Optakt: 6. etape af Paris-Nice - AFLYST

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

I de senere år har det været helt fast, at weekenden har været reserveret klatrerne med en bjergfinale lørdag og den klassiske og kuperede Nice-etape søndag. Fredagsetapen har til gengæld haft varierende sværhedsgrad, for nu hvor rejsen til Middelhavet er tilendebragt, har man kunnet give både lettere og sværere ruter. I år har man også skabt en uforudsigelig sag, hvor der skal klatres mere end 2500 højdemeter og forceres en regulær mur med ca. 30 km igen, og det kunne i den grad lægge op til en dag for udbryderne. Kender vi den stadig mere holdbare Mads Pedersen ret, er det dog nok også en dag, hvor han tror på sin chance, og dermed kan vi sagtens blive vidner til en hård kamp mellem udbrud og felt på en dag, der kan ende som udbryderfest eller som en chance for de meget holdbare afsluttere, som skal spurte i et opløb, der med en stigningsprocent på 4 også kan give ideer til puncheurtyper.

Paris-Nice har ofte haft en lang etape om fredagen, men i år kom løbets maraton allerede om torsdagen. Der skal dog nu stadig køres 197,4 km, som fører feltet fra Tourves til La Colle-sur-Loup, og rejsen mod syd er nu tilendebragt, hvorfor etapen består af, at man kører mod nordøst hen langs Middelhavet i det kuperede terræn, man finder i den sydlige del af landet, inden man slutter etapen med en omgang på en kuperet rundstrækning.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Startbyen ligger dog ikke i et område, der er særligt kuperet, men man lægger alligevel ud med at køre mod sydøst og derefter syd op ad kategori 3-stigningen Cote de la Roquebrussanne (3,6 km, 4,0%), der er en jævn stigning med top efter 6,2 km. Derfra begynder det at falde let, mens man kører mod først øst og siden nord frem til byen Brignoles, der passeres efter 32,9 km. Umiddelbart herefter sætter man kursen mod nordøst for at køre parallelt med Middelhavet igennem terræn, der er stort set helt fladt, indtil man efter 68,3 km nå fem til byen Lorgues.

Her bliver det kortvarigt mere kuperet, når man fortsætter mod nordøst ind gennem Draguignan og op ad kategori 2-stigningen Cote des Tuilières (2,3 km, 7,8%, max. 15%), der stiger med 8-10% hele vejen, men har 500 m med 4,0% midtvejs. Toppen rundes efter 80,4 km, hvorefter det går videre mod sydøst af en let kuperet og meget snoet vej frem til udkanten af Callian, hvor man kører mod øst op ad kategori 3-stigningen Cote de Callian (2,0 km, 6,9%, max. 17%), der stiger med 5-6% over de første 1500 m og slutter med 500 m med 9,8% frem mod toppen, som rundes efter 112,2 km.

Derfra er det mest af alt let faldende, når man kører mod først sydøst og siden nordøst frem til Le Tignet, hvor man fortsætter mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Cote de Cabris (5,3 km, 5,8%, max. 20%), der starter brutalt med en kilometer med 12,6%, inden en flad kilometer efterfølges af 3,3 km, som stiger jævnt med 4-6%. Toppen rundes efter 133,6 km, hvorefter det går mod øst frem til byen Grasse, hvor en teknisk og kort nedkørsel leder mod sydøst, inden det går mod nordøst ad først let stigende og siden let faldende veje frem til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 154,3 km. Nu kører man de sidste 12,6 km af denne, som går mod sydøst og til sidst nordøst ad let faldende veje frem til den sidste kilometer, der stiger med 4,0%.

Efter 166,9 km krydser man stregen for første gang, og etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 30,5 km lange rundstrækning, der er henlagt til området nordvest for byen. Den indledes brutalt, idet man med det samme kører mod nordvest op ad kategori 2-stignijngen Cote de la Colle-sur-Loup (1,8 km, 10,0%, max. 19%), der stiger med 7-9%, men har 500 m med 15,0% på den nedre halvdel. Toppen rundes efter 168,9 km hvorefter de sidste 28,5 km indledes med en let stigende vej, der leder mod nordøst, nordvest, sydvest og igen nordvest frem til dagens spurt, der kommer på toppen af en bakke (500 m, 8,8%, max. 19%) efter 176,3 km.

