Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af UAE Tour

Optakt: 6. etape af UAE Tour

25. februar 2023 11:57Foto: Saudi Tour/Charly Lopez

Dylan Groenewegen viste nok engang, at han stadig formentlig er verdens hurtigste, når han endelig kan spurte frit, da han vandt en kongelig massespurt på den brede boulevard i den arabiske ørken fredag eftermiddag. Dermed er der kun én chance tilbage for de mange supersprintere, der endnu ikke har vundet, og den får de lørdag, hvor det gælder den klassiske finale i Abu Dhabi, hvor flere af feltets topsprintere allerede har vundet mindst én gang.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Hidtil har det været traditionen, at løbet er sluttet med den anden af de to storbyetaper i enten Abu Dhabi eller Dubai. Sådan var det dog ikke i 2022, hvor den helt store nyskabelse var, at løbet endte med kongeetapen. Den model gentages i år, og dermed skal sprinterne indstille sig på, at deres sidste mulighed denne gang allerede kommer om lørdagen, hvor det er den anden og sidste af de to storbyetaper, der runder sprinterfesten af. Det sker denne gang i form af Abu Dhabi-etapen, der typisk forløber som en helt klassisk storbyetape, der handler mere om sightseeing end om drama. Denne gang skal man sågar ikke rigtigt ud i ørkenen, men vi har før set, at det kan være blæsende, når man kører hen langs kysten. Det har dog aldrig skabt varig splittelse, og alt taler derfor, at det går, som det plejer, nemlig at sprinterne får det sidste ord i storbyen.

 

I alt skal der tilbagelægges 166,0 km, der fører feltet fra Warner Bros. World i Abu Dhabi til målet ved Abu Dhabi Breakwater, der ligger på en ø ud for den helt flade millionby. Startområdet ligger også midt inde i byen, og herfra snor man sig rundt i en meget teknisk indledning, indtil man når ud til den store kystvej. Her drejer man mod nordøst for at køre op til en stor rundstrækning, der er henlagt til byens nordlige forstæder. Den er helt flad og består mest af lange, lige veje, der på første halvdel mest af alt går mod nord, inden man på anden halvdel kører mod syd ned langs kysten. Her kører man undervejs den første spurt efter 85,2 km i forstaden Al Sadar.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Efter rundstrækningen fortsætter man ad kystvejen mod sydvest med retning mod byens centrum, men hurtigt forlader man vandet for at sno sig mod syd ud mod byens sydlige udkant. Umiddelbart inden det sydligste punkt kører man efter 127,0 km dagens anden spurt, inden man vender rundt for at ramme en lang, lige hovedvej, der leder mod sydvest ind mod centrum. Når man når vandet, kører man kortvarigt mod syd, inden man rammer den lange, lige kystvej, der leder hele vejen ud til målet ved Abu Dhabi Breakwater, der ligger ud til vandet helt ude i byens vestligste punkt. Der kommer to sving i træk med 8,3 km igen, men derefter er der kun et ganske blødt sving med 1900 m igen, hvorefter den flade vej kun bugter sig ganske let til højre, mens man kører over en bro, der leder ud til målet på en lille ø ud for Abu Dhabi.

 

Den helt flade etape byder på i alt bare 141 højdemeter.

 

Finalen blev første gang benyttet i Abu Dhabi Tour i 2016, hvor Mark Cavendish spurtsejrede foran Elia Viviani og Andrea Guardini, inden Marcel Kittel i 2017 sejrede foran Caleb Ewan og Cavendish. I 2018 lykkedes det overraskende Phil Bauhaus at krydse stregen først foran Kittel og Pascal Ackermann, og i 2019 fuldendte Fernando Gaviria et eminent lead-out fra Alexander Kristoff ved at sikre sig sejren foran Viviani og Ewan. I 2020 var etapen planlagt til sidstedagen, men måtte aflyses efter et coronaudbrud, inden den i 2021 vendte tilbage på pladsen som løbets finale, hvor det var Caleb Ewan, der fik revanche efter sine første to nederlag til Sam Bennett, som han henviste til 2. pladsen foran Bauhaus. Sidste år tog Cavendish sin anden sejr på stedet, da han efter en skuffende 1. etape på andendagen sejrede foran den førende Jasper Philipsen og Pascal Ackermann.

 

 

 

 

 

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Varmen når nye højder lørdag, hvor rytterne kan varme op til den glohede søndag. Det vil være skyfrit, og selvom vi er ved kysten, vil temperaturen toppe på hele 31 grader. Det vil faktisk være ret blæsende om formiddagen, men vinden vil aftage, og under etapen vil den gradvist aftage fra en styrke på 17 km/t til bare 7 km/t samtidig med, at den vil dreje fra en sydlig over en sydøstlig til en østlig retning. Det gør det lidt svært at sige, hvornår vi vil have de forskellige vindretninger, men på første del af etapen vil der generelt være forskellige former for medvind, mens man på anden del får forskellige former for modvind. Mod slutningen får man sidemed- og medvind efter sidste spurt, og det varer ved, indtil man får sidevind over den sidste kilometer.

 

Læs også
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 

Favoritterne

De arabiske massespurter grundet de ekstremt brede veje og de lette ruter meget kaotiske og specielle, og desværre ser man lidt for ofte, at topnavnene aldrig kommer ordentligt frem. Sådan gik det da også for Caleb Ewan i dag, men spurterne kan også noget særligt. Dagens spurt var nemlig et meget sjældent billede på, hvordan alverdens topsprintere kan spurte side om side og måle sig mod hinanden på ren fart. Sådan var det nemlig i dagens herlige spurt, hvor de stort set alle kunne spurte frit - og nok engang fik vi bevist, at Dylan Groenewegen formentlig stadig er verdens allerhurtigste, når det handler om ren fart på de lette dage.

 

Heldigvis får vi måske chancen for at se denne rene udmåling på fart, der er en god rettesnor til at etablere sæsonens sprinterhierarki i et felt, hvor næsten alle verdens supersprintere er til start, igen i morgen. Nok har sprinterne mange chancer i løbet, men på et eller andet tidspunkt får det trods alt en ende, og det er altså med morgendagens Abu Dhabi-etape. For første gang siden 1. etape er det også en flad finale, vi kender, for den er blevet brugt hvert eneste år i Abu Dhabi Tour og UAE Tour. Faktisk har mange af feltets sprintere allerede vundet der - Cavendish to gange og Ewan, Bauhaus og Gaviria én gang - og de har stort set alle kørt den mindst én gang før.

 

Der bør heller ikke være tvivl om, at de får lov at spurte i den én gang til. Ganske vist var det på 6. etape, at udbruddet holdt hjem for et år siden, men det er svært at tro, at det vil gentage sig. Der er for mange sprintere, der intet har vundet, og Groenewegen tror på, at han kan gøre det igen. Der bør være masser af interesse i at jagte.

 

Dagens etape fik et besynderligt forløb med sprinterhold, der gik i udbrud. Jeg er spændt på, om vi vil se det samme i morgen. Vi kan opleve det samme mærkelige magtspil, vi kan se et udbrud, der kører fra km 0, og vi kan se en kamp om at komme afsted, som man oftere ser sent i løbet. Sprinterholdene bør dog sikre, at der kommer et lille og ufarligt udbrud afsted, og de vil efter alt at dømme også tage bonussekunderne, hvis ikke vi får et lille udbrud, som vi gjorde det i dag.

 

Formiddagen bliver faktisk et blæsende, men under etapen bør det ikke blæse nok. Der vil også være for megen læ i storbyen, og det synes derfor slet ikke at blive nervøst. Vi har set, at Soudal satser mere på Remco Evenepoel end på Tim Merlier, og de har ikke bidraget til arbejdet, med Jayco, Jumbo og Movistar har ikke tøvet. I dag var Bora passive, men efter dagens spurt skal de nok hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Mere spændt er jeg på Lotto, der ikke har haft succes, men også de skal nok komme frem, hvis lokummet brænder.

