Optakt: 6. etape af Tour de France

Ruten

Efter en dag uden for rampelyset og en usædvanligt tidlig bjergafslutning kan sprinterne se frem til igen at stjæle opmærksomheden, når normaliteten genoprettes i den normalt flade første uge med to flade etaper som afslutning på de første syv dages strabadser. Igen er der tale om to i moderne Tour-sammenhæng usædvanligt lange dage, der har til formål at føre feltet frem til Jura-bjergene, der er rammen om de to næste klassementsslag. Begge dage skal rytterne således ud på mere end 210 km, men da det hovedsageligt er distancen, der udgør udfordringen, er der næppe tvivl om, at sprinterne har udset sig disse dage som oplagte muligheder.

Den første af de to flade transportetaper fører feltet over hele 216 km fra Vesoul til Troyes. Som på enhver klassisk transportetape rejses der stort set hele dagen i samme retning, og derfor bevæger feltet sig mod nordvest langt det meste af tiden. Efter en næsten helt flad start kommer der lidt variation, når man efter 69 km når toppen af kategori 4-stigningen Cote de Langres (1,3 km, 6,3%). Det er imidlertid en kortvarig fornøjelse for klatrerne, der herefter er tilbage i fladt terræn, mens de fortsætter mod nordvest frem til dagens spurt, der er placeret efter 135 km. Den er ikke helt let, idet de sidste 1000 m frem til stregen stiger med ca. 3%. Til gengæld er der i de sidst 3 km ingen sving.

Efter spurten kører man primært mod vest resten af etapen. Let faldende terræn leder ned til kategori 4-stigningen Cote de la colline Sainte-Germaine (3,1 km, 4,4%), der har top efter 154 km. Herefter er det igen stort set helt fladt på det sidste stykke frem til Troyes, som man angriber fra nordøst. De sidste 5 km er næsten helt flade og byder på et skarpt sving med 2 km igen. Herefter venter en rundkørsel lige ved de røde flamme, inden man rammer den 850 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Troyes var senest vært for en etapeafslutning helt tilbage i 2000, hvor Erik Zabel på næstsidste etape vandt en massespurt foran Robbie McEwen og Jeroen Blijlevens. Derudover er man hvert år vært for det mindre franske 1.2-løb Paris-Troyes, der i år blev vundet i en massespurt af Yannis Yssaad foran Thomas Boudat og Bert Van Lerberghe.

Etapen og vores live-opdatering starter 12.25.

Vejret

I dag var varmen et tema, og det bliver kun værre fra nu af. Torsdag byder på smukt solskin og en temperatur på hele 33 grader. Der vil bare være en svag til let vind fra syd, hvilket giver sidemedvind på første del af etapen og derefter sidevind. Med 6 km til mål drejer man ind i sidemodvind, hvilket vil vare ved hele vejen til mål.

Analyse af 5. etape

Forud for årets løb skrev vi i vores analyse af Fabio Arus muligheder, at det var svært ikke at have en oplevelse af deja-vu. I 2014 lykkedes det Vincenzo Nibali efter et rædselsfuldt forår, hvor han endda havde fået kritik af manager Alexandre Vinokourov i et lækket internt brev, pludselig at ramme formen forud for de italienske mesterskaber, hvor han tog årets første sejr. Bare en måned senere stod han øverst på podiet i Paris som vinder af Tour de France efter en suveræn præstation, hvor han for første gang for alvor havde spillet med musklerne på etapen til La Planche des Belles Filles.

