Optakt: 6. etape af Paris-Nice

Ruten

Efter det første klassementsslag bliver der en chance for at slikke sårene inden de afgørende kampe på stigningerne omkring Nice i weekenden. Årets løb er nemlig mere sprintervenligt, end det har været i mange år, og efter de tre indledende flade etaper er der en chance for, at de hurtige folk også kan komme til fadet for sidste gang inden bjergene. Det sker på løbets tredjesidste etape, men da vi nu er helt nede ved den kuperede franske Middelhavskyst skal der klatres en del, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at sejre i Brignoles fredag eftermiddag.

Etapen fører feltet over 176,5 km fra Peynier til Brignoles. Egentlig er vi allerede nu helt nede ved Middelhavet, men vi har ramt vandet lidt vest for Nice. Derfor har etapen karakter af transport, der fører feltet mod øst, men undervejs skal man i sidste halvdel sno sig rundt i bakkerne nord for Toulon. Den første halvdel er dog ganske fredsommelig, idet man lægger ud med at køre mod øst og nordøst gennem terræn, der er hovedsageligt fladt. Et let stigende stykke fører derefter mod øst, inden det falder let mod sydøst ned til Carcés, der efter 59,5 km er etapens østligste punkt. Herfra går det tilbage mod vest og siden sydvest og syd igennem kun let stigende terræn.

Etapen ændrer karakter når man efter 109 km rammer kategori 2-stigningen Cote de la Sainte-Baume (5 km, 5%), hvis top rundes med 62,5 km igen. Herfra stiger det let mod øst, inden en let og hurtig nedkørsel fører videre mod øst ned til kategori 3-stigningen Cote de Mazaugues (1,3 km, 6,3%), der har top efter 131 km. Derfra falder det let mod sydøst, inden en bakke fører frem til den første spurt, der er placeret efter 146,5 km, inden en hurtig nedkørsel fører mod syd ned til dagens sidste udfordring, kategori 2-stigningen Cote de Sainte-Philoméne (8 km, 3,5%), der bestiges fra syd. Fra toppen resterer fortsat 17,5 km, og de er stort set alle let faldende. Det går mod nord frem til den sidste spurt, der kommer bare 4 km fra stregen på toppen af en lille bakke, hvorefter det falder let mod sydvest ned mod mål. Efter spurten er der et venstresving i en rundkørsel med 1300 m igen, hvorefter vejen har to bløde sving efter den røde flamme, inden man rammer den 200 m lange, 7 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Etapen byder på i alt 2029 højdemeter.

Brignoles fik i 2009 besøg af Tour de France, og her sikrede Mark Cavendish sig på 2. etape den første af i alt seks etapesejre i det års udgave af løbet.

Vejret

Hvis nogle troede, at det bare var i Nordfrankrig, det blæste, må de tro om. I Sydfrankrig har de nemlig Mistralen, der fredag har en rigtig kedelig dag, og derfor bliver 6. etape den allermest forblæste. Med en temperatur på 21 grader vil det være varmt, og der vil kun være få skyer, men der vil være en meget voldsom nordvestlig vind, der kulminerer med en hastighed på 45 km/t midt på eftermiddagen. Det giver sidemedvind først på etapen efterfulgt af sidmodvind og sidevind på stykket frem til toppen af første stigning. Dernæst vil der igen være sidemed- og medvind, indtil man får sidemodvind lige inden sidste stigning. Det bliver til modvind på de sidste 4 km.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Analyse af 5. etape

Der var helt sikkert mange, der rystede lidt på hovedet, da det i løbet af vinteren kom frem, at Simon Yates ville satse på årets Giro. En yderst enkeltstartsfattig Tour-rute med et for Mitchelton-Scott vigtigt holdløb så ud til at give briten sit livs chance for at gå efter sejren i verdens største cykelløb. Da løbet i Italien samtidig lagde op til tempofest med hele tre enkeltstarter, så det ud til at være én nobrainer for briten at følge sidste års succes op med en stor satsning på det franske løb.

Det var derfor vanskeligt ikke at tage sig til hovedet, da han alligevel gjorde Giroen til årets fokus. Ikke blot passer ruten ham dårligt, han er også oppe mod to af tidens største tempofænomener i form af Tom Dumoulin og Primoz Roglic. Med udsigt til at tabe minutter til løbets to måske største favoritter lignede det en fejlsatsning af de større.