 

Med det burde det være sikkert, at vi får den tredje massespurt i træk, og den minder meget om dagens spurt. Man skal ikke sidde alt for langt tilbage i svinget med 1900 m igen, men på de brede veje er der altid plads til at bevæge sig frem. Den store forskel er, at det denne gang bliver en sidevinds- og ikke en modvindsspurt, og det vil betyde, at det bliver lettere at åbne en lang spurt, hvis man sidder for langt tilbage, men også lettere at vinde spurten fra spids med et godt lead-out.

 

Spurternes kaotiske natur gør, at det er meget svært at vinde dem uden held, men i dag fik vi i hvert fald bekræftet, hvem der er hurtigst. Vi vidste det jo godt, for vi så, hvordan Dylan Groenewegen ydmygede Fabio Jakobsen i Ungarn sidste år, og hvordan han fra en ringe position vandt i Sønderborg under Touren, og han har nu i mange år haft den højeste topfart, når alle er friske. Alligevel har han vundet alt for lidt - blandt andet har han aldrig vundet denne spurt - og det skyldes som bekendt hans ringe positionering.

 

I dag var det imidlertid en magtdemonstration. Trods den hårde modvind kørte han den længste spurt af alle, og selvom de næsten alle kunne spurte helt frit, var ingen i nærheden af at komme forbi, selvom logikken tilsiger, at det var alt for lang en spurt i den modvind. På den baggrund synes han at blive meget svær at slå, hvis ikke han taber positionskampen. Den risiko er til gengæld for ham altid stor, som vi fik bekræftet i går, men han sad trods alt ikke katastrofalt langt tilbage i går og slet ikke i dag. Luka Mezgec er kapabel, og på disse brede veje er chancen for, at han får plads til at spurte, relativt stor. Uden modvind kan han åbne tidligere, hvis han sidder langt tilbage, og med det fartmæssige overskud, han har, tror jeg på endnu en sejr, selvom han som altid er et usikkert kort i positionskampen.

 

Jeg peger på Sam Bennett som nr. 2. Jeg var ret opløftet over det, jeg så i dag. Ireren tøvede lidt længe i modvinden, og derfor kom Groenewegen forbi, men han så betydeligt hurtigere ud, end hovedparten af alle rivalerne, som næsten alle kunne spurte frit. Samtidig bekræftede Danny van Poppel, at han er den bedste lead-out man, og går det, som det gør i 9 ud af 10 tilfælde, bliver Bennett sat op fra spids. Det vil være en større fordel i en sidevinds- end i en modvindsspurt, og denne gang vil han have lært, at han ikke skal åbne for sent. Jeg fornemmer kun, at det er Sam Welsford, Groenewegen og måske Caleb Ewan, der kan slå ham på ren fart, og da Bennett i kraft af Van Poppel er det sikreste kort i positionskampen, har han meget gode chancer for at vinde i en finale, hvor han højst overraskende blev slået af Ewan for to år siden. Som altid kan Van Poppel ende godt, hvis Bennett taber hans hjul, men han er næppe hurtig nok til at vinde i dette felt, når vejen er så bred med god plads til alle.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

 

Jeg tør ikke pege på Caleb Ewan igen, men reelt set aner vi ikke, hvor hurtig han er. Det er nemlig gået galt begge gange, og det er en skam. Lotto-toget har nemlig været stærkt, og Rüdiger Selig har gjort sit job med at tage fronten ved den røde flamme to ud af to gange. I begge tilfælde har han bare tabt Jacopo Guarnieri, og i dag gik det så helt galt. Her kunne Guarnieri have reddet den, men da Ewan også havde tabt ham, endte det i det rene ingenting. Ewan plejer ellers nok at kunne holde sin lead-out man, og Lotto-toget ligner samlet set det stærkeste af alle. Der bør således være potentiale, og det er stadig svært at glemme den fart, Ewan viste i Australien. Lotto-toget har været så stærke, at de få det til at spille og give Ewan chancen for at bevise, om han kan slå de hurtigste i dette felt.

 

Igen i dag så Sam Welsford pokkers hurtig ud, men for anden dag i træk blev den lidt for lang i modvinden. Forskellen var, at han i går sad så godt, at han kunne køre med om sejren, mens han i dag skulle køre en lang modvindsspurt for at bevæge sig frem. Her gik han forbi ganske mange gode sprintere, der spurtede helt frit, og han bekræfter derfor det, vi så i Argentina, nemlig at han har en af de allerhøjeste topfarter, også i dette felt. Problemet er tabet af Frederik Rodenberg og Tobias Lund, der efterlader ham med bare Alex Edmondson og Niklas Märkl, og vi så i dag, at det er sårbart. I går sad han godt, og det kan således sagtens lade sig gøre, men han er et usikkert kort, når toget ikke er bedre. Til gengæld er det lettere at rette op på i en sidevinds- end i dagens modvindsspurt.

 

I dag blev Fernando Gaviria nr. 2, men han var en af de få, der aldrig rigtigt kom til at spurte. Han sad i Groenewegens hjul og blev her lukket inde, og det skaber noget tvivl. I går kørte han en alt for lang modvindsspurt, men man må rose ham for, at han med sit svage hold faktisk er kommet langt frem alle gange. Han er stadig et usikkert kort, fordi det kræver en del held, når han er så meget alene, men vi så til gengæld i Argentina, at han så ud til at have genfundet sin gamle fart. Han har lært at udse sig et hjul på e sprinter med et godt tog, og vælger han det rette, som han gjorde i dag, hat han med den argentinske fart en chance for at vinde.

 

Det har været en fornøjelse af se Sebastian Molano i dette løb. I dag så vi, at han måske ikke har Groenewegens fart, men han kørte en af de længste spurter i modvinden og var betydeligt hurtigere end blandt andre Tim Merlier. Til gengæld er han endnu mere alene end Gaviria, og han positionerer sig ikke specielt godt. Han har da også siddet et stykke tilbage begge gange, men det er bestemt ikke gået helt galt. Jeg tror, at det bliver sværere at vinde, når vi ikke taler om en modvindsspurt, fordi der trods alt er nogle stykker, der er hurtigere end ham, men sidder han rigtigt i forhold til de ovennævnte, kan det lade sig gøre, som vi så i går, hvor modvinden dog var hans bedste ven - en ven, han ikke har i morgen.

 

Anderledes er det med Tim Merlier. Her er der efterhånden grund til lidt bekymring. Det er nu anden dag i træk, hvor han synes at mangle fart, og det er urovækkende, når vi så det samme gennem hele efteråret. Omvendt er det kun et par dage siden, at han slog Ewan i et direkte opgør på fart, hvad der giver håb, men det var også en spurt efter en hård dag. I dag tydede det ikke på, at han lige nu har farten til at vinde disse rene sprinterløb, som han ellers gjorde, da han sidste år slog Groenewegen i De Panne og vandt 2. etape i Tirreno. Til gengæld var det opløftende at se det lille tog med kun Bert van Lerberghe køre et lead-out, der ikke var meget ringere end Van Poppels, og kan det gentage, har han i hvert fald en god position. Så må vi se, om han kan genfinde den fart, han sidste havde for et års tid siden.

 

I dag fik vi endelig lov til at se, hvor hurtig Mark Cavendish i dag er. Det var bestemt ikke ringe, for han virkede stærkere end folk som Olav Kooij og Arnaud Demare, men der var flere af de ovennævnte, der så stærkere ud end ham. Vi ved også, at han i dag har det svært i positionskampen, og det er ikke blevet bedre med det urutinerede Astana-tog, selvom Cees Bol har poweren til at føre ham frem, hvis de sidder for langt tilbage. På disse brede veje kan Bol heldigvis redde meget, og i dag sad han ganske fornuftigt. Med den fart, han viste i dag, skal det flaske sig, hvis han skal lave sit hattrick i Abu Dhabi, men umuligt er det ikke.

 

En anden rytter, der skuffede i dag, var Olav Kooij. Hollænderen viste igen sine evner i positionskampen ved at tage Merliers hjul, men da han forsøgte at gå forbi, søgte han hurtigt ind i belgierens hjul. Det var bestemt ikke overbevisende for det store sprintertalent, der har skuffet i alle sine spurter i år, uanset om det var i Valencia eller på 1. etape. Lyspunktet kom i går, men selvom han her blev hjulpet af vinden, kunne han kun akkurat gå forbi Welsford, der havde åbnet alt for tidligt. Lige nu synes han ikke at have farten, men til gengæld har han positioneret sig så godt, at det kan lade sig gøre, hvis de rette folk fanges bagude.

 

I dag fik vi bekræftet det, man kunne frygte, nemlig at Arnaud Demare efter sin sygdom ikke er helt på toppen. I dag sad han nemlig ganske fornuftigt, men det kneb med at finde den fart, han havde sidste år. I forvejen har han aldrig vundet i dette løb, fordi han altid har manglet lidt på disse lette sprinteretaper, og det ændrer sig næppe i den nuværende tilstand. Heldigvis lykkedes det i dag Bram Welten at anbringe ham ordentligt, og vi så sidste år ved EM, i Giroen og i Polen, at han er blevet bedre på disse rene sprinterdage. Han kan altså godt vinde dem, men lige nu ser han ud til at mangle de sidste procent.

 

I dag lykkedes det endelig for Gerben Thijssen at sidde i hvert fald nogenlunde fornuftigt, og han lignede desværre ikke den rytter, der tog nogle meget flotte sejre mod verdenseliten i Polen og Gooik. Han så dog også ud til at blive lukket inde mellem Cavendish og Welsford til sidst, og det kostede nok det momentum, der kunne have givet en bedre placering. Spurter han som sidste år, burde han kunne komme længere, men dagens spurt skaber noget bekymring, også fordi vi ved, at han har det så svært i positionskampen, og at toget med Julius Johansen og Boy van Poppel ikke kan matche de bedste i dette felt.

 

Læs også
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

 

Det er bekymrende at se Phil Bauhaus. Allerede i går virkede han ikke overbevisende, og i dag gled han kun baglæns, selvom han havde Groenewegens hjul. I forvejen virkede han ikke flyvende, da han spurtede i Australien - selvom han vandt en etape - men hans tog med Nikias Arndt og Matevz Govekar har positioneret ham godt. Vi så også i Giroen sidste år, at han pludselig fandt en helt ny fart, og på papiret er han trods alt en af dem, der kan vinde i dette felt, hvis han finder den rigtige Bauhaus igen.

 

Hvem kører Trek for? I går var det Jon Aberasturi og i dag Emils Liepins, men mon ikke det gode resultat i dag betyder, at de satser på letten? Han er i hvert fald den stærkeste i positionskampen, hvad han bekræftede i dag. Han kom aldrig til at spurte, fordi han blev lukket inde, og han fik derfor ikke vist sin fart, men han så overbevisende ud i Australien, hvor han var hurtigere end vanligt. Med et godt tog og god positioneringsevne, kan han igen ende langt fremme, men det vil trods alt undre mig, hvis han vinder i dette felt. Kører de for Aberasturi, bliver det vanskeligere, for han har ikke samme positioneringsevne som Liepins. Toget, der også tæller Marc Brustenga, er dog godt, og han viste jo ved én spurt i Argentina, lidt af den fart, han havde i gamle dage.

 

Det var en skam med Jensen Plowright i dag. Det lykkedes Ramon Sinkeldam at få ham helt frem, men desværre måtte han bremse for at undgå at styrte. Dermed var hans spurt ødelagt, og vi ved derfor stadig ikke, hvor langt hans fart faktisk rækker i dette felt. Vi så i går, at han er sårbar i positionskampen, men med Sinkeldam har han altså god støtte. Sidder han i morgen, som han gjorde i dag, kan vi forhåbentlig få at se, hvor langt et af de mest spændende U23-talenter kan komme.

 

Det har været opløftende at se Arvid De Kleijn i dette løb. Hollænderen har positioneret sig flot på alle etaper, og i dag sad han igen fint. Til gengæld har begge de seneste dage bevist, at han trods alt er overmatchet på fart i dette felt. Det synes derfor udelukket, at han vinder, men med sin store stabilitet i positionskampen taler meget for, at han vil ende ganske fint igen.

 

I dag sad Itamar Einhorn faktisk ganske fint på hjulet af Plowright, men ligesom australieren fik han ødelagt sin spurt. Derfor har vi heller ikke for ham for alvor fået at se, hvad han kan. Vi ved, at han ikke er hurtig nok til at vinde, men vi ved også, at han tidligere i Vueltaen og Slovakiet har vist, at han kan komme et stykke. Hans positionering gør ham til et usikkert kort, men han burde have farten til at få et bedre resultat, hvis han sidder lige så godt som i dag.

 

Endelig er der Elia Viviani. Det er svært at være optimistisk, for ligesom i Argentina sad han alt for langt tilbage. Det kan dog formentlig til en vis grad forklares af, at Ineos brugte deres kræfter, da de blev fanget i sidevinden, og derfor var han uden megen støtte. Toget med Ben Swift og Kim Heiduk bør være bedre, men han har nu i begge sine løb i år vist manglende positionering og fart. Derfor er det svært at tro på nogen stor genfødsel, selvom han i sidevinden viste, at formen egentlig er udmærket.

 

EF har Marijn van den Berg, der sad godt i går, men mangler fart og normalt også positionering, som han gjorde igen i dag. Hos Bardiani kan Luca Colnaghi og Enrico Zanoncello gå i top 20, men næppe i top 10, og Paul Lapeira spurter næppe for Ag2r.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Caleb Ewan

Outsidere: Sam Welsford, Fernando Gaviria, Sebastian Molano, Tim Merlier, Mark Cavendish

Jokers: Olav Kooij, Phil Bauhaus, Arnaud Demare, Gerben Thijssen, Phil Bauhaus, Emils Liepins, Danny van Poppel, Jensen Plowright, Arvid De Kleijn, Jon Aberasturi, Itamar Einhorn, Elia Viviani

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Mark Cavendishs sejre fra 2022 og 2016, Caleb Ewans sejr fra 2021, Fernando Gavirias sejr fra 2019, Phil Bauhaus’ sejr fra 2018 og Marcel Kittels sejr fra 2017.

 

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Dylan Groenewegen
Sam Bennett, Caleb Ewan
Sam Welsford, Fernando Gaviria, Sebastian Molano, Tim Merlier, Mark Cavendish
Olav Kooij, Phil Bauhaus, Arnaud Demare, Gerben Thijssen, Phil Bauhaus, Emils Liepins, Danny van Poppel, Jensen Plowright, Arvid De Kleijn, Jon Aberasturi, Itamar Einhorn, Elia Viviani
Cees Bol, Marijn van den Berg, Luka Mezgec, Bram Welten, Enrico Zanoncello, Luca Colnaghi, Jacopo Guarnieri, Bert van Lerberghe, Nikias Arndt, Ramon Sinkeldam, Niklas Märkl, Kim Heiduk, Boy van Poppel, Timo Roosen, Tosh van der Sande, Taj Jones, Sebastian Changizi, Lukasz Wisniowski, Filippo Magli, Paul Lapeira
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?