Optakt: 5. etape i San Juan, 3. etape i Australien

Hver dag vil vi have en samlet artikel med optakter til den kommende dags etaper i begge etapeløb. Natten til fredag køres 3. etape af Herald Sun Tour, mens det fredag eftermiddag gælder 5. etape af Vuelta a San Juan.

Vuelta a San Juan - 5. etape

Ruten

Efter en velfortjent hviledag og en onsdag, hvor man fik testet klatrebenene lidt undervejs, er det tid til at finde ud af, hvem der skal vinde årets Vuelta a San Juan, når det går løs på årets kongeetape, der også er den eneste bjergetape. Som i 2017 og 2018 er der mål på toppen af Alto Colorado i 2624 m højde, og der er tale om en tro kopi af den etape, der sidste år blev vundet af den ikke helt rene Gonzalo Najar, samt en rute, der i alt væsentligt er identisk med den, der gav Rui Costa sæsonens første sejr for 24 måneder siden. Stigningen er imidlertid langt mere skræmmende på profilen end i virkeligheden, og selvom det er klatrernes eneste chance for at gøre en forskel, skal man ikke forvente den helt store udskilning på den sidste klassementsetape i årets løb.

Etapen er med sine 169,5 km en af de længste i løbet og bringer feltet fra San Martin til toppen af Alto Colorado. Indledningsvis slår man en lille sløjfe i det flade terræn sydvest for startbyen, inden det går mod nord gennem fladlandet frem til den første spurt, der kommer efter 30,7 km. Herfra drejer man mod vest for langsomt at klatre frem til bunden af kategori 3-stigningen Alto de Villicum (17,8 km, 2,2%), der fører mod nordvest og nord, inden toppen rundes efter 63,4 km. Herefter venter ingen nedkørsel, men derimod et længere fladt stykke, der atter går mod nord og fører frem til den sidste indlagte spurt efter 87,8 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Etapens hårde del indledes umiddelbart herefter, når man igennem let stigende terræn kører mod nordvest frem til bunden af en lang stigning, der officielt er inddelt i to kategori 2-stigninger, Banos de Talacasto (7,3 km, 3,0%) med top efter 107,1 km og Alto de la Crucelita (10,7 km, 2,4%) med top efter 121,8 km. Samlet set stiger det over 33,7 km med 2,4% i gennemsnit, og der er tale om en meget let stigning, hvor stigningsprocenten ligger på 1-3 stort set hele vejen.

Heller ikke efter denne stigning er der en nedkørsel. I stedet går det mod nordvest og nord ad et fladt og meget åbent plateau, der leder frem til bunden af den afsluttende kategori 1-stigning Alto Colorado, der bestiges fra sydøst. Her er der tale om en 18,8 km lang opkørsel, hvis stigningsprocent er blot 4,4, og den bliver aldrig for alvor stejl. På den nedre halvdel ligger stigningsprocenten næsten konstant på 3-4, inden den over de sidste knap 8 km stiger til 5-6. Den vanskeligste passage er 1 km med 7,2% i gennemsnit, inden det stiger med 3,9% over de sidste 800 m. Finalen er teknisk ukompliceret med to bløde kurver på de sidste 3 km.

Etapen byder på i alt 2828 højdemeter.

2017-udgaven af etapen kan give en ide om, hvad vi skal forvente. Her viste det sig ikke uventet, at det var svært at gør en forskel, og selv en stor mand som Ramunas Navardauskas kunne sikre sig en 12. plads. Til slut endte hele otte mand inden for bare 21 sekunder af vindertiden, og det hele blev afgjort i en spurt mellem Rodolfo Torres og Rui Costa, der sejrede 3 sekunder foran den colombianske klatrer og 7 sekunder foran Daniel Ricardo Escuela. Bauke Mollema gjorde et stort arbejde for at kontrollere løbet, og med en 5. plads 12 sekunder bag Costa sikrede han sig reelt sejren. Sidste år viste den desværre ikke helt rene Gonzalo Najar sig at være i absolut særklasse, da han leverede et stort soloridt fra bund til top og sejrede med næsten 2 minutter ned til sine to nærmeste forfølgere. Efter hans positive dopingtest er det dog i dag i stedet Oscar Sevilla, der efter at have slået Rodolfo Torres i spurten står opført som etapevinder.