Yates gjorde det imidlertid klart, at han har ”unfinished business” i det italienske løb. Sidste års store nedtur skal effektivt slettes fra erindringen, og det lader sig kun gøre ved at vende tilbage til slagmarken, hvor han led sit eklatante nederlag for knap 12 måneder siden. Det var hans motivation for at tage det ulogiske valg at satse på verdens næststørste løb, hvor der altså venter ham en monumental udfordring.

Det står da også klart, at en sejr til Yates i årets Giro vil kræve en markant forbedring i kampen mod uret, og Mitchelton-Scott har derfor investeret massivt i at rette op på hans akilleshæl, der altid har været som et åbent sår i hans ellers mere og mere komplette arsenal af våben. En god enkeltstart i årets Ruta del Sol var da også et tegn på fremgang, men det var også svært ikke at tilskrive det pæne resultat den kuperede rute og et generelt meget temposvagt felt.

Der var da heller ikke mange, der havde skænket Yates en tanke inden dagens flade enkeltstart i Paris-Nice. Ganske vist var det klart, at han trods det forhold, at sidevinden havde knust alle drømme om samlet sejr, ville bruge etapen som en vigtig test frem mod Giroen, men selvom de fleste af verdens specialister på grund af holdløbet er samlet i Tirreno-Adriatico, burde han aldrig på så flad en rute kunne matche de få tilstedeværende specialister.

Ikke desto mindre endte Yates med at tage karrierens første enkeltstartssejr, endda i et stort WorldTour-løb og på en rute, han ikke kunne have designet meget værre. Meget kunne ganske vist tyde på, at det skyldtes nogle mere gunstige vindbetingelser, men det skal ikke tage meget af æren fra Yates, der stadig kørte en fremragende enkeltstart, hvor han satte langt mere tempostærke folk til vægs og samtidig viste, at Roglic og Dumoulin slet ikke kan vide sig alt for sikre i Italien til maj. Enkeltstarter er ellers kendt for kun sjældent at byde på meget store overraskelse, men dagens Yates-triumf hører til som en af årets allermest uventede resultater!

Naturligvis vil Yates stadig tabe tid til de to giganter til maj, men dagens resultat betyder, at det er realistisk at tro på, at han alligevel kan få revanche for sidste års store nedtur. Det er da også de fremtidige perspektiver, der skal glæde ham, for det må alligevel gøre lidt ondt at se, hvordan i sidevinden måske tabte en mulig Paris-Nice-sejr. Var han ikke startet tidligt, havde betingelserne naturligvis været anderledes, men med tanke på dagens præstation er der tegn på, at han med sit stærke Mitchelton-hold kunne have budt Sky op til dans i weekenden.

Det kunne i den grad være tiltrængt, for sammen med Yates var det briterne, der endte som de store vindere i dag. Faktisk ser de reelt ud til allerede nu at have lukket løbet efter en etape, hvor de placerede Michal Kwiatkowski og Egan Bernal på de to første positioner og åbnede så store forskelle, at det nu kun er veteranen Luis Leon Sanchez, der er mindre end et minut efter den førende polak. Da alle ved, at den store spanier kommer til kort på lørdagens kongeetape, er det således Wilco Kelderman på 4. pladsen, der er største trussel mod en Sky-sejr, og det virker helt utopisk at tro, at han skal kunne hente så meget tid på begge de to førende, der endda er bakket op af et fremragende hold.

Samtidig løste den gordiske knude, som briterne havde lidt svært ved at håndtere, sig selv. Det var nemlig ikke helt let at se, hvordan man skulle gribe kongeetapen an. Forventningen var, at Bernal efter enkeltstarten skulle i offensiven for at vinde tilstrækkeligt med tid, mens Kwiatkowski kunne få problemer med at følge med og havde brug for et let løb. Med andre ord var det svært at se, om colombianeren skulle have frihed til at angribe, eller om man skulle satse 100% på polsk sejr med fare for, at det hele alligevel blev for hårdt for manden i førertrøjen.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Nu giver det hele imidlertid sig selv. Bernal behøver ikke længere køre offensivt, men skal bare følge de bedste. Det samme skal Kwiatkowski, der nu ikke længere behøver at bekymre sig om det taktiske spil. Falder han fra, er det nemlig Bernal, der overtager den prestigiøse trøje, og dermed synes det næsten uundgåeligt for Sky at smide den samlede sejr væk. Bernal får naturligvis ikke lov til at angribe Kwiatkowski selv, men har polakken ikke benene, vil han stå klar i kulissen til at tage over.

