Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af Tour of Turkey

Optakt: 6. etape af Tour of Turkey

15. april 2022 13:02Foto: BORA-hansgrohe

Sam Welsford sørgede for, at DSM kun skulle frem til den 14. april, inden de fik årets første sejr på en dag, hvor Patrick Bevin med sin jagt på bonussekunder beviste, at han ikke har opgivet den samlede sejr. Fredag får han en stor chance for at tage et vigtigt skridt mod den triumf, når der bydes på en gensyn med en puncheurspurt fra 2019, hvor Sam Bennett sejrede foran Felix Grossschartner, og hvor der således er lagt op til et spændende opgør mellem stærke sprintere og eksplosive puncheurs.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia, Grand Prix Besancon, Tour du Jura og Paris-Roubaix uden afbrydelser

 

Ruten

Da det ellers meget traditionsbundne løb senest havde en nytænkt rute i 2019, opfandt man nogle mere varierede finaler i området omkring Istanbul. En af disse var en puncheurfinale i byen Eceabat, og da man i årets innovative format atter tilbringer mere tid omkring hovedstaden, er der plads til at vende tilbage efter tre års fravær. Det vil de stærke sprintere og de eksplosive puncheurs glæde sig over, da det for tre år siden endte i et opgør mellem en blanding af disse to ryttertyper, og det var Sam Bennett, der sejrede foran holdkammeraten Felix Grossschartner, der senere vandt hele løbet. Selvom der formentlig skal spurtes nok engang fredag eftermiddag, bliver det noget helt andet end det, vi har set de foregående dage.

 

Med en distance på 201,5 km er der tale om en for løbet sjældent lang etape, der fører feltet fra Edremit til Eceabat. Som så ofte før er der tale om to kystbyer, og man lægger ud med at køre mod vest ad den helt flade kystvej, idet man undervejs kører den første spurt efter 15,0 km. Man forlader dog hurtigt vandet, når man drejer mod nordvest for at køre op ad en kategori 2-stigning (9,0 km, 4,2%), der kommer i to hug med først 4 km med 4-9%, siden en lille nedkørsel og slutteligt 2,4 km, der stiger med 5,8% i snit.

 

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

 

Toppen rundes efter 38,6 km, hvorefter det falder let mod nordvest, idet man undervejs skal over en lille bakke. I byen Ezne, der nås efter 70 km, flader det ud, inden det hurtigt bliver kuperet med to små bakker, hvoraf den sidste byder på dagens anden spurt efter 92,3 km. En nedkørsel leder mod nordøst ned til kystvejen, som følges mod nordøst og er ganske kuperet med flere mindre bakker og nedkørsler. Efter 150 km drejer man mod nordvest for at køre over en bro, hvorpå dagens Turkish Beauty Sprint kommer efter 151,9 km, hvorefter man kører mod sydvest ad en nu næsten helt flad kystvej.

 

I udkanten af byen Eceabat drejer man mod vest for at køre fladt tværs gennem en tange, inden man kører mod nordøst op langs vandet på den modsatte side. Det sker igennem et højdedrag, hvor det med 4 km igen begynder at stige jævnt med ca. 5%. Med 1500 m igen begynder det at falde let, inden det begynder at stige let og bliver stejlere og stejlere med 5,4% i snit over de sidste 400 m og med 7% til allersidst. Det sidste sving kommer i bunden af bakken med 4,0 km igen, hvorefter vejen bugter sig let, idet den sidste kilometer dog er næsten helt lige.

 

Etapen byder på i alt 2123 højdemeter.

  

Eceabat har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2019, hvor Sam Bennett i samme finale sejrede i en spurt foran holdkammeraten Felix Grossschartner og Jhonatan Restrepo.

 

 

 

 

 

 

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia, Grand Prix Besancon, Tour du Jura og Paris-Roubaix uden afbrydelser

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Vejret

Det flotte vejr fortsætter, men samtidig med at det bliver varmere, bliver det igen lidt mere blæsende. Fredagen vil være skyfri med en temperatur ved mål på 20 grader, og vinden vil være jævn til frisk, idet den gennem dagen vil tiltage fra en styrke på 12 km/t til 20 km/t. Den vil komme fra nordøst, hvilket giver sidemedvind hen langs kysten, men derefter sidemod- og modvind. Man får sidevind på broen med dagens Turkish Beauty Sprint og derefter medvind ned langs kysten og sidemedvind hen over tangen. Slutteligt vil der være sidemodvind op ad den afsluttende kystvej, dvs. over de sidste 4 km, herunder på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Dagens hovedhistorie blev, at Sam Welsford endelig fik sat gang i sejrene for DSM og fik bevist, at han lige nu meget vel kan være holdets bedste sprinter, men vigtigt var det også, at Patrick Bevin fik sikret sig et enkelt bonussekund. Dermed fik han indledt sin tur hen ad den vej, der i går syntes at tegne sig frem mod en eller inden løbet ret uventet samlet sejr. Den går via bonussekunder, og i dag tog han det første lille skridt.