Ligheden var således slående, da Fabio Aru efter sit forfærdelige forår, hvor et slemt styrt på en træningslejr ødelagde hans store drøm om at vinde en Giro, der startede på hjemøen Sicilien, tog årets første triumf iført Astana-trøjen ved de nationale mesterskaber. Det gav i de italienske medier forhåbninger om, at en gentagelse af Nibalis bedrift var i vente, og i dag må de have fået den tiltro til deres stjerne kraftigt bestyrket. Således er analogien næsten for tyk, efter at Aru nøjagtigt som Nibali vandt den første rigtige test i årets Tour på La Planche des Belles Filles, der netop var scenen for den tidligere holdkammerats sejr også for tre år siden.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Enhver, der så de italienske mesterskaber, var ikke i tvivl om, at Aru er i sit livs form. I det nationale løb leverede han en sjældent set magtdemonstration ved at køre mere end 40 sekunder fra de bedste italienske klatrere - herunder Damiano Caruso, der netop var blevet nummer 2 i Schweiz Rundt - på mindre end 2 km, og det er blandt andet i lyset af den præstation, at vi hele tiden har anset det for usandsynligt, at Jakob Fuglsang ville ende som Astanas kaptajn. Alligevel blev han klart undervurderet af løbets to store favoritter Chris Froome og Richie Porte, der helt uden reaktion lod italieneren køre væk. Det endte med at blive fatalt for deres mulighed for at vinde etapen, da Aru viste sig at være nøjagtigt så stærk, som han havde indikeret.

Præstation løfter med det samme italieneren op som løbets tredjestørste favorit, og der bliver ikke flere gaver til den italienske mester. Næste gang han angriber vil der blive svaret prompte, og fra nu af skal Aru vise, at han kan slå Porte og Froome i en direkte duel. Hans muligheder imidlertid gode. Modsat de to forhåndsfavoritter, der begge har en historik, der tilsiger, at de taber niveau mod løbets slutning, er Aru altid bedst til sidst - og det vil utvivlsomt også være tilfældet i år, hvor han stort set ikke har kørt løb. Det er ikke tilfældigt, at han for to år siden vandt de to sidste bjergetaper i Giroen, og at det var på 20. etape, at det endelig lykkedes ham at knække Tom Dumoulin i samme års Vuelta.

Det sætter imidlertid også pres på Astana-mandskabet, der bestemt ikke hører til blandt de stærkeste. Der er taget klare hensyn til nationale kasakhiske hensyn ved udtagelsen, og mange af de bedste ryttere kørte Giroen, der hele tiden har været holdets største mål. Dario Cataldo må være træt efter det italienske løb, og det samme er Andrey Zeits, der slet ikke har ramt formen i år. Bakhityar Kozhatayev kører fint opad, men ikke på niveau med de 50 bedste i dette løb, og heller ikke Alexey Lutsenko er ren klatrer. Det bliver i høj grad op til Fuglsang at hjælpe sin kaptajn, og dermed kan det allerede se sort ud for danskerens klassementschancer på dette tidlige tidspunkt i løbet.

Læsere af disse optakter vil vide, at vi hele tiden har været skeptiske over Fuglsangs muligheder. Alt tydede allerede på forhånd på, at han havde toppet for tidligt, og den antagelse blev kun forstærket af dagens resultat. Naturligvis skal man altid være varsom med at drage alt for klare konklusioner på baggrund af bare én bjergetape, men med tanke på, at Fuglsang som regel er bedst i starten af en grand tour og har været i storform meget længe, synes det usandsynligt, at tendensen vil ændre sig markant.

For at vinde skal Aru slå Chris Froome og Richie Porte, der stadig må betragtes som løbets absolutte topfavoritter. Alligevel var der svaghedstegn at spore fra dem begge, specielt Porte. Australieren sendte sit hold frem for at føre hele dagen i den forventning, at han kunne gøre det færdigt på en stigning, der passede ham fremragende. Da han satte sit afgørende fremstød ind på den stejle rampe op mod mål, kunne han imidlertid ikke gøre forskellen, og han blev endda passeret af både Froome og Dan Martin. Det er en anelse ildevarslende, da netop denne etape passede ham ganske godt og kom på et tidspunkt i løbet, hvor han traditionelt er stærk. Naturligvis er han også god i de høje bjerge, men her er hans historik mindre imponerende, og samtidig har han haft en tendens til ikke at holde sit højeste niveau ind i den tredje uge.

Heller ikke Froome kan imidlertid være helt tilfreds med udkommet. Briten forsøgte forud for det flade stykke at gøre som i 2013 og 2015 og massakrere rivalerne på den første bjergetape, men det var han ikke i stand til. Han kørte ganske vist ind på Aru, der udnyttede den efterfølgende tøven på det flade stykke til at øge forspringet igen, men hverken Porte eller Martin syntes at være i nævneværdige vanskeligheder. Froome lignede stadig dagens stærkeste mand, men han var ikke den overlegne skikkelse, han tidligere har været.

Der var også visse sprækker i det stærke Sky-fort. Sergio Henao har nu på både 3. og 5. etape vist, at han ikke er i nærheden af sin topform, og heller ikke Mikel Landa var så stærk som varslet. Michal Kwiatkowski var skræmmende, men er ikke ren klatrer, og Geraint Thomas klatrede slet ikke på det niveau, hans enkeltstart havde indikeret. Kun en meget stærk Mikel Nieve levede af klatrerne op til forventningerne, men holdet er ikke så stærkt, som opstillingen i sig antyder. Man skal dog ikke tage fejl: Sky er stadig i særklasse de bedste, og med to mand på de første to pladser er de i en fremragende taktisk position til at kontrollere løbet hele vejen frem til Paris.

I går gjorde vi Dan Martin til vores tredjestørste favorit, men trods vores store optimisme på hans vegne lykkedes dem ham alligevel at overgå dem. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at han ville være i stand til køre fra både Froome og Porte, men det lykkedes ham ganske suverænt. Det bekræfter blot det, han allerede viste i Dauphiné, hvor han overraskede sig selv ved at køre med blandt de bedste, selvom han slet ikke havde lavet højintens træning i optakten. Efter at han er flyttet til Andorra, har han samtidig arbejdet målrettet på sin klatring, og han har generelt haft en fantastisk sæson. Der er ingen tvivl om, at han har kurs mod sit livs resultat.

Man skal dog passe på med at lade benene lette fra jorden. La Planche des Belles Filles var skræddersyet til Martin, der trods alt er mindre komfortabel i de høje bjerge. Dertil kommer, at hans hold er bygget op om Kittel, og at han traditionelt har haft en dårlig dag undervejs. Han er derfor ikke en reel vinderkandidat, men podiet synes nu at være inden for rækkevidde.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Den sidste store vinder må være Simon Yates, der efter den store skuffelse for to dage siden, i den grad fik sin revanche. Også for ham gælder imidlertid, at denne eksplosive stigning passede ham perfekt, og han har det langt sværere på de lange stigninger i de høje bjerge. Derfor må Louis Meintjes også fortsat være den klare favorit til den hvide trøje. Den sydafrikanske klatrer forsvarede sig fint på en eksplosiv stigning, der slet ikke passede ham, og med tanke på, hvad der venter i de kommende uger, hvor han traditionelt bare bliver bedre og bedre, burde han være i stand til at komme af med sin britiske rival.

Dagens to store tabere var naturligvis de to store stjerner, Nairo Quintana og Alberto Contador. Nuvel, begge er de langt mere komfortable i de høje bjerge og er traditionelt stærkest sidst i løbet, men begge har de tidligere vundet etaper som denne. Quintana har endda gjort det flere gange i år, både på Blockhaus i Giroen og på Alto Mas de la Costa i Vuelta a la Valenciana, og derfor er det foruroligende, at de i dag ikke kunne følge med. Vi er mange, der hele tiden har været skeptiske over for Quintanas Giro-Tour-double og tvivlet på hans evne til at restituere i tide. Foreløbig synes den skepsis at være berettiget. Og Contador viser desværre igen, at han ikke længere har det topniveau, han havde for få år siden.

Det betyder naturligvis ikke, at de ikke kan ende på podiet. Som sagt har de begge tradition for at være bedst i den tredje uge, og de har en stor erfaring, der bestemt ikke kan undervurderes. De kom imidlertid begge to for at vinde løbet, og det ser i hvert på dette tidlige tidspunkt ud til, at den drøm bliver meget svær at realisere.

Endelig fortjener Romain Bardet og Rigoberto Uran en kommentar. Franskmanden har al mulig grund til at glæde sig over en fin præstation på en stigning, der bestemt ikke passede ham. Også han er langt mere komfortabel i de høje bjerge, hvor taktiske forhold også bliver mere afgørende, og han har umiddelbart kurs mod et godt resultat. Det samme har Uran, som vi som bekendt hele tiden har haft store forventninger til. I de sidste 9 måneder har han klatret bedre end tidligere, og selvom han to gange er blevet nummer 2 i Giroen, var dagens præstation noget af det bedste, han har leveret på så højt et niveau. Det lover godt for fortsættelsen.

Favoritterne

For nu skal klassementsrytterne imidlertid tilbage i overlevelsesmode på to flade etaper, der alene handler om at undgå unødige tidstab. Varmen og det gode vejr betyder, at der ikke er udsigt til megen vind, og derfor er det kun uheld og uopmærksomhed i finalerne, der i de kommende dage vil kunne gøre forskelle. I stedet ser sprinterne frem til at genindtage deres position i rampelyset, inden der venter to for dem svære dage i bjergene.

Gårsdagens store drama har bestemt ikke mindsket spændingerne i sprinterfeltet, hvor de fleste med Sagans diskvalifikation for alvor lugter blod (se i øvrigt her for forfatterens uddybende analyse af den beslutning) i kampen om den grønne trøje. For mange af dem gælder, at de næppe nogensinde får en lignende chance for at hjemføre den for en sprinter mest prestigiøse trikot, og det har kun skærpet appetitten forud for to dage, der med deres mange point vil være meget afgørende i kampen.

Der er derfor heller ikke nogen tvivl om, at 6. etape er en sag for sprinterne. Flade etaper i første uge af Touren er altid enormt kontrollerede, og vi skal tilbage til 2009 for at finde sidste eksempel på, at et udbrud overraskede feltet så tidligt i løbet. Vejrforholdene kunne have skabt noget drama og måske ændret manuskriptet, men forholdene er ikke gunstige for aggressiv kørsel. Tværtimod vil der næsten være vindstille, og derfor kan vi meget vel ende med lidt af en langgaber som på 4. etape. Her angreb Guillaume Van Keirsbulck alene fra start, og vi kan måske ende med et tilsvarende scenarium. Wanty vil være ivrige efter at forsøge sig og vil sikkert angribe, så snart flaget bliver sænket. Måske vil de denne gang få selskab af Fortuneo og/eller Direct Energie, og derefter vil et udbrud straks blive etableret.

Afhængig af gruppens størrelse vil sprinterholdene give dem et forspring, der vil blive holdt så langt nede, at de ingen risici tager. Thomas De Gendt, Julien Vermote og Arthur Vichot eller Rudy Molard vil tage ansvar for hhv. Lotto Soudal, Quick-Step og FDJ, og måske vil de få en hånd fra Katushas Tiago Machado og Cofidis’ Nicolas Edet eller Luis Angel Mate senere i løbet. Herefter vil det udvikle sig på klassisk vis, og det eneste højdepunkt vil være den indlagte spurt, der denne gang er relativt hård og favoriserer typer som Matthews, Demare og Colbrelli. Der vil imidlertid blive kørt med håndbremsen trukket, da det er langt vigtigere at have kræfter til at spurte efter de mange point i finalen.

I sidste ende vil det med 99% sikkerhed ende i en massespurt, og der venter en afslutning, der er en mellemting mellem de to foregående. Den er ikke så let som i Liege, men der er til gengæld færre sving end i Vittel. Vejens bredde er også en mellemting mellem det, vi hidtil har set, og det stiger kun meget let på den sidste kilometer. Det vil være afgørende at være langt fremme i den sidste rundkørsel, men opløbsstrækningen er stadig så lang, at en sprinter med høj topfart kan komme tilbage.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Netop topfarten har Marcel Kittel, og vi peger igen på tyskeren som vores favorit - dog med nogen tøven. Som vi nu flere gange har påpeget i disse optakter, har det set mildest talt kritisk ud for tyskeren og Quick-Step. Hans lead-out har funget elendigt, og det skyldes alene Kittels evne til at holde sig hos holdkammeraterne. Fabio Sabatini og Matteo Trentin har således været nødt til at holde sig alt for langt tilbage sammen med deres kaptajn, når resten af toget er rykket frem. Det kostede ham muligheden for at spurte i går, og hvis noget lignende gentager sig denne gang, er opløbsstrækningen næppe bred eller lang nok til, at der plads til at komme frem inden stregen.

Bedre er det ikke blevet af, at både Sabatini og Trentin - hans to vigtigste ryttere - styrtede i går, og specielt Trentin synes at være meget hæmmet. Alligevel tror vi på Kittel. Han har ved enhver lejlighed vist, at han er feltets klart hurtigste og denne powerspurt passer ham perfekt. Fraværet af Sagan og Cavendish vil gøre det en anelse mindre hektisk i finalen, og det kan komme ham til fordel. Det samme kan den stigende træthed, som også vil reducere positionskampen. Hvis Kittel får et hul efter sidste rundkørsel uden at være for langt tilbage, er han så hurtig, at han kan redde meget. Vi tror derfor på, at det lykkes for tyskeren - men det er langt fra givet.

Hvis ikke kunne det dog meget vel alligevel blive til tysk etapesejr. Hidtil har det været Lotto Soudal, der har virket mest overbevisende med deres lead-outs. På 2. etape ramte de fronten lidt for tidligt og faldt derfor tilbage mod slutningen, men de havde trods alt taget kontrol lige før den røde flamme. I går gave Jurgen Roelandts sin kaptajn André Greipel det perfekt lead-out, og havde det ikke været for en kollision med Nacer Bouhanni - i øvrigt forårsaget af Demare - er vi overbeviste om, at tyskeren havde vundet. Han var således i en god position og kørte en imponerende flot, meget lang spurt i modvinden på 2. etape. Han synes at være på et meget højt niveau, og det samme gør hans tog. Efterhånden som Tony Gallopin kommer sig efter sit styrt, vil de endda blive endnu bedre, og derfor tror vi, at Greipel sejrer, hvis Kittel igen fejler i finalen.

Arnaud Demare er naturligvis også en af de helt store favoritter. Franskmanden i sit livs form og kørte en forrygende - men muligvis ulovlig spurt - i går. Samtidig har han vist, at hans tog har vendt hans svaghed, positionskampen, til en styrke, og han synes nu at være den mest sikre mand i top 3. Til gengæld kan han denne gang få det vanskeligere af, at hans absolut vigtigste mand, Jacopo Guarnieri, styrtede i går og så ud til at lide meget i dag. Kan han ikke spille sin vanlige rolle, kan det blive svært for den franske mester at komme i position. Heller ikke Mickael Delage, sidste mand inden Davide Cimolai, Guarnieri og Demare, er på toppen, og Olivier Le Gac er syg. Samtidig er den flade finale ikke ideel for Demare, der er langt bedre i en stigende spurt som i går. Det betyder ikke, at han ikke er en af favoritterne, men betingelserne bliver denne gang vanskeligere.

Hidtil har løbet været skidt for Dylan Groenewegen. På 2. etape blev han lukket inde og kunne aldrig åbne sin spurt, og i går røg han ned i styrtet med Geraint Thomas. Han er imidlertid sluppet helt uskadt og var kun frustreret over at have misset en chance. Nu håber han endelig på succes, og hidtil har LottoNL-Jumbo vist, at deres tog er stærkt nok til at tage kampen op med de bedste. Groenewegen ved samtidig, at der ikke er mange, der er hurtigere end ham i en flad spurt som denne - sandsynligvis kun Kittel og Greipel - og derfor har han en reel mulighed for at vinde, hvis det endelig kan lykkes Robert Wagner at aflevere ham i en god position.

Nacer Bouhanni har været bedre end ventet i et løb, hvor en hjernerystelse ellers har givet ham en skidt forberedelse. Selvom Christophe Laporte af uransagelige grunde manglede i finalen i går, var han i den perfekte position, da han skulle åbne, men Demares svaj tvang ham til at bremse, hvorefter det var slut for franskmanden. Hans hold har imidlertid gjort et godt stykke arbejde, og han er kendt for at positionere sig bedre end de fleste. I en flad spurt som denne er han normalt hurtigere end eksempelvis Demare, og han synes at have en form, der gør det muligt at tro på sejr.

Det ser også mere lovende ud for Alexander Kristoff . Vi har tidligere været kritiske over for nordmanden, men han gjorde det ganske fint på 4. etape. Selvom en småskadet Rick Zabel ikke kunne hjælpe i finalen, lykkedes det en imponerende Marco Haller at holde ham fremme, hvorefter nordmanden tog chancen med en lang spurt. Han har stadig ikke hurtigheden til at slå de bedste, og derfor skal meget flaske sig, hvis han skal vinde. Zabel synes dog at være i bedring, og kan han og Haller levere lead-outs, som Katusha gjorde i Dauphiné, er en sejr ikke helt umuligt.

I går røg Sonny Colbrelli i grøften med 3 km til mål og kom derfor aldrig til at spurte. Heldigvis er han uskadt, og han har vist, at formen er god. Han er en af de bedste i positionskampen og er derfor normalt en sikker mand helt fremme. Selvom han har forbedret sig voldsomt i de flade spurter, er han dog ikke hurtig nok til at vinde en boulevardspurt som denne.

Det er Michael Matthews heller ikke, og han er faktisk langsommere end italieneren. Til gengæld er har han et på papiret fremragende tog, der desværre hidtil ikke har fået det til at fungere. I dagens indlagte spurt viste de imidlertid klassen, og kan de endelig få det til også at spille i finalen, kan Matthews måske køre en top 5-placering hjem.

Læs også

Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime

En af ryttere, der kan overraske er Dan McLay. Briten kørte en top 3-placering hjem sidste år og er en af de hurtigste i en ren spurt. Derfor er denne lette etape med en flad finale ideel for ham. Desværre er han en af de dårligste i positionskampen, og han kan derfor meget vel ende helt uden for top 10. Omvendt er han en af de sprintere, der faktisk har farten til at levere et stort resultat.

Endelig vil vi pege på Edvald Boasson Hagen og Rudiger Selig. Med Cavendish og Sagan ude overtager de nu rollen som førstesprintere på deres hold. Ingen af dem er hurtige nok til at vinde, men Boasson Hagen kan komme langt med et meget stærkt tog. Holdet kan også vælge at køre for Reinardt van Rensburg, men det er mindre sandsynligt. Selig har kørt fornemt hele året og er tidligere blevet nummer 2 på etaper i både Giroen og Vueltaen - i førstnævnte tilfælde dog efter et sidevindsdrama - og fortsætter med at udvikle sig i positiv retning.

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: André Greipel, Arnaud Demare

Outsidere: Dylan Groenewegen, Nacer Bouhanni, Alexander Kristoff

Jokers: Sonny Colbrelli, Michael Matthews, Dan McLay, Edvald Boasson Hagen, Rudiger Selig, Reinardt van Rensburg

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 05.08.15. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!