Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 6. etape af UAE Tour
28. februar 2019 16:07Foto: Movistar Team 2019

Elia Viviani viste igen, at man med et klogt hoved ofte kan få bugt med hurtigere folk og sikrede dermed, at han også i år kommer fra ørkenen med i hvert fald én sejr. Om det også bliver til to, må han imidlertid vente med at finde ud af, for fredag er det igen det lette kavaleri, der vil stjæle fokus, når løbet skal afgøres på det spritnye, men ikke specielt svære Jebel Jais-stigning, der vil være rammen om det sidste slag om den samlede sejr i det nye arabiske storløb.

Ruten

Da arrangørerne besluttede sig for at fusionere Dubai og Abu Dhabi Tour, stod det med det samme helt klart, at man ikke blot kunne genbruge de allerede kendte etaper. Det ville skabe en alt for stor overvægt af helt flade sprinteretaper, der ville gøre løbet uværdigt til sin WorldTour-status, og derfor måtte der afsøges nye territorier. Heldigvis er Emiraterne naboer til Oman, hvis bjergrige terræn er velkendt fra det underholdende og alsidige Tour of Oman. Derfor var det en næsten indlysende ide, at feltet naturligvis skulle sendes ind i bjergene på grænsen til nabolandet, og det har givet anledning til skabelsen af en ny bjergetape. For første gang i cykelhistorien skal feltet på løbets næstsidste dag således kastes ud i et møde med den nye Jebel Jais-stigning, der vil give klassementsrytterne en sidste chance for at vende op og ned på stillingen inden lørdagens finale i hjertet af Dubai.

 

I alt byder 6. etape på 180,0 km, der fører feltet fra Ajman til toppen af bjerget Jebel Jais. Startbyen er placeret helt ude på Emiraternes vestkyst, og langt det meste af etapen består af en tur op langs den helt flade kystvej. Således bevæger man sig fra start mod nordøst langs vandet og slår undervejs et lille smut ud på en tange, hvor den første spurt er placeret efter 30,9 km. Herfra følges den helt flade og stort set helt lige kystvej videre mod nordøst op til endnu en lille afstikker, der leder over en bro og ud til den lille ø Marjan Island, hvor man på en yderst kort rundstrækning finder dagens anden spurt efter 80,2 km. Herefter går det tilbage over broen til fastlandet, hvor rejsen mod nordøst langs den flade kystvej fortsættes for en kort bemærkning.

 

Kort efter forplejningszonen, der er placeret efter 94,4 km, forlades kysten endegyldigt, idet man kortvarigt kører mod sydøst ind i ørkenen. Her drejer man atter mod nordøst og siden nord for at følge en ganske let stigende og betydeligt mere snoet vej frem til bunden af dagens væsentligste og eneste reelle udfordring. Etapen afsluttes nemlig med den store finale på opkørslen til toppen af Jebel Jais, der over 20,6 km stiger med 5,4%. Der er tale om en regulær opkørsel, hvor stigningsprocenten kun sjældent når over 6. I stedet ligger den på ca. 5 det meste af vejen, men der venter to kilometer med 7,2% til allersidst. Stigningen byder på et hav af hårnålesving, det sidste med 1300 m til stregen, hvorefter vejen blot bugter sig let.

 

Etapen byder på i alt 1512 højdemeter,

 

Jebel Jais har aldrig tidligere været vært for et stort cykelløb.

 

 

 

 

Vejret

Efter de seneste dages vejromslag vil det regne af i løbet af de tidlige morgentimer, hvorefter det langsomt vil klare op, så etapen kan slutte under en skyfri himmel. Med en temperatur på 29 grader vil det være den klart varmeste dag, og det vil igen være mere blæsende med en jævn til frisk vind fra syd og senere sydvest og vest. Det giver med- og sidemedvind stort set hele dagen-På Jebel Jais ventes der sidemedvind hele vejen, indtil man får mod- og sidemodvind på den sidste kilometer.

 

Analyse af 5. etape

Ofte har man kunnet undre sig lidt over, hvorfor i alverden Elia Viviani i 2018 endte som feltets mest vindende rytter. Meget skyldtes naturligvis et gunstigt sæsonprogram samt ikke mindst et af sportens allerbedste tog og et eminent hold, men man skulle ikke se mange spurter for at indse, at han ingenlunde er feltets hurtigste mand. Ikke sjældent måtte han indse, at han på ren topfart var overmatchet af sportens virkelige giganter, men alligevel var det ofte ham, der endte øverst på podiet.

