Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 6. etape af Tour de Pologne

Optakt: 6. etape af Tour de Pologne

08. august 2019 13:00Foto: A.S.O.

Luka Mezgec fortsatte sit eminente Tour de Pologne ved på suveræn vis at trække sig sejrrigt ud af den stigende spurt på 5. etape og således med nu to store WorldTour-sejre på få dage at tage endnu et skridt mod en mere central rolle på Mitchelton-Scott. Nu stopper festen imidlertid også for Mezgec og de andre sprintere, når det de kommende to dage går løs med de to afgørende dage i de sydpolske bjerge, hvor der lægges ud med en usædvanligt hård udgave af den klassiske Zakopane-etape, der denne gang ser ud til at være løbets klart vanskeligste.

Ruten

Med undtagelse af 2013- og 2014-udgaverne, hvor man besøgte hhv. Italien og Slovakiet, har løbets vigtigste klatreudfordringer i de sidste mange år været henlagt til de to nøgleetaper til Zakopane og Bukowina Tatrzanska. Ligesom i de to foregående udgaver skulle Muren på 4. etape have budt rytterne på en tredje klassementsetape, men igen er det de to klassiske destinationer i landets kuperede sydlige del, der vil afgøre løbet, og i fraværet af en enkeltstart vil de være endnu vigtigere, end de var frem til 2016. Som man også gjorde det i 2018 har man i år igen nytænkt Zakopane-etapen, og i stedet for den velkendte finale skal man for første gang slutte i Koscielisko med en afslutning, der for andet år i træk er helt anderledes og synes vanskeligere end den, vi kender fra tidligere år.

 

Med sine bare 160,0 km er der tale om endnu en kort etape, der fører feltet fra Zakopane til Koscielisko. Mål- og startbyerne er naboer og ligger bare få kilometer fra hinanden, og det meste af etapen består derfor af ture på en stor rundstrækning i bakkerne nord for dem. Allerede starten er benhård, idet man lægger ud med at køre mod vest og nordøst op ad den ikke-kategoriserede Gubalowka, der over 3,3 km stiger med 7,0%. Herefter fører en nedkørsel mod nordøst ned til rundstrækningen, der rammes efter 7,8 km.

 

Herefter gælder det hele fem omgange på den 28,9 km lange runde. Fra start går det mod nordvest først via let faldende terræn og siden via en ikke-kategoriseret stigning, der indledes blødt, men over de sidste 900 m stiger med 8,8%. Derfra falder det let mod øst, sydøst og nordøst, inden man drejer mod syd for at køre op ad kategori 1-stigningen Pitoniowka (2,7 km, 8,9%), hvis data snyder, idet den efter en let kilometer stiger med hhv. 10,6%, 14,0% og 10,0% over de næste tre 500 m-segmenter. På toppen er der bjergpoint alle fem gange, dvs. efter hhv. 27,6 km, 56,5 km, 85,3 km, 114,2 km og til sidst efter 143,1 km, hvorfra der resterer bare 16,9 km. Efter toppen fortsætter det med at stige let over de næste 6,4 km, der fører mod sydvest, og det stiger endda med hele 6,8% over de sidste 2,2 km, der leder frem til etapens højeste punkt, hvor der på de to første omgange er placeret en indlagt spurt efter hhv. 34,0 km og 62,9 km. Derudover er der en indlagt spurt efter 97,7 km på den let faldende indledende del af fjerde omgang. Til slut fører en nedkørsel mod vest ned til rundstrækningens udgangspunkt.

 

Efter de fem omgange drejer man mod sydøst for at køre tilbage mod start- og målområdet. Det sker via kategori 1-stigningen Gubalowka, der bestiges fra den modsatte side i forhold til første gang. Her stiger den med 6,8% over 4,1 km, men da de enkelte kilometer stiger med hhv. 9,9%, 5,3%, 8,2% og 4,3%, er der tale om en ujævn affære. Fra toppen resterer bare 3,5 km, der fører mod sydvest via en ikke specielt teknisk, men heller ikke helt let nedkørsel, der særligt er lidt kringlet mod slutningen, inden man med 900 m igen drejer mod vest for at følge en lige vej ind mod mål. Nedkørslen slutter ca. 500 m stregen, hvorefter de stiger let på den sidste halve kilometer.

 

Etapen byder på i alt 3358 højdemeter.

 

Koscielisko er ikke tidligere blevet anvendt som mål i løbet.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter et par dage med meget ustabilt vejr kan rytterne se frem til en flot afslutning. Det burde regne af i løbet af morgentimerne torsdag, og derefter venter en smuk dag med kun få skyer og en behagelig temperatur på 23 grader. Der vil være en let vind fra vest, hvilket give sidevind på det meste af rundstrækningen. Det gælder særligt på Pitoniowka-stigningen, mens der vil være sidemodvind på det efterfølgende let stigende stykke og modvind på nedkørslen. Til slut får man sidemod- og sidevind på den afsluttende stigning, sidemodvind på nedkørslen og direkte modvind på de sidste 900 m.

 

Analyse af 5. etape

En succesfuld cykelkarriere handler ikke altid bare om gode ben. Det handler også om at være på det rette sted på det rette tidspunkt og gribe de pludselige chancer, der måtte opstå undervejs. Eksempelvis er det vel de færreste, der vil betvivle, at Mikel Landa havde haft et betydeligt smukkere generalieblad, hvis ikke han havde været så pokkers uheldig med nærmest klinisk præcision altid at havne på et grand tour-hold, hvor han enten var næstbedste mand eller låst af et hierarki, som tilsyneladende ikke lod sig ændre.

 

Noget kunne tyde på, at Luka Mezgec lige nu er på det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Allerede i analysen i søndags nævnte jeg, hvordan en ung udgave af sloveneren lignede en sand komet, da han i 2014 vandt ikke færre end fem gange på WorldTouren og blandt andet tog lidt af en skalp, da han sejrede i den afsluttende massespurt i den Giro, der blev vundet af Nairo Quintana. Desværre var hans sidste sejr i Tour of Beijing indtil i søndags også hans seneste på højeste niveau, og i de mellemliggende år har han måttet tage til takke med mere perifere sejre, hovedsageligt på sin slovenske hjemmebane ved enten Tour de Slovenie eller de slovenske mesterskaber.

