Optakt: 6. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Det har været en tradition i mange år, at kongeetapen i Criterium du Dauphiné er kommet om lørdagen, og selvom man sagtens kan argumentere for, at søndagens etape i år står mål med det, der venter på næstsidste dag, gælder det også i år, at der venter en voldsom bjergudfordring bare 24 timer inden afslutningen. Over bare 110 km venter ikke færre en to bjerge uden for kategori, en kategori 2-stigning samt den afsluttende kategori 1-stigning op til målet i Las Rosiere, og dermed er der lagt op til et brag af en bjergdyst på en kort, intens dag, hvor der meget vel kan blive kørt cykelløb hele vejen fra kilometer 0 frem til målet, der hidtil mest har været kendt fra Tour de l’Avenir. Etapen er tillige en af løbets hovedattraktioner, idet der er tale om en næsten tro kopi af 11. etape af årets Tour.

De bare 110 km fører feltet fra Frontenex til målet i La Rosiere og skærer direkte gennem Alperne, hvorfor der stort set ikke er en meter flad vej. Starten er den letteste del, idet man følger en let stigende dalvej mod nordøst frem til bunden af kategori HC-stigningen Montee de Bisanne, der bestiges fra syd. Den stiger med hele 8,1% over 12,4 km og har top efter 27,5 km, hvorefter en lang og teknisk nedkørsel fører mod øst og siden syd til byen Beaufort, der ligger i bunden af kategori HC-stigningen Col du Pré (12,6 km, 7,6%), der bestiges fra den nordlige side. Toppen rundes efter 59,5 km, hvorefter man fortsætter mod øst via en nedkørsel og en lille kategori 2-stigningen op til toppen af berømte Cormet de Roselend (5,7 km, 6,4%), der nås efter 72 km.

Herfra resterer blot 38 km, der først består af en lang, ikke specielt teknisk nedkørsel, der fører mod sydøst og siden syd ned til Bourg-Saint-Maurice i dalen ved floden Isere. Her kører man mod øst frem til bunden af den afsluttende kategori 1-stigning, der leder frem til målet i La Rosiere. Den stiger med 5,8% over 17,6 km, men er yderst irregulær. De første 7 km er relativt lette med stigningsprocenter på 2-6, inden den sværeste del følger midtvejs med 6 km med stigningsprocenter på hovedsageligt mellem 8 og 10. Herefter flader det igen ud, idet stigningsprocenten bare er 4-5 over de sidste 4,6 km. De sidste 5 km byder på fire hårnålesving, det sidste med 1600 m igen. Herefter bugter vejen sig let, inden man rammer den 600 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen byder over bare 110 km på hele 4187 højdemeter.

Målstigningen har tidligere været benyttet i Tour de l’Avenir. I 2015 vandt Guillaume Martin foran Gregor Mühlberger og Marc Soler, og året forinden sejrede Miguel Angel Lopez foran Robert Power og Aleksey Rybalkin.

Vejret

I dag slap rytterne fra den varslede regn, og den tidlige start lørdag giver håb om, at det vil lykkes igen. Lørdag starter nemlig solrigt, mens temperaturen kravler op på 26 grader, men fra 14-tiden er der en risiko på 50-60% for byger. Der vil være en let til jævn vind fra vest og sydvest, hvolket giver med- og sidemedvind stor set hele dagen. På den sidste stigning vil der først være medvind, men på den sidste del vil der primært være modvind med enkelte medvindsstykker mellem hårnålesvingene. Der vil være sidemodvind på de sidste 1500 m.

Analyse af 5. etape

Der blev for alvor åbnet op for tegnebogen denne vinter, da de arabiske oliemillioner var begyndt at rulle ind på kontoen hos Giuseppe Saronni og den øvrige ledelse af det hold, der engang var kendt under navnet Lampre og var det eneste tilbageværende italienske hold på WorldTouren. Med en voldsom kapitalindsprøjtning fra pengemænd i De Forenede Arabiske Emirater samt flyselskabet Emirates var målsætningen klar: det tidligere italienske storhold skulle igen være et af sportens allerbedste mandskaber.

