk i en indledning som denne, og den ikke specielt stejle stigning burde passe ham. Han er ikke nogen ørn på en nedkørsel, men han har en glimrende spurt på flad vej.

Det har også Jetse Bol, der sidste år to gange virtuelt var i den røde trøje. Dette er en ganske god etape for hollænderen, der midt på året skiftede hold for at køre Vueltaen. Han har vist god form både i Burgos og på de første etaper, og han er en type, der passer godt til denne profil, fordi han både kan klatre og spurte.

Giver Sunweb Simon Geschke fri? Man kan håbe det, for den stærke tysker har i den grad fortjent at få et udbytte af den mageløse form, han viste for Dumoulin i Touren og senest med sin fremragende enkeltstart. Desværre er han vejkaptajn på et ungt Sunweb-hold og kan derfor få til opgave af blive hos Wilco Kelderman. Får han fripas, har han formen og evnerne, for han klatrer godt og har en god spurt.

Endelig vil vi pege på Pello Bilbao og Pieter Serry. Bilbaos klassement gik fløjten i dag, og derfor skal han formentlig bruge lidt til på at komme sig over skuffelsen. Det kan imidlertid også være, at han er revanchelysten med det samme, og er han det, er dette en god etape for den ret hurtige basker. Serry skal måske spare på kræfterne, så han kan hjælpe Viviani på 6. etape, men han er en god type til en etape som denne, fordi terrænet passer ham, og fordi han kan spurte.

Etapen er på papiret også god for Omar Fraile, Alex Aranburu og Jose Goncalves, men førstnævnte er skadet og de to sidstnævnte tilsyneladende i dårlig form. Andre gode bud på udbrydere er Dario Cataldo, Davide Villella, Joey Rosskopf, Valerio Conti og Alessandro De Marchi, men de får svært ved at vinde i denne afslutning.

Ender det mod forventning i en spurt, vil vi sætte pengene på Fabio Felline, Alejandro Valverde, Jay McCarthy og Michal Kwiatkowski i nævnte rækkefølge. Vi tror, at stigningen bliver for lang for Elia Viviani og Giacomo Nizzolo, selvom de begge er ganske holdbare. Peter Sagan og Matteo Trentin synes ikke at have formen til at kunne overleve, selvom det på papiret er en etape, der passer dem begge. Det samme gælder for Michael Albasini, men til gengæld kunne Luka Mezgec måske overraske for Mitchelton-Scott. Mike Teunissen kunne også være en kandidat, men han er nok hæmmet af sit brækkede kraveben. Andre kandidater kunne være Eduard Prades, Tony Gallopin, Simon Clarke, Tiesj Benoot, Dries Devenyns, Gorka Izagirre,  Tosh van der Sande, Simone Consonni, en formstærk Tom Van Asbroeck og Jose Goncalves.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Felline

Øvrige vinderkandidater: Jay McCarthy, Dries Devenyns

Outsidere: Tiesj Benoot, Gorka Izagirre, Dylan Teuns, Brent Bookwalter, Gianluca Brambilla

Jokers: Alexandre Geniez, Eduard Prades, Dan Martin, Bjorg Lambrecht, Thomas De Gendt, Jetse Bol, Simon Geschke, Pello Bilbao, Pieter Serry

Kandidater til en spurt: Fabio Felline, Alejandro Valverde, Jay McCarthy, Michal Kwiatkowski, Peter Sagan, Elia Viviani, Giacomo Nizzolo

SE VUELTAEN LIVE PÅ EUROSPORT PLAYER