Den situation skyldes alene, at Bernal igen overraskede stort. Vi har alle beundret, hvordan hans klejne skikkelse har klaret sig i sidevinden, og i dag viste han så, at han også mestrer kunsten at køre en flad tonserenkeltstart. Sidste år så vi ellers i Tour of California, at han fortsat havde meget at lære i den svære disciplin, og det mønster gentog sig, da i februar kørte en katastrofeenkeltstart ved de nationale mesterskaber.

I dag viste han imidlertid, at han er en næsten helt komplet rytter. Naturligvis bliver han aldrig Tom Dumoulin, men med tanke på hans eminente klatreevner er det formentlig blot et spørgsmål om kort tid, inden han vinder sin første grand tour. Det er i hvert fald langt fra givet, at det bliver Roglic, Dumoulin eller Yates, der vinder årets Giro. På baggrund af dagens præstation og Bernals hastige udvikling er det i virkeligheden colombianeren, der ligner den største trussel mod de to tempogiganter.

Om han også vinder Paris-Nice, er mere åbent. Som sagt vil det være illoyalt at angribe Kwiatkowski, og det er derfor polakkens styrke, der bestemmer hvilken Sky-rytter, som vil stå øverst på podiet på søndag. Det lever han imidlertid sikkert fint med, for den første sejr i Løbet mod Solen lader næppe vente længe på sig, hvis den ikke kommer i år.

Kwiatkowski havde helt sikkert håbet på at vinde etapen, og det var formentlig også lykkedes, hvis ikke vinden havde ændret sig. Polakken viste i hvert fald med sin imponerende kørsel i den svære modvind mod slutningen, at han er i fremragende form. Turini kan stadig vise sig at være lidt for svær på lørdag, men nu har han den luksus, at holdet formentlig stadig vinder, hvis han skulle knække under presset.

Dermed ser løbet desværre ud til at være lukket. Kelderman lignede manden, der skulle kunne true briterne, men desværre måtte han endnu engang sande, at der er sket et eller andet med tempoevnerne over det sidste års tid. I hvert fald har han nu skuffet fælt i sin gamle paradedisciplin i Tour de Suisse, Vueltaen, ved VM og senest i dag, og dermed udestår der lidt af et opklaringsarbejde for at finde forklaringen på miseren. Til gengæld kan han så glæde sig over, at hans svage Sunweb-hold nu ikke længere skal kontrollere, og kan han gemme sig bag Sky og holde Nairo Quintana bag sig, har han gode chancer for at stjæle den sidste podieplads fra Sanchez, der ventes at falde tilbage på lørdag. Det var nu ellers opløftende at se den ekstremt formstærke veteran, der har kørt den ene skuffende enkeltstart efter den anden i 2018 og 2019 vise, at han stadig mestrer sin gamle paradedisciplin til husbehov og dermed sikrede, at han en top 10 inden for rækkevidde.

Det har Bob Jungels også, men luxembourgerne måtte endnu engang sande, at der bare er stor forskel på en enkeltstart i et ugelangt etapeløb og i en grand tour. Hvor han gang på gang udnytter sin store motor til at køre stærkt i kampen mod uret i de helt lange etapeløb, halter det altid i de kortere affærer. Det var også tilfældet i dag, hvor han trods sin dokumenterede superform var langt fra de bedste og med sine begrænsede klatreevner nu synes ude af kampen om podiet.

Den er til gengæld stadig inden for rækkevidde for Nairo Quintana, der lige nu ligner den største trussel mod den ventede Sky-sejr. Efter sin heroiske indsats i sidevinden kørte den lille colombianer nemlig en flot enkeltstart i dag, hvor han undgik den frygtede katastrofe. Dermed har dette løb foreløbig kun givet indtryk af, at han kan være på vej mod en genrejsning, og det billede kan han fuldende ved at levere en flot kongeetape på lørdag. Den samlede sejr er formentlig væk, men som minimum kan han køre på podiet. Og sjovt nok kan det være ham, der sikrer colombiansk sejr, for angriber han på lørdag, kan det give Bernal den åbning, han mangler for at få lov til at køre væk fra Kwiatkowski!

