Optakt: 6. etape af Paris-Nice

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Ruten                      

Sprinterne kan i den grad føle, at de har fået meget lidt foræret i årets usædvanligt kuperede første del, men de kan måske drømme om at få en sidste chance om fredagen. Heller ikke her får de dog nogen gaver i et langt maraton, der fører feltet helt ned til Middelhavet i udkanten af Marseille. Det sker via de bakker, vi kender fra GP La Marseillaise, og det betyder næsten 3000 højdemeter. De er dog ganske bløde og kommer relativt langt fra mål, og selvom et udbrud formentlig vil ende med at køre om sejren, kan de holdbare afsluttere måske gå et stykke vej for at sikre en spurt på en dag, der ligner den perfekte forberedelse til Milano-Sanremo.

Paris-Nice har ofte haft en lang etape om fredagen, og det har løbet også i år, hvor der skal tilbagelægges hele 213,6 km mellem Courthezon og Aubagne, der er en forstad til Marseille helt nede ved middelhavskysten. Dermed er etapen også endnu en transportetape, der skal fuldende rejsen mod solen, og derfor kører man hovedsageligt i samme retning, nemlig sydøst. Sådan er det også fra start, hvor det stiger let, inden man slår et lille smut mod nordøst for atter at fortsætte mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Col de Murs (10,4 km, 4,3%), der er en helt jævn og let opkørsel med top efter 36,8 km. En i starten lidt teknisk nedkørsel leder videre mod sydøst, inden det går fladt mod sydøst frem til byen Apt, som nås efter 55,4 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Her tager tapen fat igen, når man drejer mod syd for at køre op ad Col du Pointu (7,7 km, 3,8%), på hvis top dagens første spurt kommer efter 65,5 km. Nu falder det videre mod syd, inden man atter drejer mod sydøst for at følge floden La Durance igennem terræn, der er ganske let stigende. I byen Jouques, der nås efter 109,8 km forlader man floden ved at dreje mod syd for kort efter at køre mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Col de Sambuc (3,5 km, 6,0%), der er relativt jævn og har top efter 122,3 km. En kort og teknisk nedkørsel fører mod syd, inden man kører mod øst op ad kategori 3-stigningen Col des Portes (3,2 km, 5,1%), der er ganske jævn og har top efter 131,1 km.

Nu bliver det igen lettere, når man følger en i starten let og siden teknisk nedkørsel mod øst og syd, inden man kører ad et kort, fladt stykke med sydvest ned til byen Trets, som passeres efter 151,0 km. Her skærer man med det samme mod syd igennem et højdedrag via kategori 3-stigningen Col de Pas de la Couelle (5,3 km, 4,2%), der er lidt ujævn, men uden stejle procenter og med top efter 160,6 km. Em meget teknisk nedkørsel leder mod sydøst, inden det går let faldende mod sydvest ned til byen Auriol, som nås efter 171,6 km.

Nu tager man hul på dagens væsentligste udfordring, når man drejer mod syd for at passere den kendte kategori 2-stigning Col de l’Espigoulier (10,8 km, 4,4%), der indledes med en kilometer med 6,8%, derefter stiger jævnt med 4-6% over 5 km, inden de sidste 4,8 km med bare 2-4% er ganske lette. Toppen rundes efter 185,3 km, og de sidste 28,3 m indledes nu med en ekstremt svær nedkørsel, som fører mod syd og sydvest ned til byen Gemenos. I stedet for at køre direkte ind til mål slår man en sløjfe ved at køre fladt mod nordvest og siden nord, inden man drejer mod vest for at køre op ad en bakke (1200 m, 6,5%), på hvis top den sidste spurt kommer efter 205,0 km.

Herfra indledes de sidste 8,6 km med en hurtig nedkørsel, som fører mod sydvest og syd, inden det går fladt mod sydøst og herefter ad en lang og lige vej mod sydvest ind til målbyen, hvor der venter en meget kringlet finale. Efter passage gennem en meget stor rundkørsel med 2000 m igen drejer man i endnu en rundkørsel med 1700 m igen, hvorefter en snoet vej leder frem til en sidste rundkørsel, hvor man med 700 m igen vender 180 grader, inden vejen bugter sig svagt til venstre ind på den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2854 højdemeter.