 

Hvis man skal forstå årsagen til italienerens succes, er dagens etape af UAE Tour et studium værd. Nej., bestemt ikke hele etapen for den lange ørkenvandring i modvinden var bestemt ikke en ophidsende affære, men massespurten er i den grad værd at gense et par gange. Det er ikke tit, at man på den måde ser fire af sportens absolut hurtigste krydse stregen nærmest side om side, som det skete i Khor Fakkan, hvor vi var vidner til et giganternes opgør mellem Viviani, Fernando Gaviria, Marcel Kittel og Sam Bennett. Når man ser målfotoet, føler man sig helt hensat til det store Paris-opgør mellem Kittel, Mark Cavendish og André Greipel, der som sportens tre sprinterstjerner næsten samtidig passerede stregen på Tourens sidste etape for et par år siden i et af de smukkeste sprinteropgør i nyere tid.

 

I de senere år har der været en del diskussion om det præcise farthierarki i feltet, efter at Kittel som følge af en svag 2018-sæson i hvert fald midlertidigt har skabt tvivl om sin status. Det kan vel ikke diskuteres, at Dylan Groenewegen på ren topfart har været hans aftager, som det blev illustreret ganske klart i sidste års Tour, men derudover har der været åbent for spekulation. Gaviria og Viviani har som holdkammerater selvsagt ikke kørt meget mod hinanden, Kittel har været formsvag gennem næsten hele 2018, og Bennet har kun i Giroens mange opgør mod Viviani for alvor fået lejlighed til at teste sig i det skrappeste selskab.

 

Netop Giroen var også en udstilling af både Vivianis mangler og hans styrker. Det var nemlig igennem hele løbet tydeligt, at Bennett var løbets hurtigste, men alligevel endte opgøret 4-3 i italienerens favør. Det skyldtes først og fremmest det sublime tog med Michael Mørkøv og Fabio Sabatini, men i mindst lige så høj grad Viviani selv, der igennem Giroens mange finaler gang på gang viste sig som den klogeste og slog sin irske rival med hovedet snarere end benene.

 

Og sådan var det også i dag, da Viviani fik en af sine største skalpe i meget lang tid, da han endelig fik lejlighed til at måle sig i et direkte opgør med stort set hele den samlede sprinterelite. Så sent som på 2. etape måtte en meget ærlig Viviani nemlig erkende, at han var blevet slået på helt fair vis af en hurtigere og stærkere Gaviria, og det var derfor heller ikke topfarten, der gjorde Viviani til sejrherre i årets hidtil mest medrivende spurt. I stedet var det igen timing og snilde, der førte ham først over stregen - og så naturligvis det stærke hold.

 

Holdkammeraterne trådte først i karakter, da en stærk Dries Devenyns sikrede, at toget var først under den røde flamme på den lange, lige boulevard, der var skabt til de helt rene sprintere. Herefter ventede Mørkøv og Sabatini tålmodigt, vel vidende at de i tirsdags havde fået en lektion af Alexander Kristoff, der med sine powerspurter har udmærket sig som en stærk kandidat til positionen som verdens bedste lead-out man. Derfor var de også helt klar, da nordmanden som forventet skød frem og atter viste sig som finalens stærkeste, og Vivanis loyale støtter fik lynhurtigt afleveret Viviani godt i hjulet på Bennett, der sad umiddelbart bag Gaviria. Længere tilbage kæmpede en ensom Kittel hårdt i den positionskamp, han hader så inderligt, og trods et ret stort energiforbrug i vinden lykkedes det ham at sikre sig 4. position bag den italienske mester.

 

Der sad de fire topsprintere så på rad og række klar til det helt store opgør om titlen som ørkenens konge, og med Kristoff foran sig pegede alle pile på den formstærke Gaviria. Colombianeren åbnede da også selvtillidsfuldt en ganske lang spurt, da Kristoff begyndte at tabe fart, og fra sin ikke helt optimale position var Kittel nødsaget til at gøre det samme. Bennett tøvede en anelse længere, men så ofte før tabte ireren nerverne og trådte på gaspedalen en anelse for tidligt, så han for tidligt ramte vinden og ikke drog fordel af sin perfekte position bag Gaviria.