Derefter er de sidste 21,1 km lette. En snoet og let faldende vej leder mod sydvest og nordvest, hvorefter man rammer den del af rundstrækningen, man allerede har kørt én gang. Den faldende vej retter sig ud, når man kører mod sydøst, indtil den mod slutningen igen bliver en anelse mere snoet. Slutteligt kører man mod nordøst ind til stregen, idet det falder hele vejen ned til den sidste kilometer, der stiger med 4,0%. Det sidste skarpe sving kommer med 12,6 km til mål, men vejen snor sig ganske meget, indtil den retter sig ud med 800 m igen, dog med en blød kurve med 100 m igen på den 7 m brede vej.

Etapen byder på i alt 2665 højdemeter.

La Colle-sur-Loup har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Jeg skal love for, at vejrudsigten har ændret sig i løbet af den sidste uge. Fredagen skulle være pæn og stille, men nu venter der nærmest en storm. Det vil være solrigt med kun få skyer og en temperatur ved staten på 14 grader og i målbyen på 16 grader, men det vil være urimeligt blæsende. Således vil det blæse fra vestnordvest med en styrke på 39-43 km/t, idet den dog vil aftage til 33 km/t i finalen. Det giver sidemedvind hele dagen frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på muren og mod- og sidemodvind frem til spurten og på det efterfølgende stykke. Over de sidste 12,6 km vil der være med- og sidemedvind, hvilket også gælder på opløbsstrækningen.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan det blev det "forkerte" sprintertalent, der endte med at stjæle rampelyset i Paris-Nice.

Favoritterne

I de seneste år har Paris-Nice fundet et ret fast format med kongeetapen lørdag og den klassiske Nice-etape søndag, men også med en kuperet og uforudsigelig fredagsetape. Her har man nået stigningerne i den sydlige del af landet, men man sørger altid for at designe en etape, der har mere klassikerpræg end at lægge op til noget stort opgør i klassementet.

Sådan er det bestemt også i år. Den sidste mur er ganske svær, men den kommer for tidligt til, at den for alvor kan bruges til noget, særligt når UAE er så stærke. Man ved aldrig, om der vil være ryttere, der alligevel tør prøve noget - her tænker jeg vil særligt på altid aggressive Romain Bardet, der kender stigningen godt og næsten er på hjemmebane - men mit gæt er, at alle vil spare sig til weekenden. Chancen for at få noget ud af denne stigning er for lille, og det vil efter alt at dømme ende som det rene spild af kræfter. Man kan selvfølgelig sige, at Jonas Vingegaard har noget at indhente, men det vil være dumt at spilde kræfter på en stigning, der passer langt bedre til Tadej Pogacar end til ham selv.

Nej, jeg vil forvente, at klassementskampen udsættes til weekenden, selvom vi meget vel kan få endnu et opgør i den hårde spurt om bonussekunder, hvis det er samlet til sidst. Det store spørgsmål er snarere, om vi skal se i retning af et udbrud, eller om vi skal tro på, at der er hold, der både vil og kan holde det samlet.

Normalt ville jeg have regnet etapen som en sikker udbrudsetape. Egentlig er antallet af højdemeter slet ikke skræmmende, og den første del af etapen er jo faktisk decideret let. Muren er til gengæld også alt for svær for snart sagt alle sprintertyper, og selv de allermest holdbare skal tro meget på sig selv, hvis de skal bede deres hold jagte, hvis de ender med at se, at det pludselig eksploderer i klassementskamp til sidst.

Alligevel er jeg ikke så sikker, og det skyldes tre hold. Michael Matthews vil tro på sig selv på denne stigning, og dette er hans store chance for at vinde en etape. Spørgsmålet er bare, om Jayco er så fokuserede på klassementet, at de sparer sig til weekenden, eller om den svage præstation fra Simon Yates betyder, at de nu virkelig er villige til at investere i denne etape.

Den anden kandidat er Trek. I gamle dage havde Mads Pedersen med det samme kastet håndklædet i ringen på denne etape, men han er nu blevet så holdbar og er stadig fyldt med så meget selvtillid, at det bestemt kunne være en etape, han kunne finde på at gå efter. Det vil i hvert fald næsten ligne ham dårligt ikke at give den et skud. Hvis han gerne vil vinde pointtrøjen, er han også pinedød nødt til at lave point i morgen, inden Tadej Pogacar tager fat i weekenden.

Endelig er der EF. Det vil undre mig, hvis ikke Magnus Cort går benhårdt efter et udbrud, men skulle han misse den, vil det da være en skam ikke at bruge danskerens sublime form. Med Neilson Powless’ nedtur bør etapesejre også være hovedfokus, og det er derfor et andet hold, der kunne tænkes at jagte.

Cort er dog ikke den eneste, der kan have udbrud i tankerne. Det kan Pedersen og Matthews også, og da vi kan vente os en angrebsfest fra start, vil det næsten være farligt ikke at deltage. Det er derfor slet ikke umuligt, at vi får et udbrud, hvor flere af dem eller alle tre er med, og hvis det sker, er det svært at se, at udbruddet ikke holder. Til gengæld er starten også så let, at det er svært at ramme rigtigt, og det vil være lidt af et lotteri at komme afsted. Samtidig betyder det, at holdene vil have lettere ved at kontrollere, selvom ingen af de tre hold er overbevisende på stigningerne mod slutningen.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Den helt store joker er den uhyre voldsomme vind, som slet ikke var varslet for en uge siden. Det bliver decideret voldsomt, men jeg er usikker på, om det bliver en faktor. Jeg kan huske, at vi i 2021 havde en etape i samme område med samme vilde vind, og der skete nul og niks, fordi der var for meget læ. Det er der helt sikkert også i den sidste del, hvor de kommer ind i kuperet terræn, men første del af etapen finder sted i mistralland. Her kan det sagtens være mere åbent. Spørgsmålet er dog også, om retningen er rigtig. Det kan blive for meget medvind, men går vinden mere i nordvest, begynder vi at tale om den allerfarligste form for sidemedvind

Uanset hvad kan den første del af etapen blive så nervøs, at det i sig selv gør det svært for udbruddet, fordi det kommer tilbage af sig selv. Jeg regner i hvert fald med en nervøs start, og det kan godt blive vildt hektisk med frygt for sidevind kombineret med 117 ryttere, der alle vil ramme udbruddet. Selv hvis det splitter, vil jeg tro, at det går i sig selv. Der er for langt hjem, selvom der generelt er medvind i det mere lukkede terræn. Det holder formentlig kun, hvis Tadej Pogacar, David Gaudu eller Jonas Vingegaard ryger af, og det anser jeg som usandsynligt. Jeg tror derfor, at den vigtigste konsekvens af vinden er, at det vil gøre det så nervøst, at udbruddet lettere hentes.

Jeg har skiftet holdning et hav af gange, men jeg tror, at jeg ender med at gå med en spurt. Kombinationen af det initiativ, Jayco viste for Matthews i dag, formstærke Cort og Pedersen samt en vind, der vil gøre etapen nervøs, får mig til at tro, at vi kan få samling. Det er dog langt fra givet, og chancen for en udbrudssejr er stort set lige så stor, særligt fordi både Trek og Jayco kan have en interesse i at spare sig til weekenden.

Hvis de jagter og henter udbruddet, vil chancen for angreb på muren være større, fordi etapesejren er i spil. Her bør UAE dog være for stærke, og så bør det ende med en spurt, også fordi der blive en modvindorkan på stykket frem til og efter spurten. Der vil helt sikkert blive spurtet om sekunder, hvis det er samlet, men bliver det tidlige udbrud hentet, bør vi få en spurt.

Så er spørgsmålet bare, hvor stort feltet er. Her er stigningen så svær, at det for alle de hurtige folk handler om overlevelse. Jokeren er, om UAE kunne finde på at gå amok og gå efter en spurtsejr med Pogacar. Jeg tvivler, da de skal bruge kræfterne i weekenden, men med Pogacar ved man aldrig. Når etapen nærmer sig sin slutning, har han jo fastet i 48 timer, og det er længe for en mand, der er vant til at spise sejre med samme hast, som vi andre skifter underbukser.

Mit gæt er altså, at vi får en spurt, og at det ikke går alt for stærkt på muren. Spurten er til gengæld ganske specielt, da den stiger med ca. 5% over de sidste 800 m. Bakken er ikke alt for lang, men 5% kan bestemt godt mærkes. Det er i hvert fald så hård en spurt, at Pogacar vil have en ganske reel chance for at vinde, selvom han skal spurte med folk som Matthews, Pedersen og Cort, ikke mindst efter en hård dag. Til gengæld er spurten ret enkel. Vejen er snoet, men særligt i et mindre felt bør positionering ikke være altafgørende, også fordi vejen er ret bred. Med fuld medvind kan man også åbne spurten relativt tidligt, selvom det stiger ganske pænt.

Det er i mine øjne en ret åben spurt, men jeg prøver at gå med Mads Pedersen. Blandt de tre sprintere, jeg har nævnt ovenfor, vil han være den tungeste på den stejle mur, og der er en risiko for, at han på så stejle procenter falder fra. Med den klatring, han har vist i Vueltaen, vil jeg dog tro, at han har en fair chance for at overleve, når jeg ikke venter, at klassementsrytterne går til stålet, for han virker igen i år akkurat lige så flyvende, som han var sidste år. Med de klatreben, han havde i Spanien sidste år, kommer han i hvert fald langt.

Udfordringen bliver derefter at vinde spurten. Blandt de sandsynlige ”overlevere” er han utvivlsomt den hurtigste på flad vej, men på en bakke som denne er det ikke givet, at han kan slå Matthews, Pogacar og Cort. Han er normalt stærk i stigende spurter, men 5% er så meget, at han kan slås af de øvrige. Det er dog værd at huske, at han blev nr. 2 bag Primoz Roglic på en 900 m lang rampe, der stiger med ca. 9%, og hvis han blot er i nærheden af de ben her, bør han blive svær at slå på denne bakke. Der er altså en del usikkerheder undervejs, men jeg vælger at tro på, at han får sin anden sejr.

Jeg placerer Michael Matthews som nr. 2. Denne finale burde passe ham som fod i hose, for da han blev nr. 2 og slog både Biniam Girmay og Wout van Aert i 5%-spurten i Quebec, viste han, at han stadig er storartet i denne slags spurter. Det så vi også, da han blev nr. 2 bag Pogacar på 6. etape i Touren, eller da han blev nr. 2 bag Van Aert på 8. etape i Touren, hvor bakkerne var længere, men hvor de afsluttende procenter kunne minde om disse. Jeg kan være lidt usikker på hans form efter en lang pause og en skuffende start i Australien samt en tid, hvor han ikke har været så stærk som tidligere - i hvert fald sjældnere - men hans kørsel på holdløbet giver mig en vis optimisme. På lavere procenter havde jeg givet Pedersen en klar overhånd, men på 5% kan det gå begge veje - og så har Matthews den klare fordel, at det skal gå meget stærkt, hvis ikke han skal overleve muren. Simon Yates og Matteo Sobrero kan også køre denne spurt, men det vil handle om Matthews.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Det vil også være meget dumt at udelukke en sejr til Tadej Pogacar. Da han vandt 6. etape i Touren foran Matthews fandt selve spurten sted på 4-5%. Bakken var dog også noget længere og med en stejlere indledning, men det viser, at Pogacar sagtens kan drømme om at vinde på disse procenter også. Til gengæld så vi på 8. etape, hvor en lang stigning sluttede med 3-4%, at Matthews slog Pogacar, og da denne bakke er ret kort, giver jeg en overhånd til de to tungere folk. Med hans superform skal man dog intet udelukke - slet ikke hvis UAE vælger at gøre det så hårdt, at de tungere drenge slet og ret ryger af undervejs. Det er klart, at det også havde været en god spurt for Tim Wellens og Felix Grossschartner men ligesom Matteo Trentin må de være hjælpere.

Hvad så med Magnus Cort? Modsat de ovennævnte er det faktisk meget få stigende spurter af denne type, han har vundet. Ja, faktisk kan jeg i første omgang kun komme i tanker om sejren i Yorkshire, men vi så jo for nylig, at han choksejrede på Foia i Algarve. Derfra ved vi, at han er i ganske sublim form, og han bør derfor have en meget god chance - også bedre end den lidt tungere Pedersen - for at klare denne stejle mur. Med de ben vil han på en stigning på 5% bestemt have en chance for at slå både Pedersen og Matthews, særligt fordi finalen er så enkel, at han ikke for alvor skal bekymre sig om sin svage positioneringsevne. Han har virket pokkers hurtig i alle de spurter, han har kørt i år, og det virker bestemt ikke umuligt at tro, at han kan slå den normalt hurtigere Pedersen eller Matthews, der jo er superpuncheur på bakker som disse.