Vejret

Hvis rytterne troede, at det ikke kunne blive værre, må de tro om. Fredag bliver den hidtil varmeste dag med hele 39 grader i San Juan by, men heldigvis vil det være betydeligt køligere i bjergene. Der vil kun være ganske får skyer, og vinden vil tillige have lagt sig, så der blot vil være en let vind fra nord. Det giver sidemod- og modvind stort set hele dagen. Der vil være modvind på stykket frem mod målstigningen og sidemodvind hele vejen op til mål.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Favoritterne

Efter at 4. etape blev en meget fredsommelig affære, hvor vinden slet ikke kom i spil, er der nu lagt op til, at det hele skal afgøres på kongeetapen, der - hvis det ikke blæser kraftigt på lørdag - vil være sidste chance for at skabe forskelle. Efter to tidligere besøg på Colorado-stigningen kender vi den efterhånden, og tallene lyver ikke. Der er vitterligt tale om en ganske let stigning, hvor det er svært at gøre forskelle, og hvor også relativt store folk kan forsvare sig pænt. Det så vi med Ramunas Navardauskas i 2017 og med Filippo Ganna sidste år, hvor den unge italiener, der ellers slet ikke er klatrer, sikrede sig en samlet podieplad.

Sidste år blev der imidlertid skabt drama allerede inden stigningen, da ganske kraftig på de meget åbne sletter sprængte feltet. Det sendte mange klatrere ud af spillet allerede inden selve opkørslen, hvor den desværre pænt krudtede Gonzalo Najar hurtigt stak af. Bag ham var det som i 2017 udskilning bagfra, indtil Oscar Sevilla og Rodolfo Torres kunne køre væk på den stejleste del nær toppen.

I år går Julian Alaphilippe ind til etapen med et ganske komfortabelt forspring, men han vil komme under angreb. Hans Deceuninck-hold er nemlig alt andet end klatrestærkt, og han er oppe mod et fremragende Movistar-mandskab, der med Winner Anacona, Nairo Quintana og Richard Carapaz, har tre formstærke klatrere, der alle har brug for at vinde tid. De vil utvivlsomt forsøge at isolere Alaphilippe tidligt. Den sidste del kan nemlig være ganske svær at kontrollere for en enlig rytter, som vi så det med Bauke Mollema, der dog lykkedes med sit forsvar, i 2017. For Alaphilippe bliver det derfor vigtigt, at Remco Evenepoel virkelig viser talentet, for uden ham kan han meget vel blive tvunget til at lukke alle huller selv, og det kan blive ganske svært.

Alaphilippe kan imidlertid glæde sig over, at der vil være modvind på stigningen. Den vil ganske vist ikke være voldsomt kraftig, men på så let en stigning gør det en forskel. Det vil være langt sværere at gøre forskelle, og et stort soloridt er næsten umuligt. Igen vil det derfor formentlig være den stejle del nær toppen, der vil kunne gøre forskellen efter endnu et gradvist udskilningsløb, og det betyder, at det er en ret eksplosiv finale for ryttere med et godt punch.

Det bliver formentlig klatrerne, der skal afgøre etapen. Det tidlige udbrud vil ikke have mange chancer, for selvom Deceuninck med den rette sammensætning kan lade dem køre, vil Movistar helt sikkert gå efter etapesejren og ikke mindst de bonussekunder, der kan være livsvigtige, hvis de også vil vinde samlet. Derfor regner vi med, at spanierne vil skabe samling, så favoritterne skal afgøre det i et sidste slag på bjerget.

Det får os til at pege på Julian Alaphilippe som vores favorit. Franskmanden har ganske enkelt være i særklasse hidtil. Ikke alene var han helt ustyrlig i sit angreb på 2. etape, hvor han kørte så stærkt, at han satte Tiesj Benoot og Nairo Quintana fra hjul, han var også knusende overlegen på enkeltstarten, som ellers ikke er hans force. Kongeetapen passer ham naturligvis knap så godt som den eksplosive 2. etape, men med de ben, han hidtil har vist, er det svært at se, at han kan bringes i vanskeligheder på så let en stigning. Det er klart, at han i forhold til sydamerikanerne er knap så vant til højderne, men han har før præsteret i mere end 2000 m. Den største trussel er snarere, at han isoleres og skal bruge alle sine kræfter på at lukke huller selv. Det kan koste mod slutningen, hvor han kan blive tvunget til at ofre etapesejren for klassementet. Hans punch mod slutningen på en relativt let stigning er imidlertid så eminent, at han il blive meget svær at slå, hvis han fortsat er med under den røde flamme. Derfor er meget formstærke Alaphilppe vores favorit.

