Optakt: 6. etape af Tour de Pologne

Ruten

Med undtagelse af 2013- og 2014-udgaverne, hvor man besøgte hhv. Italien og Slovakiet, har løbets vigtigste klatreudfordringer i de sidste mange år været henlagt til de to nøgleetaper til Zakopane og Bukowina Tatrzanska. I år byder tredjedagen også på en væsentlig klassementsetape, men igen er det de to klassiske destinationer i landets kuperede sydlige del, der vil afgøre løbet, og i fraværet af en enkeltstart vil de være endnu vigtige end tidligere. Som altid lægges der ud med den nemmeste af de to, når Zakopane igen byder velkommen til en svær afslutning. Tidligere var der tale om en etape for stærke sprintere, men siden etapen blev gjort vanskeligere i 2015 har det været en reel mulighed for klassementsrytterne til at vinde tid i et løb, der med stor sandsynlighed vil blive afgjort på sekunder.

Etapen byder i alt på 189 km, der fører fra Kopalnia Soli til Zakopane, og de kan inddeles i to dele. Etapen indledes nord for bjergene, og derfor består den første del af en relativt lang rejse mod syd gennem stort set helt fladt terræn. Der er således ikke mange terrænmæssige udfordringer, før man når helt ned til grænsen mod Slovakiet. Her leder kategori 1-stigningen Bustryk op til den afsluttende rundstrækning, der rammes efter 105,7 km, og herefter ændrer ruten for alvor karakter. Bjergspurten kommer blot 400 m senere efter en opkørsel, hvor den gennemsnitlige stigningsprocent over 9 km er 4,1%, men hvor det mellem kilometer 3 og 5 stiger med mere end 10% i gennemsnit og når helt op på 14,8% undervejs.

Kort efter den første klatreudfordring venter kategori 1-signingen Butorowy Wierch (4,2 km, 6,7%), hvis første fire km stiger med hhv. 9,2%, 6,2%, 7,8% og 4,8% i gennemsnit og byder på et maksimum på 18,4% nær bunden. Herefter leder en nedkørsel ned mod den afsluttende bakke, der fører op til mål.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Etapen afsluttes nu med en omgang på den afsluttende 64,3 km lange rundstrækning. Efter 2200 m passeres dagens eneste spurt, hvorefter en lille bakke og en nedkørsel leder frem til kategori 1-stigningen Glodowka (8 km, 3,2%), der er en relativt let stigning med stigningsprocenter omkring 4 det meste af vejen. Toppen nås efter 143,2 km, og derefter venter en ikke-kategoriseret stigning, der stiger med 5,3% over 4,4 km over byder på en stejl afslutning med 9,5% over de sidste 400 m, og endnu en lille bakke, der stiger med 6,4% over 2,3 km. Herefter rammer man igen kategori 1-stigningen Bustryk. Denne gang tackles fra en anden side, hvor det stiger med 6,0% over 5,2 km, og hvor der er tale om en relativt regulær opkørsel på 5-6%, når der ses bort fra den første stejle kilometer, der stiger med hele 9,5%. Toppen nås, når der resterer bare 19 km, og herefter gælder det samme finale som tidligere. Det betyder, at man igen skal over Butorowy Wierch (4,2 km, 6,7%), hvis top rundes med 8,7 km igen. Herefter går det nedad, indtil der resterer knap 3 km. Herfra stiger det ganske let med hhv. 2,7% og 2,3% på de sidste to km. Der er sving med hhv. 2650, 2400, 1250 og 1050 til mål.

Etapen byder på i alt 3210 højdemeter.

Sidste år vandt Tim Wellens en fantastisk solosejr efter et episk soloridt i et forfærdeligt regnvejr og grundlagde herved den samlede sejr på en helt igennem brutal dag. I 2015 lykkedes det Bart De Clercq med et snedigt angreb i den ukontrollerede finale at snige sig væk fra de øvrige klassementsryttere og herved slå Diego Ulissi, der vandt spurten om andenpladsen 3 sekunder senere. Forud for det var det den gamle, lidt lettere finale, der var på programmet, og her endte det ofte i spurter i relativt store feltet. I 2013 slog Thor Hushovd Matthieu Ladganous og Daniele Ratto, mens Ben Swift var hurtigere end Elia Viviani 2012. I 2011 lagde Peter Sagan grunden til sin samlede sejr ved at tage etapesejren, mens Edvald Boasson Hagen var hurtigst i en 19-mandsgruppe i 2009. I 2008 tog Jens Voigt en solosejr, der senere sikrede ham den samlede triumf.

