Optakt: 6. etape af Tour of Britain

SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Årets Tour of Britain er en fortung udgav, hvor den første halvdel er betydeligt vanskeligere end den anden, men blandt de sidste fire etaper er der særligt én, der har potentiale til at skabe ravage. Den kommer på løbets sjette dag, når rytterne skal køre til Newcastle-forstaden Gateshead ad en rute, der både byder på svære stigninger midtvejs, en hård bakke i finalen og et let stigende opløb - alt sammen ingredienser, der burde blive grebet af hold, som leder efter muligheder for at skabe ændringer i klassementet.

Med en distance på 198,0 km er der tale om endnu en ganske lang etape, der fører feltet fra Carlisle til Gateshead, der er en forstad til Newcastle i den nordlige del af England. Startbyen ligger i det nordengelske fladland, og derfor stiger det kun ganske let, når man lægger ud med at sno sig mod syd frem til byen Motherby, hvor dagens første spurt kommer efter 34,0 km. Det fortsætter med at stige, indtil man drejer mod nordøst for via en nedkørsel at køre tilbage til fladlandet. Nu går det fladt mod nordøst forbi dagens anden spurt, der kommer efter 63,4 km, op over en lille bakke og dernæst fladt frem til udkanten af bjergområdet, der er kendt som North Pennines.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Her tager etapen for alvor fat, når man fortsætter mod nordøst op ad kategori 1-stigningen Hartside (7,3 km, 5,2%), der er en lang og helt jævn stigning med top efter 86,3 km. En let nedkørsel leder videre mod nordøst, inden man kører mod sydøst via et let stigende stykke og op over kategori 1-stigningen Killhope Cross (2,1 km, 8,8%), har en brutal afslutning med 1100 m med 10-12%. Toppen rundes efter 105,6 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod nordøst, indtil man drejer mod nord for at passere kategori 1-stigningen Burtree Fell (2,8 km, 5,9%), der er en relativt jævn stigning med top efter 115,0 km.

Herfra resterer stadig 83,0 km, som indledes meget lettere. Det går nemlig ad et langt let faldende stykke mod nord, inden man drejer mod øst for at køre op ad en lille bakke og endnu et faldende stykke ned til byen Hexham, der nås efter 154,3 km. Byen ligger ved indgangen til North Pennines, og det betyder, at det er fladt med kun en lille bakke, når man fortsætter mod øst frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 164,7 km. Kort efter drejer man mod syd for at køre op ad en lang, jævn bakke, inden man drejer mod øst for at sno sig via en nedkørsel og fladt terræn gennem terrænet syd for Newcastle.

Nu indledes finalen, når man drejer mod sydøst for at passere en ikke-kategoriseret stigning (2,8 km, 6,2%), der har top 11,5 km fra mål. På toppen er der et plateau med en lille bakke, inden det går mod øst via en nedkørsel ned til udkanten af Newcastle og forstaden Gateshead. Nedkørslen ender med 4 km igen, hvorefter der venter 1500 flade meter, inden de sidste 2,5 km er let stigende med 1,5-2% i snit. Finalen er ikke alt for teknisk, da der efter et sving i en rundkørsel med 3,6 km igen skal drejes til venstre med 1200 m stregen, hvorefter der blot er en rundkørsel med 600 m tilbage.

Etapen byder på i alt 2700 højdemeter.

Gateshead har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb og begge gange i dette løb. Senest var det i 2009, hvor Kai Reus snød feltet ved at sejre med 9 sekunder ned til Alexander Kristoff, der slog Edvald Boasson Hagen i feltets spurt. Også i 2008 var løbet forbi, og her vandt Alessandro Petacchi en massespurt foran Robert Hayles og Boasson Hagen.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

I dag mødte rytterne endelig den britiske regn, og det kan de meget vel gøre i morgen, hvor der igen venter byger - dog ikke med samme hyppighed og intensitet som i dag. Det skyldes, at sommervarmen er blevet fortrængt af køligere luft, og på en generelt skyet dag vil temperaturen ”kun” nå 22 grader. Bygerisikoen vil fra start være 50% og vokse til omkring 85% midt på eftermiddagen og ved slutningen af etapen. Heller ikke i morgen vil det være spor blæsende med bare en svag til let (6-12 km/t) vind fra vest. Det giver indledende sidevind, indtil man kort efter første spurt får sidemed- og medvind. Efter den sidste stigning vil der være et kort sidevindsstykke, inden man får medvind resten af vejen ind mod Gateshead. Det varer ved, indtil man får sidemodvind på de sidste 1,2 km.

Favoritterne

Man skal være en grim konspirationsteoretiker for at beskylde det for at være en stort anlagt plan, men det viste sig at være lidt af en genistreg af Ineos, at Owain Doull skred ud i dagens sidste sving. Med det fik Ethan Hayter nemlig 10 bonussekunder, han næppe havde udsigt til, og med ét er et løb, der lignede en lukket sag, pludselig blevet mere åben igen. Hayter går nemlig nu ind til de sidste tre dage med et forspring på 8 sekunder, og det er sekunder, Van Aert skal forsøge at finde.

Det har han også gode chancer for. Med sin hurtighed burde han kunne klare det alene i kraft af bonus, og som bekendt er den sidste halvdel af løbet betydeligt lettere end den første. Man gør dog klogt i ikke at undervurdere fredagens 6. etape. Nok ligger de værste stigninger langt fra mål, men det er altså nogle efter engelske forhold lange stigninger, der venter, etapen har næsten 3000 højdemeter, og der venter en finalestigning, der er så svær, at den bestemt ikke kan negligeres.

Det er klart, at Ineos nu drømmer om, at udbrud holder hjem de sidste tre dage. Lykkes det, står de stærkt, for så skal Van Aert køre væk fra Hayter for at vinde løbet. Det er ikke umuligt, at det kan ske fredag, men uden bonussekunder er Hayter allerede kommet et langt stykke.

Omvendt er det klart, at Jumbo skal gøre alt for at skabe samling. Problemet er bare, at de mistede Tony Martin i dag, og dermed er de nede på bare fire mand. Tre mand kan være for lidt til at skabe samling, hvis ikke de får allierede.

Jeg tror dog, at der er en god chance for hjælp. Dette er reelt sidste chance for Deceuninck og Israel SUN til at vinde løbet - og for Julian Alaphilippe til at tage en sidste sejr i regnbuetrøjen - og dermed har de ikke rigtigt det store at miste ved at åbne løbet. Det er alligevel en finale, der er for svær for Mark Cavendish og André Greipel, og derfor har de al mulig interesse i at gøre løbet hårdt.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Etapen er så svær at kontrollere - den minder jo ikke helt uvæsentligt om Carpenter-etapen - og derfor regner jeg med, at vi endelig får den store kamp om at ramme udbruddet. Det vil formentlig tage noget tid at få en gruppe etableret, og når det er sket, bliver det interessant at se, hvem der vil noget. Ineos vil formentlig lade det sejle så meget, som klassementet tillader, men Jumbo er nødt til at jagte - og de er nødt til at køre med stram elastik, når de kun har tre hjælpere.

Etapen kan gå to veje. Hvis Jumbo ikke får hjælp, er det meget muligt, at et udbrud holder, og før eller siden er det muligt, at de bare kaster håndklædet i ringen og lader Ineos føre feltet hjem. Jeg tror dog mere på, at Deceuninck og Israel SUN tager initiativ og giver en hånd med, og jeg kunne også sagtens se Alpecin med formstærke Kristian Sbaragli hjælpe lidt til. Måske vil Qhubeka også prøve, men Giacomo Nizzolo vil nok alligevel tøve med at satse butikken på, at han kan overleve sidste stigning.

På stigningerne midtvejs tror jeg, at der sker ting og sager. Min erfaring med Tour of Britain er, at holdene sidst i løbet ikke er bange for at åbne løbet fra distancen. Det er de nødt til, fordi terrænet er relativt let, og fordi der er meget lidt at miste på dette tidspunkt i løbet. Det vil derfor undre mig, hvis ikke Deceuninck og Israel SUN lægger et hårdt pres - i sig selv noget, der kan dræbe udbruddet - og jeg udelukker bestemt heller ikke, at vi vil se angreb fra Alaphilippe, Mikkel Honoré, Dan Martin og Michael Woods.

Jeg tror dog ikke, at tidlige offensiver vil lykkes. Ineos er skræmmende stærke i den slags terræn og har i Rohan Dennis en mand, der nærmest kan kontrollere løbet på egen hånd. Jeg vil tro, at løbet kan eksplodere i denne fase, men jeg vil også tro, at Ineos vil kunne skabe så meget samling, at den går lidt i stå med en regruppering efter bakkerne. Herefter kan der blive etableret et nyt udbrud, hvis det første er blevet hentet, men er vi i det scenarium, vil jeg tro, at Deceuninck, Israel SUN og Jumbo vil være i stand til at kontrollere den sidste del af etapen. Det vil dog undre mig, hvis vi har et fuldt felt efter stigningerne. EN dag i medvind med aggressiv kørsel vil formentlig efterlade et reduceret felt frem mod den svære stigning i finalen.

Den skal bestemt ikke undervurderes. Måske er den ikke nogen mur, men 2,8 km med 6,2% kan ikke negligeres. Al logik siger, at Alaphilippe, Honoré, Woods og Martin skal angribe - måske endda Van Aert selv - og jeg regner derfor med en meget selektiv finale.

Der er flere mulige udfald. Stigningen kan godt være svær nok til, at de sætter Hayter af - faktisk vil jeg anse det som ganske sandsynligt - og kan de efterfølgende samarbejdet, kan vi få et herligt forfølgelsesløb. Det er også muligt, at Hayter hænger på, men at det herefter på den sidste del efter toppen ender i en angrebsfest. Her vil meget afhænge af, hvor megen støtte Hayter har, specielt fra Carlos Rodriguez og Rohan Dennis. Paradoksalt nok kan det i den situation være en fordel for briterne at lade et par ufarlige mand køre hjem og derved stjæle bonussekunder fra Van Aert, der dog burde have hjælp fra George Bennett.

Det giver en ret åben finale. De bedste kan køre væk fra Hayter og Ineos på stigningen og herefter afgøre det i en spurt eller i en finale, hvor Van Aert vil blive angrebet. Vi kan få en større gruppe, der skal spurte, men hvorfra det også vil kunne betale sig for Ineos at lade et par mand køre væk. Med andre ord er det en afslutning, hvor mange kan vinde, hvis blot de kan overleve stigningen med de bedste.

Faktisk hælder jeg til, at Hayter kan få problemer. Vi har set hans klare begrænsninger på stigninger i Algarve, Norge og her, og senest var han ude af stand til at køre med Alaphilippe i Bretagne. Stigningen er ikke alt for stejl, men efter en lang og hård dag med 2700 højdemeter og medvind burde den kunne gøre forskelle. Om Ineos kan komme tilbage, vil afhænge meget af, hvor meget Alaphilippe, Woods og Honoré, der ligner de mest sandsynlige følgesvende, vil samarbejde med Van Aert.

Det er svært ikke at have Wout van Aert som favorit. Uanset om der skal spurtes i en lille eller større gruppe, vil han med den modstand, han kan forvente efter denne stigning, være den klare favorit. En reel trussel vil formentlig kræve, at Giacomo Nizzolo hænger på, og det virker usandsynligt, hvis etapen køres hårdt. Blandt alle andre er det svært at se nogen, der i en lidt blød bakkespurt som denne kommer i nærheden af den Van Aert, vi så på 1. etape, hvor han var ganske suveræn.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Udfordringen for Van Aert bliver at holde det samlet. I en lille gruppe vil han komme under angreb, og i en større gruppe vil Ineos have en interesse i ikke at jagte. Heldigvis for Van Aert tror jeg mest på den lille gruppe, og lige nu virker han så stærk, at han vil kunne kontrollere den. Det virker heller ikke urealistisk, at han i fuld finale vil kunne regne med George Bennett, og dermed tror jeg, at den største trussel er en større gruppe, hvor hans chance for at kontrollere er mindre. Med min tro på en selektiv finale tror jeg på, at Van Aert med mulig hjælp fra Bennett er stærk nok til at sætte en spurt i scene, og derfor er han min favorit.

Som sagt har jeg svært ved at se, hvem der skal slå Van Aert i en spurt, og derfor er mine bedste alternativer ryttere, der kan køre med i finalen og herefter snige sig væk. Her ligner Michael Woods et oplagt valg. Det er en spurt, han kan køre, men ikke vinde, og derfor skal han køre aggressivt. Der er statsgaranti for, at han klarer bakken, og han har den fordel, at han er 48 sekunder efter. Får vi den lille gruppe med de største favoritter, er han manden, Van Aert kan lade køre, og det giver ham den taktiske overhånd, der skal til for at vinde. Da hans chancer for samlet sejr er forsvindende små, kan han tillade sig at fokusere 100% på etapen og køre med den kølighed, der skal bruges, hvis man skal snige sig væk. Derfor er han et godt bud.

Det andet gode kort er Dan Martin. Han var aldrig rigtigt en faktor i går, men det skyldes formentlig, at han ramte stigningen i en dårlig position. I hvert fald endte han relativt tæt på de forreste, selvom han lynhurtigt forsvandt, og der burde derfor være en god chance for, at han sidder med i en lille gruppe på denne lettere stigning. Også han vil kunne deltage i en spurt, men Van Aert vil han ikke kunne slå. Hans chance er også at snige sig væk, men det synes bestemt også muligt. Tidstabet er stort, og han og Woods kan meget vel sidde i overtal til sidst.

Det er heller ikke helt umuligt for Mikkel Honoré. Danskeren klarede muren i går ganske fremragende, og han burde ikke få problemer på de mere moderate procenter i morgen. Det burde føre til, at Deceuninck vil sidde i overtal, og her er det oplagt, at Van Aert skal angribes på skift. Honoré har desværre nok tabt for lidt tid til, at Van Aert vil være vild med at lade ham smutte, men nød kan jo tvinge ham til det. Det er i hvert fald klar, at det er ham, der har største frihed blandt de to fra Deceuninck, og vi så i gå, at han var frisk på at forsøge at udnytte sin status som underdog.

Simon Clarke overraskede mig ganske positivt i går, og det gør mig fortrøstningsfuld i en finale, der vil være mindre selektiv. Også han vil kunne køre en glimrende spurt i denne finale, men det er klart, at heller ikke han kan slå Van Aert. Hans chance er den offensive kørsel, men her vil han også stå stærkt. Han har tabt masser af tid, og han har bunkevis af erfaring samt også spurten til at vinde, hvis han skulle få en følgesvend eller to.

Samme strategi skal Kristian Sbaragli bruge. Vi vidste godt, at han klatrer bedre, end man skulle tro, men det var alligevel imponerende at se ham klare de stejle procenter så flot. Han burde med sin relativt store statur have en god chance for at hænger med i morgen. Som tidligere sprinter vil han også elske denne spurt, men det er klart, at heller ikke han er noget match mod Van Aert. Hans chance er at udnytte sin frihed til at snige sig væk, og her har han som Clarke fordel af, at han kan slå sine følgesvende på stregen.

Erfarne Nicolas Roche viste sjældent livstegn i går, og det indikerer, at vi vil se ham i finalen i morgen. Ireren er slet ikke den rytter, han engang var, men i går viste han, at han er en af de bedre i dette løb. I en taktisk finale vil hans enorme erfaring komme ham til gode, og selvom han ikke er så hurtig, som han engang var, burde han stadig kunne køre en fornuftig spurt.

Det er vanskeligere at se Julian Alaphilippe vinde. Franskmanden bekræftede i går, at han stadig ikke er på sit gamle niveau, og når han ikke kan sætte Van Aert på en mur, er det umuligt på en lettere stigning. Derudover har han det åbenlyse problem, at han ikke er en mand, der har megen frihed, og hans store chance er formentlig at slå Van Aert i en spurt. Det ligner en umulig opgave, men ender de i en lille gruppe til sidst, vil det være belgieren, der skal lukke alle huller. Det kan måske åbne døren for Alaphilippe, der normalt skal bruge en stejlere afslutning, men som trods alt ikke burde være ringe i en stigende finale som denne.

En anden god kandidat kunne være Connor Swift. Han fik sig en gedigen lussing i går, men det var forventeligt på så stejl en stigning. Morgendagens blødere procenter passer ham bedre, og med den form, han viste med 5. pladsen i Bretagne, burde han have en chance for at køre finale, hvis ikke gruppen er alt for lille. I det spil ligner han med sin motor en af de ryttere, der kan snige sig væk og også gøre det færdigt med sin power og ganske hæderlige spurt.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

I går havde jeg regnet med at se Gonzalo Serrano længere fremme. Noget tyder på, at spanieren ikke er helt flyvende, som vi også fornemmede i Bretagne, men ender vi med en lidt større gruppe, vil han være med. Han burde være bedre på lidt mere moderate procenter, og faktisk passer spurten ham så godt, at han meget vel kunne være den største trussel mod Van Aert, som vi så på 1. etape. Heller ikke han vinder dog en spurt mod det belgiske overmenneske, og derfor er hans chance at snige sig væk. Det har han dog gjort før, da han vandt i Andalusien i 2020, og faktisk er sene angreb blevet et varemærke. Han har også spurten til at sætte en følgesvend på plads.

Der er næppe tvivl om, at Xandro Meurisse var skuffet efter gårsdagens etape, men desværre følger nedturen godt op på hans generelle sæson. Helt ringe var han dog ikke, og mon ikke han har en bedre chance for at være med i mere moderat terræn? Han og Sbaragli har gode chancer for at udgøre et overtal til sidst, og Meurisse burde med sin gode spurt også kunne gøre det færdigt, hvis han sniger sig væk med et par mand til sidst.

Også Arkea kan sidde i overtal, hvis de får Maxime Bouet med over. Det burde være muligt, da han i går leverede på et højere niveau, end vi har set de seneste løb, og faktisk slog kaptajn Swift. Han har en stor erfaring i disse finaler, men nogen vinder er han ikke. Man skal dog bestemt ikke afskrive Bouet i en taktisk afslutning. Han kan være del af et overtal, og som vi så senest i Sardinien, er han også ganske hurtig.

Det er heller ikke en ringe finale for James Shaw. Briten har i år klatret på et helt nyt niveau, og at han var lidt for tung til den stejle finale, kunne ikke overraske stort. Han viste senest i Norge, at formen slet ikke er så ringe, og at hans kørsel i Slovenien ikke var noget tilfælde. På denne blødere bakke står han stærkere, og han har før vist - nemlig i 2019 - at han har næse for at snige sig væk, hvorefter hans spurt heller ikke er ringe. Sidst fik han det aldrig gjort færdigt, men med det tårnhøje niveau i år er det ikke umuligt.

Man er vel også nødt til at fremhæve Sergio Martin. Spanieren har før vist talent, men det var alligevel overraskende at se ham sidde med Alaphilippe, Van Aert og Woods så længe i går. Han eksploderede ganske voldsomt til sidst, men med de samme ben i morgen burde han køre finale. Han er ikke skabt til denne finale, hvor han mangler erfaring, men ender det i et meget selektivt løb, kan han i en lille guppe være manden, ingen regner for noget.

Jeg vil også nævne Matteo Jorgenson. Siden årets Paris-Nice har han været helt væk, men nu er der ved at være hul igennem igen. Han gjorde det pænt i Tyskland, og i går kom han fint i mål, selvom han var i et langt soloudbrud inden stigningen. Han har ikke benene til at være med i et hårdt løb, men ender det i en lidt større gruppe, har han vist opportunisme og evne til at angribe, og han har også en spurt, der kan gøre det færdigt mod en mand eller to.

Selvfølgelig skal man også nævne Ethan Hayter, men det er svært at se ham vinde. Han var ikke i nærheden af at matche Van Aert på 1. etape, og da det er helt utænkeligt, at han sætter belgieren, er hans eneste vej til sejr at slå sin værste rival på stregen. Det virker svært, men helt udelukkes kan det vel ikke. Finalen passer Hayter ganske perfekt, og havde det ikke været for Van Aert, havde han været en af de helt tunge favoritter.

Manden, der kan slå Van Aert, må være Giacomo Nizzolo, men det er svært at se ham overleve stigningen. Han imponerede ellers stort på stigningerne i Getxo, men i Danmark og her har han ikke imponeret på bakkerne. Det er dog ikke en stigning, der er helt uden for Nizzolos rækkevidde, hvis den køres knap så aggressivt, og i dag viste han ganske god form, da han både lukkede et hul og næsten slog Hayter i spurten. Den let stigende spurt burde passe ham godt, og han burde have en fair chance for at true Van Aert her. Udfordringen bliver at komme med hele vejen.

I en taktisk finale kunne man pege på alle de ryttere, der har en chance for at overleve til sidst. Det bør også bringe Maximilian Stedman, Joel Nicolau, Gavin Mannion, Alex Peters, Thomas Gloag, der trods angreb imponerede i går, og ikke helt formstærke Ben Tulett i spil, men de er ikke skabt til at køre alene hjem til sejr i en finale som denne. Rohan Dennis, Carlos Rodriguez, George Bennett og måske Pascal Eenkhoorn bør komme langt, men de kan ikke køre deres egen chance. Hurtige folk som Colin Joyce, Davide Ballerini, Rory Townsend og Alexander Richardson må ventes at få det for svært, og de kan heller ikke slå Van Aert på stregen.

Som sagt er en udbrudssejr inden for rækkevidde, men det vil kræve, at det er et udbrud, som Ineos kan lade sejle langt væk, og som Jumbo ikke kan hente. Altså skal rytterne have tabt tid, og derudover skal de klatre godt, da det i denne finale meget vel kan være udbruddets bedste klatrer, der kører alene hjem. Derfor kunne det være nærliggende at pege på Marc Soler, Romain Combaud, Dario Cataldo, Ben Tulett, Mauro Schmid, Oliver Stockwell, Michal Paluta, Sergio Martin, Maximilian Stedman, Colin Joyce, Alex Peters, Joel Nicolau, Matteo Jorgenson og Thomas Gloag samt Yves Lampaert og Davide Ballerini, hvis Deceuninck vælger at satse på en udbrudssejr, som de før har gjort i dette løb.

Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert

Øvrige vinderkandidater: Michael Woods, Dan Martin

Outsidere: Mikkel Honoré, Simon Clarke, Kristian Sbaragli, Nicolas Roche, Julian Alaphilippe

Jokers: Connor Swift, Gonzalo Serrano, Xandro Meurisse, Maxime Bouet, James Shaw, Sergio Martin, Matteo Jorgenson, Ethan Hayter, Giacomo Nizzolo

Kandidater til et udbrud: Ben Tulett, Marc Soler, Alex Peters, Matteo Jorgenson, Sergio Martin, Michal Paluta, Dario Cataldo, Thomas Gloag, Maximilian Stedman, Yves Lampert, Davide Ballerini

SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-