 

Det gjorde Viviani til gengæld. Mens de tre rivaler alle sled silken af i vinden, ventede den italienske mester tålmodigt, indtil han med vanlig sans for timing kunne udnytte slipstrømmen optimalt til akkurat at glide forbi og sikre sig sæsonens tredje sejr. Viviani var formentlig både den friskeste af de fire, da de krydsede stregen, og alligevel havde hans løbsnæse givet ham en skalp, der må stå ganske højt på hans personlige hitliste.

 

En WorldTour-sejr er naturligvis altid i sig selv vigtig, men også i det længere perspektiv er dagens præstation betryggende for Deceuninck-lejren. Selvom den endelig bekræftelse først ventes at komme efter klassikerne, er der næppe mange, der tror, at det belgiske storhold vil lade deres sprinterstjerne blive hjemme, når der til sommer er en gul førertrøje på spil i Belgien på Tourens 1. etape. Ganske vist skal Viviani også køre Giro, men han lader næppe muligheden for endelig at agere sprinter i verdens største løb gå til spilde, og derfor var det så vigtigt, at han i dag kunne se, at det faktisk kan lade sig gøre at slå de på papiret hurtigere folk.

 

2. etape må ellers have givet grundlag for bekymring, da Kristoff med sit bragende flotte lead-out mere end levede op til de i forvejen tårnhøje forventninger til, at han måtte excellere i den rolle. I dag bekræftede han blot, at hans karakteristika gør ham skabt til rollen som Gavirias sidste mand, og igen sad nordmanden totalt på finalen, så Gavriia kunne starte sin spurt præcis, da han ville. Alligevel blev Viviani i sidste ende den store, og det må varme hans hjerte forud for en Tour, hvor han kan ventes at trives endnu bedre i det, der altid er nogle meget kaotiske finaler. Her kommer hans kølighed virkelig til sin ret, og derfor er der al mulig grund til at tro på en succesfuld Tour for Viviani til sommer.

 

Gaviria måtte til gengæld se sig slået, men colombianeren kan alligevel tage meget positivt med sig fra dagens slag. Igen fik Kristoff nemlig vist sine eminente evner, og enhver, der så Vuelta a San Juan vil vide, at toget kun bliver endnu stærkere, når også Simone Consonni slutter sig til truppen. Det er velkendt, at Gaviria meget ofte taber hovedet og i mangel af Vivianis rutine og kølighed ofte starter sine spurter lidt for tidligt, som det også skete i dag, men ser man alene på Gavirias egen topfart og ikke mindst toget, er alt på skinner for en stor sæson, der definitivt kan lukke munden på de mange kritikere, der som jeg forudså vanskeligheder uden den stærke støtte fra sportens førende sprintermandskab. I virkeligheden var hans lange spurt så fejende flot igen i dag, at han i øjeblikket vel fremstår som forhåndsfavorit til Milano-Sanremo - hvis altså han og Kristoff kan forliges i et løb, hvor nordmanden fortsat insisterer på, at han i kraft af sin historisk fortjener sin egen chance.

 

Også Kittel kan egentlig være ganske fint tilfreds med dagens resultat. En 3. plads er naturligvis ikke meget for en mand, der plejer at give alle rivalerne baghjul, men i dag fik han endelig vist, at han fortsat er lynhurtig. Faktisk kørte han den længste spurt af dem alle, og alligevel viste han sig hurtigere end i hvert fald både Gaviria, der dog var en anelse mere eksponeret for vinden fra højre, og Bennett. Dagens spurt har i hvert fald ikke givet grund til at betvivle, at Kittel fortsat er i hvert fald tæt på sin gamle topfart, men det var også tydeligt, at hans hold igen svigtede ham. Alt for længe kæmpede han en ensom kamp, der kostede kræfter, som Gaviria, Bennett og Viviani ikke brugte, og selvom Marco Haller gjorde det flot, var savnet af Rick Zabel måske det, der i sidste ende forhindrede den tyske stjerne i at bevare den friskhed, han manglede på de sidste meter.

 

Desværre kan Kittel også ærgre sig over, at han kun sjældent i Europa får etaper, der som denne er skabt til en stor powersprinter som ham, og i Europa bliver hans positioneringsproblemer blot endnu mere markante. Løbet i ørkenen har ikke givet megen grund til optimisme i den retning, heller ikke selvom Zabel naturligvis i den sammenhæng vil være en markant forstærkning.

 

Dagens største taber var måske Bennett. Hans position i Gavirias baghjul var nemlig ganske ideel, men modsat Viviani turde han ikke vente tilstrækkeligt længe. I stedet endte han nu som den lille af de fire giganter, og dermed bekræftede han kun Bora-manager Ralph Denk i, at tyskeren traf den rette besltuning, da han lod nationale hensyn veje tungest og besluttede at give Pascal Ackermann prioritet i Giroen på bekostning af sidste års tredobbelte etapevinder. Derfor må dagens nederlag smerte ekstra meget, for man kan næsten ikke beskrive, hvor kraftigt signalet havde været, hvis Bennett havde figureret øverst i en så stjernebesat top 4. Bedre chancer får han i hvert fald ikke mange af.

 

Den sidste af de store sprintere er Caleb Ewan, og han endte som den store taber. Lige siden 1. etape af Tour Down Under har det nemlig været tydeligt, at hans ellers på papiret så stærke tog med Roger Kluge og Adam Blythe ikke kan matche sportens bedste mandskaber. Det blev igen tydeligt i dag, hvor belgierne brændte deres tændstikker alt, alt for tidligt, og selvom de i de sidste 5 km var det klart mest synlige hold, var de helt usynlige, da de mere tålmodige og kloge lead-outs skød frem på de sidste meter. Dermed blev Ewan efter gårsdagens store triumf atter revet ned på jorden og må indse, at der fortsat er en del at gøre, før hans hold kan begå sig helt i front - og det er trods alt som sprinter, han er givet en kaptajnrolle, ikke til finaler som den, der gav ham gårsdagens flotte triumf.

 

En endnu større taber var Mark Cavendish dog. Endelig fik briten alt foræret på et sølvfad, da en meget let dag i modvinden skulle afsluttes med et brag af en spurt, hvor han trods sin manglende form skulle vise, at han atter har sin eminente sprinternæse. Som i alle årets forrige spurter var der imidlertid intet spor af den ellers så snu brite, der læser kaotiske finaler som få, og i stedet var det en overraskende stærke Reinardt van Rensburg, der for Dimension Data spurtede sig til en flot 5. plads. Cavedish selv rullede over stregen som nr. 74 med en kraftig påmindelse om, at den 34. etapesejr i Touren, der vil sikre ham en udødelig plads i cykelhistorien, er uendelig langt væk.

 

Løbets unge talenter måtte også alle sande, at de fortsat mangler det sidste for at kunne true de bedste. Denne gang viste det på papiret så stærke Bahrain-tog med Marcel Sieberg og Heinirch Haussler sig dog ganske konkurrencedygtige, men på de sidste meter måtte både de og Phil Bauhaus selv alligevel indse, at de virkelige sværvægtere er for stærke. Endnu værre gik det for ellers så hurtige Max Walscheid, der atter måtte indse, at hans positionering udgør et væsentligt problem. Det gjorde sig naturligvis også gældende for Jakub Mareczko, der som altid var helt ude af position, men med sin flotte topfart alligevel endte ganske hæderligt på en 8. plads. Og unge Matteo Moschetti må efter gårsdagens flotte gennembrud indse, at han på et sprintersvagt Trek-mandskab er alt for alene til, at han for alvor kan se, hvor han står i forhold til de bedste.

 

For favoritterne blev det næsten en halv hviledag. Ørkenvandringen i modvinden gjorde det til lidt af en søndagstur, hvor heller ikke sidevinden i finalen var stærk nok til at skabe blot det mindste drama. Dermed kom Primoz Roglic endnu et skridt nærmere en konfirmation af sin status som tidens ukronede konge af de ugelange etapeløb, og nu venter blot én sidste stor test på Jebel Jais i morgen.

 

Her er han blevet ekstra udfordret af en ændret vejrudsigt, der nu melder om medvind og dermed et mere selektivt løb, men formentlig er det kun det taktiske spil og et klatresvagt hold, der kan true den indtil nu så usårlige Roglic. Det bliver i hvert fald ikke på ren råstyrke, at Roglic detroniseres, men som Viviani viste i dag, er det ikke altid stærkeste mand, der vinder. Af og til narrer den kloge de mindre kloge, og det håb kan rivalerne fortsat klynge sig til.

 

 

Favoritterne

Det var naturligvis givet, at det nye UAE Tour skulle have en lidt mere udfordrende rute end dets to forgængere, der i alt væsentligt bestod af sprinteretaper samt én mere udfordrende etape. Begge de to kongeetaper fra hhv. Abu Dhabi og Dubai har været inkorporeret i årets løb, men for at skabe flere prøvelser skulle der opfindes noget nyt. Løsningen blev spektakulær, da man udså sig den nye Jebel Jais-stigning, der er det højeste bjerg i Emiraterne, selvom den virkelige top faktisk ligge på den anden side af grænsen til Oman. Så langt skal man dog ikke op, men med mål i næsten 1500 m højde er der tale om højder, vi ikke tidligere har set i cykelmæssig sammenhæng i landet.

 

På papiret kan der se ud til at være tale om en ganske krævende affære, men man skal ikke lade sig snyde. Stigningsprocenten er yderst moderat og regulær, og bjerget bliver aldrig stejlt. Den store udfordring er derfor snarere længden, for der er endnu ingen ryttere, der i år har været kastet ud i en så langvarig klatreudfordring i en finale i år. Det ændrer dog ikke på, at 5%-stigninger sjældent skaber den store udskilning blandt de bedste, og det er først på den stejlere sidste del, at huller for alvor kan slås.

 

For et par dage siden så det endda ud til, at der ville være ret kraftig modvind, hvilket kunne have gjort etapen på det meget åbne bjerg til lidt af en fuser. Nu får rytterne heldigvis medvind, hvilket giver langt større incitamenter til også at tage chancer fra distancen. Samtidig er det sidste chance for at ændre på tingenes tilstand, så risikovilligheden burde være til stede. Dan Martin og Alejandro Valverde, der begge har set bjerget, har dog også gjort det klart, at der ikke er tale om nogen svær udfordring.

 

Det burde dog ikke afholde dem begge fra at gå efter sejren, og derfor burde det også være temmelig sikkert, at det skal afgøres blandt favoritterne. Udsigten til en bjergfinale kan nok anspore til lidt mere tidlig aktivitet også fra WorldTour-holdene, og forhåbentlig får vi et udbrud, der ikke blot udgøres af de to wildcard-hold, som vi har set det på tre ud af de fire seneste etaper. Jumbo vil herefter tage kontrol, men selvom Primoz Roglic utvivlsomt gerne vil vinde etapen, vil det være i hollændernes interesse, at bonussekunderne elimineres. Derfor vil det være op til andre at køre gruppen ind.

 

Det ansvar er Movistar næsten nødt til at løfte, selvom de i disse etapeløb ofte spiller en del poker. UAE skal næsten også gå efter en sejr til en velforberedt Martin, der har trænet stenhårdt frem mod dette løb, og også FDJ og Bora kan efter 3. etape nære forhåbninger. Alle kan de tænkes undervejs at give en hånd med, og derfor burde der blive skabt samling.

 

Vinden er altid en faktor i ørkenen, og den er ikke helt let at blive klog på. Den synes at skulle dreje ret hurtigt fra en sydlig til en vestlig retning, og det burde i teorien betyde, at vi gradvist vil gå fra med- til sidemedvind. Samtidig vil det være mere blæsende, og på de åbne ørkenveje burde det nok kunne skabe en vis nervøsitet. Det vil dog være en overraskelse, hvis det giver splittelser, og vi venter os et samlet felt i bunden af stigningen.

 

Det bliver interessant at se, hvordan den gribes an. Den er som sagt lang og let, og selvom der er sidemedvind, er det ikke en meget åben stigning, hvor man ikke skal tilbringe for meget tid alene i front. Derfor skal man være varsom med at åbne op for tidligt, og selvom vi måske kan se forsøg fra outsidere tidligt, kan den første del godt blive relativt fredsommelig, hvor der primært skabes en gradvis udskilning bagfra.

 

Roglic har et klatresvagt hold, hvor kun en ganske vist stærk Laurens De Plus kan sidde med i finalen. Belgieren kan ende med at skulle sætte farten, men han har ingen interesse i at gøre det hårdt og dermed risikere at efterlade kaptajnen alene. Skal farten skrues, skal andre hold tage over, og det vil i første række være op til Movistar, UAE, FDJ og Bora. Særligt UAE har i Diego Ulissi og Rui Costa folk, der kan gøre det vanskeligt, men Ruben Fernandez, Sebastien Reichenbach, Peter Kennaugh og Maximilan Schachmann kan lægge et vist tryk.

 

Det er lidt svært at gennemskue, hvad der kommer til at ske nær toppen. Valverde har ikke det bedste hold og kan få vanskeligt ved at kontrollere tingene. Han har formentlig indset, at han ikke længere kan knække Roglic alene på sin egen styrke, så hans interesse er nok at sidde limet til slovenerens hjul, håbe, at han skal slide sig selv op på at lukke huller i finalen, og til sidst komme med et af de berømte slangehug. Det virker dog til, at etapesejren har førsteprioritet, da den samlede sejr er usandsynlig, og derfor forventer vi en relativt defensiv tilgang.

 

Udfordringen for Roglic bliver at svare på de angreb, der vil komme på de sidste kilometer, og er han alene, bliver det ikke let at kontrollere tingene. Derfor kan man ikke udelukke, at det bedste forsvar er et angreb, og at han selv træder i karakter for at reducere antallet af trusler. Den strategi fungerede fint i tirsdags, og selvom den er betydeligt sværere at realisere på en let stigning som denne, er det en sandsynlig tilgang. Derfor burde vi nok ende med en vis selektion til allersidst, og etapen åbner op for flere mulige scenarier. En spurt i en lille gruppe af de stærkeste er måske det mest sandsynlige, i hvert fald hvis Roglic vælger blot at sætte sig igennem ved at føre hårdt, men det kan også vise sig så svært for sloveneren og Valverde at kontrollere tingene, og for en rytter, der har tabt lidt tid, er der derfor ganske gode muligheder for at snige sig væk til en solosejr.

 

Det er dog svært at komme uden om, at Alejandro Valverde må være favorit. Den spanske veteran må nemlig efter gårsdagens skuffelse indse, at den samlede sejr nok er uden for rækkevidde, og derfor vil han formentlig koncentrere sig om etapesejren. Bortset fra et enkelt muligt forsøg i finalen regner vi derfor med, at han i høj grad vil køre defensivt og primært holde sig til Roglic, der ligner løbets stærkeste. Gør han det, er der stor chance for, at han automatisk ender i en situation, hvor han kan spurte om sejren, ikke mindst fordi tirsdagens sejr også atter understregede, hvor eminent klog han kører disse finaler. Er han fortsat med under den røde flamme, er det i hvert fald meget svært se, hvem der skal slå den hurtigste af løbets klatrere.

 

Der er primært to trusler mod Valverde. Den første er det svage hold, der kan gøre det hele så vanskeligt at kontrollere, at han som så ofte før må se en rytter snige sig væk, når alle stiger på regnbuetrøjen. Her er Roglic heldigvis en potentiel allieret, idet sloveneren først og fremmest har klassementet at tænke på. Den anden udfordring er stigningens længde, for Vueltaen viste med al tydelighed, at det netop er på de lange stigninger, at veteranen ikke er så stærk som tidligere. Denne stigning er måske ikke stejl, men vi har før set, hvordan Valverde slides op, hvis blot klatreturen tager tilstrækkeligt lang tid. Det er en risiko igen i morgen, men på en etape, der trods alt er meget let og derfor eksplosiv, er det usandsynligt. Derfor tror vi på endnu en Valverde-sejr.

 

I tirsdags var der ingen tvivl om, at Primoz Roglic var stærkeste mand, og man kan ikke helt udelukke, at han med mere afventende kørsel kunne have fået skovlen under Valverde. Hans styrke viser dog, at man ikke skal gøre sig forhåbninger om at slå ham alene på gode klatreben, og man kan bestemt ikke udelukke, at Roglic denne gang ætter sig igennem og kører fra alt og alle. Problemet er, at han med et svagt hold også er sårbar, og på en let 5%-stigning kan få svært ved at gøre forskelle og i stedet ende i en sårbar position, hvor han skal svare på det ene angreb efter det andet. Han har først og fremmest klassementet at tænke på, og det reducerer chancen for en etapesejr. Viser Valverde svaghedstegn, må Roglic dog alligevel være det bedste vinderbud, ganske enkelt fordi han er brølstærk. Og så skal man ikke glemme, at han er ganske hurtig og faktisk var tæt på at true Valverde på Jebel Hafeet, hvorfor en eksplosiv finale bestemt giver ham gode muligheder.

 

På Jebel Hafeet måtte en lidt skuffet Dan Martin indse, at en kombination af sidesting og en form, der mangler de sidste procent, gjorde det umuligt at følge de bedste. Han viste dog, at han hører til blandt de stærkeste, og han er den måske allermest motiverede, da han som UAE-rytter har hjemmeløbet som et meget stort mål. Derfor er det nu sidste chance for at profitere af den gode form, og han vil gøre alt for at vinde etapen. Stigningen er måske lidt lang for en fyr som Martin, men den ret eksplosive finale passer ham, da han blandt favoritterne i en spurt kun er overmatchet af Valverde. Først og fremmest er han dog hamrende snu, og da han er næsten et minut efter Roglic, er han ikke den største trussel for sloveneren. Da han samtidig er stærk nok til at gøre et klassisk Martin-angreb færdigt, står han med gode kort på hånden.

 

Det samme gør David Gaudu. Den unge franskmand bekræftede i tirsdags den eminente form, han viste i Provence, og i tirsdags var det kun Valverde og Roglic, der kunne matche ham på Jebel Hafeet. Heldigvis har han kun pådraget sig overfladiske skrammer i gårsdagens styrt, og han burde derfor ikke være hæmmet væsentligt. Formen kan i hvert fald ikke diskuteres, men man kan frygte, om stigningen er svær nok til, at en ren klatrer som Gaudu kan sætte sig igennem, især fordi han som samlet nr. 3 ikke har den helt store frihed. Omvendt er han heller ikke nogen stor trussel mod Roglics 1. plads, og hvis sloveneren ender med at skulle lukke mange huller, kan man ikke udelukke, at brølstærke Gaudu kan gøre forskellen på den stejle del til sidst.

 

Tom Dumoulin var slemt skuffet over sin præstation i tirsdags, men ifølge ham selv ved han, hvad der gik galt. Han følte sig angiveligt meget stærkere, da han i går lancerede et soloangreb til sidst, og det har givet ham en tro på, at han kan køre med om sejren i morgen. Han er realistisk nok til at indse, at han ikke vinder etapen på ren klatrestyrke, men hans tidstab kan komme ham til gode. Han er nemlig ikke længere nogen stor trussel, og Roglic kan sagtens lade ham køre. Han elsker flade etaper, der afsluttes med én eksplosiv stigning, og dette bjerg burde passe godt til en fyr med så meget rå power. Da han heller ikke er langsom på stregen, kan han også slå til, hvis han skulle have en følgesvend eller to.

 

På mange måder står Emanuel Buchmann i samme situation som Gaudu. Han har bekræftet storformen fra Mallorca og er utvivlsomt en af løbets stærkeste, men også han er så godt placeret i klassementet, at hans frihed kan blive begrænset. Samtidig er han også den mindst eksplosive af løbets fem bedste klatrere, og han har derfor ingen chance for at gøre det færdigt i en spurt. For at vinde skal han altså snige sig væk, og det kan blive vanskeligt på en stigning, der ikke er voldsomt svær. Omvendt er heller ikke han nogen stor trussel mod Roglic, og derfor kan man ikke helt udelukke, at det er ham, der har den rette timing og styrke til at udnytte det taktiske spil til sin fordel.

 

En spændende outsider er Ilnur Zakarin. Russeren havde et forfærdeligt 2018, men i tirsdags lignede han sig selv. Den eksplosive stigning passede ham slet ikke, men alligevel var han ganske tæt på i finalen at køre op til de forreste. Det er klart, at morgendagens lette stigning passer ham endnu dårligere, men han har til gengæld den store fordel, at han efter gårsdagens styrt ikke er skyggen af trussel. For to år siden var han snu nok til på Jebel Hafeet at snige sig væk i et taktisk spil, og det vil en formstærk Zakarin kunne gøre igen, i hvert fald hvis ikke han er for mærket af styrtet. Til gengæld skal han formentlig også alene hjem for at have en chance for faktisk at vinde.

 

På Jebel Hafeet var Davide Formolo nogenlunde på samme niveau som Zakarin, og dermed burde han også igen være med fremme. Heller ikke han er nogen stor fan af så let en tonserstigning, men han har til gengæld tabt så meget tid, at han vil have i hvert fald nogen frihed. Samtidig vil han og Buchmann kunne udgøre en duo, der kan angribe på skift, og her vil Formolo være den mindst mandsopdækkede. Samtidig har han i 2018 vist, at han med sit punch faktisk også kan afslutte til husbehov i en eksplosiv finale som denne.

 

Bauke Mollema kørte tirsdagens stigning klogt. Han lod sig tidligt falde tilbage, men med sin store motor kæmpede han sig langsomt tilbage og sluttede på en flot 9. plads. Morgendagens ret lange stigning burde passe dieselklatreren Mollema betydeligt bedre, og han har tabt så meget tid, at han har den frihed, han også udnyttede i dette løb for to år siden. Samtidig skal man ikke glemme, at formstærke Mollema på Mallorca slog Valverde i en stigende spurt, og at han faktisk er en ganske stærk afslutter i stigende finaler som disse.

 

Kan unge James Knox overraske igen? Den lille brite viste i tirsdags, at hans flotte afslutning på 2018 var udtryk for en reel forbedring af niveauet, og nu er han klar til at jagte resultater også på højeste niveau. Han var blandt de allerstærkeste på sidste del af stigningen, og tirsdagens resultat har i den grad styrket selvtilliden. Han er indbegrebet af en underdog, som formentlig vil have mere frihed end snart sagt alle topkandidaterne, og det kan blive hans store chance. Til gengæld skal også han alene hjem, hvis han faktisk skal vinde.

 

Det var en fornøjelse at se Victor De La Parte rejse sig fra hjælperrollen efter skiftet til CCC. Hos Movistar fik han aldrig vist, hvorfor han er tidligere vinder af Østrig Rundt, men på sit nye hold har han masser af frihed. Formentlig vil han køre relativt defensivt i et forsøg på at sikre sig et samlet topresultat, men vi drømmer om, at han som underdog vil udnytte sin frihed til at angribe. Og hvem ved? Måske Valverde vil være lidt mere nådig over for sin tidligere hjælper.

 

Endelig vil vi pege på Diego Ulissi som en joker. Italieneren er bestemt ikke fan af lange stigninger, men denne er trods alt så let, at han kan blive farlig. Den minder ganske meget om finalebjerget fra 5. etape af sidste års Tour de Suisse, hvor han viste sine puncheuregenskaber og tog en klar sejr. En 14. plads og et udbrud på den svære Jebel Hafeet vidner om form, og chancerne er bedre på en stigning som denne, hvor han til sidst kan bruge sit punch. Han slår nok ikke Valverde på stregen, men kommer han væk i finalen, vil han være hurtigere end de fleste potentielle følgesvende.

 

Wilco Kelderman virker ikke til at have formen til faktisk at vinde, slet ikke da han også er en trussel mod Gaudus podieplads. Jan Hirt er for meget diesel til at kunne udnytte sin gode form til at vinde på så let en stigning, og de ellers eksplosive Michal Kwiatkowski og Gianni Moscon synes ikke at have formen til at være med helt i front på så langt et bjerg,

 

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Primoz Roglic, Dan Martin

Outsidere: David Gaudu, Tom Dumoulin, Emanuel Buchmann, Ilnur Zakarin

Jokers: Davide Formolo, Bauke Mollema, James Knox, Victor De La Parte, Diego Ulissi

 

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EM - Banecykling (Kvinder)(CCW) 16/10

Tour of Guangxi Women's...(1.WWT) 20/10

Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 17/10-22/10

Japan Cup Cycle Road Race(1.HC ) 20/10

Chrono des Nations(1.1) 20/10

EM - Banecykling (Herrer)(CC) 16/10

Tour of Guangxi Women's...(1.WWT) 20/10

Japan Cup Cycle Road Race(1.HC ) 20/10

Chrono des Nations(1.1) 20/10

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

TID TIL VINTERHANDSKER?