Optakt: 7. etape af BinckBank Tour

Ruten

Intet vil være afgjort før til allersidst, for som så ofte før har arrangørerne gemt den hårdeste etape til sidstedagen. Da den samtidig byder på den eneste afslutning på en stigning, er det sandsynligvis den bedste chance for rytterne til efter enkeltstarten at skabe tidsforskelle.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Naturligvis har et klassikerløb som dette som regel haft en etape i De Flamske Ardenner, men i 2012 besluttede man at gøre den langt hårdere ved at inkludere en finale på den berømte Muur van Geraardsbergen. Da det blev meddelt, at den berømte stigning ikke længere skulle udgøre en del af Flandern Rundt, lavede byen Geraardsbergen en aftale med folkene bag etapeløbet om, at løbet i de kommende år skulle inkludere en etape med mål halvvejs oppe af Muren. Etapen har alle år været en stor succes, og aftalen er derfor blevet forlænget, således at den samme finale i år er med for syvende år i træk. Kun i 2014 fandt den ikke sted på sidste etape, men i årene 2012, 2013, 2015, 2016 og 2017 har den hver eneste gang været scenen for det afgørende slag mellem favoritterne, og flere gange har førertrøjen skiftet ejermand.

Arrangørerne har varieret den første del af etapen lidt fra år til år, og distancen har ikke altid været den samme, men finalen er blevet udgjort at samme rundstrækning. I år nærmer vi os endda klassikerdistance, for der skal tilbagelægges hele 215,6 km med start i Lacs de l’Eau d’Heure og mål på Muren i Geraardsbergen. Etapen har alt det, vi kender fra de flamske endagsløb. Rytterne skal op over flere af de berømte hellingen i De Flamske Ardenner, og mange af dem er på programmet flere gange på en dag, hvor det går op og ned meget af dagen.

Etapen indledes som så ofte før med en omgang på en flad rundstrækning omkring startbyen, der ligger i den vallonske del af Belgien. Denne gang er den henlagt til området syd for byen, og igen byder rundstrækningen på den første Primus-spurt, der kommer efter 8,7 km. Rundstrækningen er hård med bakker (hhv. 9% over 400 m, 10% over 500 m og 8% over 400 m), der kommer efter hhv. 0,7 km, 2,7 km og 7,4 km. Efter omgangen skal man igen over de to første bakker, inden man sætter kursen mod vest og nordvest for igennem relativt fladt terræn at køre frem til Beaumont, der nås efter ca. 30 km.

Fra Beaumont kører man først mod nordvest og siden nord med retning mod Flandern, og man skal efter 36,5 km over Route de Mons (700 m, 6%). Efterhånden som man forlader Ardennerne, bliver terrænet fladt, og man når efter 53,1 km byen Binche. Her drejer man mod vest, inden det går mod nord og siden nordvest igennem fladlandet.  I Macq kører man kortvarigt mod sydvest, inden det igen går mod nord og nordvest. Efter 115,2 km kører man ind i Flandern, hvorefter man kører mod vest med retning mod De Flamske Ardenner. Her slår man en lille sløjfe mod vest, inden man kører mod øst med retning mod rundstrækningen.

Den rammes efter 131,6 km, og efter 132,8 km skal man første gang over den brostensbelagte Denderoordberg (700 m, 8%). Herefter går det frem til Muren (1100 m, 8,7%), der bestiges for første gang efter 138,2 km. 600 m oppe ad bakken passeres målstregen, og etapen afsluttes nu med tre omgange på den klassiske 25,6 km lange runde (mod blot to sidste år, men tre i 2016). Efter Muren venter den kendte og brostensbelagte Bosberg (1000 m, 6%) med 21,3 km igen, og den vil være rammen om Den Gyldne Kilometer på tredje og sidste omgang. Herefter flader terrænet lidt ud, inden man rammer Onkerzelestraat (1500 m, 3%) og Denderoordberg (700 m, 8%), der kommer med 6,1 km igen. Til slut venter Muren igen, hvor de 600 m op til stregen stiger med 7,6% i gennemsnit. Rytterne skal igennem to højresving lige efter den røde flamme, inden de rammer stigningen, hvor der er et venstresving bare 200 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 1695 højdemeter.