Som ventet er det de tempostærke folk som Kwiatkowski, Kelderman og Jungels, der dominerer i toppen efter dagens enkeltstart, for som ventet fik klatrerne det svært. Det gjaldt for Romain Bardet, der dog gjorde det langt bedre end frygtet og slog medkaptajnen Tony Gallopin, der til gengæld skuffede fælt, samt George Bennett, der dog også forsvarede sig hæderligt og efter et meget lovende Tour Down Under bliver meget spændende at følge på lørdag. Rudy Molard og ikke mindst den stadig mere spændende Jack Haig forsvarede sig hæderligt og holdt fast i top 10, mens der var forventede lussinger til gårsdagens animatorer, stortalentet Valentin Madouas og Lilian Calmejane.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

For andre gik det knap så godt. Dylan Teuns, der i sidste års Vuelta pludselig fandt ud af, at han kunne køre enkeltstart, og Ilnur Zakarin, der ved flot kørsel i sidevinden lignede en mand på vej tilbage, samt Felix Grosschartner, der sidste år på den mere kuperede rute blev nr. 4, havde utvivlsomt alle set etapen som en chance for at vinde tid. Alle gjorde de det imidlertid under forventning, og dermed er de reelt ude af kampen om podiet. Turini vil nemlig formentlig være for svært for Teuns og Grossschartner, og selvom man stadig kan vente en god præstation af Zakarin, der aldrig har elsket flade enkeltstarter, har tidstabet været alt for stort.

Etape bød også på tiltrængt opmuntring til hold og ryttere, der har haft det svært. Det gælder særligt for Katusha, der med Nils Politt for 2. pladsen endelig fik lidt tiltrængt opmuntring. Samtidig viser tyskeren igen, at hans motor er enorm, og at han efter sidste års top 10 i Roubaix står foran et snarligt klassikergennembrud. Om han er eksplosiv nok til de flamske løb, er uklart, men på de nordfranske pavéer kan han blive en oplevelse at følge.

Også EF har grund til at juble. Efter den overraskende sejr på holdløbet i Colombia viste de med hele fire mand i top 8, at det generelt går fremad for amerikanerne. Mest opløftende var det, at Daniel Martinez med sin 5. plads viste, at han har den alsidighed, der skaber et stort etapeløbstalent, men det var også herligt at se Lawson Craddock fortsætte sin genrejsning efter sin overtræning og følge op på en meget lovende sæsonstart. Tejay van Garderen viste, at han måske ikke længere kan klatre, men som vi så i 2018, er han stadig en af verdens bedste temporyttere, og Tom Scully fortsatte de meget lovende takter, han også viste på sidste års enkeltstarter.

Endelig må der også være faldet en sten fra Esteban Chaves’ hjerte. Der er stadig lang vej til et comeback i eliten efter sin slemme kyssesyge, men dagens 14. plads var yderst, yderst opløftende. Man skal nemlig ikke glemme, at en enkeltstart som denne normalt ville have være en enorm udfordring for den temposvage colombianer, men han må efter i dag nu kunne se lidt lys for enden af tunnelen.

I første omgang kunne det være et mål at blive klar til Giroen, hvor han kan blive guld værd for Yates. Briten viste i hvert fald i dag, at han trods de tre enkeltstarter kan have legitime håb om at køre med om sejren i det italienske etapeløb, hvor det hele i hvert fald ikke længere bliver helt så let for Roglic og Dumoulin, Og hvis ikke Yates kan, er der en lille Sky-colombianer, der står klar til at tage kampen op. De to tempogiganter må i hvert fald sove lidt uroligere i nat.

Favoritterne

Paris-Nice er som bekendt berømmet for sin blæsende første halvdel og sin kuperede afslutning. Det skyldes, at det kun sjældent blæser i området omkring Nice, hvor de afgørende etaper finder sted, men faktisk kan man sagtens have sidevindskørsel i Sydfrankrig. Det kræver blot, at man rykker et par etaper lidt længere mod vest over mod den stærke mistralvind, som gang på gang har spillet en afgørende rolle i Touren.

Det hører til sjældenhederne, at man besøger det område, men det gør man i år. Og ulykkeligvis for de stakkels ryttere, der troede, at det var slut med blæst efter de to knaldhårde åbningsetaper, er Mistralen denne gang decideret modbydelig. Det ser ud til, at Europa ganske enkelt er ramt af konstant blæsevejr i øjeblikket, og det gælder altså også ved Middelhavet. Således vil det fredag være endnu mere blæsende end i det kolde nord, og på en dag, hvor stigningerne skulle have været udfordringen, skal der nu kæmpes med både bakkerne og især vinden.