 

Det åbenlyse fravær af resultater betød også, at både hans gamle hold, der i dag kendes under navnet Sunweb, og han selv hurtigt indså, at han nok aldrig blev den holdbare sprintertype, som de tre sejre i hans suveræne Volta a Catalunya ellers havde antydet. I stedet accepterede han tilbuddet om at komme til sit nuværende Mitchelton-Scott-hold som en vigtig brik i det lead-out-tog, australierne var ved at bygge op om Caleb Ewan, som var udset til at blive en væsentlig lederskikkelse på sit hjemmebanemandskab. Den opgave udførte han i et par år på et højt niveau, men det betød også, at det hørte til sjældenhederne, at han fik personlige chancer uden for hjemlandet. Og når han endelig gjorde, stod det også klart, at hurtigheden altså ikke var, hvad den engang var.

 

Men så indtraf en hel serie af omstændigheder, der betyder, at Mezgec nu pludselig kan befinde sig i en rolle, hvor han i 2020 kan øge sin sejrskonto markant og faktisk indtage en ledende rolle på et af sportens mest succesrige mandskaber. Første trin i raketten var, at Yates-brødrene Adam og Simon samt Esteban Chaves lynhurtigt fik så megen succes, at Mitchelton fik smag for klassementet i grand tours og stille og roligt kørte Ewan så meget ud på et sidespor, at det endte i en yderst bitter skilsmisse mellem de to parter. Det førte allerede sidste efterår, hvor Ewan knap fik lov at køre cykelløb for holdet, til, at Mezgec fik lidt flere muligheder end vanligt, men desværre for ham var Matteo Trentin i mellemtiden kommet til. Derfor endte han i stedet i en rolle som sidste mand for europamesteren, en opgave han udførte til UG, da han blandt andet hjalp sin italienske holdkammerat til sejr i sidste års Tour of Guangxi og til to tidlige triumfer i Ruta del Sol i løbet af årets fabelagtige sæsonstart fra den stadig mere succesrige italiener.

 

Den rolle havde han egentlig også udsigt til at skulle spille næste år - i hvert fald lige indtil Trentin, der ikke selv havde planer om at skifte hold, fik et opkald fra CCC-chef Jim Ochowicz, der er på desperat jagt efter et par stjerner, der med god hjælp fra en masse polske sponsorkroner kan tilføre liv til hans mildt sagt profilfattige orangeklædte hold. Muligheden for at være kaptajn på et hold, der i etapeløb alene jagter etapesejre, var for god til at lade gå fra sig. Og vupti! Med ét befinder Mezgec sig nu som den eneste sprinter på et Mitchelton-hold, hvor han alene var tiltænkt en hjælperrolle.

 

Nu er det ikke altid bare nok at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hvis ikke man lynhurtigt griber mulighederne, kan man hurtigt glide ned i hierarkiet. Derfor er det også så heldigt, at Trentins exit pudsigt nok falder sammen med, at Mezgec tilsyneladende fem år efter den første har fundet sin anden ungdom, og efter dagens dybt imponerende spurtsejr på den hårde bakke i Bielsko-Biala i Tour de Pologne på bare fire dage har spurtet sig til sejr to gange og dermed pludselig genstartet den lavine af WorldTour-triumfer, som ellers var endt så brat i efteråret 2014. Med ét kan Mezgec nu se frem til at få en relativt beskyttet rolle på et Vuelta-mandskab, der i første omgang er bygget op om Esteban Chaves, men hvor usikkerhed om colombianerens niveau efter sin lange sygdomsperiode formentlig vil føre til, at der gives lidt ekstra frihed til andre ryttere. Og her står Mezgec først for som en af dem, der kan udnytte den mulighed.

 

Formen synes i hvert fald at være bedre end nogensinde. Mens Mezgec talrige gange har vist, at han i klassiske massespurter slet ikke er hurtig nok, som vi i år har set det i UAE Tour, Driedaagse De Panne, Tour of Norway og Criterium du Dauphiné, hvor han i til tider endda ret svage sprinterfelter slet ikke har været i nærheden af de bedste. Til gengæld har han igen fået smag på at afslutte efter hårde dage, og nu synes han at være på vej til at finde tilbage til den rolle, der gav ham de tre flotte sejre i Catalonien for nu fem år siden.

 

De første små tegn kom allerede i Tour de Slovenie, hvor han imponerede med sin klatring på en 2. etape, hvor han siden relativt nemt kunne sætte de lette drenge til vægs i spurten, og hvor han på den hårde 5. etape desværre måtte sande, at den endnu hurtigere Giacomo Nizzolo også havde overlevet bakkerne. Det er dog efter sommerpausen, at han for alvor har foldet sig ud og med sin kørsel i Polen vist, at han fortjener en fremtrædende rolle på de hårde sprinteretaper i en Vuelta, hvor et meget stærkt sprinterfelt dog vil gøre det umuligt at vise sig frem på de fladeste etaper.

 

Til gengæld kan han blive livsfarlig, når terrænet er hårdt. Hvor søndagens sejr i den meget specielle og lynhurtige faldende spurt i Katowice alene handlede om timing og snilde, blev der i dag ikke delt gaver ud på den knaldhårde bakke i Bielsko-Biala. Her var det nemlig benene, der talte, som blandt andre Pascal Ackermann og Ben Swift måtte sande, da der blev åbnet op på de seneste meter. Og dem ikke blot havde Mezgec - de var også så gode, at han var helt suveræn, da han krydsede stregen som første mand.

 

Sejren markerer endda lidt et nybrud for Mezgec. Hidtil har hans speciale været at kæmpe sig over hårde stigninger og derefter spurte på flad vej. Det var sådan, han vandt sine første sejre i Catalonien og i de senere år har vundet i Slovenien. Til gengæld har han ikke vist meget i stigende spurter og puncheurfinaler, men noget kunne tyde på, at han måske skal til at rette fokus i den retning også.