Den helt store joker er naturligvis Arnaud De Lie. Jeg vil blive overrasket, hvis ikke denne finale er for hård, for vi har set, at hans holdbarhed trods alt har sine grænser. Han forsvarede sig dog fornemt på Mont Bouquet i Besseges, og der er trods alt lang til tid til at komme tilbage efter toppen. Det er klart, at dette er nogle helt andre stigninger end i Omloop, og derfor tilsiger logikken på baggrund af det, vi hidtil har set, at han får det for svært, men jeg afskrev også, at han kunne begå sig i et hårdt løb i Omloop. Muligheden eksisterer, og hvis ikke han er for kvæstet til sidst - og den mulighed eksisterer - bør han være stærk i denne stigende spurt. Det viste han med sejren over Pedersen i Besseges, selvom jeg kan frygte, at denne bakke er lidt for lang, hvis han forventeligt er mærket efter stigningerne. Holdet har også den formstærke Pascal Eenkhoorn, der godt kan køre denne spurt, men jeg tvivler på, at han vinder eller er mere holdbar end De Lie.

Denne stigende spurt er også perfekt for Bryan Coquard, der senest viste sine evner i denne slags finaler med den overlegne sejr i Australien. Her satte han faktisk Matthews klart til vægs, men denne bakke er trods alt noget hårdere. Her vil jeg give de førstnævnte fire en overhånd, og Coquards holdbarhed er også så enormt svingende, særligt på så svære stigninger som disse, at mit gæt vil være, at han falder fra. Hvis han overlever og spurter, som når han er bedst, er han dog en af de ryttere, der reelt kan vinde i denne finale.

Ineos har en meget spændende kandidat i Omar Fraile. Det er for sjældent, han viser det, men hans suveræne sejr foran Alessandro Covi på sidste etape i Andalusien, hvor spurten ikke var helt ulig denne, vidner om, hvor stærk han er. Han har været i fremragende form hele året, og derfor står han særligt stærkt, hvis løbet bliver kørt hårdt. Han vil nok altid få svært ved at slå Pogacar, men hans spurt i Andalusien var altså svært imponerende. Ineos har også et meget stærkt alternativ i den meget formstærke Jhonatan Narvaez, der også bør være som en fisk i vandet i denne spurt. Grundet Frailes sejr i Andalusien vil jeg dog tro, at de kører for baskeren, men jeg tør ikke udelukke, at de begge tager deres chance. Til gengæld er det nok slut for Ben Swift at spurte her, når Fraile netop har vundet, og briten ikke har den holdbarhed, han havde engang. Faktisk har holdet et fjerde kort i Daniel Martinez, der jo i Baskerlandet viste sine afslutterevner i stigende spurter, men holdet bør køre for Fraile eller Narvaez på en bakke som denne.

Bliver etapen for hård for Pedersen, har Trek et godt bud i Mattias Skjelmose? Danskeren synes bare at blive hurtigere og hurtigere, og han var svært imponerende, da han vandt 2. etape i Var. Her er konkurrencen hårdere, men til gengæld går det her op ad bakke. Særligt efter en hård dag vil han stå stærkt, men det er klart, at han ikke kommer af med Pogacar, og han er trods alt en mand, det er meget, meget svært at slå.

Vi ved fra deres indbyrdes spurter, at Skjelmose og Kevin Vauquelin er stort set lige hurtige. Derfor bør det også være en god spurt for det franske supertalent, der imponerede stort igen i går. Det er klart, at vi aldrig rigtigt har set ham køre denne slags finaler, men det burde være noget, der passer ham. Hans form synes nærmest bare at være endnu bedre, end den var, da han imponerede så stort i Var, så jeg er spændt på at se, hvad han kan levere her. Arkea har imidlertid også et andet meget stærkt kort i Matis Louvel . Det franske stortalent burde elske denne spurt, selvom han nok ikke helt har farten til at vinde. Muren er med nogen sandsynlighed for hård, men med de klatreben, han viste i går, er chancerne for overlevelse gode.

Bahrain har Fred Wright, der burde klare denne mur, hvis ikke det eksploderer totalt. Han har dog skuffet formmæssigt indtil nu, ikke mindst i åbningsweekenden. Det bør ikke forhindre ham i at overleve, men det er nok tvivlsomt, om han kan vinde. Han har nemlig spurtet ganske svagt og slet ikke haft den fart, man kunne ønske sig, senest ikke i Valencia. I gamle dage kunne Wout Poels også spurte her, men det er vist slut nu.

Hvad så med Kasper Asgreen? Danskeen arbejder på formen, og vi så i går, at han begynder at nærme sig. Om han er kommet langt nok til at klare muren, må vi se, men det virker bestemt ikke umuligt. Det er sjældent, at han deltager i en spurt, men han har jo mange gange i blandt andet Flandern, Schweiz og Californien vist sin fart. En stigende spurt burde vel passe ham endnu bedre, men det bliver nok lidt for eksplosivt til, at han kan vinde. Et alternativ er Florian Senechal, men han overlever ikke denne mur.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

En anden dansker, der kan køre denne spurt, er Søren Kragh. Desværre virker han ikke flyvende, for efter en skuffende start i Belgien, sad han i går meget længere tilbage, end han plejer at gøre, når han arbejder på formen i Paris-Nice. Han bør dog stadig have en god chance for at klare muren, og så er spørgsmålet, om han vil spurte. Det burde han gøre, for Alpecin har ikke haft succes i løbet indtil nu. Han mangler dog nok farten til at være med helt fremme, også fordi han ikke er helt på toppen. Holdets alternativ er Kaden Groves , der før har chokeret med sin klatring i Catalonien, men jeg vil tro, at han kommer til kort her, og spurten er nok også lidt for svær for ham, da han ikke har vist sig frem i stigende spurter. Den stigende spurt passer til gengæld godt til Edward Planckaert , men han klarer i dag slet ikke muren.

Bakken er nok desværre lidt for let for David Gaudu, men den formstærke franskmand kan bestemt godt spurte på en stigning. Det viste han, da han choksejrede foran den jublende Van Aert på 3. etape i Dauphiné, og det viste han igen i dag, da han med en lidt smart manøvre vandt den indlagte spurt. Han slår ikke Pogacar her, for bakken er også meget nemmere end i Dauphiné, men særligt efter et hårdt løb uden sprintere vil han være podiekandidat. Selve spurten passer også så godt til Arnaud Demare, at han vil være reel vinderkandidat, hvis han overlever, men muren bør være for svær for ham, da han trods fin kørsel på 1. etape formentlig mangler noget efter sin sygdom. Formstærke Kevin Geniets er ren hjælper.

En spændende kandidat er Hugo Page. Han styrtede på 1. etape, men han synes i fornem form. Han klatrede i hvert fald svært godt i går. Jeg vil stadig tro, at muren bliver for hårdt, men efter i går tør jeg ikke længere udelukke ham. Vi har stadig til gode at se, hvad han kan i denne form for spurt, men med de spurter, han kørte i Australien, kan han bestemt lave et resultat her. Falder han fra, er det muligt, at Lilian Calmejane vil forsøge at gå efter en top 10.

Total har Pierre Latour, der slet ikke er så ringe til at spurte på en bakke. Det viste han i den indlagte spurt på 1. etape. Her er finalen lidt for let til, at han kan være med i kampen om de helt sjove placeringer, men han kan bestemt lave et godt resultat. Efter i går har Edvald Boasson Hagen også en fair chance for at overleve. I gamle dage havde han elsket denne spurt, men i dag er den nok for svær til ham, som vi så på sidste etape i Andalusien, hvor han løb tør for kræfter til sidst. I går så vi, at Sandy Dujardin måske har en chance for at overleve, men det vil overraske mig, og Boasson Hagen er et bedre bud. Den bør også være for hård for Anthony Turgis, der dog nok er den hurtigste af de fire og dermed har den bedste chance, hvis han overlever.

Jeg er lidt spændt på, hvad Dorian Godon kan her. Stigningen er med nogen sandsynlighed for svær for den store franskmand, men han synes ganske flyvende efter et svært 2022. Jeg kan frygte, at han bare skal hjælpe Aurelien Paret-Peintre, men i denne hårde spurt burde han kunne lave et resultat, hvis han tager chancen. Det samme kunne Stan Dewulf , der er i fremragende for, men han har næppe Godons fart. Et tredje kort er Oliver Naesen, der gjorde det godt i går, men det vil undre mig, hvis han spurter. Mest sandsynligt er det, at Paret-Peintre selv spurter, og det kan faktisk gå godt. Han har overrasket mig med sin fart i Var, hvor han slog folk som Vauquelin og Skjelmose i de indlagte spurter, men han kan ikke vinde.