Aubagne er altid startby for GP la Marseillaise og har i de senere år været det samme i både Paris-Nice og Tour de la Provence, men som målby er den i de senere år kun blevet benyttet tre gange. Det var på åbningsetapen i Etoile de Besseges i 2001, hvor Niko Eeckhout tog en udbrudssejr foran Chris Peers og Jakob Piil, i 2000, hvor det samme lykkedes for Jaan Kirsipuu foran Jo Planckaert og Paul van Hyfte, og i 1999, hvor sprinterne også blev snydt af David Lefevre og Jens Voigt, som spurtede om sejren med fransk sejrherre.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Vejret

Afviklingen af kongeetapen er lige nu i fare grundet sne, men inden vi kommer som langt, skal vi først til mistralland. Mistralen viser sig fra sin grimme side fredag, der bliver meget blæsende. Gennem hele dagen vil det være overskyet med en temperatur ved starten på 14 grader og ved målet på 13 grader, og så vil det være meget blæsende. Gennem hele etapen vil der være en hård vind (33-35 km/t) fra sydøst. Med meget små afvigelser giver det mod- og sidemodvind hele dagen, indtil man afslutter nedkørslen fra Espigoulier, men der er et potentielt sidevindsstykke lige inden denne stigning. Efter nedkørslen vil der være med- og sidemedvind frem til spurten, hvorefter der vil være sidemodvind næsten hele vejen, dog med sidevind mellem 1300 m- og 400 m-mærkerne.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af den mulighed, der blev forspildt på torsdagens 5. etape.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Favoritterne

Som regel sættes klassementskampen i Paris-Nice på pause om fredagen. Ganske vist afvikles etapen altid i det samme kuperede terræn ved Middelhavet, som er rammen om den altid medrivende sidste etape, men man sørger som regel for at designe en fredagsetape, der ikke spiller en rolle i klassementet. I stedet er det ofte en lang og kuperet sag, som man meget ofte kan se som en slags gave til de ryttere, der gerne vil forberede sig til Milano-Sanremo.

Sådan er det også i år. Næsten 3000 højdemeter over mere end 200 km er en voldsom udfordring, men den kan ikke sammenlignes med det, der var på programmet i dag. Her var stigningerne nemlig stejl, men i morgen er de helt anderledes bløde. Det er slet ikke terræn til angreb fra favoritterne, der bare skal sikkert igennem og spare sig til weekenden - endnu mere end de gjorde, da de som skrevet i analysen forspildte dagens store chance for at presse Primoz Roglic.

Etapen har to mulige udfald. Stigningerne er ikke så svære, at holdbare sprintere ikke kan klare dem. Det er derfor bestemt muligt, at nogle hurtige folk vil jagte en spurtafgørelse. Jeg havde eksempelvis regnet med, at denne etape var et stort mål for Sonny Colbrelli, indtil bronkitis sendte ham hjem til Italien. Den anden oplagte mulighed er naturligvis, at et udbrud kører om sejren, mens Jumbo slæber feltet det sidste stykke ned til Middelhavet.

Det store spørgsmål er altså, om der er hold, der tør gå i gang med at kontrollere så lang og hård en etape. Der er vel særligt fem hold, der kunne tænkes at arbejde for en spurt. Det er naturligvis Jumbo med Wout van Aert, men det synes helt udelukket. De viste uventede svaghedstegn i dag og skal spare så mange kræfter som muligt til det overordnede mål i weekenden.

I stedet skal vi se i retning af Trek, Alpecin, Intermarché og Cofidis med hhv. Mads Pedersen, Jasper Philipsen, Biniam Girmay og Bryan Coquard. Alle er så klatre- og formstærke, at de har en berettiget forventning om at kunne overleve bakkerne. Movistar med Ivan Garcia Cortina kunne være et jokerhold, men det vil undre mig, hvis de påtager sig det ansvar, og jeg tror ikke, at UAE tør satse på, at Sebastian Molano klarer bakkerne.

Alpecin har den udfordring, at de bare er fire mand, og der er derfor grænser for, hvor meget de kan bidrage med. Jeg tror heller ikke, at vi vil se nogen action fra Cofidis. De gjorde det i går klart, at det nu handlede om deres klatrere, og Guillaume Martin og Ion Izagirre fik næppe mindre selvtillid i dag.