 

Nu har han tre dage til at finde de sidste 13, og to af disse byder på fremragende chancer. Den første af disse kommer i morgen, hvor vi vender tilbage til finalen i Eceabat. Jeg kan huske, at jeg for tre år siden havde ret svært ved at læse, hvor svær den ville være. Jeg endte med at pege på Caleb Ewan, til hvem finalen er skræddersyet, foran Simone Consonni og Ryan Gibbons. Ewan styrtede imidlertid, og selvom han forsøgte at køre spurten, var han for mærket. I sidste ende vandt Sam Bennett, som jeg ellers havde afskrevet, fordi han havde beskrevet sig som formsvag, men han var eneste sprinter i top 10. Bag ham havde vi således Felix Grossschartner, Jhonatan Restrepo, Gonzalo Serrano, Jan Polanc, Mauro Finetto, Valerio Conti, Edgar Pinto, Sebastian Schönberger og Cyril Barthe - altså ryttere, der i altovervejende grad kan betegnes som puncheurs. Også dengang var der modvind, som der vil være i morgen.

 

Det gør det vitterligt til en tricky finale at læse. Ser man alene på data, lyder det ikke skræmmende, slet ikke i modvind, men alligevel var det kun Bennett, der jo i sin storhedstid var meget holdbar, i front - og det endda selvom der var modvind. Stigningen har da også et svært stykke med 7-9% over 500 m, inden det begynder at falde let med 500 m igen, men det overrasker mig lidt, at den var så selektiv for tre år siden.

 

Vi kan i hvert fald se, at det er en finale for både stærke sprintere og puncheurs, og de bør også få deres spurt. Bevin skal gå efter at vinde etapen, og jeg vil også tro, at der kan være hjælp at hente i jagten fra Alpecin og BikeExchange samt måske Lotto, selvom Ewan ikke kan have alt for meget selvtillid, og Caja Rural. Vi har set nogle ret vilde kampe om at ramme udbruddene, og det vil vi sikkert gøre igen, men da også Drone Hopper i dag beviste, at de meget gerne vil gøre trøjen ære ved at jagte ufarlige udbrud, bør der være nok hold til at skabe samling. Vinden vil være kraftigere, men den står ikke rigtigt til at skabe splittelse, som vi aldrig rigtigt ser i Tyrkiet, og det er usandsynligt, at den indlagte spurt kommer i spil, da den ligger for langt fra både start og mål. Bevin skal også spare sig til finalen.

 

Jeg vil derfor tro, at vi har et samlet felt, når vi rammer bakken. Der er ikke rigtigt nogle stærke hold, der kan gøre det hårdt, og derfor er jeg ikke sikker på, at det kommer til at gå voldsomt stærkt. Israel-PT vil helt sikkert prøve, men deres hold er tungt. Det samme kunne gælde for Caja Rural og Uno-X, men heller ingen af de hold er alt for klatrestærke. Det kunne i teorien gøre det muligt med sene angreb, men med den relativt kraftige modvind tvivler jeg på, at det vil lykkes. Jeg regner altså med en spurt, men med generelt svage hold til at gøre det hårdt samt kraftigere modvind end for tre år siden vil jeg tro, at sprinterne har en bedre chance end dengang. Det skal dog være de holdbare af slagsen. Det så vi sidst.

 

Jeg prøver at pege på Danny van Poppel. Ganske vist vandt Sam Bennett etapen for tre år siden, men med den holdbarhed, han viste på 1. etape, hvor han var for træt til at spurte, regner jeg ikke med en gentagelse. Til gengæld synes Van Poppel endelig at have genfundet formen. Han kørte i top 20 i Flandern Rundt og var fremragende med 2. pladsen i det brutale Scheldeprijs, og når han er i form, burde dette være en god finale for ham. Han har med sine to sejre i Binche vist, at disse eksplosive og stigende spurter passer ham som fod i hose, og han har også i Vueltaen og med sejren på Mur de Thuin i Vallonien vist, at han kan være med på lidt stejlere procenter, som vi finder på de sidste meter op mod stregen. Udfordringen er, at hans hold er tungt, og at han vil være alene til sidst, men han plejer at være god i positionskampen. Med den form, han har vist, tror jeg på, at han sikrer Bora en tiltrængt sejr.

 

For mig er den store joker Kaden Groves . Vi har aldrig set australieren blande sig i denne slags finaler, og derfor ved vi reelt ikke, hvor god han er til at spurte op ad bakke. Han var dog en holdbar fyr som U23-rytte og imponerede vildt med sin klatring på den brutale 6. etape i Catalonien. Med den holdbarhed burde han nok kunne holde sig til på denne bakke i modvind, men spørgsmålet er, om han kan gøre det færdigt. Vi ved, at han lige nu er skræmmende hurtigt, men gælder det også på en halvhård bakke som denne. Vi bliver klogere i morgen, hvis han kan komme frem, når han ikke er knivskarp i positionskampen og også har et meget tungt hold.

 

Jeg er også i tvivl om Jasper Philipsen . Belgieren er bestemt holdbar, men vi så i Paris-Nice hans begrænsninger i stigende spurter, hvor Mads Pedersen og Wout van Aert kørte ham over. Derfor kan denne være en anelse for svær, men modstanden er heller ikke helt så skrap. Det var trods alt en halvhård bakke, der gav ham sin første Vuelta-sejr i 2020, og det vidner om, at han sagtens kan spurte på bakker. Heller ikke han har det bedste hold, men for ham kikser positioneringen aldrig. Modvinden vil hjælpe ham, men til gengæld har han brokket sig over, at hans form ikke er kommet tilbage efter sygdommen i Paris-Nice.

 

Læs også
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

 

Bliver det trods den kraftigere vind alligevel en puncheur, der vinder, er Patrick Bevin nok det bedste bud. Newzealænderen er efter sin skade i overraskende god form, og han lignede bedste mand på kongeetapen i går. Han har i Tour Down Under vist, at han er en storartet puncheur, da han vandt en let stigende spurt foran et hav af stærke sprintere, og denne finale burde endda passe ham endnu bedre. Han har også positioneret sig godt, hvilket i denne finale vil være lettere, når man er en af de stærkeste på bakken, men han lider under modvinden og et svagt hold, der ikke kan gøre det hårdt for sprinterne.

 

Forud for løbet havde jeg Caleb Ewan som klar favorit til denne etape. Hans klatring i Saudi Tour var outstanding, og han er specialist i at spurte op ad bakke. Når Bennett kan vinde i denne finale, kan Ewan også - særligt fordi han er mere holdbar end nogensinde - men nu er han for mig kun outsider. Han indrømmer blankt, at han stadig leder efter formen på baggrund af to spurter, hvor han slet ikke har haft benene, og når han ikke kan vinde de flade spurter, er det svært at tro, at han har benene til så svær en spurt som denne. Som løbets bedste mand i denne form for finaler, tør jeg i modvind ikke udelukke ham, men han er kun outsider.

 

I stedet har Lotto et bedre bud i Jasper de Buyst. Vi så, hvor fremragende han var i efteråret 2019, hvor han vandt en stigende spurt i Danmark og imponerede på bakkerne i Tour of Britain, og det vidner om, at det burde være en finale for ham. Desværre fandt han aldrig for alvor formen i 2021, og i år er jeg også usikker på ham. Han var udset til en rolle på brostenene, men den kom han aldrig til at spille, og det tyder på, at han har haft et eller andet problem. Hans føring på stigningen i går så dog fin ud, og hvis han har en fornuftig form, burde han være vinderkandidat i denne afslutning.

 

Det er også en god afslutning for Eduard Prades. Puncheurfinaler har altid været hans speciale, og det var blandt andet disse, der gav ham den samlede sejr i Luxembourg og dette løb. Han er slet ikke på samme niveau længere, men hans 8. plads i puncheurfinalen på 1. etape i Catalonien var lovende. Han har i det hele taget vist stigende form, og en spurt som den, han kørte i Catalonien, burde føre langt her. Desværre plejer han at være håbløs i positionskampen, og det kan koste her. Forhåbentlig kan Jhojan Garcia hjælpe med at gøre det så hårdt, at det bliver lettere.

 

Jeg har Anders Johannessen som et andet spørgsmålstegn. Han har ikke vist så meget som sin bror, men han er også hurtig. Vi så, hvor hurtig Tobias var i Catalonien, og en stigende spurt burde være guf for begge de to brødre. Uno-X har ikke været bange for at tage ansvar i dette løb, og nu hvor han skuffede i går, kunne de meget vel gå efter at vinde denne etape. Desværre har de ikke holdet til at gøre det hårdt, og spørgsmålet er, om Johannessen er hurtig nok til at matche sprinterne her. Uno-X har også Niklas Larsen, der burde være i sit es her, men hans form synes ikke at række.

 

I gamle dage havde Francesco Gavazzi været en af topfavoritterne til denne afslutning. Italieneren har vundet puncheurafslutninger før i blandt andet Beijing, Burgos og Limousin, men det er efterhånden mange år siden. Vi har faktisk ikke set ham spurte i en menneskealder, og han har helt sikkert ikke samme fart som tidligere. I dette felt burde han dog stadig kunne begå sig langt fremme og vise, om han stadig har lidt af den gamle hurtighed.

 

En anden joker kunne være Sean Bennett. Amerikaneren viste i går bedre klatreevner end nogensinde tidligere, og han har virkelig fundet formen i sin bestræbelse på at komme tilbage til WorldTouren. Han har ikke spurtet meget, men tidligere forsøgte han at blande sig lidt i nogle massespurter i Giroen. Med den form, han har nu, burde han kunne gøre det fint i en finale som denne.

 

Euskaltel har en superpuncheur i Juan Jose Lobato. Jeg tør ikke udelukke, at han kan begå sig, men hans holdbarhed synes helt væk. På baggrund af det, han har vist i de seneste sæsoner, bør det være for hårdt. Det er også en god finale for Mikel Aristi, men han har hidtil været ramt af maveproblemer. Om han er kommet sig, ved jeg ikke, men selvom han var i form inden løbet, vil det overraske mig, hvis han er fremme. I stedet har holdet en spændende joker i Carlos Canal. Han har vist holdbarhed og hurtighed og kunne måske køre denne finale. Det samme burde Antonio Angulo, men han synes ikke at være i flyvende god form lige nu.

 

Normalt ville jeg have lidt fidus til Alberto Dainese, men efter sin sygdom er han åbenlyst ikke på toppen. Han har dog forbedret sin holdbarhed kraftigt og imponerede blandt andet stort på 19. etape af Vueltaen sidste år. Med modvind tør jeg ikke afskrive ham, men jeg vil blive forundret, hvis ikke han falder fra. Stigningen er for svær for Cees Bol. En joker er selvfølgelig Sam Welsford, der er meget ubeskrevet, men selvom han har imponeret i sidevind, har han ikke gjort det på stigninger. Vi skal nok snarere se i retning af Henri Vandenabeele, men selvom han viste uventet hurtighed i Catalonien, vil det undre mig, hvis han kan vinde.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Endelig er der Luca Chirico. Som ung var han ganske hurtig, og da han også er en klatrestærk fyr, burde dette være en finale for ham. Efter helbredsproblemer er han dog kun lige startet sin sæson, og selvom han gjorde det fint i går, er han ikke på toppen. Hans primære opgave er også at hjælpe Sepulveda, og derfor vil det undre mig, hvis han kører spurten.

 

Generelt er det en finale, hvor klassementsrytterne skal ende langt fremme. Det vil formentlig gælde for folk som Harm Vanhoucke, Jay Vine, Nicolas Edet og Mustafa Sayar, men det vil undre mig, hvis de kan vinde. Det burde være en god finale for Corbin Strong , men han er ren hjælper for Bevin. Måske kan Angel Fuentes, Nickolas Zukowsky, eller Noah Granigan blande sig lidt, mens jeg til gengæld tror, at Ahmet Örken i dag er for tung.

 

Feltet.dks vinderbud: Danny van Poppel

Øvrige vinderkandidater: Kaden Groves, Jasper Philipsen

Outsidere: Patrick Bevin, Jasper de Buyst, Eduard Prades, Anders Johannessen, Caleb Ewan

Jokers: Francesco Gavazzi, Sean Bennett, Carlos Canal, Antonio Angulo, Alberto Dainese, Henri Vandenabeele, Luca Chirico, Mikel Aristi

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejr fra 2019.

 

 Livestream Tour of Turkey, Giro di Sicilia, Grand Prix Besancon, Tour du Jura og Paris-Roubaix uden afbrydelser

Danny van Poppel
Kaden Groves, Jasper Philipsen
Patrick Bevin, Jasper de Buyst, Eduard Prades, Anders Johannessen, Caleb Ewan
Francesco Gavazzi, Sean Bennett, Carlos Canal, Antonio Angulo, Alberto Dainese, Henri Vandenabeele, Luca Chirico, Mikel Aristi
Sam Bennett, Juan Jose Lobato, Harm Vanhoucke, Jay Vine, Niklas Larsen, Nicolas Edet, Mustafa Sayar, Corbin Strong, Nickolas Zukowsky, Noah Granigan, Angel Fuentes, Ahmet Örken, Mirco Maestri
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Turkey
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?