Bora har Maximilian Schachmann, der jo tidligere ville være fremragende i denne slags spurter. Denne gang er den dog nok lidt for let til, at han kan slås med de tungere folk, for han synes slet heller ikke at være så hurtig, som han var engang. Hans svage kørsel i går tilsiger også, at formen ikke helt rækker. Et alternativ er Nils Politt, der godt kan køre en spurt som denne, men jeg vil blive overrasket, hvis han overlever, og jeg vil også tro, at han vil være hjælper for Schachmann.

Movistar har Ivan Garcia Cortina. I gamle dage havde jeg givet ham en god chance for at overleve denne mur, men han er blevet pokkers tung. Nu vil jeg i stedet blive meget overrasket, hvis han klarer den, men hvis miraklet skulle ske, burde denne spurt passe ham ganske godt. Igen havde jeg givet ham en reel chance for at vinde, hvis han havde været som i gamle dage, men i dag bliver det nok for svært. Alternativet er Max Kanter, der i Occitanie viste, at han er ganske god i stigende spurter, men han har skuffet mig for meget på fart og klatreevner i år. Formentlig ender det med, at Matteo Jorgenson skal holde sig til, men han får svært ved at gå i top 10.

På en bakke som denne skal klassementsrytterne spurte, og det skal Romain Bardet derfor også. Franskmanden fandt en helt ny fart sidste år, men denne gang er det lidt for let og eksplosivt til, at han kan blande sig med hurtigere folk. Top 10 er dog en mulighed, og hvis vi får et meget hårdt løb, kan han komme endnu længere. Det vil også være en god spurt for Kevin Vermaerke, men han må være hjælper. Holdet har en joker i den meget holdbare sprinter Pavel Bittner, men det bør være for hårdt.

For Jonas Vingegaard handler det bare om at overleve, men han er nødt til at spurte på bakken for ikke at miste sekunder. Han er slet ikke uden spurt, som han viste flere gange i Touren sidste år, men hans spurt på bakken på 1. etape viser også, at han på denne slags stigninger kommer til kort. Han bør dog have en fair chance for en top 10, særligt hvis det har været hårdt. Det var også en god spurt for Rohan Dennis , men han er formsvag og klar hjælper.

Læs også

Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg

Astana har ikke en kandidat, da Luis Leon Sanchez aldrig spurter længere. Hos Israel-PT er den for svær for Tom Van Asbroeck, og efter gårsdagens nedtur skal vi næppe regne med ellers hurtige Nick Schultz. Hos Uno-X er muren for svær for Rasmus Tiller. I stedet kan Anthon Charmig spurte, men bakken er nok for let til, at vi vil se ham særligt langt fremme.

Som sagt er et udbrud også sandsynligt, og her er mine bedste bud som nævnt ovenfor mange af de ovennævnte. Mit bedste bud er Magnus Cort, der jo er en sand udbryderkonge og i fremragende form foran Michael Matthews, da jeg er mere usikker på, om han deltager i jagten på udbrud. Jeg rangerer Mads Pedersen som nr. 3, da han risikerer at være oppe mod bedre klatrere på muren. Den uhyre formstærke Remi Cavagna er også et bud, men jeg frygter, at han har smidt for lidt tid, og noget tyder på, at han gør alvor af planerne om at teste sig som klassementsrytter, mens Gaudu ikke kan undvære Stefan Küng i sidevinden. Derudover er Fred Wright, Kasper Asgreen, Omar Fraile, Dorian Godon, Stan Dewulf, Søren Kragh, Luis Leon Sanchez, Lilian Calmejane, Pascal Eenkhoorn, Thomas De Gendt, Gorka Izagirre og Matis Louvel.

OPDATERING: Der var tilsyneladende en fejl i mine data. Det ser ud til, at de sidste 500 m stiger med næsten 7%. Det tipper min balance i en spurt til fordel for Pogacar.

OPDATERING: Grundet vinden skippes de første 117,8 km af etapen. Det øger chancen for en spurt betydeligt.

Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar

Øvrige vinderkandidater: Mads Pederen, Michael Matthews

Outsidere: Magnus Cort, Arnaud De Lie, Bryan Coquard, Omar Fraile, Mattias Skjelmose

Jokers: Kevin Vauquelin, Fred Wright, Kasper Asgreen, Søren Kragh, David Gaudu, Jhonatan Narvaez, Matis Louvel, Hugo Page, Pierre Latour, Dorian Godon, Arnaud Demare, Maximilian Schachmann

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+