Desværre kan det vise sig, at rytterne alligevel bliver reddet. Vindstyrken bliver nemlig præcis lige så kraftig som i søndagens GP Monseré, der som bekendt blev aflyst, og med tidens øgede fokus på sikkerhed og indførelsen af ”The Extreme Weather Protocol” kan det meget vel ske også her. Som minimum er ændringer sandsynlige, og meget afhænger af vejenes eksponering for blæsten, men vi tror ærlig talt mest på en aflysning. Vi baserer denne analyse på, at det hele gennemføres som planlagt, men har megen tvivl om, hvorvidt det vil ske.

Afvikles etapen, bliver den hektisk. I givet fald venter der nemlig mere af det, vi allerede så i de to første dage, for som sagt bliver det endnu mere blæsende. Meget afhænger af vejenes eksponering, men med en kraftig sidemedvind fra start, kan det blive dramatisk med det samme. Formentlig vil feltet være så nervøst, at vi aldrig får et udbrud, og i stedet kan det hele splittes når som helst.

Læs også

LIVE: Rytterne rammer finalebjerg i Romandiet

Med andre ord bliver det ikke en etape, hvor man skal lægge den store taktik eller lægge pres på for at komme af med de tunge sprintere. Det var ellers utvivlsomt planen for hold som Bahrain og Mitchelton, der i Sonny Colbrelli og Matteo Trentin har holdbare folk, der skal af med de tungeste. Nu bliver det i stedet et udskilningsløb, hvor kombinationen af sidevind og bakker vil gøre det knaldhårdt, og hvor nervøsiteten vil udelukke endnu en udbrudssejr. Her handler det ikke om taktik, men om at klare sig, når vejr og stigninger åbner bagdøren på vid gab.

Efter den indledende hektiske fase venter et stykke med sidemodvind, hvor der nok kan ske en vis regruppering. Omkring forplejningen følger imidlertid et grimt sidevindsstykke, der leder direkte ind på dagens sværeste stigning, hvor der vil være sidemedvind. Da det leder direkte ind i et lynhurtigt sidemedvindsstykke, regner vi med, at det er fra forplejningen og frem til bunden af den sidste stigning, at den store udskilning vil ske.

Her kan man måske nok som tung mand klare sig i sidevinden, men derefter får de tunge drenge det svært på stigningen. Derfor skal man formentlig være både sidevinds- og klatrestærk for at sidde med, og derfor tror vi, at det bliver for hårdt for langt de fleste af de hurtige folk. Sam Bennett og Caleb Ewan er ikke den bedste i sidevinden, og bakkerne er formentlig i det opskruede tempo for meget for Fabio Jakobsen og Dylan Groenewegen og kan også være det for Alexander Kristoff og Arnaud Demare. Derfor ligner det en dag for de alsidige sprintere.

Efter den sidste spurt drejer man ind i sidemodvind på det sidste stykke. Den store fare er, at der her ikke er den store interesse i at holde den gående. Modvinden betyder, at den sidste nemme stigning ikke vil spille en rolle, og derefter er det store spørgsmål, hvor meget samling der vil ske til sidst, hvor der i øvrigt for klassementsrytterne vil være mulighed for at gå efter bonussekunder i de to sene indlagte spurter.

Med andre ord ligner det en spurt efter en knaldhård dag, selvom der naturligvis altid er en risiko for, at det i et reduceret felt vil være muligt at snige sig væk til sidst. Det bliver dog i kraft af den hårde modvind meget svært, og det bør derfor blive en spurt i en eller anden form for gruppe.

Det får os til at pege på Sonny Colbrelli som vores favorit. Mens det for nogen kan blive for svært på bakkerne og for andre for svært i sidevinden, har italieneren hele pakken. Han viste storform ved at klare stigningerne på 4. etape, og derfor burde bakkerne her heller ikke volde problemer. Sidevind mestrer han også, selvom han ikke var med de allerbedste i mandags, og han har endda i Ivan Garcia en meget formstærk fyr til at hjælpe sig i både sidevind og spurt. Det er klart, at han skal af med de hurtigste, men det burde nok kunne lade sig gøre, og selv efter en hård dag har han i både Paris-Nice og Tour de Suisse vist, at han kan slå selv de rigtige sprintere. Hans spurtsejr i feltet i går var ganske overbevisende, og ender det med, at han og Matteo Trentin, som vi tror det, er de eneste overlevende sprintere, vil han være den hurtigste af de to. Derfor tror vi på italiensk sejr.