Skal udbruddet hentes, vil jeg tro, at Trek og Intermarché skal gøre det mest, selvom Alpecin sikkert godt kan finde på at kaste en mand ind, hvis andre tager initiativet, og Cofidis og Movistar måske det samme. Jeg tror dog, at de går ind til etapen med det mål ikke at skulle jagte over så lang og hård en dag, hvor der vil stå en orkan ind i deres ansigt det meste af dagen. Misser de udbruddet, kan de sagtens tænkes at jagte, men lykkes det dem at få en mand med, vil de formentlig være fint tilfredse med det.

Der er i hvert fald lagt op til en stor kamp om at ramme udbruddet, og hvor det i dag kom overraskende tidligt afsted, bør det i morgen tage længere tid. Jeg tror, at det er ret afgørende, om udbruddet kører på stigningen eller ej. Sker det på opkørslen, vil vi se nogle lettere udbrydere, og det vil være til ulempe for mange af de tungere folk, der ellers har en god chance for at gøre det færdigt. Kører udbruddet før eller efter stigningen, kan vi til gengæld se nogle helt andre ryttertyper, som passer bedre til finalen. Mest sandsynligt er det nok, at udbruddet kommer væk på Col de Murs, men det er ikke stensikkert.

Derefter må vi se, om sprinterholdene har ramt udbruddet eller ej. Har de det ikke, er det muligt, at de kan få samling, men selv da bliver det svært. Deres hjælpere er efterhånden trætte, terrænet er hårdt, og der er voldsom modvind. Selv hvis der igangsættes en jagt, vil jeg tro, at udbruddet har den bedste chance for at vinde kampen med feltet, medmindre en lille gruppe er kommet afsted. Hvis til gengæld gruppen er lille - og det er usandsynligt, når så mange hold vil afsted - vil modvinden formentlig betyde, at de relativt let kan hentes. Hvis gruppen er stor, taler modvinden til gengæld til udbruddets fordel, da der vil være relativt få hjælpere til at jagte i feltet. Da et stort udbrud er mest sandsynligt, tror jeg på en udbrudssejr.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Jeg er spændt på, hvad vores orkan vil betyde. Der er enkelte sidevindsstykker undervejs, særligt på stykket frem til Espigoulier, men da de omgives af så megen modvind, tvivler jeg på, at de kan bruges til at skabe varig splittelse, men de bør skabe noget nervøsitet. Særligt tror jeg, at det kan blive nervøst, når vi kommer ned i formentlig mere åbent terræn efter Espigoulier, men her står vinden aldrig rigtigt til at skabe splittelse, da der vil være først med- og siden modvind.

Til gengæld kan den blive helt afgørende for det udbrud, der skal køre om sejren. Der vil være modvind på alle stigningerne, og det betyder, at det bliver meget svært at bruge dem til at køre væk fra udbruddets tungere folk. Når først gruppen er kørt væk, tvivler jeg derfor på, at det vil være let at gøre forskelle på fysisk styrke. Folk kan falde fra på grund af en lang dag i modvind, men det bliver næppe klatrebenene, der bliver afgørende. Det kan de blive på den sidste lille bakke op til spurten, men det er jo en helt anderledes eksplosiv sag, som tungere folk har en bedre chance for at mose sig op over. Taktik kan altid spille en rolle i en udbrudsfinale, men sandsynligheden for, at der skal spurtes er med al den modvind ganske betydelig.

Netop modvinden gør også, at jeg peger på Mads Pedersen. Normalt ville jeg regne denne etape som værende for svær, men med hans suveræne form burde han have en god chance for at ramme udbruddet. Som det fremgår ovenfor, er det klart, at det kan blive et problem, hvis udbruddet kører på stigningen, men med den kraftige modvind tror jeg faktisk, at det kan blive en længere kamp om at komme afsted. Med den klatring, han viste i dag, kommer Pedersen over denne bakke, når modvinden er så kraftig, og med sin enorme slidstærkhed vil han netop være god til at ramme et udbrud, der først kører efter en lang kamp. Resten af dagen vil han drage fordel af modvinden til at overleve alle bakkerne. Min frygt kan være, at han vil ende i gruppe med stærkere folk på den sidste lille bakke, men det er en bakke en formstærk Pedersen efter en lang dag nok burde kunne overleve. Af potentielle udbrydere er der næppe nogen, der kan slå ham i en spurt - særligt da efter en lang dag, hvor han er allermest konkurrencedygtig - og derfor tror jeg på, at han tager sin anden sejr, men altså denne gang via et udbrud i stedet.