Som sagt blev samme finale benyttet i de seneste seks udgaver, og derfor ved vi nu, hvad vi skal forvente. I den første udgave eksploderede feltet på Muren, og til slut viste Alessandro Ballan og Lars Boom sig som de stærkeste. Italieneren tog etapesejren, mens hollænderen vandt nok tid på Svein Tuft til at tage en samlet sejr. I 2013 stjal Zdenek Stybar førertrøjen fra Tom Dumoulin ved et flot holdarbejde, hvor Sylvain Chavanel først havde sat Dumoulin under pres, inden Stybar på Denderoordberg kørte op til Ian Stannard fra det tidlige udbrud, et angreb, der gav båd etapegevinst og samlet sejr. I 2014 vandt Greg Van Avermaet en spurt på Muren i en relativt stor gruppe ved at gå forbi Pavel Brutt, der havde forsøgt at snyde favoritterne. Han vandt med 1 sekund ned til Dumoulin, Brutt, Matti Breschel og Lars Boom, der mistede trøjen til Dumoulin pga. bonussekunder. I 2015 holdt udbruddet hjem, da Manuel Quinziato tog en sjælden sejr ved at sætte Bjorn Leukemans i finalen. Van Avermaet slog Julian Alaphilippe og Tiesj Benoot i feltets spurt på en dag, hvor hele 19 mand sluttede inden for 19 sekunder af den olympiske mester. I 2016 gik det helt anderledes, da episk regnvejr og et styrt af Rohan Dennis i førertrøjen vendte løbet på hovedet efter et sandt udskilningsløb. Niki Terpstra, Oliver Naesen og Edvald Boasson Hagen angreb langt udefra, og trods hårdt arbejde fra Sagan og Van Avermaet kunne de ikke hentes. Boasson Hagen vandt spurten på Muren, men Terpstra tog den samlede sejr. Sidste år skulle en 35 mand stor gruppe køre om det må Muren, men det lykkedes forinden Jasper Stuyven at stikke af, så han kunne vinde med 1 sekund ned til Philippe Gilbert og Tom Dumoulin, der var de hurtigste blandt de 12 mand, der sluttede i samme tid.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Vejret

Der bliver ikke en gentagelse af 2016-udgavens episke regnvejr, for selvom det vil blive en skyet eftermiddag uden megen sol, vil det holde tørt med en temperatur på 25 grader. Vinden vil være som i dag med en let til jævn vind fra sydvest. Det giver sidemedvind stort set hele vejen frem til rundstrækningen. Her vil der være medvind på første del og på Bosberg samt modvind på anden del med Onkerzelestratt og Denderoordberg. Til slut drejer man ind i sidemedvind, og der vil være sidemed- og medvind på de sidste 5 km.

Analyse af 6. etape

Er man spillefugl, har man formentlig ganske kraftige lommesmerter i disse dage. Med sine mange sprinteretaper er BinckBank Tour ellers normalt langt fra det mest uforudsigelige etapeløb på WorldTouren, og selvom det kan være lidt af et lotteri at gætte den samlede vinder i et tæt klassement, hvor et par svært kontrollerbare klassikeretaper kan vende op og ned på det hele, vindes hovedparten af etapersne som regel af nogle af forhåndsfavoritterne.

Sådan er det imidlertid slet ikke gået i år i det, der har udviklet sig til overraskelsernes holdeplads. Det startede ellers så fredsommeligt med favoritsejre til Fabio Jakobsen og Stefan Küng, men siden da er der gået hat og briller i favoritternes forsøg på at styre den sæk lopper, som er kommet til Holland og Belgien for at køre cykelløb. Sejrene til Taco van der Hoorn, Jasper Stuyven og Magnus Cort var i hvert alle strækt uventede og udtryk for det kollektive kollaps, der som beskrevet i går har været i sprinterholdenes organisering.

I dag skete det så igen. Mange navne var i spil til etapesejren på Amstel-etapen, der altid er næsten umulig at forudsige, men de færreste havde peget på Gregor Mühlberger som triumfator på Dumoulin-cykelparken i Limburg-provinsen. Det skyldes nu ikke manglende kvalitet hos den unge østriger, der i år virkelig har fået sit store gennembrud med flere flotte bjergpræstationer og senest imponerede i sin Tour-debut med flere udbrud på de store bjergetaper.

Det er bare ikke i klassikerterræn, at den tidligere østrigske mester har sin force, og da han blev sendt til BinckBank Tour, var det da også primært for at komme i gang igen efter en lille pause, hjælpe Matteo Pelucchi, Daniel Oss, Maciej Bodnar og Jay McCarthy og langsomt starte forberedelsen frem mod årets helt store mål, VM på den østrigske hjemmebane.