Det bliver dog ikke let at slå Matteo Trentin. Europamesteren har som bekendt kørt som en motorcykel hele året, og også i går var han meget overbevisende. I sidevinden har han ikke misset ét eneste split, og han er en af de allerbedste under blæsende betingelserne. Samtidig er han den mest klatrestærke af sprinterne, og han er derfor den eneste, der med sikkerhed vil klare strabadserne. Han er også god i en teknisk finale, men det er klart, at han skal af med hovedparten af de hurtige folk, da han på papiret er en af de langsomste sprintere. På en dag med bakker og sidevind er det imidlertid også meget muligt, og selv i et opgør mod den hurtigere Colbrelli vil han ikke være uden chance. Derfor kan det meget vel blive til endnu en sejr i jubelåret for europamesteren.

Indtil nu er det ikke meget, vi har set til Alexander Kristoff. Det skyldes imidlertid ikke manglende form, men derimod uheld på både 1. og 2. etape, hvor han ellers burde være god i sidevinden. På 3. etape blev han fanget, da Demares tog tabte fart, men i går bekræftede han sin gode form ved længe at sidde med feltet i svært terræn. I det hele taget har han været meget velkørende i både Emiraterne og Oman, og han har endda set bedre ud end længe. Særligt den lange bakke midtvejs kan blive for svær for store Kristoff, men sidevinden passer ham. Kommer han først med til mål efter en knaldhård dag, er der formentlig ingen, der slår ham, og derfor er der en god chance for opmuntring til den store nordmand, hvis bare han klarer den sværeste stigning.

Den rytter, vi har sværest ved at vurdere, er Sam Bennett. Vi ved fra sidste års Giro, at han kan være ekstremt holdbar på sine gode dage, men vi ved også, at han kan være enormt svingende og helt elendig den næste dag. Samtidig klagede han endda over dårlige ben på både 1. og 2. etape, men han meldte om betydeligt mere power på 3. etape. Derfor kan det blive både fugl og fisk for Bennett, der især er god på stigningerne, men sårbar i sidevinden. Vi er lidt bange for, at de første dage er et dårligt tegn, men det er klart, at Bennett i kraft af sin topfart er den store favorit, hvis han sidder med hjem.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Lige så svært er det at vurdere Caleb Ewan. Den lille australier har i 2018 og 2019 klatret sublimt, og havde det alene handlet om stigningerne, var vi ikke i tvivl om, at han var kommet med hjem. Nu skal han imidlertid også klare sidevinden, og her har lille Ewan det sværere. Han gjorde det flot på 1. etape, men vi så ham også eksplodere totalt på 2. etape, og derfor tror vi desværre, at vejret gør det for svært for ”The Pocket Rocket”. Omvendt har han været så holdbar i de seneste to sæsoner, at han ikke kan afskrives, og kommer han først af med Groenewegen, Bennett og Jakobsen, er han vel den på papiret hurtigste, ligesom han også kan afslutte efter et hårdt løb.

Det vil være godt, hvis John Degenkolb kunne klare denne etape. Tyskeren viste god form på 1. og 2. etape, hvor han var stærk i sidevinden, og i det hele taget har han, Edward Theuns og Alex Kirsch gjort det godt i blæsten. I gamle dage ville et løb med bakker og sidevind være ideelt for en mand, der både klatrede fremragende og var klassikerkonge. Siden comebacket har han imidlertid ikke klatret overbevisende, og han havde det også svært i går. I sin storhedstid var Degenkolb imidlertid næsten lige så godt klatrende, som Trentin er det i dag, og man kan håbe, at han kan genfinde sit gamle niveau. Hans styrke er som bekendt en spurt efter en hård dag, så han vil have en reel chance, hvis han klarer strabadserne.

