Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af 4 Jours de Dunkerque

Optakt: 6. etape af 4 Jours de Dunkerque

08. maj 2022 12:45Foto: Team DSM / Patrick Brunt

Med sejr på kongeetapen fik Gianni Vermeersch i sidste øjeblik reddet sit forsømte forår, men den helt store vinder blev Philippe Gilbert, der pludselig har kurs mod endnu en samlet etapeløbssejr i karrierens efterår. Han kan dog ikke vide sig sikker inden den afsluttende flade etape, hvor kampen om bonussekunder før har skabt forskydninger i klassement, og hvor vind og tekniske udfordringer komplicerer tingene yderligere.

Artiklen fortsætter efter videoen.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

 

Ruten

Løbet slutter altid på den klassiske rundstrækning i den flade kystby Dunkerque, hvor sprinterne som regel slås om sejren. Det vil også være tilfældet i år, hvor den helt velkendte afslutning venter. Sprinterne skal dog tage sig i agt for ikke blot vinden, men også udbrydere, der har haft overraskende megen held med at snyde dem i de senere år.

 

I alt skal man tilbagelægge 182,9 km med start i Ardres og mål i centrum af Dunkerque, der har lagt navn til løbet. Man lægger ud med at køre en omgang på en 35,4 km lang rundstrækning i området sydvest for startbyen, hvor det er ganske kuperet. Således når man efter 11,9 km toppen af den kategoriserede stigning Mont de Fiennes (2,4 km, 4,1%), inden man efter 26,4 km kører dagens første spurt. Umiddelbart herefter skal man over den kategoriserede Vigneau de Licques (1,0 km, 6,9%), hvis top passeres efter 29,1 km, inden man kort efter er tilbage i Ardres.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Herefter er resten af etapen fladere end en pandekage. Man kører med det samme mod nordøst forbi den anden spurt, som kommer efter 40,7 km, inden man fortsætter mod nordøst igennem fladlandet hele vejen frem til udkanten af Dunkerque. Her slår man en lille sløjfe ved at sno sig mod sydøst, inden man kører mod nordvest ind til centrum. Her kører man den sidste spurt efter 108,2 km, inden man bare 500 m senere rammer den afsluttende rundstrækning for derefter 2,2 km senere at krydse stegen for første gang.

 

Etapen afsluttes nu med otte omgang på den 9,0 km lange runde, der er ny i forhold til tidligere år, helt flad, men også urimeligt teknisk med en endeløs serie af sving, blandt andet når man slår en sløjfe ud på en lille ø i havneområdet. Den sidste del af rundstrækningen er ikke helt så kringlet, men der er stadig tre sving i rap lige inden 3 km-mærket og derefter yderligere tre sving med hhv. 2100 m, 1400 m og 1100 m igen. Der er indlagte spurter på rundstrækningen med hhv. 57,8 km, 39,8 km og 21,8 km til mål, men de tæller til en særlig konkurrence og er ikke en del af det klassiske pointsystem.

 

Etapen byder på i alt 662 højdemeter.

 

I 2019 fik vi en massespurt, men med en overraskende vinder, da Mike Teunissen fik et hul grundet en punktering til sin sprinter, Dylan Groenewegen, som dog stadig endte som nr. 2 foran Timothy Dupont. Et udbrud ødelagde det for sprinterne så sent som i 2018, hvor Olivier le Gac med et sent angreb snød Casper Pedersen for en stor sejr, og i 2017, hvor Adrien Petit tog en solosejr som en af tre overlevende udbrydere. I 2016 vandt Kenny Dehaes en massespurt, mens Edward Theuns var hurtigst i 2015. I 2014 tog Jimmy Engoulvent en overraskende udbrudssejr, ét år efter Yannick Martinez’ spurtsejr. Forud for det var der spurtsejre til Matteo Pelucchi (2012), Marcel Kittel (2011), André Greipel (2009), Thor Hushovd (2008), Mark Cavendish (2007), Isaac Galvez (2006), Piotr Wadecki (2005) og Max van Heeswijk (2004). Benoit Vaugrenard tog en udbrudssejr i 2010. Byen har kun været mål for én andet stort cykelløb i dette årtusinde, nemlig Tour-prologen i 2001, hvor Christophe Moreau vandt foran Igor Gonzalez de Galdeano og Lance Armstrong.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Journalist med godt nyt om Quintana

 

 

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

 

Vejret

Indtil nu har det ikke været blæsende, men det bliver det søndag. Her vil det være helt skyfrit og køligt med en temperatur på beskedne 13 grader. Vinden vil være frisk til hård (22-26 km/t) og komme fra nordnordøst. Det giver efter den indledende rundstrækning sidemodvind frem mod Dunkerque, hvor der efter et kort stykke med sidemed- og sidevind vil være sidemordvind ud til rundstrækningen. Her vil der primært være modvind på første del og derefter sidemedvind. Kort før 2 km-mærket får man sidevind, og det varer ved det meste af vejen, dog afbrudt af et kort medvindsstykke lige inden den røde flamme.