Mühlberger startede da heller ikke dagens etape med de store ambitioner andet end at sidde med i finalen for der at støtte sine holdkammerater, ikke mindst McCarthy, der med sin gode spurt lignede en oplagt vinderkandidat. De foregående dage har imidlertid klart vist, at initiativ belønner sig i årets BinckBank Tour, og man behøver blot at have set Tour de France for at vide, at Mühlberger ikke er bage for at tage netop det. Hidtil har han ikke fået den fortjente belønning på højeste niveau, men i dag var der ingen, der var lige så klog og snu som den talentfulde klatrer.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

At der kunne komme en overraskelse på netop denne etape, var imidlertid ingen - nå ja - overraskelse. Allerede i gårsdagens optakt beskrev jeg, hvordan det forhold, at det var op til det svage Bahrain-mandskab at forsvare førertrøjen gjorde, at det var en etape, hvor held og timing kunne være vigtigere end gode ben, og at det bestemt ikke var en etape, der var værd at ofre mange spareskillinger på. På en dag uden kontrol kan snart sagt enhver rytter med adgangsbillet til finalen komme afsted med gevinsten, og især outsidere har den fordel, at den manglende opmærksomhed på netop den kan være nøglen til sejr. Derfor har Lars Boom, Johan Le Bon og Guillaume Van Keirsbulck alle tidligere taget overraskende sejre på netop den etape, og derfor var det alligevel ikke så mærkeligt, at det var netop Mühlberger, der kunne bestige podiets øverste trin.

Mühlberger var nemlig den klare underdog, da det lykkedes ham med flot kørsel at sikre sig plads i den kvartet, der skulle afgøre etapen. Mens Zdenek Stybar og Tim Wellens havde været på manges læber allerede inden etapen, og Dylan Van Baarle som Sky-kaptajn ligeledes var en af etapens outsidere, var Mühlberger ”the long shot”, som de færreste havde ventet at se i finalen. Derfor var det naturligvis også ham, der med en stærk forcering kunne udnytte favoritternes interne skakspil til at snige sig væk, og da først den østrigske fugl var fløjet væk, så han sig ikke tilbage.

Mühlberger var med andre ord den klogeste, men ikke den stærkeste, og det er tit nøglen på etaper, der er svære nok til ikke at kunne kontrolleres, men for lette til for alvor at gøre en forskel. Det måtte især Tim Wellens sande, for belgieren, der i de senere år har sat sig på tronen som kongen af dette løb, viste med al tydelighed, at han igen er kommet til hjemmebanen i superform. Wellens har tidligere leveret to knusende magtdemonstrationer på den klassiske kongeetape i Ardennerne, og da han sidste år tog sin tredje sejr på samme etape, var det en fuldstændig smadret Tom Dumoulin, der akkurat havde hængt på og efterfølgende måtte indrømme, at Wellens havde været i en helt anden liga.

Manden, der ellers har ry for ikke at kunne præstere i sommerens varme, finder altid benene til august måneds hjemlige højdepunkt, og det har han gjort igen i år. Med en vild forcering på bakken op til den gyldne kilometer kørte han så stærkt, at kun Yves Lampaert og Jasper Stuyven med det yderste af negelene kunne hænge på. Efterfølgende kørte han alene væk fra den elitegruppe, der var blevet dannet, efter at trioen havde hentet Timo Roosen og Maciej Bodnar samt fået selskab bagfra af Michael Matthews og Greg Van Avermaet, og det lugtede derefter længe af endnu en Wellensk magtdemonstration, denne gang på de kortere bakker i Amstel-terrænet.

I sidste ende var stigningerne her imidlertid for lette til at selv Wellens kunne gøre arbejdet færdigt, og derfor gik det præcis, som han allerede på forhånd havde frygtet: at årets rute ikke er skabt til ham, og at selv ikke den stærkeste mand nødvendigvis bare kan gøre forskellen på de historisk lette etaper. Nu har han kun løbets kongeetape tilbage, men desværre har historien vist, at selv når han har haft sin bedste form, har han haft svært ved at matche brostensspecialisterne på de flamske hellingen.

Det stærke kollektiv fra Quick-Step kunne heller ikke slå til. Det var ellers som ventet belgierne, der tog ansvaret for at sætte et dræbende tempo tidligt i løbet, så man helt efter bogen tidligt fik isoleret Matej Mohoric. Herefter skulle man i gang med at spille sin fire esser ud, men det lykkedes aldrig for alvor at udnytte overtallet. Niki Terpstra lignede en mand, der efter Touren ikke har fundet sin bedste form, og selvom Zdenek Stybar, Yves Lampaert og Maximilan Schachmann alle spillede med musklerne, var samarbejdet i front altid enten for dårligt eller jagten for organiseret til, at det blev til det store. I sidste ende blev det derfor blot til en beskeden tidsgevinst til Stybar og Schachmann, og da Lampaert endda styrtede på de sidste 3 km - dog uden at få registreret et tidstab - endte det som skønne spildte kræfter for sportens førende klassikermandskab.

Alligevel var der opløftende tendenser. Stybar så bedre ud, end han har gjort ganske længe, og viste, at hans dårlige enkeltstart kun skyldtes manglende tempoevner og ikke ringe form. Lampaert bekræftede igen det positive indtryk, han har leveret gennem hele sæsonen, og Schachmann viste ligesom i Fleche Wallonne, at alsidigheden også rækker til at køre stærkt i klassikerterræn. Kun Terpstra virkede ikke helt på toppen, men holdet står stadig med fire ganske gode kort på den etape, der passer dem allerbedst.

Den blev sidste år vundet af Jasper Stuyven, og han har gode muligheder for at gentage den bedrift. I hvert fald viste han i forbindelse med Wellens’ angreb, at han stadig kører som en motorcykel, som han har gjort i de seneste uger, og belgieren ligner entydigt en af de stærkeste. Desværre spillede han på den forkerte hest og kunne til slut ikke følge suveræne Wellens, og da han efter gårsdagens tab af Mads Pedersen ikke havde meget støtte i finalen, var han afhængig af at andre hold tog ansvar i jagten, da den farlige gruppe kørte væk til sidst.

Lidt overraskende var det to af de mindre klassikermandskaber, der stod for den jagt. Mens de store hold enten var kørt overraskende tynde eller havde folk med i front, var det UAE og FDJ, der i sidste ende var skyld i, at forspringet aldrig blev katastrofalt stor. For hhv. Diego Ulissi, der var kommet til løbet for netop at vinde denne etape, inden han retter blikket mod de canadiske klassikere, og Davide Cimolai, der efter det fremragende EM igen bekræftede sin superform, forsøgte de at skabe samling. Det lykkedes ikke, og da de ingen klassementsambitioner har, var det derfor skønne spildte kræfter.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Lidt overraskende tog Sunweb intet ansvar. Generelt var tyskerne med deres to esser Michael Matthews og Søren Kragh påfaldende passive, og bortset fra Matthews’ opkørsel på hjul af Van Avermaet og Kraghs sene angreb, hvor han stjal et par sekunder, var det ikke meget, man så til det hold, der ellers havde mest at vinde ved at knække Mohoric.

Det kan næsten ikke læses som andet en halvdårlige ben. Matthews viste en vis styrke ved at køre med Van Avermaet, men Stuyven har efterfølgende afsløret, hvordan det var netop ham, der med manglende føringsvilje ødelagde samarbejdet i gruppen. Med tanke på, at han som bedst placeret i klassementet og hurtigste mand på stregen, havde alt at vinde ved at tage del i arbejdet, er der noget, der tyder på, at det ikke er en Matthews i topform, der er kommet til Holland og Belgien. Kragh var heller ikke med i meget, og da løbet flere gange var ved at glide ham af hænde, kan det desværre næsten kun tolkes i den retning, at begge de to Sunweb-kaptajner måtte se sig overmatchet af stærkere folk.

Det var Greg Van Avermaet ikke, for belgieren viste igen og igen, at han er kommet sig over EM-trætheden og stadig har de gode ben, der gav ham et overraskende resultat på den svære rute i San Sebastian. Desværre var han uheldig at miste Stefan Küng som kort i klassementet, da den store schweizer var uheldig sammen med Michael Valgren at styrte, og derfor var han til slut isoleret. Da etapen samtidig viste, at Van Avermaet altid er markeret tættere end mange andre, ser det nu svært ud for ham at opnå det helt store i klassementet, og et mål kunne nu meget vel i stedet være at vinde sidste etape, hvor han tidligere har sejret.