Vejret

Efter et par dage med ekstrem varme er forholdene en anelse mere tålelige torsdag, hvor temperaturen kun ventes at nå 29 grader. Der vil dog kun være enkelte skyer. Til gengæld er der faktisk en lille risiko for en byge allersidst på etapen. Der vil være en let vind fra vest, hvilket giver sidevind på den første flade del af etapen. På rundstrækningen vil der først være medvind og dernæst sidevind på første stigning. Derefter følger et stykke med sidemodvind, der inkluderer de to sidste stigninger. Til slut drejer man ind i medvind, og der vil også være sidemedvind på de sidste 3 km.

Analyse af 5. etape

Det er vanskeligt ikke at lade sig begejstre, når et ”fortabt” talent endelig får mulighed for at indfri forventningerne. Danny Van Poppel viste allerede tidligt i sin karriere, at hans potentiale som sprinter var stort, men uheldigvis har karrieren ikke formet sig, som man kunne ønske. Først valgte Trek ganske overraskende ikke at beholde ham, selvom han i 2015 tog en stor gennebrudssejr i Vueltaen, men da han fik et tilbud fra selveste Sky, var den skuffelse nok til at overkomme. Værre var det, at han efter en fremragende sommersæson sidste år, hvor han vandt to etaper i Burgos og slog et stjernespækket sprinterfelt i Arctic Race of Norway og var på vej til at etablere sig solidt i hierarkiet hos det britiske mandskab, fik ødelagt sit forår af uforklarlige helbredsproblemer. Med kontraktudløb til vinter så situationen pludselig kritisk ud for den unge hollænder.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

I denne uge har han imidlertid med al tydelighed vist, at han er tilbage og måske endda stærkere end nogensinde tidligere. På de første to sprinteretaper var han klart feltets hurtigste mand, og på 3. etape klatrede han længe med de bedste. I går var han igen tæt på sejren, og det blev derfor klart, at han ville have en reel mulighed for at vinde dagens etape. Det lykkedes, og endelig fik han den velfortjente belønning på WorldTour-niveau, en sejr, der bliver helt afgørende i forsøget på at bevare sin plads på Skys supermandskab.

Van Poppel har tidligere vist, at han er en ganske habil klatrer, men det var dog alligevel temmelig usikkert, om han ville kunne overleve stigningerne i dag. Det voldte imidlertid intet besvær, og da det samtidig var klart, at Caleb Ewan for længst var faldet fra, var han den åbenlyse favorit. For anden dag i træk viste Sky sig også som et af de stærkeste mandskaber, og da stort set alle lead-out-tog var faldet fra, havde de poweren til totalt at dominere finalen. Da først Lukasz Wisniowski afleverede sin hollandske kaptajn perfekt, var udfaldet næsten givet på forhånd.

Det var også en fornøjelse at se Luka Mezgec være med helt fremme. Allerede i går havde vi udpeget ham som Sagans værste rival på denne etape. Mezgec specialiserede sig tidligere i netop disse reducerede massespurter og vandt blandt andet på denne facon hele tre etaper i Volta a Catalunya i 2013. Hans karriere gik imidlertid lidt i stå, og ganske overraskende valgte han i 2016 at skifte til Orica-Scott som Caleb Ewans vigtigste lead-out man. Dermed skrinlagde han i 2016 stort set alle personlige ambitioner, og det så ud til, at han én gang for alle havde truffet en beslutning om ikke at søge egne chancer.

I år har han imidlertid været tilbage. Det startede i Slovenien Rundt, hvor han både klatrede med de bedste på kongeetapen og viste, at han stadig kan blande sig med de bedste i massespurterne. Det gjorde ham til Oricas oplagte kaptajn på dagens etape, og han var meget tæt på at levere triumfen. Forhåbentlig kan dette anspore den stærkt undervurdere slovener til at søge lidt flere kaptajnroller.

At Mezgec overlevede stigningerne, var ingen overraskelse, og det var mere uklart, om Van Poppel ville komme med over. Etapen udviklede sig imidlertid til at være langt mindre selektiv, end stigningernes data kunne antyde, og bortset fra de tungeste og mindst formstærke var stort set alle de hurtige folk med hjem. Det er bestemt ikke første gang, vi se det fænomen i Tour de Pologne. Stigningerne er meget ofte lettere, end profilerne antyder, og man kan meget let blive snydt af, hvor nemme bakkerne egentlig er. Kun Caleb Ewan missede helt ud, og det er blot endnu en afspejling af, at australieren fortsat er et stykke fra topformen. Efter det, han viste i Sanremo tidligere på året, havde det bestemt været muligt at sidde med, hvis han havde været på 100%.

Det var naturligvis til frustration for Peter Sagan, der havde ønsket sig et så lille felt som muligt. I bagklogskabens klare lys skulle Bora måske have forsøgt at gøre løbet endnu hårdere, så han kunne have sikret sig endnu flere bonussekunder. På den anden side er det i den nuværende situation næppe et spørgsmål om sekunder for Sagan. Enten viser en af de to sidste etaper sig at være for hård, ellers også kan han sidde med i finalen. I førstnævnte scenarium vil han sandsynligvis falde helt ud af klassementet, i det andet vil han vinde samlet. I den nuværende situation er det enten-eller for Sagan, og i det lys er det ikke så væsentligt, at han blev besejret i dag. Mere frustrerende må det være, at han for anden dag i træk blev sat klart til vægs i en spurt. Efter at have spurtet så flot hele året og i dette løb vist absolut storform, har han i de seneste to dage manglet den topfart, der normalt ellers burde være hans force efter hhv. en lang og en svær dag.

Etapen endte til gengæld som en stor frustration for UAE, der hele dagen arbejdede stenhårdt for Sacha Modolo. Styrtet i finalen ødelagde imidlertid alt for araberne, der reelt mistede deres vinderchance. Til gengæld lykkedes det som så ofte før Roberto Ferrari at redde stumperne med en flot spurt. Italieneren har udviklet sig til en af verdens bedst lead-out men, men det sker nu oftere og oftere, at han i de forvirrende finaler ender med at skulle køre sin egen chance. Han er slet ikke så hurtig som tidligere i sin karriere, men man under efterhånden den loyale hjælperytter bare én gang at omsætte de mange forsøg i en sejr.

Etapen bød også på overraskende udviklinger i klassementet. Mest markant var det, at Tom-Jelte Slagter, som vi ellers lovpriste i vores analyse efter 3. etape, smed masser af tid. Det er i skrivende stund uklart, om han har været involveret i et styrt, eller om det blot er endnu et eksempel på, at den ustabile hollænder ikke har kunnet holde sit niveau. Også Nathan Haas, der efter at have begrænset tidstabet på Muren lignede en reel podiekandidat i kraft af sin hurtighed, faldt helt ud og missede dermed muligheden for at gå efter endnu et topresultat i et WorldTour-etapeløb efter den flotte indsats i Tour Down Under og det, der generelt har været en forrygende sæson.

OPDATERING: Slagter styrtede med 20 km til mål

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Som vi havde forudsagt i går forsøgte BMC at sætte Bora under pres, og det var en ganske velkørende Tejay van Garderen, der fik den opgave. Det tyske mandskab viste dog ingen svaghedstegn og havde både Gregor Mühlberger og Rafal Majka hos Sagan i finalen. Det vidner dog om, hvad intentionen er hos BMC, og der er ingen tvivl om, at løbets måske stærkeste hold virkelig vil sætte Sagan under pres de kommende dage.

Favoritterne

I år har klassementskampen været skærpet fra begyndelsen, da man allerede på 3. etape blev udfordret af den måske sværeste etape og den, der gav klatrerne den bedste mulighed for at gøre en forskel. Som altid er det imidlertid de to etaper til Zakopane og Bukowina Tatrzanska, der vil intensivere slaget, og i fraværet af en enkeltstart vil de endda være helt afgørende.

Begge etaper er klassikere, der er på programmet stort set hvert år, men de undergår som regel visse forandringer fra gang til gang. Hvor fredagens sidste etape helt klart er lettere, end den har været tidligere, følger man i Zakopane den tendens, der blev indført i 2015. Tidligere endte etapen altid i en spurt for de stærke sprintere - Elia Viviani har endda været tæt på at vinde - men det er ikke længere tilfældet. Nu er etapen blevet markant vanskeligere, og de dage, hvor man kan se typer som Viviani blande sig i kampen om sejren, er helt ovre.

Det betyder dog ikke, at der er tale om en meget svær etape, og som omtalt ovenfor sker det ikke sjældent, at de polske stigninger er lettere, end profilerne antyder. Sidste år endte denne etape ganske vist i et episk udskilningsløb, men det skyldtes vejret mere end ruten. For at finde det bedste sammenligningsgrundlag skal vi tilbage til 2015, hvor kun 12 ryttere var med i bunden af bakken op til mål. Dengang var der dog tale om en betydeligt sværere etape, hvor det gik op og ned hele dagen. Denne gang er alle stigningerne koncentreret i den sidste halvdel, og det vil gøre etapen betydeligt mindre selektiv.