En anden god kandidat er Biniam Girmay. Eritreeren synes endelig at have fundet sine klatreben, og det gør ham til en oplagt kandidat til også at ramme udbruddet, hvis det kører på stigningen. Faktisk burde terrænet passe ham ganske glimrende, særligt nu hvor modvind betyder, at han ikke har samme risiko for at blive sat til vægs af bedre klatrere. Hans spurt er så god, at han vandt en massespurt på Mallorca, og han har også vist sin hurtighed i dette løb. Han skal bevise, at han stadig kan være frisk efter så lang og opslidende en dag, men det synes bestemt at være inden for grænserne af hans potentiale.

Trek har et andet meget stærkt kort i Jasper Stuyven. Belgieren virkede ikke helt skarp i åbningsweekenden, men det var også nyt for ham at køre den uden forudgående løb. Ligesom for Pedersen gælder, at han kan få et problem, hvis udbruddet kører på stigningen, men når han nærmer sig formen, klatrer han ganske fremragende, som han viste med sin 2. plads på Tourens 7. etape. Den lange distance er en klar fordel, når han skal overleve bakkerne, og han passer faktisk fremragende til finalen med den lille bakke. I en spurt kan han også slå de fleste - særligt efter en hård dag - og det gør ham særdeles velegnet til dette modvindsløb.

Jeg vil også tro, at Movistar vil forsøge at får Ivan Garcia Cortina med i gruppen. Når han er i form, klatrer han ganske suverænt, men det er meget længe siden, vi har set det. Vi så det dog på 2. etape i Schweiz sidste år, og han har det derfor stadig i sig. Hans form er temmelig ukendt, men hans kørsel i Kuurne og på 1. etape var ganske opløftende. Med hans generelle udsving er det svært at være helt overbevist om hans chancer, men som udgangspunkt må han med sin holdbarhed og sin spurtstyrke være en oplagt kandidat til dette modvindsløb.

Det er Bryan Coquard også. Faktisk ville jeg rangere ham højere, hvis jeg troede, at han ville gå efter udbruddet. Det tvivler jeg imidlertid lidt på. Jeg tror, at han har lidt for meget sprintermentalitet og hellere vil spare sig selv til det tilfælde, at det bliver samlet. Hvis til gengæld han prøver, står han uhyre stærkt. Han klatrer så godt lige nu, at han ville kunne gå med også i angreb på stigningen, og det er også klart, at der er meget, meget få i dette felt, der kan slå ham i en spurt. Med den form, han har nu, håber jeg, at han giver det et skud, selvom jeg tvivler.

En anden rytter, jeg gerne ville rangere højere, er Fred Wright. Briten har i dette løb blot bekræftet sit enorme potentiale, og han viste i Tour de Suisse sidste år, at han kan klatre forrygende, når han er i form. Det har han åbenlyst været siden Omloop, og med sin hurtighed er han derfor skræddersyet til et udbrud i morgen. Når han alligevel ender lidt nede på listen, skyldes det, at Bahrain kun har fire mand tilbage. Med risiko for sidevind undervejs tror jeg ikke, at Jack Haig tør give ham lov at jagte et udbrud.