Hans største rival må naturligvis være Nairo Quintana. Den lille colombianer er naturligvis løbets bedste rene klatrer, men han havde utvivlsomt foretrukket en mere krævende stigning. Modvinden gør det bestemt ikke lettere, og der er derfor slet ikke tale om en rigtig Quintana-etape. Omvendt har han vist ganske god form, særligt på 2. etape, hvor han trods sin begrænsede eksplosivitet faktisk holdt hjul på Alaphilippe på selve stigningen, og siden med en hæderlig enkeltstart. Det bliver svært for Quintana at gøre forskelle, men han kan lukrere både på højderne, der burde favorisere ham, samt ikke mindst det meget stærke Movistar-hold, der kan isolere Alaphilippe og angribe på skift. Lykkes det, vil Quintana være det bedste bud på en rytter, der på den stejle del kan gøre forskellen. Det har trods alt kunnet lade sig gøre tidligere.

Det har været nogle stille år for Winner Anacona, men han synes at være kommet flyvende ud til sæsonstarten. Trods sin rolle som hjælper imponerede han dybt på 2. etape, hvor han med sit benhårde tempo bragte mange i vanskeligheder og siden med en for ham fuldstændig fabelagtig enkeltstart. På papiret er han med som hjælper, men skal Movistar vinde, skal de udnytte deres kollektive styrke. Det kan give muligheden for Anacona til at tage del i de mange Movistar-angreb, og han vil havde den fordel, at Alaphilippe vil have øjnene mere rettet mod Quintana end mod formstærke Anacona.

Movistars tredje våben er supertalentet Richard Carapaz. Egentlig havde vi ikke de store forventninger til ecuadorianeren, der ikke tidligere er startet sine sæsoner stærkt, men som faktisk synes at være velkørende. Modsat Quintana kunne han ikke følge Alaphilippe på 2. etape, og han ligner umiddelbart den mest formsvage fra det spanske hold. Alligevel kørte han efter sin egen beskedne standard en ganske glimrende enkeltstart, så formen kan ikke være helt dårlig. Han er måske ikke helt på niveau med sine joldkammerater, ligesom også han er hæmmet af både modvind og lette procenter. Til gengæld har han tabt mere tid end både Anacona og Quintana, og derfor er det måske ham, Alaphilippe lader stikke af, hvis han ikke kan holde sammen på tropperne.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Tiesj Benoot viste på 2. etape, hvor han sammen med Quintana kunne følge Alaphilippe på stigningen, at han ligesom sidste år er kommet til Argentina i god form. Også for ham gælder, at denne etape passer ham dårligere, for Benoot er bestemt ikke bjergrytter. Omvendt er det netop på en stigning som denne, at en stor og eksplosiv fyr kan gøre sig gældende, og han har samtidig forbedret klatreevnerne markant i det seneste års tid. Desværre styrtede han på 4. etape, og selvom han er sluppet uden væsentlige skader, kan det sætte ham tilbage. Til gengæld har han tabt tid og kan få mere frihed end andre, ligesom han som bekendt er en af de bedste afsluttere i en eksplosiv finale.

Felix Grossschartner levede med en flot enkeltstart op til forventningerne, og han vil være fyr og flamme for at gå efter en samlet podieplads. Han var en af de bedste på 2. etape og ligner en mand i glimrende form. Han vil på stigningen være ganske isoleret, men han er en glimrende afslutter og vil i vidt omfang være tilfreds med at følge med. Den relativt lette stigning burde passe ham fint, og selvom han næppe vil få den helt store frihed til at angribe, er han med sin gode spurt en mand, der kan slå til, hvis det lykkes at trætte Alaphilippe.

Den helt store sensation på enkeltstarten er Valerio Conti , der aldrig tidligere har kørt godt i kampen mod uret. Det vidner om en ganske fremragende form, som må kunne bringe ham langt på bjergetapen også. Desværre er heller ikke Conti klassisk bjergrytter, og han er langt mere komfortabel på kortere stigninger. Derfor er det ikke just en etape for ham, men stigningens lette karakter bør dog gøre det muligt for ham at komme langt. Som nr. 3 i klassementet får han naturligvis ingen frihed, men til gengæld har han en glimrende spurt i en eksplosiv afslutning.