Etapen har ét tema: hvordan får vi gjort det så hårdt, at vi kommer af med Peter Sagan? Det er det spørgsmål, specielt BMC, Sky, Orica og Sunweb stiller sig, og de vil gå ind til etapen med den plan, at det skal være så hårdt som muligt. Derfor kan vi forvente, at de vil lægge maksimalt pres på undervejs, og det vil gøre det meget svært for et udbrud at holde hjem.

Det betyder dog ikke, at der ikke vil blive forsøgt. Disse etaper er som regel meget aggressive, og derfor kan vi vente et festfyrværkeri af angreb fra start. Starten er dog så let, at situationen er håndterbar, og det bør være muligt at sikre, at udbruddet ikke bliver for stort og stærkt. Bonussekunderne vil være så vitale i kampen om den samlede sejr, at der må være mange hold med en interesse i, at gruppen har en rimelig størrelse.

Det er interessant at se, hvordan Bora griber etapen an. I princippet må det vigtigste være, at de har folk til at støtte Sagan i finalen, og derfor er der ingen grund til at bruge kræfter på at hente udbruddet. For deres skyld må bonussekunderne gerne forsvinde, og det er kun, hvis trøjen er truet af udbryderne, at de for alvor har grund til at jagte. Derfor vil det være op til andre hold, specielt BMC og Sky, at føre, og det ansvar vil de med stor sandsynlighed tage på sig.

Derfor tror vi heller ikke, at udbruddet holder hjem, og i stedet vil specielt BMC forsøge at gøre løbet så hårdt som muligt. Det vil gøre det til et udskilningsløb, hvor udbruddet langsomt vil blive kørt ind, men grundet den lange afstand til mål er det først på de to sidste stigninger, at kampen for alvor vil blive indledt.

Vi forventer, at BMC vil sætte et dræbende tempo med Samuel Sanchez, Tejay van Garderen og specielt en meget formstærk Rohan Dennis, inden angrebene fra favoritterne, herunder specielt Dylan Teuns, vil komme på sidste stigning. De øvrige opkørsler er ikke for svære for Sagan, og det er sidste passage af Butrowy Wierch, der er udfordringen. Her er de første tre kilometer så svære, at Sagan kan sættes under pres af de mere rendyrkede klatrere, og det er ikke sikkert, at han kommer med over.

Læs også

Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren

Vi tror dog på Peter Sagan. Det har været påfaldende, at han konsekvent har givet udtryk for at have gode ben, og det ligner ikke Sagan at opreklamere formen. At han samtidig har bakket det op ved at overgå alle forventninger med sin andenplads på Muren i Szczyrk, der i teorien burde have været for stejl for ham, vidner om, at han vitterligt er i fremragende form. Det er samtidig værd at huske på, at han tidligere i år vandt en endnu sværere etape i Tirreno, og at han i 2013 endda vandt en decideret bjergetape i Schweiz Rundt. For Sagan i storform burde dette være tåleligt, og vi regner derfor med, at han sidder i den gruppe, der skal slås om det på bakken op til mål.

Her vil Sagan være umulig at slå i en spurt, og den største udfordring bliver at forhindre, at andre laver en ”De Clercq” og udnytter taktisk kaos til at snige sig væk. Han vil imidlertid have Majka hos sin side, og han er så stærk, at han kan holde det samlet. I en spurt er der ingen, der slår Sagan, og derfor er han vores favorit til at tage sejren.

Sagan kan slås på to måder: enten falder han fra tidligere, eller også lykkes det en rytter med et snedigt angreb i finalen at snige sig væk. Med tanke på Majkas styrke er førstnævnte scenarium det mest sandsynlige. Er Sagan ikke med hjem, er der stor sandsynlighed for, at Adam Yates vil være den hurtigste. Briten angreb for tidligt på Muren, men viste, at han er i ganske god form. Dette terræn passer ham ganske fint, og han har et godt punch på en bakke som denne. Der burde ikke være nogen chance for, at han falder fra, og er det en lille gruppe af klatrere, der skal spurte, vil han være manden, der skal slås.

Hans værste rival kunne i et sådant scenarium være Bob Jungels. Luxembourgeren viste tidligere i år i Giroen, at han er ganske hurtig i en spurt, specielt på en relativt let stigning som denne. Han var sågar i Giroen sidste år helt fremme i en decideret massespurt i et tilsvarende opløb. Hans form er ganske god, hvilket han viste på Muren, der var alt for stejl for den store luxembourger. Han er endda den af favoritterne, der med sin power har bedst chance for at angribe i finalen og lave en ”De Clercq”, og dermed kan han vinde på flere måder.