 

Hans manglende resultater i den slags afslutninger fik imidlertid mig til at ryste voldsomt på hovedet, da Mitchelton i dag for andet år i træk satte sig frem for at lægge pres på, da feltet efter nogle flade dage endelig ramte den første kategori 1-stigning. I første omgang kunne det ligne et forsøg på at sætte den ret hurtige Nicolas Schultz op til en spurt, men den teori faldt hurtigt til jorden, da australieren sammen med Tsgabu Grmay faktisk var givet opgaven at stå for det hårde føringsarbejde. Dermed stod det klart, at det kun kunne være Mezgec, der havde meldt om gode ben, men det virkede nu en kende optimistiske i lyset af det ret stærke felt af puncheurs og bakkestærke sprintere, det polske løb har samlet.

 

Mitchelton insisterede imidlertid. Efter den hårde forcering på bakken sendte de Grmay i offensiven, så han sammen med Matej Mohoric og Simon Geschke kunne udgøre en stærk trio, som med et forspring på mere end 30 sekunder kortvarigt så ud til at kunne snyde sprinterne. Det tvang Bora og Deceuninck til at føre så knaldhårdt for hhv. Ackermann og Petr Vakoc, at det ret store felt, der i første omgang havde overlevet den lange stigning over de tre omgange på rundstrækningen stille og roligt blev barberet ned til kun godt 70 mand. Og blandt dem sad Mezgec sikkert helt i front på hjul af det Ineos-mandskab, der mod slutningen overtog initiativet i deres forsøg på at sætte formstærke og genfødte Swift op til sejr.

 

Allerede her stod det klart, at Mitcheltons tiltro til Mezgec måske ikke var helt dum. Det hårde tempo på bakken betød nemlig, at det kun var med gode ben, at man kunne sikre sig en plads i forreste del af det langstrakte felt. Og tilsyneladende havde Mezgec igen problemer med at holde fast i Swifts eftertragtede baghjul, selvom blandt andre Ackermann, hvis hold med kun begrænset hjælp fra Deceuninck havde kontrolleret hele etapen i håb om, at tyskeren kunne forvandle sidste års 4. plads til en sejr, slet ikke havde kræfterne til at bringe sig frem i forreste del af feltet.

 

Det havde Mezgec derimod, og selvom et stærkt angreb fra to af løbets favoritter i form af Miguel Angel Lopez og Davide Formolo tvang Ineos til at åbne for gassen med Vasil Kiryienka, Michal Golas, Salvatore Puccio og Owain Doull, inden Tao Geoghegan Hart leverede et fabelagtigt lead-out, som Swift ikke kunne have ønsket sig bedre, havde Mezgec alligevel overskud til at fyre en spurt af, så det sang i hele den sydlige del af Polen. Benene var så gode, at det var ham, der tog initiativ, da Geoghegan Hart endelig begyndte at tabe fart, og selvom både Vakoc og Swift, som sad på hver sin side af ham, begge åbnede stort set samtidig, var de ikke i nærheden af at matche Mezgec.

 

Sejren var så overlegen, at det må give smag på mere. Og måske skyldes hans manglende resultater i denne typer finaler i virkeligheden, at han bare har været på det forkerte hold. Med holdkammerater som Michael Matthews, Simon Gerrans, Michael Albasini, Daryl Impey og Trentin er det i hvert fald ikke mærkeligt, at det har været svært for Mezgec at få lov at køre disse afslutninger, og noget kunne tyde på, at han har et hidtil skjult talent, som hans øvrige karakteristika da også burde antyde, at han har. Faktisk gav han allerede en lille antydning af det, da han tidligere i år blev nr. 5 på Hatta Dam i UAE Tour - et resultat, jeg helt havde glemt i det mylder af resultater, som vælter ind i løbet af en lang cykelsæson - og det er noget, han nu kan få lejlighed til at dyrke i fremtiden, hvor Impey vil være den eneste tilbageværende af de mange superpuncheurs, som Mitchelton-Scott-mandskabet har haft i de seneste år.

 

Det er dog ikke helt sikkert, at Mezgec faktisk var bedste mand i dag. Eduard Prades må i hvert fald ærgre sig gul og grøn over, at han ikke havde fået tilkæmpet sig en bedre position i bunden af bakken. Selvom spanieren måtte zigzagge sig vej gennem det mylder af ryttere, der eksploderede i syre på den hårde polske bakke, kom han mod slutningen blæsende med en fart, som i hvert fald var højere end Mezgecs. Naturligvis havde han modsat sloveneren fordel af ikke at skulle spurte i den direkte modvind, men Prades’ spurt var i hvert fald så imponerende, at udkommet ikke havde været givet, hvis han havde holdt sig til i front.

 

Desværre er det ikke første gang, det sker. Faktisk er det en kedelig tendens, at Prades er så begrænset i positionskampen, at han har et generalieblad, som slet ikke afspejler, hvor god en puncheur han egentlig er. Det er således slet ikke tilfældigt, at han først som 31-årig forud for denne sæson fik chancen på WorldTouren, og at han forud for 2018-sæsonen faktisk så ud til at måtte ende sin karriere, da ingen tilsyneladende viste interesse i hans talent.

 

Heldigvis gav Euskadi-Murias ham en livline, som han til fulde drog fordel af i et jubelår, hvor han tog samlede sejre i Tour of Turkey, der som bekendt er et WorldTour-løb, og Tour of Norway og blev nr. 2 bag Greg Van Avermaet i Tour de Yorkshire. Det var de resultater, der åbnede døren på klem hos Movistar, men desværre har han i år slet ikke været på samme niveau. Nok lagde han stærkt fra land ved at spurte sig til en etapesejr i Provence i februar, og nok endte han som samlet vinder i Aragonien, men trods relativt meget spillerum på det ellers stjernebesatte hold, har Prades slet ikke været på samme niveau som i 2018. Nu kan man håbe, at dagens resultat er udtryk for, at han har genfundet sit tårnhøje niveau fra sidste år - og hvis Movistar så også kan lære ham at positionere sig, kan også han ende med at befinde sig på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, nu hvor Movistar stille og roligt er ved at blive lænset for profiler.