Den forsvarende mester Oscar Sevilla har kørt et stabilt, men ikke imponerende løb. Han var ikke overbevisende i finalen på 2. etape, og hans enkeltstart var en anelse dårligere end sidste år. Alligevel har veteranen vist, at han som altid er blandt de bedste, og det vil han med stor sandsynlighed også være på kongeetapen. Vi kan måske nok have vores tvivl om, hvorvidt benene rækker til igen at vinde i årets meget skarpere felt, men han har fordel af stadig at være lidt af en underdog. Og så skal vi ikke glemme, at han som bosiddende i Colombia føler sig naturligt hjemme i højderne.

En af skuffelserne på enkeltstarten var Ricardo Escuela, der slet ikke kunne leve op til den flotte kørsel fra sidste år. Den lille klatrer er imidlertid alt andet en temporytter, og derfor skal man være varsom med at lægge alt for meget i tirsdagens dårlige resultat. For ham er dette sæsonhøjdepunktet, og han må i den grad være opsat på at vise sig frem efter at være styrtet ud af løbet sidste år. Han har tabt masser af tid og har dermed frihed, ligesom han er ganske eksplosiv i en finale som denne.

Mattia Cattaneo har ikke altid været let at blive klog på, men i dette løb synes han faktisk at køre på et højt niveau. Det viste han med en glimrende enkeltstart, og noget kunne efter den flotte sæsonafslutning i 2018 tyde på, at han endelig er kommet over sine mange helbredsproblemer. Han har stadig til gode at vise sif med de allerbedste i de helt høje bjerge, men denne stigning burde ikke være helt dum for en fyr som ham. Hans holdkammerat Miguel Edoardo Florez burde også have ambitioner, men han har ikke imponeret i Vuelta al Tachira, selvom han vandt sidste etape.

Endelig vil vi pege på Gino Mader. Det unge schweiziske talent har hidtil kørt et anonymt løb, men han har holdt sig ganske pænt til. Enkeltstarten handlede om overlevelse, men nu kommer vi endelig til hans terræn. Det er klart, at det er en stor mundfuld at skulle kaste sig ud i dette niveau, og han vil næppe være i stand til at matche de allerbedste. Efter et flot 2018 skal det dog blive interessant at se ham i kamp med nogle af verdensstjernerne.

Man kan også forvente sig fine præstationer af Laureano Rosas og Daniel Diaz, men de får det trods alt svært i kamp med de bedste. Endelig vil Remco Evenepoel være tvunget til at ofre efne chancer for Alaphilippe, for hvem han bliver den helt afgørende ryttere på stigningen.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe

Øvrige vinderkandidater: Nairo Quintana, Winner Anacona

Outsidere: Richard Carapaz, Tiesj Benoot, Felix Grossschartner

Jokers: Valerio Conti, Oscar Sevilla, Ricardo Escuela, Mattia Cattaneo, Gino Mader

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Gonzalo Najars soloridt fra 2018 og Rui Costas sejr fra 2017.

Herald Sun Tour - 3. etape

Ruten

Sprinterne kom til kort på 2. etape, men bare 24 timer senere kan de se frem til deres næste chance. 3. etape byder nemlig ikke på mange terrænmæssige udfordringer, og der er derfor lagt i kakkelovnen til endnu en massespurt. Området omkring Melbourne kan imidlertid være blæsende, og derfor skal man tage sig i agt for de overraskelser, vejret kan byde ind med på en dag, der ellers ser ganske fredsommelig ud.

I alt er der 161,6 km på programmet på ruten, der fører feltet fra Sale til Warragul. Igen lægges der ud i helt fladt terræn, når feltet kører mod nordvest frem til den første spurt, der kommer allerede efter 14,7 km. Her sættes kursen mod vest og siden sydvest, inden det atter går mod vest i et landskab, der er fladere end et billardbord.

Det bliver en anelse mere kuperet, når der kort efter forplejningszonen tages hul på den lille kategori 4-stigning Yallourn North (2,3 km, 4,3%), der har top efter 92,5 km. Dernæst venter en kort nedkørsel og et let stigende stykke, der fører op til den anden spurt, som er placeret efter 114,6 km, inden man mod vest kører igennem let kuperet terræn frem til dagens sidste kategori 4-stigning, Shady Creek (1,8 km, 4,3%), hvis top rundes med 28,2 km igen. Herfra snor man sig mod sydvest og siden nord og vest henover nogle småbakker og frem mod centrum af Warragul, hvor der venter en let stigende sidste kilometer efter en finale, der er teknisk ganske kompliceret. Således drejer man til venstre med 2,6 og 1,9 km igen, inden en U-vending 1,4 km fra stregen leder ind på opløbsstrækningen

Etapen byder på i alt 948 højdemeter.

Warragul var senest målby i 2008, hvor Stuart O’Grady tog en solosejr i byen.

Vejret

Vinden har før spillet en rolle i løbet, og det kan den måske gøre igen fredag. Først og fremmest vil rytterne glæde sig over, at temperaturen er faldet markant til nu bare 26 grader på en ellers solrig dag med kun få skyer. Der vil til gengæld være en frisk vind fra øst, hvilket giver medvind og sidemedvind stort set hele dagen. Det varer ved helt frem til Warragul, hvor der i den meget tekniske finale vil være skiftevis side- og medvind. Efter svinget med 1900 m igen vil der være sidevind.

Favoritterne

Som ventet kogte dagens etape løbet ned til duellen mellem Michael Woods og Richie Porte, der nu kan se frem til at skulle afgøre deres interne kamp på lørdagens kongeetape. Forinden skal de dog overleve den flade 3. etape, der måske ikke på papiret virker faretruende, men som alligevel kan blive lidt af en udfordring.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Det skyldes nemlig vinden. Allerede i dag, hvor vinden ellers ikke på papiret var specielt gunstig i forhold til aggressiv kørsel, lykkedes det at sprænge feltet, og det er bestemt ikke umuligt, at noget tilsvarende vil ske natten til fredag. Terrænet er i hvert fald fladt og åbent, og selvom det vil være en anelse mindre blæsende, burde der være rigeligt med styrke til i et felt som dette at skabe ravage.

’

Spørgsmålet er mere, om retningen er rigtig. Der vil primært være medvind hele vejen, og det er kun ganske sjældent, at vinden vil være i siden. Omvendt er der en del retningsændringer undervejs, og det vil kræve, at man konstant er på tæerne. Det betyder, at det bliver en voldsomt nervøs og i kraft af medvinden lynhurtig etape, hvor det konstante stress alene formentlig vil være nok til at udelukke en udbrudssejr. Skulle det blive nødvendigt, vil EvoPro, EF og Sky alle have en klar interesse i at jagte, så de kan få en massespurt, og derfor burde det hele blive samlet.

Det burde med andre ord ende i en eller anden form for spurt, men det er meget sandsynligt, at det vil være et decimeret felt, der skal slås om sejren. I et løb med fire hold, der er markant bedre end rivalerne, vil positionskampen imidlertid være knap så intens, og de fire topmandskaber burde nok kunne få deres vigtigste folk med hjem. Det er snarere kontinentalrytterne, der er udsatte, men det vil sandsynligvis ende op som en hård affære, der vil trætte sprinterne inden afslutningen. Selve spurten er enormt teknisk, og det betyder, at det i den grad er vigtigt at have et godt hold.

Det får os til atter at pege på Kristoffer Halvorsen som vores favorit. Den unge nordmand måtte ganske vist se sig sat til vægs på målfoto, men han fik i det mindste vist, at han måske er feltets hurtigste. Det burde give ham blod på tanden forud for den anden massespurt, hvor han her burde kunne lukrere på den tekniske finale. Modsat så mange gange tidligere har han nemlig her det på papiret bedste tog til sin rådighed, og det kan blive helt afgørende i den tekniske finale. Dylan Van Baarle, Luke Rowe og Owain Doull timede det ikke helt korrekt i onsdags, men i denne afslutning burde de have muskelkraften til at sætte sig igennem. Det arbejde burde Halvorsen være hurtig nok til at gøre færdigt.

Han er naturligvis igen oppe mod Dan McLay. Briten viste på 1. etape endelig, at han fortsat er lynhurtig, og at hans pauvre resultater alene skyldes dårlig positionering. Det er klart, at det bliver lidt af en udfordring i denne langt mere tekniske finale, men han kan formentlig lukrere på, at det vil være et mindre felt, der når frem. Hans støtte er ikke så god som den, Halvorsen ventes at få, men Mitchell Docker og Tom Scully viste sig i stand til at gøre et godt arbejde på 1. etape. Denne gang kan det blive sværere, da holdet skal arbejdet for at forsvare Woods i sidevinden, men vi ved nu, at McLay er hurtig nok til at vinde, hvis han bare er i en rimelig position.

Som ventet viste Wouter Wippert sig på 1. etape at være i stand til at true WorldTour-sprinterne. Det skal han følge op på nu, og måske er hans chancer her endnu større. Normalt er tekniske finale ellers ikke ligefrem guf for den positioneringssvage hollænder, men i dette løb er han begunstiget af et meget stærkt tog bestående af Aaron Gate og Shane Archbold. Til gengæld kan man frygte, at sidevinden bliver en anelse for hård for den ikke specielt holdbare sprinter, der tillige var syg inden løbet. Kommer han og holdet helskindet frem til finalen, bør de dog have styrken til at aflevere deres kaptajn i en god position, og herfra har han med den rette timing styrken til at gøre det færdigt.

Mitchelton-Scott er her uden sprinter, og derfor er dette ikke en højt prioriteret etape. Omvendt skal man ikke helt afskrive dem i et sprinterfattigt felt som dette. Bliver det en knaldhårdt sidevindsløb, vil australierne formentlig kunne tiltvinge sig et overtal, som de måske kan benytte til at sætte sig på den tekniske finale. Det kan gøre det muligt for deres to afsluttere Dion Smith og Robert Stannard at forsøge sig, og selvom de på papiret ikke har mange chancer mod de klassiske sprintere, er det eftet et hårdt sidevindsløb måske muligt at overraske.

1. etape blev ikke den store succes for Brenton Jones, der som ventet kom til kort i positionskampen, hvor han ikke havde megen støtte fra det unge australske landshold. Det vil han heller ikke få fredag, og i en teknisk finale vil det formentlig være dyrt for Jones, der heller ikke selv er god i positionskampen. Han er tillige et sandsynligt offer i sidevinden, men det ændrer ikke på, at han er en af de få, der faktisk kan vinde en spurt, hvis han kommer frem til en god position.

Theodore Yates havde vist god form inden løbet, hvor han vandt en etape i New Zealand Cycle Classic, og den bekræftede han med sin flotte 4. plads i onsdags. Det må i den grad have givet ham blot på tanden inden denne etape, men her får han det trods alt sværere. Dels er han som kontinetlalrytter et muligt offer i sidevinden, dels får han det sikkert svært i positionskampen. Det vil gøre det meget svært faktisk at vinde etapen, men kommer han med hjem, kan der vente endnu et topresultat.

I onsdags fik Alex Frame ikke lov til selv at spurte, da han tilsyneladende primært skal tage sig af Richie Porte. Det vil derfor formentlig også være tilfældet i morgen, men helt afskrive ham skal man ikke. Kommer han med hjem i et decimeret felt, kræver det mindre at kaste sig ind i positionskampen. Er Porte i sikkerhed, tager han måske chancen. Han vil næppe få megen støtte, og derfor skal vi ikke vente os en sejr, men har han samme fart som fra tiden før WorldTour-karrieren, kan han gøre sig gældende.

Den australske mester Michael Freiberg forsøgte sig ikke i onsdagens spurt. Han har imidlertid i Asien vist, at han sagtens kan give sig i kast med massespurter, og måske vil han give den et skud, hvis han kan komme med et decimeret felt hjem i sidevinden. Sejren ved de nationale mesterskaber viste i vert fald god form, og derfor burde han kunne drage fordel af et hårdt løb.

Endelig kan det være en ide at holde øje med folk som Luke Rowe, Owain Doull og Dylan Van Baarle, der kan blive farlige i et aggressivt sidevindsløb, hvor de vil kunne køre væk i finalen.

Feltet.dks vinderbud: Kristoffer Halvorsen

Øvrige vinderkandidater: Dan McLay, Wouter Wippert

Outsidere: Dion Smith, Robert Stannard, Brenton Jones

Jokers: Theodore Yates, Alex Frame, Michael Freiberg, Lukw Rowe, Owain Doull, Dylan Van Baarle