Forud for i dag ville vi have peget på Tom-Jelte Slagter som en af de helt store favoritter. Desværre styrtede han med 20 km til mål og er nu ude af klassementet. Det er usikkert, hvordan han har det i morgen, men er han relativt uskadt, er det en finale, der passer ham helt perfekt. På 3. etape viste han, at han er tilbage på 100%, og blandt klatrerne i dette løb er han den allerhurtigste, endda hurtigere end Yates.

På Muren begrænsede Rui Costa nederlaget fint, og nu kommer vi endelig til finaler, der passer ham langt bedre. Det er tydeligt, at han endnu ikke er i topform, men dette terræn burde ikke været et problem for ham. Han er ganske spurtstærk og vil have gode chancer i en spurt, men også han har næse for og styrke til at snige sig væk i finalen.

Dylan Teuns viste på 3. etape, at han er løbets måske meste puncheur, men denne finale er af en helt anden type. Den sidste stigning kommer for langt fra mål til, at han for alvor kan gøre sig forhåbninger om at køre væk allerede der, og derfor skal han i stedet forsøge at gøre sig gældende på bakken op til mål. På papiret er der flere ryttere, der er hurtigere end ham i en så flad finale, men vi vil dog ikke udelukke, at Teuns kan gøre sig gældende. Han viste sig trods alt overraskende stærk i den relativt lette finale på sidste etape i Vallonien.

Etapen her burde være helt perfekt for Nathan Haas, der er endnu hurtigere end folk som Slagter og Yates. Desværre blev han regulært sat af på dagens etape, og det kunne se ud til, at han muligvis er ramt af sygdom. Det betyder, at vi ikke kan have de store forventninger til ham torsdag, selvom han har vist god form hidtil i løbet. Sidder han med i finalen, vil han dog ubetinget være den største konkurrent til Sagan.

Wilco Kelderman er klart en af feltets stærkeste ryttere, og han havde derfor foretrukket en sværere etape. Han er dog ganske stærk på korte stigninger og er slet ikke langsom i en spurt. Naturligvis har han ingen chance mod Sagan, men mod de øvrige klatrere har han bestemt muligheder.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Luis Leon Sanchez og Giovanni Visconti er normalt blandt de hurtigste i denne type spurter, og de bør kunne blande sig, hvis de sidder med hjem. Der er dog ingen garanti, da de begge synes at være et stykke fra deres bedste form.

Det samme har Odd Christian Eiking, der endelig har vist, at han kan begå sig på højeste niveau. Han kørte fremragende på Muren og har fordelen af at være underdog, hvilket kan give plads til et sent angreb. Bedst for ham er dog, at han også er ganske hurtig i en spurt og i en dyst med klatrerne vil have chancer.

Gorka Izagirre begrænsede fint tabet på Muren, der var en anelse for stejl for ham, og det viser, at formen er god. Han angreb endda på dagens etape, og man må formode, at han kan sidde med i finalen. Heller ikke han er uden chancer i en spurt, hvis de hurtigste er sorteret fra.

Rafal Majka viste på 3. etape, at han er en af feltets bedste klatrere. Han skal med stor sandsynlighed arbejde for Sagan, men falder verdensmesteren fra, får han sin chance. Han vil have taktisk fordel af at kunne sidde på hjul, og det vil åbne døren for et sent angreb. Samtidig er han faktisk ikke langsom i en spurt som denne.

Det er heller ikke Wout Poels , men hollænderen er tydeligvis ikke i topform. Alligevel vil vi ikke afskrive ham, hvis en gruppe klatrere skal spurte. Han har før vist god spurtstyrke, og man må formode, at hans form kun bliver bedre og bedre, da han stort set ikke har kørt løb i år.

Kandidater til at lave en ”De Clercq” er Bart De Clercq selv, Vincenzo Nibali, Domenic Pozzovivo, Samm Oomen, Nelson Oliveira, Jack Haig, Valerio Conti og Ilnur Zakarin. Enrico Battaglin, Jose Joaquin Rojas og Peter Vakoc vil være farlige i en spurt, men det er usandsynligt, at de vil være med de bedste over sidste stigning.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Bob Jungels

Outsidere: Tom-Jelte Slagter, Rui Costa, Dylan Teuns, Nathan Haas, Wilco Kelderman

Jokers: Luis Leon Sanchez, Giovanni Visconti, Odd Christian Eiking, Gorka Izagirre, Rafal Majka, Wout Poels, Jose Joaquin Rojas