En anden rytter, der burde have fået en højere rangere, er Anthony Turgis. Med sin holdbarhed og sin hurtighed - en hurtighed, han senest viste i tirsdags - er også han skræddersyet til at gå efter denne etape. Han har også vist sig uhyre formstærk med sin gode spurt på 3. etape og sit stærke angreb på 1. etape samt ikke mindst med hans overraskende gode klatring i dag. Den er til gengæld også problemet. Det er nok tvivlsomt, om han er frisk på at gå i udbrud to dage i træk.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Grundet modvinden vil jeg på denne liste holde mig til folk, der er så hurtige, at de kan gøre det færdigt i en spurt, men jeg vil gøre én undtagelse. Stefan Küng viste først i Algarve og siden i åbningsweekenden, at han lige nu er ganske uhyggelig, og det gør ham til en mulighed, selvom han skal alene hjem. Vi skal nok ned fra Espigoulier, når de rammer medvinden frem mod bakken, inden han kan gøre forskellen, men så er han også en livsfarlig herre, både i det flade terræn og på bakken. Rammer han udbruddet, og får han bare én mm, kører han alene hjem med den form, han har nu - særligt efter så lang og vanskelig en dag.

En rytter, der har imponeret mig i år, er Damien Touzé. Franskmanden synes at have taget et ekstra skridt op og har været meget aktiv og synlig gennem hele sæsonen. Han er en ganske holdbar type, der burde have en chance for at ramme udbruddet, selv hvis det kører på stigningen, og han er også ganske hurtig, selvom de dage, hvor han blander sig i massespurter, er ovre. Der er dog en vis sandsynlighed for, at han vil være oppe mod hurtigere folk, og han har stadig til gode at bevise sig selv over længere distancer. Og så skal han undgå at blive ramt af den virus, der har ramt Ag2r så hårdt, inden starten i morgen.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvor god form Florian Senechal har. Han var ikke flyvende i åbningsweekenden, og det er generelt ikke mit indtryk, at han er helt på toppen endnu. I forvejen er han ikke den bedste på længere stigninger, og jeg tror, at han får vanskeligt ved at væk på stigningen. Hvis ikke udbruddet kører her, er han dog i spil. Modvinden gør det muligt at overleve stigningerne, og han vil sætte pris på den lange distance, ligesom han i spurten kan slå de fleste.

En anden klassikertype, der kan være med på denne etape, er Oliver Naesen. Han er tydeligvis ikke som i gamle dage, men han synes bedre, end han var sidste år. Han har tidligere leveret nogle ret vilde klatrepræstationer i dette løb, og selvom han ikke længere er i stand til det, viste han også i dag, at han bør have en god mulighed for at ramme udbruddet på en etape som denne. Hurtig er han også, som han blandt andet viste med sin 2. plads i Sanremo og podieplads i Wevelgem, men jeg frygter, at han vil være oppe mod hurtigere folk.

Normalt vil jeg også have meget tiltro til Dorian Godon , der imponerede mig stort i 2021, hvor han vandt Coupe de France i suveræn stil. Desværre synes han ikke at have fundet sin bedste form endnu i år, men hans fine enkeltstart var en opmuntring. Trods sin enorme størrelse klatrer han ganske glimrende, og han er også hurtig på stregen, selvom han ikke skal spurte mod topfavoritterne på denne liste. Ligesom Touzé skal han også undgå at blive syg over natten.

Fabio Felline er en skygge af sig selv, og han kom heller ikke godt fra start i år. I Laigueglia var der imidlertid pludselig klare tegn på fremgang, og faktisk var det netop i disse uger, at vi sidst så en flyvende Felline, nemlig på muretapen i Tirreno.  Så flyvende er han næppe nu, men han burde være et godt bud på en mand, der også kan ramme udbruddet på stigningen. Hvor meget af sin gamle spurtstyrke han har, er til gengæld lidt usikkert, da han aldrig viser den længere.

Går vi over i det lidt lettere kavaleri, er der Mathieu Burgaudeau, der bliver ved med at imponere. Hans efterår var fremragende, og i dag var han med til at lægge det benhårde pres for Pierre Latour efter Col de la Mure. Hvis udbruddet kører på stigningen, bør han have en god chance for at være med, og så skal han håbe, at det primært består af lettere folk. I det tilfælde vil han være en af de hurtigste.

Treks tredje kandidat er Alex Kirsch. Luxembourgeren har i nogle år levet som hjælper og ikke vist det potentiale, han havde som en ung, lovende puncheurtype. I år har han imidlertid imponeret mig, ikke mindst i åbningsweekenden og i går på enkeltstarten. Han er ikke alt for god på længere stigninger, men med sin nuværende form har han stadig en god chance for at ramme udbruddet. Han er også ganske hurtig, men også for ham gælder, at der er hurtigere kandidater end ham.