De mange penge blev brugt flittigt. Alexander Kristoff, Fabio Aru og Daniel Martin blev alle hentet til holdet, der samtidig havde held til at beholde de hidtidige kaptajner Diego Ulissi og Rui Costa. Håbet var, at man med fem kaptajner kunne kæmpe med om de øverste placeringer i WorldTouren og om få år sætte sig på tronen som de bedste i verden.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Sådan er det bestemt ikke gået - tværtimod. I det første halve år har rækken af skuffelser nærmest været endeløs. Kristoff slog slet ikke til på brostenene, Martin floppede i Ardennerne og etapeløbene (delvist på grund af uheld), og Arus Giro endte som en regulær katastrofe. Resultatet var, at man indtil i går stod med bare tre sejre, alle sikret i spurter via Kristoff.

Nu ser lykken endelig ud til at vinde. I går tog Kristoff sæsonens fjerde sejr, da han suverænt knuste alle rivaler i den stigende spurt i GP Kanton Aargau, samtidig med at Martin ved en yderst lovende præstation på den første bjergetape i Dauphiné gav tegn på, at han måske var på vej tilbage. I dag kom så den endelige bekræftelse fra den lille irer, da han med en suveræn præstation endelig brød isen og tog sin første sejr i sin nye trøje og dermed bidrog til, at UAE på to dage næsten har fordoblet antallet af sejre.

Det er stadig for tidligt at sige, om der er tale om et reelt vendepunkt, for skyerne i horisonten er stadig mørke. Der er stadig ingen forklaring på Arus formdyk, og en knæskade har tvunget Costa ud af Tour de Suisse, som ellers plejer at være hans egen lille personlige legeplads. Alligevel ser fremtidsudsigterne pludselig betydeligt lysere ud for araberne, der næppe kunne have ønsket sig en bedre timing for deres lille sejrsstime med bare en måned til Tour-starten.

For Martin er sejren både kærkommen og uventet. Forud for denne uges alpeløb havde han ellers nedspillet forventningerne ganske markant. Den udskudte Tour-start som følge af VM i fodbold har nemlig betydet, at de fleste er meget forsigtige med at være for gode allerede nu, og Martin mente da heller ikke, at han denne gang ville kunne gentage de tredjepladser, han har taget de foregående to år.

Vi kender imidlertid efterhånden melodien. Også i 2016 og 2017 kom Martin nemlig til Alperne med en meget afslappet attitude og fortalte vidt og bredt om, hvordan han knap havde trænet intensitet inden løbet. Alligevel endte han begge udgaver på den samlede tredjeplads, og noget kunne tyde på, at vi har udsigt til en gentagelse i år. I hvert fald har Martin atter overrasket sig selv ved at være langt stærkere end ventet, hvilket blot vidner om den lille irers høje klasse og forklarer, hvorfor han muligvis kunne være endt på podiet i sidste års Tour, hvis han ikke havde kørt halvdelen af løbet med en brækket ryg!

Dagens finale i Valmorel understregede blot det billede, der tydeligt tegnede sig allerede på 4. etape, hvor man blev efterladt med det klare indtryk, at Martin og Geraint Thomas er de to klart stærkest i årets udgave af Dauphiné. Det blev igen tydeligt i dag, hvor man kun kan tage hatten for den kombination af styrke og mod, der gav Martin sejren. I kraft af sin hurtighed ville det have været helt logisk for ireren at køre relativt defensivt, ikke mindst da det blev tydeligt, at stigningen vitterligt var for lang for Julian Alaphilippe, der trods en heroisk fight atter fik udstillet sine begrænsninger i de høje bjerge. Alligevel kastede han alt over bord med et ganske modigt angreb i modvinden, og det siger meget om hans styrke, at han trods betingelserne på den ret lette stigning kunne tage en relativt suveræn sejr.

Det er imidlertid svært at sige, om han var stærkere end Thomas, der tydeligvis greb stigningen anderledes an. Med lethed svarede han på det første angreb fra Adam Yates, men da Martin, som bekendt tabte meget tid på holdløbet, slog kontra, reagerede han ikke. Formentlig skyldtes det, at ireren i kraft af sit store tidstab ikke var en umiddelbar trussel, og han valgte derfor i stedet at vente på den stadig mere imponerende Tao Geoghegan Hart, der efterfølgende med et dræbende tempo kunne holde Martin i snor og kvæle enhver initiativlyst. Til slut åbnede Thomas endelig op for sluserne og viste med en suveræn forcering, at han var klasser over de øvrige i hans gruppe, og han manglede til slut ikke meget for også at hente Martin, der dog aldrig for alvor var i fare for at tabe etapesejren.

Med præstation både fra sig selv og fra det suveræne Sky-mandskab, der sad med fem mand ganske sent på stigningen, har Thomas lagt løbet i et jerngreb, og det virker stærkt usandsynligt, at nogen skulle kunne true ham i de kommende dage. Selvom de to kommende etaper er skabt til offensivt cykelløb og minder meget om den etape, der sidste år kostede den endnu mere suveræne Richie Porte den samlede sejr, er der så stor forskel på Thomas’ mandskab og det hold, der sidste år svigtede Porte så dramatisk, at det burde være ganske umuligt at isolere waliseren tidligt, som i 2017 skete for hans tidligere holdkammerat. Sky og Thomas burde være i stand til at kontrollere de kommende to etaper med klog kørsel - og så må vi håbe, at vi en af de kommende dage for en mere direkte styrkeudmåling mellem Martin og Thomas for vitterligt at finde ud af, hvem der er stærkest.

Dagens største taber var nok Romain Bardet, der helt sikkert havde forventet at være en af de stærkeste. Han var da også den eneste, der i første omgang forsøgte at følge Thomas, men det blev hurtigt klart, at han ikke var i nærheden af at kunne matche waliseren. Til Bardets forsvar skal dog siges, at hans store motor er bedre stillet på store bjergetaper med flere stigninger, og han burde derfor være langt mere komfortabel på de kommende to etaper, hvor hans offensive instinkt helt sikkert vil betyde, at han vil være meget risikovillig. Da han er en af de få Tour-favoritter, der ikke har lagt skjul på, at han er til start for at vinde, kan vi se frem til store angreb fra franskmanden i de kommende dage trods dagens lille mavepuster

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Mavepuster var der også til Marc Soler, der utvivlsomt havde regnet med at gøre det betydeligt bedre på en lang stigning som denne, samt Bob Jungels, der atter fik understreget, at han altså ikke er en klatretype og næppe nogensinde bliver det. Tiesj Benoot fik ligeledes set, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at han trods alt ikke er bjergrytter og derfor skal koncentrere sig om de egenskaber, der gør ham til den klasserytter, han er.

Langt mere lovende var det for Yates, der kom flot tilbage efter gårsdagens skuffelse og endda udviste stor initiativlyst. Det er klart, at han slet ikke er på sit højeste niveau, men frem mod Touren er han utvivlsomt på rette vej. Også Emanuel Buchmann levede til fulde op til det ekstremt positive indtryk, han gav på 4. etape, og meget kunne tyde på, at tyskeren, der sidste år i dette løb nåede et helt nyt niveau, igen i år vil bruge Alperne til at tage det næste skridt i den gradvise udvikling, der gerne skulle bringe ham mod stjernerne i de kommende år.

Det er også værd at fremhæve Ilnur Zakarin, der bekræftede det positive indtryk, han hidtil har givet. Som bekendt har alt peget i retning af, at han som tidligere ville være relativt langt fra formen på dette tidspunkt, men han har lige fra prologen været bedre end ventet. Det er klart, at der fortsat er lang vej til det niveau, der sendte ham på podiet i sidste års Vuelta, men takterne frem mod Touren er yderst lovende. Det er de i virkeligheden også for Vincenzo Nibali, selvom han fortsat er langt fra de bedste. Italieneren var nemlig tættere på de bedste, end man kunne have ventet, og der er derfor ikke grund til at starte alarmklokkerne for løbets største stjerne.

Etapen bød også på en genfødsel af to veteraner. En særlig stor fornøjelse er det at se, at Daniel Navarro, hvis seneste sæsoner er blevet ødelagt af en nærmest endeløs serie af styrt, endelig ligner den rytter, der tidligere er kørt i top 10 i både Touren og Vueltaen. Også Pierre Rolland har efter en sløv start som altid fundet formen til dette løb og ligner en mand, der er klar til at angribe i de kommende dage.

Derudover var der lovende præstationer fra talenterne. Guillaume Martin bekræftede atter det yderst lovende indtryk, han gav allerede i går, og har allerede nu vist, at han har taget det næste skridt efter et år, hvor han har taget et hav af sejre. Derudover kom Antwan Tolhoek flot tilbage efter gårsdagens skuffelse og bekræfter atter, at han er en af årets helt store positive overraskelser. David Gaudu rejste sig efter sit styrt og tankede med en 15. plads den selvtillid, der utvivlsomt vil sende ham i offensiven i de kommende dage. Og endelig fulgte talentfulde Leo Vincent flot op på gårsdagens lovende start og viser dermed endelig de takter, der gjorde ham til en meget interessant klatrer på U23-scenen inden en svær start som professionel.

Og endelig er der Gianni Moscon. Ligesom Benoot og Alaphilippe måtte italieneren sande, at det trods alt er svært for klassikerryttere at køre klassement i et bjergløb som dette. Thomas har ganske vist, at man sagtens kan undergå den nødvendige transformation, og Moscon ligner en type, der kan gå i waliserens fodspor. På nuværende tidspunkt er der imidlertid fortsat lang vej, og han skal i de kommende år formentlig fastholde sit fokus på klassikerne.

Etapen bragte i det mindste klarhed over hierarkiet på Sky, da også Michal Kwiatkowski fik sig endnu en dukkert, og det er nu helt klart, at Thomas er manden, der skal have holdets fulde støtte. Den vil til gengæld også være så sublim, at waliseren ikke burde kunne trues. I øjeblikket er det kun Martin, der synes at kunne true ham i bjergene, og hans tidstab gør ham ikke til en umiddelbar trussel. Mindre kan imidlertid sikkert også gøre det for ireren, der har bragt momentum og optimisme tilbage i UAE-lejren. Og det var i den grad tiltrængt!

Favoritterne

Efter de seneste to etaper, der har været relativt lette og eksplosive, venter der lørdag en helt anden type udfordring. Torsdagens etape bød på en eksplosiv finale for puncheurs, og dagens etape kunne i alt væsentligt koges ned til blot én kraftudladning på en halv times klatretur op mod mål. De kommende etaper er derimod af en helt anden støbning, hvor der bydes på adskillige store stigninger uafbrudt fra start til mål på nogle meget korte og hidsige bjergruter.

I de senere år har vi set, hvordan disse korte bjergetaper uden meget fladt terræn kan give et fantastisk cykelløb fra start til mål, og man kan håbe, at tidsforskellene fra holdløbet vil give anledning til mere af det samme her. Den sidste stigning er nemlig ikke svær og kræver, at man gør forskelle på den svære del midtvejs, og derfor kan man kun for alvor vinde tid, hvis man er risikovillig. Det indbyder terrænet imidlertid også til, selvom udsigten til endnu en hård dag søndag kan lægge en lille dæmper på løjerne.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Denne gang er det lidt svært at forudsige, hvad der vil ske. Klassementssituationen indbyder til, at særligt Romain Bardet vil forsøge et stort angreb fra distancen, men det store spørgsmål er, om det vil ske allerede lørdag. Der venter nemlig endnu en stor etape søndag, som er mindst lige så velegnet til angreb, og derfor kan det være for tidligt at risikere alt for meget allerede lørdag. Ikke mindst hvis de ventede byger gør nedkørslerne våde, vil risikovilligheden måske være begrænset, da et styrt med en måned til Touren ikke just vil øge chancerne for succes til sommer.

Også Dan Martin har en del tid at vinde, men han er så velkørende, at det kan være mere attraktivt blot at gå efter endnu en etapesejr ved at vente til sidste stigning, da det alligevel synes stærkt usandsynligt, at han vil kunne vinde samlet. Der er dog andre, der har masser at vinde ved en stor offensiv. Det gælder særligt de velkørende Daniel Navarro, Pierre Rolland og de unge løver Guillaume Martin og Antwan Tolhoek, der er relativt langt efter, men er nærmest ustoppelige med deres offensive kørsel. Og så burde Vincenzo Nibali gå op en solid træningstur i bjergene en af de kommende to dage. Spørgsmålet er blot, om det sker allerede lørdag.

Under alle omstændigheder er der lagt i kakkelovnen fra start. Allerede efter 15 km rammer man en af løbets allersværeste stigninger, og i en sådan situation vil de gode klatrere altid køre væk. Det bliver ikke let for Sky at kontrollere, og selvom tidsforskellene er relativt store, vil det være en store overraskelse, hvis der ikke i det - garanteret meget store - udbrud, der kan ventes etableret efter en vanvidsstart, vil være mindst én rytter, der kun er 3-5 minutter efter Thomas i klassementet. Særligt Navarro, Martin, Tolhoek og Navarro står højt på listen over ryttere, der kunne finde vej til et sådant udbrud.

Det betyder, at tempoet formentlig vil være højt hele dagen. Sky vil sandsynligvis skulle jagte hårdt og holde udbruddet i snor hele tiden, og derfor bliver det formentlig en benhård kamp mellem et stadig mindre felt, der vil blive reduceret i et stort udskilningsløb, og et brøkstærkt udbrud af klatrere. Herefter bliver det interessant at se, om Bardet, der formentlig vil forsøge at få en mand eller to med i udbrud, vil forsøge sig allerede på anden stigning. Det er bestemt ikke usandsynligt, og sker det, vil det blot tvinge Sky til at køre endnu stærkere. Thomas vil imidlertid formentlig køre klogt og holde sig til sit hold, der i Tao Geoghegan Hart har en af løbets allermest velkørende klatrere, og man kan derfor sagtens forestille sig, at Bardet vil kunne opbygge sig et forspring inden den sidste stigning - men det vil næppe være stort.

Til slut regner vi med et hæsblæsende forfølgelsesløb på den sidste stigning, hvor det vil være en kamp mellem de bedste udbrydere og feltet, der vil blive anført af Sky. De kan muligvis få en hjælpende hånd fra UAE og Ag2r, hvis Bardet vælger en mere defensiv strategi, hvor han går efter en sejr i direkte kamp mellem favoritterne på den sidste stigning. Den er som bekendt ikke voldsomt svær, og derfor skal forskellene formentlig gøres inden de sidste fem kilometer, hvor den er relativt let. Derfor vil spurtstyrke spille en væsentlig rolle, selvom det på en så hård bjergdag først og fremmest er klatrerne, der vil sætte sig igennem.

I sidste ende tror vi, at tempoet vil være så højt gennem hele dagen, at det til slut er favoritterne, der skal afgøre det. Thomas vil have blik på den samlede sejr og vil derfor næppe tage store risici med et stort angreb. Derfor vil han formentlig ikke forsøge at komme af med Martin, der sammen med waliseren er de stærkeste i løbet.

Det får os til at pege på Dan Martin som vores favorit. Thomas’ fokus på klassementet betyder, at chancen for, at de to vil ankomme til mål sammen, er ganske stor, og i en spurt vil udfaldet være givet på forhånd. I gamle dage ville en så stor bjergetape havde været for voldsom for Martin, der var bedst på kortere stigninger, men siden han flyttede til Andorra, har han udviklet sig til en af verdens allerbedste i de høje bjerge. Derfor burde han være yderst komfortabel på en stor bjergetape som denne, hvor han dels vil være blandt de bedste på den stejle del og dels vil kunne udnytte sin gode spurt på den afsluttende del, hvor stigningsprocenterne er moderate. Samlet set ligner det en perfekt etape for en formstærk Martin, og derfor tror vi på to i træk til den lille irer.

Som sagt har det sammen med Martin været Geraint Thomas, der har været stærkeste mand hidtil, men som beskrevet ovenfor betød deres to meget forskellige tilgange til dagens etape, at det er svært at sige, hvem der vitterligt er bedst af de to. Ingen kan imidlertid betvivle, at Thomas er skræmmende stærk, og den sidste stigning burde egentlig passe ham ganske fint. I gamle dage ville man have vurderet bjergkosten til at være for hård for en stor fyr som ham, men han har i de senere år i både Touren og Tour of the Alps vist, at han sagtens kan køre med de bedste på en dag med så mange højdemeter. Det er klart, at han er slået af Martin i en spurt, og at han formentlig vil køre relativt defensivt, men øjner han chancen for at cementere sin position, vil han naturligvis udnytte den. Den sidste del er trods alt stadig hård nok til, at en kraftfuld fyr som Thomas kan køre væk, især efter en knaldhård dag som denne.

I dag fik Romain Bardet sig lidt af en mavepuster, men han var formentlig endt lidt længere fremme, hvis han ikke havde satset alt på at følge Thomas. Morgendagens store bjergetape passer ham langt bedre, og han har trods alt over to dage vist, at han er en af de allerstærkeste. Alligevel er det svært at se ham vinde en direkte duel med Martin og/eller Thomas, særligt fordi de begge slår ham i en spurt, men vi vil ikke blive overraskede, hvis han angriber tidligt. Thomas vil formentlig lade ham køre - forspringet er trods alt 1.53 - og i stedet holde ham i snor. En regnvåd nedkørsel kan give Bardet den buffer, at han ville kunne gøre det færdigt til sidst, selvom Martin og Thomas vil komme blæsende bagfra.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Daniel Navarro har virket voldsomt stærk hidtil på etaper, der ikke har passet ham, og det må have givet ham optimisme. Få er så offensive som den lille spanier, der er så langt efter i klassementet, at han vil være villig til at angribe tidligt. Han er et oplagt bud på en rytter, der vil kunne finde vej til det tidlige udbrud, og sandsynligheden for, at han vil være stærkeste mand, er kolossalt stor med tanke på det, han har vist de seneste dage. Derfor er han et godt bud på en etapevinder.

Det samme er Guillaume Martin, der virkelig er i hopla. Også han er kendt for sin ustoppelige angrebslyst, og han har tabt så meget tid, at han er et andet oplagt bud på en mand til et udbrud. Hidtil har han været en af de stærkeste, og morgendagens store bjergetape passer ham endnu bedre. Hans problem er, at han altid har det svært i starten af etaperne, hvorfor han sjældent rammer det tidlige udbrud. Til gengæld har han så fordel af at være ganske hurtig på stregen.

Også Antwan Tolhoek har et ufatteligt angrebshjerte, og han er en anden oplagt kandidat til et udbrud. Efter styrtet på 1. etape skuffede han i går, men i dag kom han flot tilbage med en 10. plads. Han har til fulde bekræftet det yderst lovende indtryk, han gav i Abu Dhabi og Californien, og ligner en af løbets bedste klatrere. Kommer han med i udbrud, vil han være i stand til at gøre det færdigt.

En af feltet udbrudskonger er Pierre Rolland. Franskmanden elsker de store togter i bjergene, og denne store bjergetape med lange stigninger passer ham perfekt. Han vil næsten med sikkerhed forsøge at køre med i udbrud, og efter en lovende start med gode præstationer i de eksplosive finaler ser det ud til, at han er i storform. Han har det problem, at han er en anelse tættere på den gule trøje, og han skal således være en anelse stærkere end de andre for også at få frihed til at gøre det færdigt.

Det var virkelig ærgerligt, at David Gaudu styrtede på 1. etape og derfor kører rundt med en forslået finger. Heldigvis viste han i dag, at han er vej til at komme sig, og nu kan han drage fordel af sit store tidstab. Sky vil ikke løfte en finger, hvis han kører væk, og trods en skidt sæson har han trods alt vist, at han er et af sportens allerstørste klatretalenter. Denne rigtige bjergetape burde passe ham som fod i hose, og er han blot lidt stærkere, end han var i dag, bliver han ikke let at have med at gøre denne gang.

Er det i morgen, Vincenzo Nibali skal teste bjergbenene? Han er fuldstændig ligeglad med, om han ender som nr. 12 eller 25 i klassementet, og derfor vil han meget vel kunne finde på at angribe på en af de to første stigninger. Han har tabt relativt meget tid og vil få ganske meget frihed. I dag gjorde han det bedre end ventet, og selvom han endnu ikke er i topform, vil en klasserytter som Nibali altid være farlig.

Gianluca Brambilla er kommet ud af Giroen i ganske god form, og han er også et godt bud på en rytter, der vil kunne finde vej til det tidlige udbrud. Spørgsmålet er, om ikke kosten alligevel bliver lidt for hård for en mand, der ikke just er ren bjergrytter. På den anden side har han sidde ganske fint med hidtil, og han har før gjort det fint også i de høje bjerge. Hans gode spurt er samtidig en stor fordel.

Endelig er der Adam Yates, Emanuel Buchmann og Ilnur Zakarin, der aller er blandt løbets allerstærkeste. Det er dog svært at se dem vinde i en direkte dyst med Thomas og Martin, men afskrives kan de ikke. Yates får ikke en meter af Thomas, men bliver det hele lidt taktisk, kan han ende med at slå til en spurt, hvor han er en af de få, der vil kunne true Martin. Buchmann og Zakarin har gjort det solidt i de eksplosive finaler og burde være langt bedre på denne etape. Tidlige udbrud burde være udelukket, men angriber de på den sidste stigning, har de trods alt så store tidstab, at Thomas og Sky næppe vil reagere. Det kan give dem en etapesejr.

Feltet.dks vinderbud: Dan Martin

Øvrige vinderkandidater: Geraint Thomas, Romain Bardet

Outsidere: Daniel Navarro, Guillaume Martin, Antwan Tolhoek, Pierre Rolland, David Gaudu

Jokers: Vincenzo Nibali, Gianluca Brambilla, Adam Yates, Emanuel Buchmann, Ilnur Zakarin