 

I det hele taget var det genfødslernes onsdag. Nok kunne Swift ikke omsætte Ineos’ flotte forarbejde til sejr, men med en 3. plads fik briten igen sat en fed streg under, at det var en god ide for ham at komme hjem til Storbritannien. Efter to år på et UAE-hold, der bragte ham så langt ud mod en deroute, at han lignede en mand på vej mod et karrierestop, har han siden et Tour de Suisse, hvor han igen klatrede, som da han blev nr. 2 på Alpe d’Huez for et par år siden, igen været den fantastiske rytter, han engang var. Siden blev han på suveræn vis britisk mester, og i dag spurtede han sig så til en 3. plads på WorldTour-niveau. Og med tanke på, at han ligesom Mezgec hidtil har specialiseret sig i flade spurter efter hårde dage, er det faktisk ikke noget ringe udkomme af dagens strabadser.

 

Det er 4. pladsen til Vakoc bestemt heller ikke. Allerede da Deceuninck mod slutningen satte Pieter Serry og siden Remi Cavagna frem for at føre, kunne man ikke undgå at blive helt varm om hjertet. På en etape, der utvivlsomt ville være for hård for Fabio Jakobsen, kunne det nemlig kun betyde, at Vakoc endelig var klar til igen at blande sig i front, efter at et grimt styrt i Sydafrika i begyndelsen af 2018 havde bragt hans karriere alvorligt i fare. Faktisk tog det ham et helt år at vende tilbage til konkurrence, og i dag var han så endelig klar til også at køre for et personligt resultat, endda på WorldTouren. Længe så det ud til, at han aldrig ville blive sig selv igen, men efter i dag kan man have et berettiget håb om, at vi igen får at se, hvorfor han for et par år siden med sin sejr i Brabantse Pijl etablerede sig som et af de mest brandvarme talenter.

 

Etapen bød også på flere vindere. Eksempelvis var det godt at se det stagnerede talent Chris Hamilton, som ellers ikke er specielt eksplosiv, med en 9. plads vise, at den flotte kørsel i Australien i foråret måske er en indikation på, at han endelig er klar til at vise sig på højeste niveau. Og endnu mere opløftende var det at se Marc Sarreau som den eneste relativt klassiske sprinter klemme sig ind i top 10. Nok har vi i de franske løb set, at han har opnået en helt ny robusthed, men der er stadig langt til derfra at vise det på en WorldTour-etape, hvor alle de på papiret mere holdbare folk som Ackermann og Clement Venturini kom til kort. Det har taget lidt tid at overføre resultaterne fra mindre franske begivenheder til den store scene, men nu synes Sarreau langsomt at være der.

 

Til gengæld måtte Ackermann sande, at han ikke har samme ben som sidste år. Dengang blev det til en 4. plads i en umiddelbart endnu hårdere kørt finale, men denne gang manglede han overskuddet til blot at holde sig fremme, da Ineos åbnede for gassen. En 20. plads og et trøjeforsvar er bestemt ikke ringe for en stor fyr som Ackermann, men noget kunne tyde på, at han enten ikke helt har samme klatrestyrke eller samme form, som han havde sidste år.

 

I det hele taget er det sjovt at sammenligne resultatet med det fra 2018, hvor suveræne Michal Kwiatkowski knuste rivalerne. Dengang blev Enrico Battaglin og Enrico Gasparotto hhv. nr. 3 og 5 i præcis samme finale, mens de i dag blot blev nr. 7 og 11. For 12 måneder siden kørte de imidlertid også for hhv. Jumbo og Bahrain-Merida, mens de nu kører for hhv. Katusha og Dimension Data - WorldTourens to suverænt mindst succesrige mandskaber. Måske er det et glimrende udtryk for, hvorfor det tilsyneladende bare ikke er en god ide at skifte til de to hold, som af uransagelige årsager slet ikke er i stand til at få deres talent til at blomstre.

 

Har de gode ben, kan det ikke udelukkes, at Prades og Swift kan køre klassement i dette løb, men modsat sidste år var der ingen af favoritterne til den samlede sejr, som fik del i bonussekunderne. De lettere folk kom alle til kort, og det var også forventeligt på en dag, hvor modvinden ville favorisere de lettere folk. Alligevel kunne man aflæse enkelte tegn, som måske kan give en indikation af, hvem der vil gøre det godt, når de afgørende etaper afvikles de kommende to dage.

 

Mest positivt ser det ud for Pierre Latour. Sidste års vinder af Tourens hvide trøje har ellers haft et rædselsfuldt år, der er blevet lagt i ruiner af et styrt i Mellemøsten i februar, og som betød, at han var i så ringe form i juni, at Ag2r i sidste øjeblik tog ham af Tour-holdet. I dag endte han som nr. 5 i en afslutning, der bestemt ikke lå specielt godt til ham, ligesom han undervejs samlede et bonussekund op. Noget kunne tyde på, at franskmanden nærmer sig den guldform, han havde i juni og begyndelsen af Touren sidste år, og at han bliver værd at holde øje med i Vueltaen, hvor han endda vil have en friskhed, de færreste kan bryste sig af.