Vender vi tilbage til de lettere folk, er Georg Zimmermann også en mulighed. Tyskeren havde været en oplagt kandidat, hvis ikke der havde været modvind, da han er både klatre- og spurtstærk. Nu frygter jeg imidlertid, at han risikerer at havne i gruppe med hurtigere og tungere folk, men kører udbruddet på stigningen, er han kandidat. Til gengæld er han også en svingende type, hvis niveau kan være meget varierende.

Læs også

Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom

Jeg må også nævne Philippe Gilbert. Jeg har ellers været alt andet end imponeret over hans niveau i dette løb - blandt andet kom han ikke med hjem på 1. etape - men i dag så han bedre. Et langt og hårdt løb som dette passer ham, og vi ved også, at han er hurtig. Alligevel er det med nogen tøven, at jeg nævner ham, for jeg tvivler på, at niveauet stadig rækker.

Endelig vil jeg nævne Franck Bonnamour og Brandon McNulty. Begge var afsted i dag, og derfor tror jeg, at de tager sig en fridag. Det er dog ofte de samme folk, der kommer afsted sidst i et etapeløb, og derfor kan man ikke helt afvise, at de kan prøve igen. Bonnamour vil med sin spurt være en god kandidat, hvis udbruddet består af lettere folk og er kørt på stigningen, mens McNulty er så flyvende, at han ligesom Küng måske vil kunne gøre forskellen til sidst.

Jeg ville også gerne nævne Ethan Hayter, men jeg forventer, at Ineos satser alt på weekenden. Andre gode kandidater til at ramme udbruddet er Kevin Geniets og Quentin Pacher, men selvom de er hurtige, har jeg svært ved at se dem gøre det færdigt. Jeg vil tro, at Luka Mezgec, Connor Swift og Matis Louvel skal blive ved deres kaptajner, og formstærke Loic Vliegen og Silvan Duellier får også svært ved at gøre det færdigt. Markus Hoelgaard virker formsvag, Thomas de Gendt synes stadig en skygge af sg selv, og selvom Hugo Houle imponerede mig meget i dag, kan han heller ikke gøre det færdigt. Endelig var jeg fristet af at nævne Jasper Philipsen, men han vil formentlig koncentrere sig om at være klar, hvis det bliver samlet, mens mange af de lettere folk nok vil spare sig til weekenden, og Søren Kragh er låst af klassementet.

Ender det i en spurt, er Jasper Philipsen min favorit. Trods modvind kommer Fabio Jakobsen eller Sam Bennett næppe med hjem, og så er han den hurtigste i dette felt i en flad spurt. På baggrund af den spurt, han kørte i tirsdags, er Mads Pedersen mit næstbedste bud, særligt med Stuyven til at sætte ham op i den lidt kringlede finale. Dernæst er det Wout van Aert¸ der også er svær at slå efter et hårdt løb, Danny van Poppel, der også burde komme langt, Sebastian Molano og Biniam Girmay. Jeg tvivler mere på Bryan Coquard i en flad spurt, og Luka Mezgec, Florian Senechal samt Ivan Garcia Cortina er næppe heller hurtig nok. Andre kandidater, der kan være med fremme, er Anthony Turgis, Luca Mozzato, Fred Wright, Ethan Hayter, John Degenkolb, Damien Touzé, Oliver Naesen og Matis Louvel.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Biniam Girmay, Jasper Stuyven

Outsidere: Ivan Garcia Cortina, Bryan Coquard, Fred Wright, Anthony Turgis, Stefan Küng

Jokers: Damien Touzé, Florian Senechal, Oliver Naesen, Dorian Godon, Fabio Felline, Mathieu Burgaudeau, Alex Kirsch, Georg Zimmermann, Philippe Gilbert, Franck Bonnamour, Brandon McNulty

Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge): Jasper Philipsen, Mads Pedersen, Wout van Aert, Danny van Poppel, Sebastian Molano, Biniam Girmay, Luka Mezgec, Bryan Coquard, Florian Senechal, Ivan Garcia Cortina, Anthony Turgis, Ethan Hayter, Luca Mozzato, Fred Wright

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris