Optakt: 6. etape af Volta a Catalunya

Ruten

Volta a Catalunya er bestemt ikke et sprinterparadis, og faktisk er det vel det af de ugelange WorldTour-etapeløb, der er mindst venligt ved de hurtige folk. Det er meget sjældent, at man finder helt flade etaper i det spanske løb, men dette års 6. etape fås ikke meget nemmere efter det spanske løbs standard. Ganske ofte har sprinterne kunnet se frem til at have en chance for måske at kunne sikre sig en spurt i løbets anden halvdel, men i år synes det næsten givet, at de får lejlighed til at slå til på lørdagens etape, der med en helt flad finale er som skabt til de hurtige afsluttere.

Med 194,2 km er der igen tale om en lang sag, der fører feltet fra fredagens målby Vielha Val d’Aran midt i Pyrenæerne tilbage mod kysten, hvor etapen afsluttes i Torrefarrera et par kilometer nord for Middelhavet. Starten går som sagt i bjergene, og det betyder, at man lægger hårdt ud ved at køre op ad den nedkørsel, der blev benyttet som afslutning på 5. etape. Det betyder, at der venter en kategori 2-stigning, Tunel de Vielha (7 km, 6%, max. 9%) med top allerede efter 7 km, inden man fortsætter mod syd i modsat retning af den foregående etape. Det betyder, at der venter en lang, jævn nedkørsel, der gradvist flader ud, indtil man drejer mod sydøst for at køre opad kategori 2-stigningen Port de Viu de Llevata (3,8 km, 7,1%, max. 11%), hvis top rundes efter 46,6 km. Herefter venter endnu en nedkørsel, der fører mod øst og syd frem til dagens første spurt, der er placeret efter 77,6 km.

Rytterne har nu vendt ryggen til bjergene, og i den følgende del følger de en ganske let faldende vej mod syd, inden man drejer mod vest for at køre op over kategori 2-stigningen Port d’Ager (9,3 km, 5%, max. 8%), hvis top rundes når der resterer 69 km. Herefter falder det igen let, mens man kører mod syd ned til den sidste spurt i byen Balaguer, der kommer med 42,6 km igen. Herefter er etapen stort ste hel flad, når man kører det sidste stykke mod vest og siden syd frem mod målbyen Torrefarrera, hvor der venter en finale med et sent sving. Det falder let frem til den røde flamme, hvorefter det begynder at stige let op til mål. Med bare 300 m igen skal man til højre i en rundkørsel, inden man rammer opløbsstrækningen.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Torrefarrera har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Efter et par dage i koldt, men tørt vejr kommer der et uvejr med regn og blæst ind i regionen henover natten og i løbet af formiddagen. Det ventes at regne i den første del af etapen, men burde være tørt mod slutningen, selvom det ikke for alvor vil klare op. Temperaturen i mål vil nå beskedne 12 grader. I starten vil det være blæsende med en frisk til hård vind fra nordvest, men den vil hurtigt aftage og til slut blot være let til jævn. Det giver sidemedvind stort set hele dagen, kun afbrudt af enkelte stykker med sidemodvind. Der vil være sidemedvind helt frem til det sene sving, hvorefter der vil være sidemodvind på den korte opløbsstrækning.

Analyse af 5. etape

Det så så lovende ud for i 2016. En magisk sommer, hvor han blev nr. 4 samlet og vandt en etape i Tour de Suisse og efterfølgende også sejrede på en stor bjergetape i Touren - et løb, hvor han imponerede med offensiv kørsel på snart sagt enhver bjergetape - udmærkede Jarlinson Pantano som et af tidens allermest lovende ryttere. Det var derfor ikke mærkeligt, at Alberto Contador udså ham som den perfekt bjerghjælper forud for sin første sæson hos Trek.

Desværre blev det aldrig til det ønskede resultat. Pantano og Contador kom ellers godt fra start i Paris-Nice, hvor colombianeren leverede et fremragende arbejde for sin kaptajn, men siden da har der været meget langt mellem snapsene for den eksplosive colombianer. Af uransagelige årsager har han slet ikke kunnet genfinde benene fra tiden hos IAM, og han har også selv givet udtryk for stor frustration over det markante formdrop.

Heller ikke i årets første løb har der været meget at komme efter, men denne gang har der dog været en forklaring. En operation i januar betød, at han måtte bruge årets første løb på at finde formen, og derfor var det forventeligt, at han ikke var på niveau i Paris-Nice. Det har han egentlig heller ikke været i dette løb, hvor han ellers burde kunne gøre brug af sin eksplosivitet, men alligevel lykkedes det ham i dag at få en forløsende sejr, hvis betydning næppe kan overvurderes.

Pantano var oprindeligt hentet ind som Contadors hjælper, men han havde også udsigt til en kaptajnrolle i udvalgte ugelange etapeløb, specielt sidste års Tour de Suisse. Det blev der som bekendt ikke meget af, og derfor har målet i år også været mindre ambitiøst. Drømmen er at genfinde evnerne fra 2016 ved at jagte etapesejre i svære bjergløb, og derfor er hans hovedmål at tage sejre i både Giroen og Touren i år.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Set i det lys giver dagens præstation håb. Pantano lignede atter sig selv, da han på den sidste stigning kørte fra et par stærke klatrere, ikke mindst Giovanni Visconti og Sergei Chernetckii. Herefter gjorde han brug af et af sine stærkeste våben, den knivskarpe og teknisk eminente nedkørsel, til at slå et hul til Vegard Stake Laengen og derefter afslutte det hele med sin dødbringende spurt. Netop de tre egenskaber - klatrebenene, nedkørslen og spurten - gør ham til den perfekte etapejæger. Dagens sejr giver håb om, at han kan spille en prominent rolle i de to første grand tours.

Det er svært ikke at føle med Laengen. Den store nordmand led den tort at blive sendt tilbage til kontinentalniveau efter en lidt skidt start på den professionelle karriere, men et godt år på Joker sendte ham tilbage til højeste niveau. Her har han været en uopslidelig hjælper, men han er faktisk en langt stærkere rytter, end resultaterne antyder. En top 3 på en lang enkeltstart i Giroen og en samlet 6. plads i Tour of California vidner om høj klasse, og i dag havde han så endelig en chance for at omsætte det til en fortjent sejr. Desværre var han oppe mod den værst tænkelige rival i finalen, og da han ikke kunne slide Pantano op på stigningen, var udkommet næsten givet på forhånd.

Dagens taber må være Visconti. Italieneren, der med sejren i Giro dell’Emilia sidste efterår og den nylige 5. plads i Strade Bianche, synes at have genfundet tidligere tiders vinderinstinkt, var i den perfekte situation, da han sammen med holdkammeraten Valerio Agnoli ramte udbruddet. På mange måder minder han om Pantano, og han havde derfor alle muligheder for at gøre det færdigt. I sidste ende svigtede benene imidlertid for den ellers så sympatiske italiener, der generelt har fået for lidt ud af potentialet efter nogle svære år. En sejr i dag havde været fortjent for en rytter, der aldrig har været bange for at ofre sig for holdet.

I det hele taget var det ikke den skønneste dag for Bahrain. Matej Mohoric viste atter sine fabelagtige nedkørselsevner mod slutningen og troede tydeligvis, at det var blevet til endnu en sejr i en fornem sæsonstart for sloveneren. At fejre en tredjeplads er altid en pinlig situation, men mon ikke Mohoric overlever? Baseret på det, han har vist i det seneste halve års tid, venter der mange sejre i de kommende år. Det store spørgsmål er blot, hvad han skal fokusere på. Umiddelbart ligner han den ideelle rytter til at jagte etaper i grand tours - og måske kan han også på sigt begå sig i Ardennerne.

Desværre udviklede etapen sig i vidt omfang til lidt af en fuser. Den sidste stigning var vitterligt ikke særlig svær, og det var derfor ikke uden grund, at arrangørerne ikke havde kategoriseret den. Både Sky og Mitchelton forsøgte at lægge pres på, ligesom der var forsøg fra mere sekundære klassementsryttere, men Movistar kunne ikke rystes. I en sand magtdemonstration forcerede Alejandro Valverde endda selv henover toppen, blot for at vise at han har løbet totalt under kontrol. Efter at have overlevet dagens etape er det nu reelt kun uheld, der kan forhindre spanieren i at vinde. Nu skal han så blot beslutte sig for, hvor grådig han vil være, og om han vil gå efter en tredje sejr på afslutningsetapen i Barcelona, eller om han stiller sig tilfreds med de to, han allerede har opnået i dette løb. Rivalerne har i hvert fald kastet håndklædet i ringen, og de sidste to etaper vil alene handle om de enkelte sejre og ikke det overordnede resultat, der synes afgjort - i hvert fald hvad podiepladserne angår.

Favoritterne

På papiret ligner 6. etape en stensikker massespurt, men tingene er aldrig helt så enkle i Catalonien. Det kuperede terræn og manglen på sprintere betyder nemlig, at det er langt sværere for feltet at kontrollere disse relativt lette etaper. Faktisk er der en tradition for, at netop den 6. etape, der ofte har en flad afslutning, bliver vundet af udbrydere, som det eksempelvis er sket med Stef Clement og Sergei Chernetckii som sejrherrer inden for de seneste år.

Denne gang er det bestemt heller ikke oplagt, at det skal blive en spurt. Med Alvaro Hodeg, Nacer Bouhanni og Max Walscheid ude er det nemlig kun Bora, Bahrain og måske Quick-Step og Mitchelton-Scott, der for alvor vil kunne tro på en spurtsejr. Samtidig er starten så hård, at man umuligt vil kunne kontrollere den indledende fase, og udbruddet vil formentlig blive brølstærkt, når der lægges ud med en stigning. Endnu værre er det, at der vil være medvind det meste af dagen, og det gør det langt, langt nemmere for et udbrud at holde hele vejen.

Da de færreste hold har en sprinter, og da alle ved, at udbrud ofte er kørt hjem på denne etape, vil mange være interesserede i offensiv kørsel. Derfor kan vi vente os endnu en brutal start med et hav af angreb. Det vil formentlig betyde, at sprintere som Sam Bennett og Niccolo Bonifazio allerede vil blive sat på den første stigning, og samtidig vil et stærkt udbrud blive etableret i det hårde terræn. Formentlig vil det kun være Bora, der satser 100% på en spurt, mens Mitchelton-Scott, Quick-Step og Bahrain-Merida vil forsøge at gå med i udbruddet. Risikoen er, at de fleste sprinterhold er repræsenteret i det, der meget vel kan være en stor gruppe, og inden feltet bliver samlet igen og får organiseret en jagt, vil de have et ret stort forspring. Med så få hold til at jagte og med den generelle medvind tror vi, at det ender med endnu en udbrudssejr.

Skal man finde vinderkandidater, skal man derfor kigge på meget stærke ryttere, der kan køre væk i en indledende fase, der byder på en hård stigning. Derfor kommer man ikke langt, hvis ikke man kan klatre, men da finalen er flad, vil power og spurtstyrke også være en vigtig evne. Det betyder, at man skal være en temmelig alsidig rytter for at vinde.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Det får os til at pege på Daryl Impey som vores favorit. Sydafrikaneren er fremragende kørende, hvilket hans sejr i Tour Down Under vidnede om, og hvilket han har vist med overbevisende kørsel i dette løb også. Egentlig kunne han tillade sig at vente på en spurt, men vi tror, at han vil køre offensivt i stedet. Den første stigning er måske til den hårde side, men da han ikke skal køre lige op med klassementsryttere, har han gode muligheder for med sine forbedrede klatreevner at komme med i gruppen. Han kan endda meget vel få selskab af de gode klatrere Jack Haig og/eller Robert Power, der vil kunne hjælpe ham med at holde samling på tropperne i finalen. Med sin gode spurt vil han være meget svær at slå, og derfor tror vi, at han løber med sejren. Selv i en massespurt vil han have muligheder, men her får han svært ved at slå de rene sprintere.

Matej Mohoric har været imponerende stærk i den første del af løbet og har dermed fulgt op på de gode takter fra de seneste løb. I dag led han nedtur ved at fejre en tredjeplads, og han vil helt sikkert være opsat på revanche. Den første stigning er også til den svære side for ham, men med sin gode form burde han have en god chance for at køre med. Med sin gode spurt vil han være i stand til at gøre det færdigt.

Pello Bilbao har ikke haft det løb, han havde håbet på, men han kan stadig få sin revanche. Denne etape passer ham nemlig ganske glimrende. Han har ikke specielt meget power på flad vej, men da der lægges ud med en stigning, vil han have ganske gode muligheder for at ramme det rette udbrud. Kommer han først med, er sandsynligheden for, at han vil være en af de hurtigste ganske stor.

Det samme er tilfældet for Enrico Gasparotto. Den italienske veteran plejer at bruge dette løb til at finde ardennerbenene, og han synes at være fornuftigt på vej. Også for ham gælder imidlertid, at den første stigning er en udfordring, men han har lignet en mand med ganske stort overskud de seneste dage. Lykkes det ham at komme med, har han både spurtstyrken og killerinstinktet til at vinde.

BMC har i Brent Bookwalter en ganske stærk kandidat. Da van Garderen er ude af kampen om sejren, må amerikanerne være opsat på at ramme udbruddet. Her er Bookwalter et ganske godt kort, da han klatrer godt nok til at komme væk i den hårde indledning, har stor power på det flade og i de amerikanske løb har vist, at han er lynhurtig på stregen.

Samme hurtighed har Giovanni Visconti, men det er usikkert, om han er frisk igen efter dagens nedtur. Også for ham gælder, at etapen er ganske perfekt, da han både kan klatre og spurte og er i god form. Alt står og falder dog med, hvordan han er kommet sig efter dagens strabadser.

Efter sin kraftpræstation i onsdags har Thomas De Gendt haft et par dage til at komme sig. Han var tydeligvis træt efter sit soloridt, men hans overmenneskelige præstation viser, at formen er fremragende. Er han frisk igen, er dette en ganske god etape for en brølstærk fyr som De Gendt. Hans problem kan dog være, at han trods en god spurt meget vel kan være oppe mod ryttere, der er en anelse hurtigere.

BMC har i Joey Rosskopf og Nicolas Roche to yderligere kandidater. Rosskopf synes at være helt ovenpå pedalerne og er brølstærk i terræn som dette. Han har en rimelig spurt og vil derfor have en chance for at gøre det færdigt. Roche er en bedre klatrer og også ganske hurtigt på stregen. Han er ikke i topform, men han kan sagtens vinde en etape som denne uden at være helt på toppen.

Quick-Step har en fantastisk evne til at vinde med deres unge ryttere, og det kan de gøre igen. Stortalentet Maximilan Schachmann har efter en fremragende start i Algarve ikke helt levet op til forventningerne i dette løb, men han har evnerne til at vise sig frem her. Formen er bestemt ikke dårlig, og han klatrer godt nok til at komme væk i så hård en indledning - eller kører man ikke i top 10 i Algarve. Han er kraftfuld på det flade og har en rimelig spurt.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Ender det i en massespurt, ligner det en duel mellem Sam Bennett og Niccolo Bonifazio, der er løbets to klart hurtigste ryttere. På papiret er Bennett den bedste af de to, og han er også vores bedste bud på en spurtsejr. Han har ikke været i topform hidtil i år, men har faktisk klaret stigningerne i dette løb ganske fint. Han virker bedre kørende end Bonifazio, der har været skuffende hidtil. Jay McCarthy kørte et fremragende lead-out i mandags, og kan han gentage det, bliver Bennet svær at slå. Det sidste sving betyder nemlig, at positionering er altafgørende, og her kan McCarthy være udslagsgivende.

Bonifazio har dog før slået hurtigere folk, og det kan han gøre igen, specielt efter en ret hård dag. I mandags fungerede hans tog ikke optimalt, men på papiret er han med Gasparotto, Visconti og Mohoric faktisk bedre stillet end Bennett. Han elsker tekniske finaler og burde derfor have gode muligheder. Desværre har han ikke virket specielt overbevisende hidtil.

To outsider i en spurt er Michael Mørkøv og Roberto Ferrari . Mørkøv er måske ikke den hurtigste, men han har et stærkt Quick-Step-hold til at køre for sig. Kan de dominere som i mandags, vil Mørkøv kunne drage fordel af en god position i en teknisk finale til at slå de rene sprintere. Ferrari er på papiret hurtig nok til at udfordre Bennett og Bonifazio, men han er helt alene i finalerne. Til gengæld elsker han tekniske afslutninger, og kan han finde en god position, er han hurtig nok til at vinde.

Og endelig er der Jose Joaquin Rojas. Han er ikke hurtig nok i en klassisk spurt, men med et sent sving har han en chance. Valverde kunne nemlig meget vel tænkes at give en hånd til sin loyale hjælper, og vælger han at køre lead-out for Rojas, kan det meget vel ende med endnu en Movistar-sejr.

Feltet.dks vinderbud: Daryl Impey (udbrud, sekundært i en spurt)

Øvrige vinderkandidater: Mateo Mohoric (udbrud), Pello Bilbao (udbrud)

Outsidere: Enrico Gasparotto (udbrud), Brent Bookwalter (udbrud), Giovanni Visconti (udbrud), Sam Bennett (spurt), Niccolo Bonifazio (spurt)

Jokers: Thomas De Gendt (udbrud), Nicolas Roche (udbrud), Joey Rosskopf (udbrud), Maximilan Schachmann (udbrud), Michael Mørkøv (spurt), Roberto Ferrari (spurt), Jose Joaquin Rojas (spurt)

OPDATERING

Som følge af dårligt vejr er etapen ændret. Starten vil nu blive givet ved kilometer 77, og etapen er bare 117 km lang. Det øger chancerne for en massespurt betydeligt. Vores opdaterede favoritvurdering er derfor:

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Michael Mørkøv

Outsidere: Daryl Impey, Roberto Ferrari, Jose Joaquin Rojas, Danilo Wyss,

Jokers: Mads Würtz, Enrique Sanz, Zakkari Dempster, Toms Skujins, Alex Howes, Arthur Vichor