Etapen bød derfor på et hav af desillusionerede tabere og kun få vindere. Den allerstørste må næsten være Mohoric, for den slovenske mirakelmand har tilsyneladende gode kontakter til de højere magter. Som forventet viste Bahrain sig nemlig helt ude af stand til at støtte ham i finalen, og selvom han kæmpede heroisk for at forsvare sin trøje, var han naturligvis ude af stand til selv at svare på alle angrebene. Derfor kunne han ikke gøre meget andet end at lukke øjnene og krydse fingre for, at taktikken og omstændighederne flaskede sig, og det gjorde de i den grad, så han forud for sidste etape i alt væsentligt har sit forspring til sine værste rivaler intakt.

Dermed er han også kommet et stort skridt nærmere den samlede sejr, men etapen har også vist, at hvis han i morgen ender øverst på podiet, er det snarere på trods af end på grund af sit hold. I morgen vil han nemlig være mindst lige så meget alene, som han var det i dag, og bygen af angreb vil ikke blive mindre. Derfor kan han kun bede til de højere magter og håbe, at kortene igen bliver givet rigtigt, så alt i sidste ende falder ud på den helt rette måde.

Som sagt har mirakelmanden Mohoric leveret et hav af mirakler i sin allerede korte karriere, og i morgen kan meget vel have brug for endnu et. Får han et sådant foræret, vil han ende som en højst uventet vinder af årets BinckBank Tour - og det vil på sin vis være meget passende i et løb, der har udviklet sig til spillefuglenes og eksperternes mareridt.

Favoritterne

Efter dagens første test er der lagt op til det sidste afgørende slag på løbets kongeetape, der er betydeligt sværere. Heldigvis er det en etape, vi kender ganske godt, for den har som sagt været på menuen med samme finale hele seks gang tidligere, og vi ved derfor nogenlunde, hvad vi skal forvente. I de tidligere år er det kun i 2016, hvor etapen fandt sted i elendigt vejr, at der har kunnet gøres større forskelle, og i de ørvige udgaver har afstandene mellem de bedste været yderst begrænsede.

Det er naturligvis godt nyt for Matej Mohoric, for som skrevet ovenfor kan han se frem til i den frad at komme under pres. I dag så vi, at Quick-Step og Lotto Soudal fra start tog initiativ, så de hurtigt fik isoleret sloveneren og derefter angreb ham på skift. Det er helt sikkert den situation, de håber igen at kunne skabe, og der er derfor lagt op til en ganske hård etape, hvor særligt de to belgiske hold vil gøre alt for at knække den førende slovener.

Samtidig er distancen længere, og der vil være en generel medvind det meste af dagen. Allerede på dagens etape så vi betydeligt mere udskilning, end vi har set i tidligere udgaver af samme etape, og det er nærliggende at tænke sig, at noget lignende vil ske igen denne gang. I det hele taget ser det ud til, at etapen på mange måder kan ende som en gentagelse af dagens med den eneste forskel, at vi denne gang har en generelt hårdere etape med brostensstigninger og ikke mindst en afslutning på selve Muren.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Udbrud har før holdt hjem på denne etape, og med ret store forskelle i klassementet vil mange lugte blod. Vi kan derfor forvente endnu en byge af angreb ligesom i dag, hvor det tog næsten en time for et udbrud at blive etableret. Når en gruppe endelig er kommet fri, vil Bahrain-Merida skulle tage kontrol, men vi forventer som på dagens etape hurtigt, at Quick-Step, Lotto Soudal og BMC vil tage over for at sætte et hårdt tempo og isolere Mohoric. Derfor bliver det næsten muligt for et tidligt udbrud at holde hjem, og formentlig vil de som i dag ret hurtigt blive hentet.

Vi ser derfor en gentagelse af dagens scenarium med et reduceret felt, der vil angribe i højre og venstre, og som skrevet i analysen kan Mohoric ikke selv kontrollere det hele. Han er derfor i høj grad afhængig af, at vigtige hold misser de forskellige udbrud, og at der altid vil være andre til at give en hånd med, som det var tilfældet i dag.