Det er også den, der er en udfordring for Arnaud Demare. Franskmanden har kørt med stor autoritet i sidevinden, og når han er i form, er han også holdbar. Det er dog først og fremmest i eksplosivt terræn, at han har sin force, mens det kniber betydeligt mere på længere stigninger. Derfor er denne etape ikke ideel, og han har samtidig klaget over dårlig form efter den sygdom, der slog ham ud i Portugal. Særligt i spurterne på 1. og 3. etape klagede han over sine ben, og det er derfor tydeligt, at han ikke er sig selv endnu. Han har også en kedelig tendens til hurtigt at blive træt i etapeløb, og derfor tror vi faktisk ikke, at han kommer med hjem. Han har dog en chance, og som en stærk afslutter efter hårde løb - manden har vundet i Sanremo - står han stærkt, hvis det lykkes.

Efter at have gemt sig godt og grundigt i lang tid viste Magnus Cort i går, at han er i glimrende form. Stigningerne burde derfor ikke volde problemer, men det kan sidevinden gøre. Hidtil har han nemlig bestemt ikke imponeret i positionskampen, og faktisk har han set temmelig umotiveret ud. Man kan håbe, at han denne gang har fået moral til faktisk at forsøge at sidde med hjem, for benene burde række. Om han så kan slå de hurtigste i en teknisk finale, hvor hans positionering er et problem, er tvivlsomt, men især efter et hårdt løb har han en reel chance, hvis han finder det rette hjul.

Det har været opløftende at se Bryan Coquard i dette løb. Franskmanden har givet glimt at sit gamle niveau, først med heroisk fight i sidevinden og siden med stærk klatring på 4. etape. Derudover har han spurtet godt, både her og i tidligere løb, og han står derfor med gode kort på hånden, hvis han klarer udfordringerne. Vi frygter, at lille Coquard kan få det for svært i sidevinden, men med de klatreben, der har givet ham en 4. plads i Amstel Gold Race, burde han normalt have en chance for i hvert fald at overvinde stigningerne. Derfor står han ikke uden chancer.

Havde det bare handlet om stigningerne, havde André Greipel haft en chance. Nu bliver etapen imidlertid nok samlet set for hård for den store tysker. Han har ellers vist storform med stærk kørsel i sidevinden, og hans manglende resultater har mere skyldtes holdet end ham selv. Han kan håbe, at modvinden til sidst giver anledning til en regruppering, der bringer ham tilbage i spillet. Sker det, ved vi, at han kan slå alle i en spurt, i hvert fald hvis han endelig også klarer positionskampen i en teknisk finale, der ikke passer ham ideelt.

Dylan Groenwegen fortjener også at blive nævnt, men vi giver ham ikke mange chancer. Havde det været normalt vejr, havde det været realistisk med den overbevisende kørsel, han har vist, men nu bør det blive for hårdt. Rammer han den svære stigning midtvejs efter et knaldhårdt sidevindsløb, bør han trods alt eksplodere. Omvendt kan det også blive samlet igen i det sidste modsvindsstykke, og sker det, skal man aldrig sig aldrig. Det kræver dog, at han er frisk igen, for vi så i spurten på 3. etape, at der altså var en pris at betale for de første etapers strabadser.

Christophe Laporte er stadig ikke på toppen efter sin sygdom, men han er på et fint niveau. Som en klatrestærk klassikertype har han faktisk ret gode chancer for at sidde med hjem, og han elsker endda også tekniske finaler. Problemet er, at det også i dette løb har været tydeligt, at han i flade spurter er en del langsommere end de bedste. Kombineret med den manglende topform bliver det svært at sikre sig andet og mere end et godt resultat.

Endelig vil vi pege på Florian Senechal og Jempy Drucker. Drucker viste i åbningsweekenden forrygende form og vil være klar til at tage sin chance, hvis Bennett falder fra. Der er hurtigere folk end ham, men han vandt trods alt feltets spurt i Omloop og er ikke uden chance. Vi har svært ved at se Fabio Jakobsen sidde med hjem, og det kan give chancen til en velkørende Senechal. Stigningerne kan være for svære, men han er brølstærk i sidevinden og klatrede godt, da han jagtede udbruddet i går. Samtidig viste han sidste år, at han er hurtigere, end man skulle tro. Det bliver svært at vinde, men ligesom Drucker kan han få et godt resultat.

BEMÆRK: Som skrevet er der en overhængende risiko for ændringer eller en hel aflysning af etapen som følge af de stormende betingelser.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Matteo Trentin, Alexander Kristoff

Outsidere: Sam Bennett, Caleb Ewan, John Degenkolb, Arnaud Demare, Magnus Cort

Jokers: Bryan Coquard, André Greipel, Dylan Groenewegen, Christophe Laporte, Jempy Drucker, Florian Senechal