 

Favoritterne

Det store angreb mislykkedes for Philippe Gilbert, der må sande, at han ikke bare danser væk fra feltet, som han gjorde i 2011, men han har stadig kurs mod den samlede sejr. Vi har dog før set, at der er blevet kæmpet om bonussekunder på Dunkerque-etapen, og det kan der meget vel blive igen. Top 3 består alle af relativt hurtige folk, og særligt Jake Stewart vil formentlig tro på, at han har en chance for i sidste øjeblik at tage den samlede sejr.

 

Derfor bliver det næppe heller en helt traditionel sprinteretape. De to første spurter kommer i løbet af den første time, og jeg vil tro, at FDJ og måske Ag2r vil forsøge at holde det samlet. Det bliver lidt af en opgave, for som nævnt ovenfor holder udbrud overraskende ofte hjem på denne etape. Da staten også er kuperet regner jeg med en meget hektisk start, hvor de to første spurter kan komme i spil, og hvor det vil tage lang tid at få etableret et udbrud. Det er heller ikke helt umuligt, at Gilbert kan miste trøjen allerede her, men det vil trods alt undre, når Lotto også har Reinardt van Rensburg og Carlos Barbero til at gå efter sekunderne.

 

Når spurterne er kørt, vil vi før eller siden få et udbrud. Spørgsmålet er, om den tredje spurt kommer i spil. Det virker usandsynligt, men hvis klassementet stadig kan tippes, kan det give mening for FDJ at forsøge at hente udbruddet tidligt, hvis ikke de satser hele butikken på den sidste spurt. En joker er også den kraftige vind. Jeg tror ikke, at den kan bruges til noget, da det primært vil være modvind, men lige inden spurten kommer der nogle retningsskift, hvor jeg regner med forsøg på sidevindskørsel, som vi har set det tidligere i år. Det vil formentlig gå i sig selv, men det kan betyde, at udbruddet igen kommer tilbage tidligt, som vi også har set det tidligere.

 

Jeg regner derfor heller ikke med en udbrudssejr. Dertil er der for mange hold, der vil spurte. Sprinterhierarkiet har været så mudret i dette løb, at DSM, Intermarché, Alpecin, Bingoal, Human Powered Health, Arkea, Total og Auber alle kan tænkes at jagte undervejs, og med bonussekunder i billedet vil FDJ sikkert gøre det samme. Køres udbruddet tidligt ind, vil vi formentlig få et nyt på den meget tekniske rundstrækning. Her er det ikke let at jagte, som de mange tidligere udbrudssejre viser, men interessen i en spurt er så stor, at jeg ikke tror på et udbrud denne gang. Vinden vil også være kraftig i finalen, men da det foregår i byzone, vil den næppe spille en rolle.

 

Rundstrækningen er som sagt meget teknisk, og selvom det ikke er helt så slemt til sidst med et sidste sving hele 1100 m fra mål, er det dog stadig en afslutning, der stiller større krav til positionering end til fart. Samtidig har vi set nogle ekstremt kaotiske spurter helt uden kontrol, og det gør det til lidt af et lotteri, hvor mange kan vinde.

 

Jeg vælger dog igen at pege på Sam Welsford. Det er stadig min klare overbevisning, at han er den klart hurtigste, og af de to spurter, han har kørt, har han siddet rigtigt halvdelen af gangene. Det gik galt i går, men Nils Eekhoff bør stadig være en af de bedste lead-out men i dette løb. Welsford viste også gode positioneringsevner både i De Panne, Tyrkiet og på 1. etape. Det giver en vis sandsynlighed for, at han sidder godt nok til at bruge sin fart til at vinde.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Den værste rival kunne være Gerben Thijssen. Belgieren så meget hurtig ud på både 2. og 4. etape, men begge gange sad han for langt tilbage. Det er igen en stor risiko på denne tekniske rundstrækning, men hans tog med Hugo Page og Boy van Poppel er stærkt, hvis han kan holde sig til dem. Lykkes det, synes han at have farten til endelig at få sin sejr.

 

Der har ikke været meget held for Hugo Hofstetter i dette løb. Franskmanden synes ikke helt på toppen, og selv hans gode positioneringsevne svigter. Den er dog stadig et meget stærkt våben i en finale, der er så kringlet som denne, og vi har også set, at Clement Russo er en stærk lead-out man. Han mangler noget fart på flad vej, men i dette felt er han en af de hurtigste og i hvert fald en af de bedste i positionskampen.

 

Arvid de Kleijn har flere gange bevist, at han er en af de klart hurtigste i dette felt, og særligt på 1. etape var han overbevisende. Til gengæld har han også siddet for langt tilbage hver eneste gang, og det gør han efter alt at dømme igen i denne kringlede finale. Hvis han omvendt sidder rigtigt, står han med sin fart meget stærkt.

 

Den kringlede finale er også god for Jason Tesson. Det gik galt for ham i går, men på de første tre etaper sad han rigtigt hver eneste gang, hvilket er lidt af en bedrift i dette kaos. Vi så til gengæld også, at der er et par stykker, der er hurtigere end ham, men han har også på 2. etape vist, at han er hurtig nok til under de rette omstændigheder at gøre det færdigt.

 

Det var uventet at se Lionel Taminiaux vinde i går, men det er måske ikke helt så overraskende. Han var ganske god i Bingoal-tiden, men har bare været kørt ud på et sidespor hos Alpecin. Hans tog er ikke det stærkeste, og derfor får han det nok igen svært i positionskampen, men har han dette rette held i positionskampen, så vi i går, at han kan vinde.

 

Det kan Stanislaw Aniolkowski også. Polakken var meget tæt på at slå Taminiaux, men havde også fordel af at ligge i læ det meste af vejen. Han fik igen bevist, at han trods svag støtte er god i positionskampen, og det er en vigtig brik i denne finale. Det skal flaske sig i forhold til placeringen af de bedste sprintere, men under de rette omstændigheder kan han vinde.

 

Pierre Barbier har været spøjs i dette løb. I de flade spurter, der passer ham, har han set langsom ud, men i den stigende spurt på 3. etape var han uhyre overbevisende. Det er ikke opløftende inden denne flade spurt, men det vidner om, at han har noget fart. Da han også er god i positionskampen, gør det vel det ikke helt umuligt at tro på, at han i dette felt kan få årets første sejr.

 

I går fik Lorrenzo Manzin kørt en alt for lang spurt, og derfor er hans fart lidt svær at vurdere. Han virker dog generelt uhyre velkørende i dette løb, og han har klaret positionskampen godt. Hans tog burde også være et af de stærkeste, men efter gårsdagens spurt er jeg nok lidt usikker på, om han er hurtig nok på flad vej.

 

Dette løb har næppe gjort meget godt for selvtilliden for Marc Sarreau, men han har dog lavet to top 10-placeringer og siddet udmærket i to ud af fire spurter. Helt fremme har han dog aldrig været, og han har heller ikke imponeret med sin fart. Toget burde dog kunne mere, end de har vist hidtil, og hvis de endelig rammer rigtigt, ved vi fra Cholet, at han stadig er konkurrencedygtig i dette selskab.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

FDJ vil grundet kampen om bonussekunder formentlig køre for Jake Stewart. Desværre er han ikke den bedste i flade spurter, og han har det svært i positionskampen, der senest gik galt på 3. etape. Til gengæld er hans tog ganske stærkt, og det kan i hvert fald hjælpe, selvom jeg tvivler på, at han har farten til at vinde. Kører de alligevel for den hurtigere Bram Welten, står de stærkere, men trods det stærke tog er han konstant kommet til kort i positionskampen og har heller ikke set alt for hurtig ud.

 

Lotto vil formentlig igen spurte med Reinardt van Rensburg, så han kan stjæle bonussekunder. Det gik ganske fint i positionskampen i går, og han har også et stærkt hold. Han har dog aldrig været den hurtigste på flad vej, og det vil undre mig, hvis han vinder.

 

Cofidis vil formentlig køre for Alexis Renard, selvom det så ud til, at de kørte for Szymon Sajnok i går. Det gik dog slet ikke, mens Renard har en 5. plads fra 1. etape. Han synes at være god i positionskampen, og det har generelt givet ham flere top 10-placeringer i spurter på dette niveau. Han er dog ikke hurtig nok til at vinde.

 

Endelig er der Roubaix. Uden Thomas Boudat skal der nu spurtes med Emiel Vermeulen. Belgieren har været uhyre formsvag i år, men han har rejst sig i dette løb, hvor han har set godt ud. Som lead-out man blev han nr. 10 på 1. etape, og det vidner om, at han stadig har en vis fart, og han plejer altid at være god i positionskampen.

 

Hos de øvrige hold tror jeg ikke længere meget på Mihkel Raim, der trods sin gode positionering ikke ser specielt hurtig ud lige nu. Sport Vlaanderen vil forsøge med Milan Fretin og Nantes med Emmanuel Morin, der endnu ikke er lykkedes med at komme frem. Hos Nice vil man prøve med Paul Hennequin, Tristian Delacroix eller Jonathan Couanon.

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Welsford

Øvrige vinderkandidater: Gerben Thijssen, Hugo Hofstetter

Outsidere: Arvid de Kleijn, Jason Tesson, Lionel Taminiaux, Stanislaw Aniolkowski, Pierre Barbier

Jokers: Lorrenzo Manzin, Marc Sarreau, Jake Stewart, Bram Welten, Reinardt van Rensburg, Alexis Renard, Emiel Vermeulen

 

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Sam Welsford
Gerben Thijssen, Hugo Hofstetter
Arvid de Kleijn, Jason Tesson, Lionel Taminiaux, Stanislaw Aniolkowski, Pierre Barbier
Lorrenzo Manzin, Marc Sarreau, Jake Stewart, Bram Welten, Reinardt van Rensburg, Alexis Renard, Emiel Vermeulen
Mihkel Raim, Milan Fretin, Szymon Sajnok, Oliver Naesen, Philippe Gilbert, Baptiste Planckaert, Emmanuel Morin, Nils Eekhoff, Oscar Pelegri, Clement Russo, Paul Hennequin, Tristian Delacroix, Jonathan Couanon, Romain Cardis
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
4 Jours de Dunkerque
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?