 

På samme måde fik Rafal Majka med en 6. plads i en finale, der bestemt ikke var hans, vist, at han er helt klar til at vinde på hjemmebanen. Det samme er hans medkaptajn Formolo, der ikke alene kørte med Lopez, men også havde overskud til alligevel at blive nr. 15. Hamilton ser skarp ud, og også Ion Izagirre holdt sig fint til i rollen som medkaptajn sammen med Lopez, som med sit angreb også fik sendt et fint signal. Spændende bliver det ligeledes at følge det unge Jumbo-mandskab, der havde Jonas Vingegaard, Neilson Powless og Antwan Tolhoek helt i front i en finale, der ellers ikke lå til deres højreben. Og så ser stabile Domenico Pozzovivo som altid ud til at være, hvor han skal, ligesom Geoghegan Hart leverede et lead-out, der kun kan skyldes glimrende form

 

Værre ser det ud for andre. Værst er det vel for Diego Ulissi, der burde have kørt med om sejren i denne afslutning, men som blot blev nr. 12 efter nærmest at have stået stille i spurten. Unge Sergio Higuita fik heller ikke vist meget af den hurtighed, vi så i Californien, ligesom Bob Jungels og James Knox trods en god position ved begyndelsen af bakken endte påfaldende langt tilbage. Det samme gjorde ellers hurtige og eksplosive Carlos Betancur. Og helt galt gik det for Amaro Antunes, der er gået helt i stå efter skiftet til CCC, Ben O’Connor, der atter tabte tid og er en skygge af det talent, der imponerede i Giroen sidste år, samt Simon Spilak, der fortsat må undre sig over, hvor de gamle superben fra storhedstiden er blevet af.

 

Alt sammen er det imidlertid blot små tegn. Neutraliseringen af gårsdagens etape betyder, at vi fortsat er på relativt bar bund i forhold til at vurdere styrkeforholdet mellem favoritterne, og man skal passe på med at overfortolke en stigende spurt som denne. De første virkelige svar får vi først i morgen, når det gælder den første af de to afgørende etaper. Til gengæld bliver der heller ikke mange chancer for at føle hinanden an, for uden 4. etape og med en usædvanligt let udgave af den afsluttende etape kan det meget vel vise sig, at det er torsdagens etape, der vil bestemme vinderen af årets udgave af Tour de Pologne.

 

Hvem det bliver er stadig helt åbent, men Mezgec bliver det ikke. Heldigvis er cykelsporten så herligt skruet sammen, at der ikke kun er én vinder. Og når regnebrættet fredag skal gøres op, vil det i hvert fald stå klart, at sloveneren er en af løbets store sejrherrer. Trentins exit er tilsyneladende en appelsin, der er faldet ned i han turban, og med de resultater, han er begyndt at levere, ser det pludselig ud til, at manden, der bare skulle være Ewans lead-out man pludselig står til en nøglerolle på et af sportens bedste mandskaber. Og måske vil det allerede komme til udtryk, når der om et par uger åbnes op for tre ugers spansk cykelfest.

 

Favoritterne

Der er gået fem dage siden starten, men selvom dagens etape var betydeligt hårdere end de tre første, har vi indtil videre blot oplevet lutter spurtafgørelsen. Som sagt betyder neutraliseringen af 4. etape, at det billede, vi nu skulle have haft af hierarkiet, slet ikke har etableret sig, og det betyder, at alle, også rytterne selv, er helt i tvivl om, hvor de står. For næsten alle gælder det, at løbet er det første efter en længere pause, og selvom i hvert fald dagens etape nok har givet en lille fornemmelse af, hvordan formen er, kommer de første svar først for alvor i morgen, når der endelig skal køres ”rigtigt” cykelløb på lidt sværere stigninger.

 

Usikkerheden betyder imidlertid også, at 6. etape er et af de WorldTour-løb, der vil være allersværest at spå om. Dels er der den enorme uklarhed om de enkelte rytteres formniveau på et tidspunkt, hvor de fleste kommer fra diverse træningslejre. Dels er det polske terræn svært forudsigeligt, fordi stigningerne ikke er de sværeste, og hvor vanskeligheden derfor i høj grad bestemmes af, hvordan der bliver kørt. Dels har vi set, at de polske finaler ikke nødvendigvis vindes af bedste mand, men at held og timing også ofte spiller en rolle i en decimeret gruppe af favoritter, der kan være meget svære at kontrollere - bare spørg Bart De Clercq, Simon Yates og Georg Preidler, der alle har udnyttet lidt stilstand til at vinde etaper ved at snige sig væk. Og endelig er finalen på 6. etape helt ny, hvilket gør det endnu sværere at spå om, hvordan den skal gribes an.

 

Det forhold, at alle er i tvivl om eget niveau, vil også have en afgørende indflydelse på taktikken. Det er langt fra givet, hvem de skal tage initiativ til at gøre løbet hårdt, hvilket som sagt er en forudsætning, hvis der skal skabes udskilning på disse relativt moderate bakker. Det kan føre til en lidt for afventende kørsel, der kan bringe også lidt tungere folk i spil. På den anden side er der overhovedet ikke plads til at vente. Muren på 4. etape gik fløjten, og 7. etape er i år gjort så let, at man kan tvivle på, om ikke det bare vil ende med, at en relativt stor gruppe skal slås om det på den ret lette målbakke. Med andre ord kan det meget vel være for sent for de klatrestærke folk at vinde, hvis ikke de drager fuldt udbytte af den ”nye” Zakopane-etape, der i år ubetinget må være den hårdeste.

 

Vi ved fra tidligere, at etaperne i de sydpolske bakker altid køres meget aggressivt. Ofte angribes der i ét væk i den første fase, og det vil helt sikkert også ske i år, hvor starten igen er ret vanskelig. Meget ofte fører det til dannelsen af et stort og ganske stærkt udbrud, og et sådant kan man ikke tillade sig at give megen snor i dette svært kontrollerbare terræn.

 

Det vil næppe heller ske i år. Hidtil har løbet været meget passivt, og der er lagt op til, at et hav af hold skal i offensiven nu, hvor terrænet endelig indbyder til det. Gruppen bør derfor blive stærk, og det vil formentlig tvinge Bora til at styre løbet stramt. Det handler naturligvis ikke så meget om Pascal Ackermanns førertrøje, der forsvinder uanset hvad, men derimod om, at Bora har to af løbets største favoritter i form af Rafal Majka og Davide Formolo, der begge har brug for et hårdt løb. Og heldigvis har tyskerne en ret stærk trup, der nok burde kunne kontrollere i hvert fald store dele af etapen og også lægge et vist pres.

 

Trods udbruddets forventede styrke får de ikke mange chancer. Klassementet er stadig meget tæt, og derfor vil en frontgruppe næsten altid være en trussel mod dem, der har planer om at vinde samlet. Bonussekunder for en etapesejr betyder også altid enormt meget i dette altid meget tætte løb, og derfor har alle med drømme om samlet sejr en interesse i, at det skabes samling. Der vil således altid være hold, der er klar til at give Bora en hånd med.

 

Der er imidlertid også interesser. Udbruddet skal ikke bare hentes, det skal for manges vedkommende også være hårdt. Bora er et af de hold, der må have en interesse i et hårdt løb, men der er bestemt også andre, der bør lægge tryk på. Det gælder først og fremmest for det brølstærke Astana-hold, hvis to kaptajner Miguel Angel Lopez og Ion Izagirre ikke just er skabt til dette terræn og skal have slidt de mere eksplosive og hurtigere folk ned, så de kan gøre en forskel og måske spille på et overtal i finalen. Det gælder for EF med Sergio Higuita, men deres trup er nok ikke stærk nok til at lægge det nødvendige pres. Det gælder for Mitchelton, der må være sprængfyldte med selvtillid, og som skal gøre det knaldhårdt, hvis antieksplosive Mikel Nieve skal have skyggen af chance. Det gælder for Bahrain-Merida, der befinder sig i samme situation, hvis Domenico Pozzovivo skal i spil på denne lidt for nemme rute. Og i princippet kunne det også gælde for Ineos, der med Ben Swifts klassementsambitioner dog nok i første omgang vil vælge en defensiv linje.

 

Uanset hvad skal der nok blive gået til stålet, og vi vil formentlig se et gradvist udskilningsløb, hvor de 3500 højdemeter over bae 160 km nok skal sende folk ud af bagsmækken. Af erfaring ved vi også, at der som regel er folk, der spiller ud tidligt, men favoritterne må formodes at vente til de to stigninger i finalen. Den sidste stigning kommer så tæt på mål, at det er muligt at køre alene hjem herfra, men spørgsmålet er, om den er svær nok. Heldigvis har man forinden den stejle mur på Pitoniowka, hvor man kan skabe en indledende udskilning, og hvor vi utvivlsomt vil se de første favoritangreb fra de folk, der skal have det så hårdt som muligt, herunder særlig Majka og Lopez. Det bliver ikke let for en enlig rytter at køre hjem over 17 km, slet ikke med de ugunstige vindforhold, men umuligt er det ikke, hvis der mangler hjælperyttere til at deltage i en jagt.

 

Mest sandsynligt er det dog, at der vil ske en regruppering efter toppen, og herefter venter et farligt stykke, hvor det i et taktisk spil kan være muligt for en snu rytter at snige sig væk, som Yates gjorde det sidste år. For at gøre det færdigt på den sidste stigning skal man være stærk, men taktik kan meget vel spille en rolle i denne fase. Hvis ikke, vil favoritterne nok skulle afgøre det på den sidste stigning, men her kan man tvivle på, hvor store forskelle, der kan gøres. Da den sidste del af etapen består af relativt enkel nedkørsel, er det meget sandsynligt, at de ryttere, der sammen vil nå toppen, også ender med at skulle spurte om det på de 500 sidste let stigende meter. Det er således det mest sandsynlige scenarium, men til gengæld er det ret åbent, hvor mange der vil overleve stigningerne. Og som sagt kan man heller ikke udelukke, at stærkeste mand kan køre alene hjem, eller at et taktisk spil kan udnyttes til at lancere et smart outsiderangreb.

 

Man skal passe på med at overvurdere betydningen af dagens etape, men den gav alligevel visse ideer om, hvem der er godt kørende. Især var der én rytter, der efterlod et meget overbevisende indtryk. Forud for løbet var vi meget i tvivl om, hvor Pierre Latour stod efter en sæson, hvor han nærmest har ligget i sygesengen gennem det meste af tiden, og hans comeback i juni var så ringe, at han måtte give afkald på en stensikker plads i Touren. Noget tyder imidlertid på, at hans højdetræning i juli har båret frugt. Allerede inden i dag virkede han meget motiveret, og det blev helt tydeligt i dag, hvor han først sikrede sig et bonussekund og siden kørte en meget imponerende spurt. Positionen med 500 m igen var ingenlunde imponerende, men mod slutningen bragede han forbi en hel stribe langt hurtigere ryttere og endte som nr. 5. I dagens finale sker det kun, hvis man har gode ben, og det synes Latour i den grad at have.

 

I forvejen er Latour en af løbets bedste klatrere, ikke mindst i terræn som dette, og har han samme form, som da han sidste år blev nr. 2 på Mur-de-Bretagne i Touren, er det svært at se, hvem der skal sætte ham, i hvert fald på den sidste stigning. Muren kan være lige stejl nok, men her vil han have tid til at komme tilbage. Først og fremmest er Latour dog lynhurtig, som han viste i dag, men som han også viste i Catalonien sidste år, hvor han på sidste etape sikrede sig den samlede 3. plads ved at overspurte folk som Jarlinson Pantano, Jay McCarthy, Matej Mohoric og Alejandor Valverde. Det siger lidt om, at Latours spurtevner er stærkt undervurderede, og der synes ikke at være den klatrer, han ikke kan slå på stregen. Kombinerer man det med hans gode klatreevner, vil vi pege på en forhåbentlig nu formstærk Latour som vores favorit.

 

Den anden rytter, der efterlod et positivt indtryk, var naturligvis Rafal Majka. Nok er Majka ikke langsom, men det siger alligevel en del, at den lille polak kan ende som nr. 6 på en etape som denne. I forvejen har han i 2019 været bedre end i mange år, og hans motivation er af gode grund særligt stor til dette løb. I år så vi også i Tour of the Alps, at han var stærkeste mand i sin forberedelse til Giroen, og noget kunne tyde på, at det samme er tilfældet i forberedelsesløbet til Vueltaen. Desværre var ruten i Alperne ikke hård nok til, at han kunne vinde tilbage i april, og man kan desværre frygte, at det mønster gentager sig på den polske hjemmebane. Heldigvis viste han igen i dag, at han altså ikke er helt langsom i en spurt, som han også gjorde, da han vandt løbet for fem år siden. Og skal man pege på én rytter, der kan køre alene hjem, ligner Majka det mest oplagte bud.

 

Forud for løbet pegede vi på Sergio Higuita som vores favorit, men den stjerne dalede en anelse i dag. Nok skal man være varsom med at lægge for meget i dagens resultat, men det er alligevel tankevækkende, at Higuita med 400 m igen sad umiddelbart foran Latour, der endte som nr. 5, mens den lille colombianer gled helt ned som nr. 26. Higuita burde nemlig være en ganske eksplosiv fyr - det viste han os i hvert fald gentagne gange igennem foråret - og noget kunne således tyde på, at han ikke er knivskarp efter pausen. Omvendt var denne finale altså også meget let og ikke umiddelbart Higuitas kop te, og man må formode, at han er mere komfortabel på morgendagens vanskeligere stigninger, ikke mindst den stejle mur. Han viste med den dybt imponerende 3. plads på 5. etape i Californien, at han er lynhurtig på flad vej, og der bør ikke være mange, der kan slå ham, hvis han sidder med de bedste hjem. Derfor er Higuita stadig topkandidat til den samlede sejr, hvortil grundstenen kan lægges ved at vinde denne etape.

 

En anden rytter, der virkede overbevisende i dag, var Davide Formolo. Med relativ stor lethed lukkede han hullet op til Lopez, og alligevel havde han kræfter til at holde sig fremme til en 15. plads i spurten. Det indikerer i hvert fald, at benene er hæderlige, som han også viste med 2. pladsen ved OL-testen i Tokyo. I forvejen har han i år i Catalonien, i Liege og ved de italienske mesterskaber, at han har noget et næsten skræmmende niveau i denne slags terræn, og han ligner derfor et godt bud på en rytter, der kan køre alene hjem, ikke mindst hvis han og Majka kan spille overtalsspillet i finalen. Hans ulempe er til gengæld, at der er stor forskel på hans spurtstyrke på flad og stigende vej, og han vil formentlig få svært ved at vinde en spurt, hvis der er alt for mange hurtige folk med til stregen.

 

Den slags udfordringer har Tao Geoghegan Hart ikke. Briten skulle slet ikke have kørt dette løb, men noget tyder på, at han har passet sin træning frem mod Vueltaen alligevel. I hvert fald var der bund i det fremragende lead-out, han leverede for Swift, og det lover godt for en etape, der burde passe ham. Geoghegan Hart har gjort enorme fremskridt i det seneste års tid, og har han Tour of the Alps-formen, bliver han svær at sætte af på disse bakker. Samtidig har han gentagne gange, ikke mindst i Tour of the Alps, vist, at han er ganske hurtig, og der er ikke mange klatrere, han ikke vil kunne sætte til vægs, hvis det skal afgøres i en spurt efter den sidste stignig.

 

Dagens vel nok største skuffelse var Diego Ulissi. Selv melder han om gode ben, men det kan ikke rigtigt retfærdiggøres, at normalt lynhurtige Ulissi så klart overspurtes af folk som Latour og Majka. I forvejen ved vi desværre af erfaring, at Ulissi har det med at skuffe i WorldTour-løb, og der er da også en grund til, at han aldrig har vundet dette løb, selvom det burde passe ham helt perfekt. Formen i Tokyo i juli så ellers lovende ud, men man skal også passe på med at lægge for meget i et løb, hvor han og Formolo burde være i en klasse for sig. Afslutningen her passer til gengæld Ulissi næsten perfekt, for blandt favoritterne er han måske den allerhurtigste. Heldigvis er den sidste stigning også så let, at Ulissi ikke behøver at være knivskarp for at klare den, og kommer han først med til toppen, skal de andre stå tidligt op for at slå ham.

 

Det var forfriskende at se Miguel Angel Lopez i angreb i dag. Colombianeren fik i hvert fald vist, at han er kommet til Polen for andte og mere end at træne frem mod Vueltaen, og dermed kan vi næsten være sikre på, at Astana kommer til at gå til stålet torsdag. Spørgsmålet er bare, om ruten er hård nok til, at den lille colombianer kan komme væk, ikke mindst når Majka virker så overbevisende, som han gør. Nok viste Lopez i Colombia 2.1, at han godt kan spurte på flad vej, men det er alligevel svært at se ham rent faktisk sejre, hvis han har mange følgesvende med hjem. Udelukkes kan det ikke, men sejrschancerne er nok kun reelle, hvis han kommer alene hjem. Den slags soloridt er Lopez naturligvis i stand til, men da han som regel skal bruge lidt tid på at finde benene, er spørgsmålet, om det også gælder allerede nu.

 

Heldigvis kan Astana måske spille på deres overtal. De har nemlig også en stærk kandidat i Ion Izagirre, der modsat Lopez altid er knivskarp lige efter en pause. Den solide basker så da også stærk ud på dagens etape, hvor han trods et ikke specielt overbevisende punch sad fint med i front. Desværre har han ikke sin storebrors hurtighed, og derfor ligger det ikke på den flade for ham at spurte sig til sejr, også selvom han ikke er helt langsom. Til gengæld kan han og Lopez ligesom Majka og Formolo meget vel havne i en situation, hvor de kan spille et taktisk spil, og det kan Izagirre måske profitere af til at snige sig væk og sikre sig en af de mange sejre, som Astana i år synes at opnå, selv når de ikke på papiret har de bedste chancer.

 

Dagens vel nok mest positive overraskelse var Eduard Prades. Det var ikke så uventet, at spanieren var med fremme i en puncheurfinale som denne. Det positive var, at han kørte en spurt, som kun Mezgec kom i nærheden af at matche. Det tyder på, at formen er fremragende, for selvom han er en god puncheur, er det svært at huske en så overbevisende præstation. Med de klatrepræstationer, han har leveret i år, tror vi desværre, at etapen her er for hård, ikke mindst den stejle mur, men i et defensivt løb kan han komme i spil. Formen synes i hvert fald at være der, og i en spurt er det svært at se, hvem der skal slå ham.

 

Det skulle naturligvis lige være Ben Swift. Allerede inden løbet nævnte vi briten som en outsider, hvis løbet blev knap så selektivt, og den tese er bestemt kun blevet bestyrket de seneste dage. Ikke blot har Swift aktivt jagtet bonussekunder, han har også meldt ud, at klassementet er et mål. Man skal ikke glemme, at Swift for to år siden blev nr. 2 på Alpe d’Huez i Dauphiné, og at han i årets Tour de Suisse førte an i bjergene, når der var færre end 20 mand i feltet. Det siger alt om, hvor god en klatrer briten faktisk er. Desværre er han også en ret stor fyr, og han mangler formentlig en del, når de lette folk åbner for gassen på de stejle stigninger, ikke mindst den sidste mur. Heldigvis kan det hele også let blive taktisk, og det kan give ham mulighed for at komme tilbage. Sidder han først med over toppen af den ikke alt for svære sidste stigning, bør han i hvert fald næsten med sikkerhed vinde en flad spurt som denne.

 

En anden rytter, vi pegede på inden løbet, var Chris Hamilton, og han bekræftede i dag, at det var med god grund. Nogen sprinter er han bestemt ikke, og derfor var det højst overraskende at se ham i top 10. I forvejen viste han i Tour Down Under i år, at en formstærk Hamilton kan være knivskarp i dette terræn, da han kun manglede det allersidste i at gå med Woods, Porte, Bennett og Poels, da kvartetten kørte væk på 4. etape. Noget kunne tyde på, at han har de samme ben nu, og med den spurtstyrke, han viste i dag, skal han nu tages seriøst som kandidat til sejren.

 

En af dagens skuffelser var naturligvis Carlos Betancur. Colombianeren burde ikke ende uden for top 30 i en finale som denne. Omvendt var Movistars plan A helt sikkert også Prades, og det kan være udtryk for en anden prioritering, at humlebien ikke var med længere fremme. I Tour de Romandie og Suisse klatrede han i hvert fald bedre end meget længe, og selvom formen ikke var helt skarp i Østrig, var den heller ikke så ringe, som man ofte ser det efter en pause. Vueltaen starter om to uger, og her skulle Betancur gerne være på toppen. Sådan så det nu ikke ud i dag, men har han sine gode ben, burde dette terræn passe ham, og han har spurtstyrken til at gøre det færdigt på stregen.

 

Det har Domenico Pozzovivo ikke. Den lille italiener så stærk ud i dag, og det synes da også næsten at være stensikkert, at han vil være med helt i front. Til gengæld er det også meget svært at se ”sneglen” Pozzovivo vinde en etape som denne, hvor stigningerne er for lette til, at han kan køre væk, og hvor han under ingen omstændigheder spurter fra nogen som helst. Skal Pozzovivo vinde, skal han udnytte et taktisk spil til at køre væk, og det bliver ikke let. Omvendt har han én gang vundet en etape i Catalonien på den facon, og der vil være sket mærkeligere ting, end at det skulle gentage sig.

 

Lidt af det samme kan siges om Antwan Tolhoek. Forud for løbet var vi ikke helt overbeviste om formen hos den mildt sagt ikke specielt stabile hollænder, men i dag så han glimrende ud. Hans punch også på stejle stigninger er godt, og han viste os sidste år, at hans potentiale er stort. Har han efter et svært år genfundet de ben, bør han være med fremme på en etape som denne. Problemet er, at han ligesom Pozzovivo formentlig skal alene hjem for at vinde.

 

Endelig vil vi pege på Bob Jungels og James Knox. Begge så mildt sagt skidt kørende ud i dag, hvor de gled påfaldende langt tilbage fra ellers gode positioner, og det burde ellers være en finale, der havde passet dem glimrende. Alligevel skal man ikke afvise de to holdkammerater, for etapen er ikke sværere, end at de alligevel kan komme i spil, ikke mindst i et defensivt løb. Særligt Jungels skal man altid holde øje med, for han har før vist, at han er modbydeligt svær at hente, hvis han udnytter lidt stilstand til at køre væk. Og så skal man ikke glemme, at de begge har en hæderlig afslutning.

 

Blandt de øvrige hurtige folk forventer vi, at etapen er for hård for Petr Vakoc, Enrico Gasparotto, Enrico Battaglin og Matej Mohoric, hvoraf ingen har klatret godt i år, heller ikke selvom Mohoric i dette løb har virket bedre og mere aktiv end længe. Jonas Vingegaard og Neilson Powless gjorde det flot i dag, men det er svært at se dem vinde etapen. Det samme gælder for Mikel Nieve, der slet ikke er skabt til dette terræn, og Pavel Sivakov, der i forvejen ikke er den allerhurtigste, så ikke overbevisende ud i dag. Det gjorde ellers hurtige Gianluca Brambilla og Carl Fredrik Hagen bestemt heller ikke, og en ellers velkørende Nicolas Edet, der ellers ikke er helt langsom, får nok også svært ved at krydse stregen først.

 

Feltet.dks vinderbud: Pierre Latour

Øvrige vinderkandidater: Rafal Majka, Sergio Higuita

Outsidere: Davide Formolo, Tao Geoghegan Hart, Diego Ulissi Miguel Angel Lopez, Ion Izagirre

Jokers: Eduard Prades, Ben Swift, Chris Hamilton, Carlos Betancur, Domenico Pozzovivo, Antwan Tolhoek, Bob Jungels, James Knox

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Pologne
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Race Torquay(1.1) 30/01

Trofeo Felanitx, Ses Sali...(1.1) 30/01

Trofeo Andratx Lloseta(1.1) 31/01

Cadel Evans Great Ocean R...(1.WWT) 01/02

Trofeo Serra de Tramuntana(1.1) 01/02

Cadel Evans Great Ocean R...(1.UWT) 02/02

Grand Prix Cycliste la Ma...(1.1) 02/02

Trofeo Palma(1.1) 02/02

Tour of Saudi Arabia(2.1) 04/02-08/02

Etoile de Bessèges(2.1) 05/02-09/02

Herald Sun Tour(2.1) 05/02-09/02

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger