Optakt: 6. etape af Tour of Oman

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

Som de fleste andre nationale rundture er Tour of Oman som regel sluttet med en flad etape til landets hovedstad, og den tradition ændres ikke i 2022. Rundstrækningen på Matrah Corniche i det centrale Muscat er imidlertid ikke så nem, som man ser det i mange andre etapeløb, og da etapen endda indeholder et par stigninger tidligt på ruten, skal sprinterne ofte grave relativt dybt for at være sikre på stadig at være i spil til etapesejren.

I år skal der tilbagelægges beskedne 132,5 km på en etape, der er en næsten tro kopi af den etape, som blev benyttet i alle udgaver siden 2015, og bringer rytterne fra en ny start bed Al Mouj Moscat vest for storbyen til afslutningen på Matrah Corniche i centrum. Fra starten ved kysten kører de mod nordvest op langs vandet, indtil de når byen Al Seeb efter 4,5 km, hvorfra de bevæger sig langs flade veje mod sydvest ind i landet. Her rammer de den store Muscat Express Road, som de følger mod sydøst og nordøst hele vejen ind til hovedstaden. Også den er helt flad.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

I stedet for at køre helt til centrum tager rytterne en lille afstikker ud i det kuperede område i den østlige udkant af byen. Fra nordvest rammer de Al Hamriyah-stigningen (0,8 km, 9,0%), der stiger med 11,2% over de første 500 m og har top efter 80,0 km, inden de følger en lang nedkørsel mod sydøst til Al Jissah, hvor de dyster om point i dagens første indlagte spurt efter 93,5 km. Herefter vender de rundt og bevæger sig tilbage mod byen fra sydøst, mens de undervejs bestiger Al Jissah-stigningen (1,4 km, 9,0%), der slutter med 500 m med 11,4%.

Fra toppen resterer 35,5 km, og der køres nu mod nordvest ned mod kystvejen, som feltet følger hele vejen til Matrah Corniche, hvor de efter 110,0 km krydser målstregen for første gang. Herefter mangler 22,5 km, som består af tre omgange på den lidt over 7,5 km lange rundstrækning. Den følger hovedsageligt kystvejen, men foretager en lille afstikker ind i landet, inden man vender tilbage til havnefronten. Rundstrækningen er næsten helt flad, men har en lille stigning med 3,5 km til mål, som ofte har været benyttet som affyringsrampe for et sent angreb. Man når kystvejen igen lige før 2 km-mærket, og derefter følger man en flad, let snoet og 8 m bred vej hele vejen til mål. Målstregen kommer til syne, når man tager den sidste bløde kurve med 210 m igen. Den sidste spurt kommer efter første omgang med 15,5 km til mål.

Etapen byder på i alt 1094 højdemeter.

Den første udgave sluttede med en enkeltstart, men de næste fire år var det en massespurt, der afsluttede løbet. Mark Cavendish, Marcel Kittel, Nacer Bouhanni og André Greipel tog alle en smuk sejr på Matrah Corniche, men de hurtige folk blev snydt i 2015. Her reagerede sprinterholdene for sent, efter at nogle af de hurtige afsluttere var blevet sat på stigningerne, og det gav Matthias Brändle mulighed for at tage en udbrudssejr efter at have angrebet sine følgesvende på den lille bakke på rundstrækningen. I 2016 havde sprinterne styr på tingene, og Alexander Kristoff spurtede sig til sin anden etapesejr i løbet. Den bedrift gentog han i 2017, hvor han henviste Eduard Grosu og Sacha Modolo til de sekundære podieplaceringer, og i 2018 leverede han et hattrick, da han satte Bryan Coquard og Giacomo Nizzolo til vægs i spurten. Det blev dog ikke til fire i træk for den store nordmand, der i 2019 styrtede undervejs, og i stedet tog Nizzolo sin første sejr for Dimension Data ved at slå landsmændene Sonny Colbrelli og Davide Ballerini samt resten af feltet.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Efter en lidt køligere mandag stiger temperaturen igen til en tirsdag, der vil være helt skyfri og byde på en temperatur i Muscat på 24 grader. Vinden vil være let til jævn (14-16 km/t) og komme fra først nordvest og siden nord. Det giver primært side- og sidemedvind på hele etapens første del, herunder sidemedvind på den første stigning og frem til første spurt. Herefter får man sidemodvind op over den sidste stigning og på stykket ind til rundstrækningen, hvor der først vil være sidevind, så sidemedvind op over bakken og slutteligt sidemodvind, indtil vejen bugter sig ind i første sidemedvind og slutteligt sidevind over de sidste 210 m.

Favoritterne

Det er nye tider for Jan Hirts dieselmotor. Tjekken, der er notorisk kendt som en af feltets langsomste startere - eksempelvis er hans øvrige samlede placeringer i de mellemøstlige løb en 28. plads i Oman og hhv. en 12., 37. og 62. plads i UAE Tour - men i år har hans træningslejr i Colombia i den grad vendt tingene på hovedet. Når Hirt, der er kendt for sin afsky for positionskamp, endda sidder på første vifte i sidevinden, ved man, at han er flyvende, og det satte tjekken en fed streg under ved at knuse af modstand med en sand magtdemonstration på Green Mountain, der temmelig overraskende var nok til at få det enorme forspring, Fausto Masnada havde opbygget, til at forsvinde som dug for solen.

Dermed har Intermarché i deres drømmeagtige sæsonstart nu også kurs mod en meget sjælden samlet sejr i et etapeløb, men inden Hirt kan føje sejren i Oman til den samlede triumf, han tog i Østrig for seks år siden, skal han overleve sidste etape. Den har aldrig tidligere spillet nogen rolle i klassementet, og ser man bort fra Mathias Brändles udbrudssejr for syv år siden er den altid endt i en massespurt.

Den er dog ikke helt så enkelt som de afsluttende storbyetaper, vi har set i de andre mellemøstlige løb i Qatar, Saudi-Arabien og Emiraterne. Turen ud i bakkerne har før gjort det af med sprinterne. Det er ganske, ganske sjældent, at forskellene har holdt hele vejen, men det er alligevel meget almindeligt, at de allertungeste ikke er kommet med hjem. Derudover har sidevinden altid luret som en latent trussel, men det er aldrig rigtigt blevet til noget.

Det er også igen bakkerne og sidevinden, der kan blive trusler igen i år. Sidste etape i et ugelangt etapeløb er altid aggressiv, og jeg regner derfor med en intens start med mange angreb, inden udbruddet bliver etableret. Jeg vil dog forvente, at Quick-Step, UAE og BikeExchange vil styre løbet stramt og sikre, at gruppen bliver håndterbar og ikke får et stort forspring på denne korte etape. Intermarché vil helt sikkert også gøre trøjen ære ved at bidrage til føringsarbejdet.

Først nøgleudfordring er vinden, der skal i spil på stykket frem til første spurt. Som sagt er Hirt kendt for at være dårlig i sidevind, og det vil undre mig meget, hvis ikke Quick-Step forsøger at skabe den splittelse, vi også så i dag - måske med hjælp fra de evigt aktive DSM-drenge. Jeg tror dog ikke, at det bliver til noget - i hvert fald kun kortvarigt. I den første del er der for meget byzone, og derefter bliver der nok for meget medvind, ligesom vinden formentlig også er for svag.

Jeg tror mere, at bakkerne kan blive en udfordring. Det er stensikkert, at det sprinterløse DSM vil forcere hårdt, som de har gjort på snart sagt enhver stigning i dette løb, og stigningerne er så hidsige, at det formentlig også vil betyde, at nogle af sprinterne bliver sat af. Den første stigning kommer lidt langt fra mål, og sprinterne vil på den anden stigning blive reddet af modvind, men jeg tror, at vi vil se nogen splittelse.

Skal det holde hele vejen, skal DSM dog finde allierede. Det vil formentlig kræve, at Kaden Groves eller Fernando Gaviria overlever stigningen, og at Mark Cavendish ikke gør det. Det er bestemt ikke et umuligt scenarium, og sker det, kan vi få et vildt forfølgelsesløb. Jeg udelukker ikke, at vi på den baggrund kan få en reduceret massespurt, men jeg tror mest på, at vi får samling igen. Groves synes ikke at have strålende klatreben. Det har Gaviria, men resten af UAE er ret tunge. Der er grænser for, hvor meget det vil kunne hjælpe DSM i at holde Cavendish, der også hjælpes af modvinden bag sig.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Inde på rundstrækningen vil vi formentlig se angreb på bakken, som vi plejer. Særligt er det et godt bud, at Søren Kragh vil angribe så sidste omgang, men historien viser, at den slags angreb aldrig holder. Dertil kører et felt for stærkt på de store, brede boulevarder, og jeg regner derfor med en massespurt. Som sagt tør jeg ikke udelukke, at det bliver en reduceret en af slagsen - i det tilfælde vil det nok kræve, at Cavendish er sat af - men mest tror jeg på et næsten fuldt felt.

Selve spurten er ret enkel. Det er en stor og bred boulevard uden skarpe sving. Det er rigtig højshastighedsspurt, hvor risikoen for at blive lukket inde ikke er alt for stor, og det er ikke her, et tog betyder allermest.

Derfor peger jeg også på Mark Cavendish. Det kan godt være, at briten kun har vundet én gang, men han viste i begge sine spurter, at han er helt i særklasse i dette felt. Særligt hans spurt på 2. etape, hvor han kom langt bagfra og sejrede suverænt, vidner om, at han er uden reelle ligemænd i dette løb. Vi så på 1. etape, at han kan blive besejret, hvis hans svage hold ikke får ført ham frem, men det gjorde de heller ikke på 2. etape, hvor han selv måtte manøvrere sig til fronten og starte alt for tidligt. Det vidner om, at han kan vinde suverænt, selv hvis han sidder skidt, og risikoen for at blive lukket inde er ikke stor her. Jeg tror, at den største trussel er bakken, men som sagt synes han stærk nok til at klare den. Kommer han med hjem, anser jeg ham som temmelig stor favorit. Falder han fra, har Quick-Step et stærkt alternativ i den meget holdbare Stan van Tricht, der viste både form og fart i går.

Hans største trussel må igen være Fernando Gaviria, men hans fart så meget bekymrende ud i fredags. Her blev han igen sat perfekt op, men han endte i spurten kun som nr. 4. Til gengæld blev det også konfirmeret, at hans tog er i særklasse, og at Maximiliano Richeze i hvert fald i dette felt igen er begyndt at køre gode lead-outs. Det var nok til at sikre sejren i torsdags, men her var bakken også til ulempe for Cavendish. I den flade spurt blev han kørt over. Det vil stadig være muligt at vinde, hvis Cavendish fanges for langt tilbage, men hans bedste chance er formentlig, at briten falder fra på stigningerne. Gaviria synes nemlig også i år at klatre bedre, end han gjorde i en lang periode. Skulle vi få et knaldhårdt løb, har UAE et alternativ i Ryan Gibbons, der utvivlsomt sidder med hele vejen. Er alle de hurtigste faldet fra - hvilket er usandsynligt - vil han have en chance.

Det næst- eller tredjebedste tog har vi set fra BikeExchange, der har været overraskende stærke, og Kaden Groves har hver gang siddet godt. Hans fart har også været ganske fornuftig, men heller ikke han har været noget match for Cavendish. Det er et problem, at de nu mangler Alexander Konychev, men det gjorde de også på 2. etape, hvor Kelland O’Brien og Campbell Stewart stadig gjorde det fornemt. Om de lykkes igen, er for så urutineret et tog usikkert, men indtil nu er det gået godt. Normalt klatrer Groves også bedre end de to favoritter, og hans chance burde være bakken, men min fornemmelse i årets to første løb er, at hans klatreben ikke nødvendigvis er meget bedre end Cavendishs. Det er dog nok dem, der skal i spil, hvis han faktisk skal vinde.

Det er det også for Amaury Capiot. Han skuffede fælt i går, men normalt klatrer han bedst af løbets fire hurtigste. Får DSM gjort løbet knaldhårdt, kan han måske ende som hurtigste mand, men det skal flaske sig meget, hvis det skal lykkes. I en spurt har han ikke samme fart som de tre ovennævnte, men trods et svagt hold er han uhyggeligt god i positionskampen. Derfor er han som minimum en meget god podie- og top 5-kandidat.

Det tredje gode tog består af Miles Scotson og Ramon Sinkeldam, der har gjort det fornemt for Paul Penhoet. Desværre tabte de den unge franskmand på 2. etape, men vi har set, at de ikke blot på papiret er blandt de bedste. Det er ikke umuligt, at FDJ kan tage kampen op med UAE, men Penhoet er næppe hurtig nok til at vinde. Skal det lykkes, skal det ske, fordi han har klatret overraskende godt i dette løb - bedre end alle de ovennævnte. I et lille felt har han en chance, men så skal han klare sig uden sit tunge tog.

Et andet stærkt tog har vi fra Intermarché, der med Julius Johansen og Hugo Page afleverede Tom Devriendt fremragende i fredags. I torsdags tabte de ham til gengæld, og det urutinerede tog kan da også kikse igen. Min største bekymring er dog, at deres primære opgave er Hirt, og det kan derfor koste nogle ressourcer for toget. Devriendt har næppe heller farten til at vinde. Måske er deres bedste chance i virkeligheden et hårdt løb. Devriendt og Johansen har været blandt de tungeste og falder let fra, men i en lille gruppe vil Page ikke være helt uden chance.

Bakkerne er bestemt ikke en fordel for Max Walscheid , men han klatrede fint i går, og i et større felt vil han være til stede. Han kørte en overraskende god spurt på bakken i torsdags, og han synes generelt i god form. Vi blev i fredags mindet om hans ringe positioneringsevner, som meget vel kan koste igen, men i Szymon Sajnok har han en af de bedre lead-out men. I denne finale bør han sidde fornuftigt, og så bør hans fart i dette felt føre ham et stykke. Falder han fra, har Cofidis Szymon Sajnok, men da han bestemt heller ikke er nogen bjergged, vil han aldrig ende i et felt, hvor han vil være hurtigst.

Læs også

Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste

Ligesom Devriendt vil Mihkel Raim være en af de første, der ryger af på bakken, men får vi den store spurt, vil han være en af de bedre. Esteren viste sidste år, at han har fortjent at blive professionel igen, og han plejer også at være god i positionskampen. Desværre er hans hold svagt, og farten rækker næppe heller til en sejr.

Får vi et fuldt felt, mangler Milan Menten helt sikkert farten og holdet til at vinde, som vi også så i søndags, men han er normalt en af de mere holdbare. Han har da også klatret bedre end de fleste af sprinterne, men han har slet ikke haft sine bedste klatreben i år, som vi senest så i går. Jeg har på den baggrund svært ved at se ham spurte i et felt uden tilstedeværelse af Gaviria, som han aldrig vil slå, men i et hårdt løb vil han kunne ende langt fremme.

Endelig vil jeg fremhæve Søren Kragh og Carlos Canal. Alle vil de formentlig blande sig i spurten uanset hvad - det var nemlig også planen for Kragh i fredags - men det er klart, at de ikke slår Cavendish og Gaviria. Til gengæld har de også klatret bedre end næsten alle andre sprintere, og hvis løbet udvikler sig meget hårdt, vil de have en chance. Det er dog et usandsynligt scenarium, at vi ender i et felt, hvor ingen af de hurtigere folk er med.

Endelig er der Luca Colnaghi. Det er min fornemmelse, at hans fart rækker rigtigt langt i dette felt, men hans hold er helt ude af stand til at yde ham støtte. Samtidig har han haft det meget svært på bakkerne, og jeg tror faktisk ikke, at han kommer med hjem. Skulle det lykkes, burde han dog have potentiale til at overraske i en finale, der ikke er alt for kompliceret.

Blandt de øvrige sprintere får Tord Gudmestad nok svært ved at komme frem, når Uno-X har bare tre mand og først og fremmest skal beskytte Anthon Charmig. Hos Astana vil Gianmarco Garofoli sikkert prøve, men han mangler den fornødne fart.

OPDATERING: Cavendish styrtede i dag, men er angiveligt sluppet med småskrammer.

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Kaden Groves

Outsidere: Amaury Capiot, Paul Penhoet, Stan van Tricht, Tom Devriendt, Ryan Gibbons

Jokers: Hugo Page, Max Walscheid, Mihkel Raim, Milan Menten, Søren Kragh, Carlos Canal, Luca Colnaghi

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Giacomo Nizzolos sejr fra 2019, Alexander Kristoffs sejre fra 2018, 2017 og 2016, Matthias Brändles sejr fra 2015, André Greipels sejr fra 2014, Nacer Bouhannis sejr fra 2013, Marcel Kittels sejr fra 2012 og Mark Cavendishs sejr fra 2011.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK