Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 6. afdeling af Uno-X Cup

Optakt: 6. afdeling af Uno-X Cup

09. juni 2020 14:00

Tirsdag den 9. juni køres 6. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk, og her gennemgår vi rute, indlagte spurter, regler, pointsystem, favoritter og meget mere. Husk, at løbet livestreames her på Feltet.dk, på Feltet.dk´s Facebook- og Youtube-side samt på DCU´s og på DCU e-cyklings respektive Facebook-sider fra klokken 20.00.

Med bare tre afdelinger tilbage snerper tingene for alvor til ved Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk.

Tirsdag aften den 9. juni køres det sjette af i alt otte løb i e-løbsserien, hvor de seks bedste resultater i sidste ende vil bestemme de respektive klassementer.

Serien har haft deltagelse af adskillige nuværende og tidligere professionelle landevejsryttere samt flere af verdens absolut stærkeste Zwiftere, og ved 6. afdeling vil det uhyre stærke A-felt gå efter den fjerde løbsrekord - denne gang på VM-ruten fra 2019 i Yorkshire.

Vi livestreamer og kommenterer hele A-løbet samt afslutningerne fra samtlige af seriens fire øvrige klasser her på Feltet.dk samt på vores sociale mediekanaler. 

Vi dækker desuden alle løbsklasser med referat- og resultatartikler her på siden.

For at indgå i resultaterne og dermed artiklerne skal du som deltager opfylde en række krav - disse kan findes her og er også beskrevet i et selvstændigt afsnit i denne optakt.
 

Uno-X Cups i alt otte afdelinger vil foregå på varierende ruter, og samlet vil deltagerne komme forbi seks af Zwifts forskellige universer.

 

Deltagerne vil her ikke blot kæmpe om etapesejre, men også den samlede triumf, som vil blive afgjort af et pointsystem. Tidsforskelle i de enkelte afdelinger har dermed ingen betydning for klassementet.

 

Løbsserien vil have flere løb i løbet, da fire styrkebaserede kategorier og en klasse forbeholdt kvinder vil give alle deltagere chancen for at komme først over målstregen og finde vej til toppen af resultatlisten, som hver uge publiceres på Feltet.dk for samtlige løbsklasser.

 

For alle kategorier vil det være muligt at stille sig op på startstregen 30 minutter før start, og de forreste pladser uddeles efter først til mølle-princippet, så det kan være en god idé at være tidligt på den.

 

Vi dækker naturligvis afdelingen tæt med livestream, kommentering, ryttercams, referater, resultater og interviews.

 

Ligesom seriens øvrige løb vil 6. afdeling blive livestreamet her på Feltet.dk samt på vores Facebook-profil og Youtube-kanal fra klokken 20.00. 

Løbet vil desuden også kunne ses på DCU´s Facebook-side og på DCU e-cyklings Facebook-side.
 

Ved at køre med i serien deltager du i konkurrencen om lækre tøjpræmier fra Fusion.

Til at kommentere begivenhederne har vi Feltet.dk-ejer Jesper Johannesen, den tidligere firedobbelte verdensmester på bane Alex Rasmussen og Zwift-ekspert Klaus Møller. 
 

Referat og resultater vil offentliggøres her på Feltet.dk i de kommende dage. Præcist som ved Feltet.dk Race Series skriver vi referat- og resultatartikler om alle fem løbsklasser.

Feltet.dk modtager gerne videooptagelser af løbene i de forskellige klasser. Disse kan sendes til Frese@feltet.dk.

 

Zwift-løb bliver ofte afgjort i en spurt, men hvordan vinder du dem?

 

Ruten
Ved 6. afdeling er det blevet tid til at lægge vejen forbi Yorkshire og 2019 UCI Worlds Harrogate Circuit Reverse.

 

I alt skal der køres to omgange af VM-rundstrækningen i modsatte retning for en total distance på 27,6 kilometer.

 

Rundstrækningen er på 13,8 kilometer og indledes fra startområdet, som er placeret på en sidevej umiddelbart bag målstregen.

 

Starten er hurtig, da det går ned ad på åbningskilometeren, før løbets første mindre bakke (700 m á 3 %) og indlagte spurt venter rytterne efter henholdsvis 1,5 og 2,7 kilometer.

 

Denne efterfølges kort efter af en noget mere alvorlig udfordring, når et skarpt højresving efter 3,7 kilometer leder ind på Yorkshire KOM Reverse (1,2 km á 4,4 %, maks. 15 %).

 

Bakken er ekstremt stejl på de allerførste meter, men ligger derefter nogenlunde stabilt mellem 4 og 7 %. Toppen rundes lige efter et 90 graders højresving.

 

Fra toppen går det øjeblikkeligt ned ad mod rutens næste bakke, som starter lige fra bunden af nedkørslen.

 

Denne er bakke er 1,05 km á 4 % og er klart værst på dens første halvdel, som stiger omkring 6 % i snit med et maks. på 8 %. Toppen rundes i et venstresving efter 7,3 kilometer.

 

Den næste kilometer er faldende med godt 3 % og fører frem til rundstrækningens måske hårdeste bakke.

 

Rytterne møder nemlig her en mur på op til 20 % som begyndelse på en bakke, der totalt måler 750 meter á 8 %. De sidste 250 af disse stiger dog blot med 4 % i snit, hvilket understreger sværhedsgraden af bakkens første halvdel.

 

Fra toppen resterer 4,4 kilometer til mål, men rytterne får ikke meget chance for at restituere, da nedkørslen blot byder på et fald på 22 højdemeter over de følgende 1,7 kilometer.

 

Efter denne beskedne nedkørsel venter den sidste og måske altafgørende bakke på den helt lige Otley Road (450 m á 6,8 %, maks. 9 %). Bakken er relativ konstant omkring de 7 %, men bliver en anelse stejlere nær toppen, som rundes med to kilometer igen.

 

Finalekilometerne er faldende med 2-5 % frem til opløbssvinget med 300 meter igen. Opløbet er herfra stort set fladt.

 

Løbet byder på i alt 490 højdemeter, og du kan se rundstrækningens højdeprofil lige her.

 

Løbet forventes at tage mellem 36 og 39 minutter for A-rytterne.

 

Indlagte spurter

2,7 km: Spurtbanner

4,9 km: KOM-banner på toppen af Yorkshire KOM Reverse

16,5 km: Spurtbanner

18,8 km: KOM-banner på toppen af Yorkshire KOM Reverse

 

Hvor vigtigt er det at kende ruten på Zwift?
 

Reglerne
- For at få sit resultat godkendt skal ens Zwift- og Zwiftpower-profiler være sammenkoblet (se guide her), pulsbælte bæres og powermeter (og ikke zPower) anvendes. Du skal desuden være medlem af DCU e-cykling.

 

- Kører man i en lavere kategori, end ens Zwiftpower-profil viser, bliver ens resultat ikke godkendt. Det samme risikeres, hvis man bryder ens kategoris grænser for watt pr. kilo.


- Enkeltstartscykler er ikke tilladte.


- Powerups vil ikke være til rådighed.


- Der køres med separate starter, men alle kategorier kører samme rute og distance.


- Kvinder må gerne deltage i andre klasser end E.


- Løbets uofficielle resultater vil kunne ses på Zwiftpower.com, mens de officielle resultater vil blive offentliggjort her på Feltet.dk senest tre dage efter løbet.


- Tjek efterfølgende altid dit resultat på din Zwiftpower.com-profil for at sikre, at du fortsat kører i den rette kategori.

Hvorfor har DCU oprettet et DCU e-cyklingsmedlemskab? Læs om det her.

 

Kategorierne (inddelt i 60 minutters power, FTP)

A-klassen: 4,00 < W/kg            Løbsstart: 20.15


B-klassen: 3,20-3,99 W/kg       Løbsstart: 20.16    


C-klassen: 2,50-3,19 W/kg       Løbsstart: 20.17


D-klassen: < 2,49 W/kg            Løbsstart: 20.18


E-klassen: Kvinder                   Løbsstart: 20.19
 

Ved løb af under en times varighed må ens bedste 20 minutters power undervejs højest være 105 % af den øvre watt-grænse for ens specifikke kategori. Dette skyldes antagelsen om, at FTP udgør 95 % af ens 20 minutters power.

 

Det vil sige, at eksempelvis B-rytterne højest må ligge på 4,21 watt/kg i 20 minutter. Når gennemsnittet af en rytters tre bedste 20-minutterspræstationer overstiger dette tal, vil rytteren rykkes op i A-klassen og dermed ikke længere kunne fremgå af resultatlisten i B-løb.

I tilfældet af ekstraordinære præstationer eller resultater ​forbeholder løbsarrangørerne sig ret til at bede om dokumentation i form af en ti minutters livetest (via videoopkald) af rytterens udstyr. 

LÆS ALT OM PRÆSTATIONSVALIDERING LIGE HER.


Pointsystemet

Det samlede klassement vil for samtlige kategorier blive baseret på et pointsystem.

 

Etapevinderen i hver kategori vil modtage 35 point, nummer to 30, nummer tre 28, nummer fire 27 og så fremdeles ned til 29. pladsen, som får to point. Alle øvrige gennemførende ryttere får et enkelt point.

 

Er der færre end 30 ryttere i en kategori, vil den dårligst placerede rytter modtage to point, den næstdårligste tre point og så videre.

 

Undervejs vil der være point til de fem bedst placerede ryttere ved hvert sprint- og KOM-banner. Førstepladsen modtager fem point, andenpladsen fire og så videre. Det er de første ryttere over stregen, som får spurtpointene. Hurtigste segmenttid alene betyder dermed ingenting.

Ved 6. afdeling er der i alt fire indlagte spurter, og placeringen af disse er angivet i ovenstående rutebeskrivelse. 

Bemærk, at man skal gennemføre løbet for at få noteret eventuelle opnåede spurtpoint undervejs.
 

Løbsserien vil også inkludere en holdkonkurrence, hvor pointene til hvert mandskabs tre bedst scorende ryttere ved den enkelte afdeling vil tælle i den samlede stilling.

 

Er du ikke med på et hold endnu, kan du let tilmelde dig et eller oprette et selv under ”Teams” på Zwiftpower.com.

 

Det er hver rytters og holds 6 bedste løb (målt udelukkende på point) af de 8 afdelinger, som vil tælle med i det samlede klassement. Dette gælder både det individuelle klassement og holdklassementet.


Rykker man som rytter op i kategori undervejs i serien, vil man ikke få sine point med over i sin nye kategori.

Ovenstående pointsystem og regler gælder for samtlige klasser.

Styr på det praktiske? Vi har rådene parat.

Favoritterne

Med en ottendeplads og tredjeflest point ved sidste uges 5. afdeling har Joshua Gudnitz lagt sig i spidsen af Uno-X Cup, men danskeren kommer utvivlsomt på hårdt arbejde, når føringen skal forsvares på den kuperede rute i Yorkshire.

I hvert fald må Gudnitz´ holdkammerat Nicklas Amdi Pedersen være opsat på at generobre førstepladsen, efter at den 26-årige tidligere kontinentalrytter fravalgte sidste uges løb.

Det er kun seriens to dårligste resultater, som den enkelte rytter i sidste ende kan trække fra sin samlede score, og eftersom der ved 8. og sidste afdeling venter en decideret bjergrute, er 80 kilo tunge Amdi formentlig pisket til et godt resultat i både denne og den kommende afdeling.

Gudnitz har nemlig vist sig uhyggelig stærk på de kuperede ruter, og da teenageren samtidig er 13 kilo lettere end sin holdkammerat på PO Auto, står den danske U19-mester med gode muligheder for en samlet sejr, hvis han kan besejre Amdi på VM-rundstrækningen.

Mens kampen om den samlede sejr tyder på at blive et opgør mellem Gudnitz og Amdi, så kæmper de danske talenter Anders Foldager og Gustav Heby Pedersen om tredjepladsen. Førstnævnte har efter en flot fjerdeplads i sidste uge fem point ned til sin direkte konkurrent, og både Foldager og Heby er igen blandt etapefavoritterne.

Foruden Gudnitz og Amdi stiller Team PO Auto som vanligt med adskillige prominente navne. I sidste uges fravær af Amdi var det Mads Rahbek, der på syvendepladsen blev holdets bedst placerede rytter, mens det også er værd at holde øje med Frederik Muff, Marcus Sander Hansen, Christian Gorm og Benjamin Hertz.

Uno-X Cup har haft deltagelse af flere stærke udenlandske ryttere, og særligt de to briter Ali Slater og Matthew Ellis har i de seneste uger markeret sig med flere top ti-placeringer. Derudover er seriens første etapevinder Christian Moxon og portugiseren Daniel Ricardo blandt outsiderne.

Desuden skal det blive spændende at se, om Martin Mortensen kan rejse sig efter to dårlige løb i træk. Samme udfordring står den samlede nummer syv, Kjetil Farup, overfor. 

Mens nordmændene skal satse på Farup, vil svenskerne formentlig sætte deres lid til Jimmy Bodin eller potentielt Johan Norén, som begge tidligere har været med fremme for SZ-holdet. 

Endelig skal man naturligvis ikke glemme de store navne, som meget vel kan tilmelde sig i sidste øjeblik.

I sidste uge var verdens fire højest rangerede Zwift-ryttere nemlig med i serien for første gang. Spørgsmålet er nu, hvorvidt Brian Hodges, Brett Boniface, Stefan Kirchmair og Christopher McGlinchey igen møder op. I tirsdags snuppede Boniface sejren foran netop Kirchmair og McGlinchey.

Andre Zwift-profiler, som tidligere har deltaget ved serien, inkluderer Samuel Brännlund, Mattias Lundqvist, Zac Herrod, Gavin Dempster, Adam Zimmerman, Cormac McGeough, Scott Gleason, Pep Tatche, Vidar Mehl, Johan Gren og den danske mester Aleksej Calmann.

Startlistens højest placerede ryttere på Zwiftpower.com - listen vil blive opdateret

16. Nicklas Pedersen  Team PO Auto 
28. Anders Foldager  PTzPro eRacing 
39. Joshua Gutnitz  Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm  
44. George Martindale  BRT
57. Daniel Ricardo  PTzPro eRacing 
105. Gustav Heby Pedersen Fusion Development 
106. Mikey Mottram   Vitus Pro Cycling  
115. Maxime Petit  Kirchmair e-Cycling 
123. Frederik Muff  Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
124. Josh Giddings     
131. David Talbott  Saris  
150. Kjetil Farup  Vikings  
156. Jeppe Falk  Fusion ECT  
176. Dennis Lock  Fusion ECT  
187. Daniel Guld  PTzPro eRacing 
231. Marcus Sander Hansen Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
268. Benjamin Hertz  Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
276. Romain Gioux  USPI  
323. Aleksej Calmann  Fusion ECT  
359. Ollie Hurdle  SURC  
422. Jesper Andreasen  Team PO Auto 
454. Tobias Olsson  Team SZ  
       
  

OPDATERING 1:
Christopher McGlinchey, Ali Slater, Jeppe Hanssing, Jimmy Bodin og Christian Gorm har tilmeldt sig løbet.


Tirsdag aften har 314 ryttere tilmeldt sig løbet.

De er fordelt på 99 A-ryttere, 108 B-ryttere, 62 C-ryttere, 16 D-ryttere og 29 E-ryttere.

Præstationsvalidering

Løbsarrangørerne kan nu bekræfte at have foretaget live-test af udvalgte ryttere på baggrund af resultaterne af Uno-X Cups fem første afdelinger.

I alle tilfælde er testene blevet optaget med henblik på dokumentation af valideringsarbejdet.

Af respekt for hver enkelt rytter kommenterer vi ikke på, hvilke ryttere der er tale om, eller hvordan testene er forløbet. Ryttere, der eventuelt ikke består live-testen, vil ikke længere figurere på tidligere resultatlister i serien.

Vi har oplevet stor samarbejdsvillighed fra de ryttere, der er blevet udtaget til kontrol, og vi siger tak for samarbejdet.

Resultater og samlede stillinger efter 5. afdeling kan findes her.


Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmatonGarmin og P. O. Auto.

Sådan så det ud, da A-rytterne kørte om sejren ved sidste uges 5. afdeling

DEL
INFO
E-cykling
Nyheder
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Grand Prix Cerami(1.1) 16/07

Tour de l'Abitibi - Coupe...(2.NCUP) 14/07-19/07

Grand Prix Cerami(1.1) 16/07

OL - Herrer(JO) 25/07

Donostia San Sebastian Kl...(1.UWT) 25/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

SKAL DU HAVE WATTMÅLER PÅ CYKLEN?