Det burde der også være gode muligheder for. Som skrevet ovenfor er det nemlig ikke usandsynligt, at særligt Greg Van Avermaet og Jasper Stuyven i stedet vil jagte en etapesejr i en spurt på Muren og ikke gå efter en usandsynlig samlet sejr. Tim Wellens, der ikke er ekspert i spurter på brosten, og ikke mindst Quick-Step med de mange kort vil naturligvis køre offensivt, men det er tænkeligt, at i hvert fald BMC vil køre en smule mere defensivt. Med stærke folk som især Stefan Küng (han er sluppet fra styrtet uden men) og Jempy Drucker, der begge sad med i dagens finale, øger det chancen for, at det ligesom så ofte før ender i en spurt på Muren, denne gang dog formentlig i et mindre felt end tidligere.

Vi ser derfor tre mulige udfald af etapen. Enten vil vi som i dag se, at et af de mange udbrud på rundstrækningen holder hjem, og sker det, vil det i et løb som dette, ikke nødvendigvis være stærkeste mand, der vinder. I stedet vil det også handle om held og timing, og skal man lykkes med et sådant forehavende, er det ikke en ulempe at være en underdog, som Mühlberger var det i dag.

En anden mulighed er, at feltet bliver så decimeret, at en af favoritterne kan køre væk inden Muren, som Stuyven gjorde det sidste år. Endelig er der muligheden for, at det igen samles til en spurt på selve bakken op til mål.

Etapen i dag viste, at der på en etape som denne næsten altid vil være hold til at jagte til slut, og da vi samtidig tror, at BMC måske vil køre relativt defensivt, tror vi mest på, at en decimeret gruppe skal spurte om det på Muren. Alle de tre nævnte scenarier kan dog komme i spil, og det er generelt en meget åben etape.

Udsigten til en mulig spurt på Muren får os til at pege på Greg Van Avermaet som vores favorit. Det er ikke uden grund, at belgieren tidligere har vundet etapen på netop den vis, og at han også vandt feltets spurt i 2015. Der er nemlig ikke mange, der har Van Avermaets evner i en afslutning som denne, og samtidig synes han at være i ganske glimrende form. Han overraskede med stærk kørsel i San Sebastian, og også i dag viste han sig brølstærk, da han uden den store hjælp fra Matthews kørte op til Wellens-trioen. Til slut havde han endda kræfter til at køre væk fra feltet, og i det hele taget var det tydeligt gennem hele etapen, at Van Avermaet var blandt de bedste.

Som sagt burde især Küng, men også Drucker kunne sidde med langt inde i finalen og hjælpe med at holde situationen nogenlunde under kontrol. Bliver det ukontrollerbart, er Van Avermaet i stand til at køre med i angreb, men han ligner også stærkeste mand i en spurt. Med andre ord har den stærke belgier flere kort at spille, og med sit speciale i netop en finale som denne, tror vi, at han vinder etapen for anden gang i karrieren.

Zdenek Stybar har i mange år været en af verdens allerbedste på brostensbelagte mure, og selv i de senere år, hvor han ellers ikke har været helt på toppen, har han været blandt de bedste, når der er blevet rykket i de store klassikere. Det var han også i år, hvor omstændighederne i Quick-Step-taktikken dog ikke faldt ud til hans fordel, men har han gentagne gange vist, at ikke mange har hans punch på en stigning som denne. Samtidig efterlod han i dag med sine utallige angreb og flotte finale, hvor han kørte alene op til Wellens, et fremragende indtryk, og formen synes derfor at være ganske god. Stybar har samtidig fordel af at være del af et Quick-Step-hold med mange kort at spille ud, og han kan derfor sagtens havne i en taktisk fordelagtig situation, især fordi han er den dårligst placerede af de fire mand i klassementet. Også Stybar kan vinde både ved offensiv kørsel og i en spurt, og derfor er han en af de helt store favoritter.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Som sagt vandt Jasper Stuyven denne etape sidste år. Dengang skete det med et smart angreb i finalen, og den model kan han sagtens gentage i år. Han har nemlig vist næse for angreb og fremragende form, ikke mindst i dag, hvor han var en af de få, der kunne følge brølstærke Tim Wellens. I det hele taget har han været forrygende kørende gennem det meste af sæsonen, og særligt i klassikerne blev det helt tydeligt, at han har taget et skridt op i forhold til sidste år. Denne etape passer ham næsten perfekt, og på papiret er han en af de allerbedste på eksplosive brostensstigninger som denne. Ligesom Stybar og Van Avermaet kan han både satse på en spurt og køre offensivt, og derfor har også han flere kort at spille i finalen.

Sammen med Stuyven var Yves Lampaert den eneste, der umiddelbart kunne følge Wellens, da han kom med sit store angreb på dagens etape. Det var ganske lovende for den stærke belgier, for han er normalt langt bedre på brostens- end på asfaltbakker. Dermed fik han igen bekræftet, at han er kommet ud af Touren i fremragende form, ligesom han viste det med sin flotte enkeltstart ved EM. Denne etape passer med sine brosten endnu bedre til formstærke Lampaert, der har masser af power på brostensstigninger, hvor han i årets klassikere var en af de stærkeste. Han er ikke helt så eksplosiv som de tre ovennævnte, men han er faktisk ganske hurtig, og det er derfor ikke en dårlig afslutning for ham. Samtidig er han del af et kollektiv, der gør det muligt at angribe, og han har derfor flere muligheder. Desværre afventer vi stadig en udmelding angående dagens styrt, for han kan være så hæmmet, at han ingen rolle kommer til at spille.

I dag var Tim Wellens helt ubetinget den stærkeste rytter, men desværre passer morgendagens etape ham dårligere. I tidligere år, hvor han også har været i særklasse, er han nemlig kommet lidt til kort på brostenene, hvor han tilsyneladende mangler tyngden til at matche specialisterne. Dårlig er han imidlertid ikke, for han er meget eksplosiv på korte bakker, og havde det ikke været for underlaget, havde finalen passet ham perfekt. Wellens har helt sikkert formen til at køre med om sejren også i en spurt, men hans største chance er nok at køre fra alt og alle allerede tidligere på etapen. Det var han tæt på at gøre i dag, og det kan han sagtens ende med at gøre i morgen.

Som skrevet ovenfor var vi ikke voldsomt imponeret over Michael Matthews i dag. I hvert fald vidnede hans kørsel om, at han ikke helt var på toppen. Alligevel var han blandt de bedste, og det vil han helt sikkert også være i morgen. Desværre har han ikke den helt store erfaring på brostenene, og selvom han har gjort det pænt i de klassikere, han har kørt, har han endnu til gode at vise, at han kan matche specialisterne. I teorien burde han imidlertid sagtens kunne det, og i dette felt er han den bedste afslutter på en kort stigning som denne. Nu skal han bare vise, at han også kan slå klassikerstjernerne, når underlaget er brosten og ikke asfalt.

Oliver Naesen viste sidste år, at han er en af verdens allerbedste på brostensstigninger, men i år fik han ikke mulighed for at bekræfte potentialet, fordi han gang på gang blev ramt af uheld. Etapen her passer ham imidlertid som fod i hose, for der er ikke mange med Naesens punch på hellingen som disse. Desværre efterlod han ikke det bedste indtryk i dag, hvor han var påfaldende fraværende i alle angreb. Det tyder ikke på den allerbedste form, men det betyder ikke, at man skal afskrive Naesen. Han har tabt så meget tid, at han kan få en vis frihed til at angribe, og han vil således have muligheder både i en spurt og med offensiv kørsel.

I år var Niki Terpstra ubetinget bedste mand i de store brostensklassikere, og det er derfor en etape, hvor han naturligt hører til som en af favoritterne. Som skrevet ovenfor efterlod han imidlertid ikke det allerbedste indtryk på dagens etape, og det kan aflæses som halvdårlig form for den altid uforudsigelige Terpstra. På den anden side kan det også bare være udtryk for, at han sparede sig lidt til denne etape, der meget vel kan have været hans helt store mål for løbet. Han er måske ikke helt eksplosiv nok til at vinde en spurt, men til gengæld kan han være livsfarlig, hvis han angriber til slut.

Som nævnte ovenfor var vi heller ikke voldsomt imponerede over Søren Kragh på dagens etape, for hans meget passive kørsel kan næsten kun læses som dårlige ben. Derfor kan han meget vel ende med i en spurt at skulle køre for Matthews, for det var i hvert fald ifølge danskeren selv rollefordelingen i dagens finale. På den anden side skal Sunweb udnytte deres overtal, og derfor bør Kragh få en vis frihed til at angribe til slut. Hans enkeltstart viser trods alt, at benene ikke er helt elendige, og stærke Kragh vil altid være farlig på en rundstrækning som denne med en eksplosiv finale.

En af løbets jokere er Maximilan Schachmann. Den unge tysker er helt uprøvet på brosten, men det betyder ikke, at han ikke kan finde ud af dem. Han har nemlig vist sig som værende meget alsidig, og selvom han nok er for let til at matche de store maskiner, burde han i hvert fald kunne sikre sig en bille ttil finalen. Her vil han være del af et formodet Quick-Step-overtal, og på en rundstrækning som denne kan det sagtens være Schachmann, der med et smart angreb kører alene hjem.

Bortset fra et godt hollandsk mesterskab har det ikke været en stor sæson for Dylan Van Baarle, der slet ikke fik det ønskede udbytte at klassikerne. Nu synes formen imidlertid at være der, for selvom han skuffede på enkeltstarten, viste han stor styrke i dag, hvor han var med til at køre om sejren til sidst. Som brostensspecialist er han endnu bedre på morgendagens etape. Han er desværre ikke eksplosiv nok til at slå de bedste på selve Muren, men han er til gengæld så brølstærk og med en så god næse for angreb, at han kan blive farlig, hvis han kommer væk til slut.

Læs også

Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

Stefan Küng viste på enkeltstarten storform, og også i dag var han i hopla, indtil han styrtede i finalen. I morgen frygter vi lidt, at han skal arbejde 100% for Van Avermaet, men måske kan der i en ukontrollerbar finale være plads til at angribe. Han er nu ude af klassementet og har vist stort potentiale i brostensklassikerne. Han bliver derfor ikke let at hente, hvis først han får et hul, og da han er sluppet helt uskadt fra dagens styrt, vil han være klar til at gribe de muligheder, der måtte opstå undervejs.

En spændende joker er Timo Roosen. I foråret viste han gode evner i brostensklassikerne, og han har i Dubai Tour vist evnerne som afslutter på korte bakker. I dag viste han med sit fremragende angreb til slut storform, og han ligner derfor en mand, der kan køre finale også på denne etape. Selvom han er en god afslutter, er han næppe helt god nok til at vinde en spurt, men til gengæld kan han blive farlig, da han som underdog vil have en vis frihed til at kunne angribe.

Det samme er specialet for Michael Valgren. Han har aldrig haft eksplosiviteten til at blande sig med de bedste på brostensbakkerne, men han har til gengæld en fantastisk evne til at udse sig det rette moment til at angribe. Hans flotte resultater i brostensklassikerne viser, at det er en etape, der bør passe ham, og da han ikke er en trussel i klassementet, burde han få masser af frihed. Desværre styrtede han i dag og slog sig tydeligvis, så han kan være så mærket, at han ingen rolle kommer til at spille.

Endelig vil vi pege på Jay McCarthy og Taco van der Hoorn. McCarthy synes endelig at have fundet en nogenlunde form, men han er til gengæld uprøvet på brosten. Han er normalt en fremragende afslutter, men han er nok for let til at slå til her. Til gengæld kan han blive farlig, hvis ha angriber til slut. Det samme kan van der Hoorn, der ligger til i klassementet, men stadig er total underdog. Han har sidste år i sine dueller i to grusvejsløb med Mathieu van der Poel og Wout Van Aert vist sine evner i terræn som dette og som afslutter, og efter et forår ødelagt af en hjernerystelse viste han bemærkelsesværdig god form, da han vandt 3. etape. Han vinder ikke en spurt, men man skal passe på ham, hvis han angriber i finalen.

Andre kandidater til et sent angreb kunne være Xandro Meirisse, Diego Ulissi, Christopher Juul, Jasha Süttterlin, Mads Würtz, Davide Cimolai og Alexis Gougeard. Matej Mohoric vil ligesom i dag formentlig være en af de stærkeste, men han kommer til at arbejde så meget, at det bliver umuligt at vinde etapen (i øvrigt er han formentlig for let til at vinde en spurt på brosten).

Feltet.dks vinderbud: Greg Van Avermaet

Øvrige vinderkandidater: Zdenek Stybar, Jasper Stuyven

Outsidere: Yves Lampaert, Tim Wellens, Michael Matthews, Oliver Naesen, Niki Terpstra

Jokers: Søren Kragh, Maximilan Schachmann, Dylan Van Baarle, Stefan Küng, Timo Roosen, Michael Valgren, Jay McCarthy, Taco van der Hoorn

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jasper Stuyvens sejr fra 2017, Edvald Boasson Hagens sejr fra 2016, Manuel Quinziatos sejr fra 2015, Greg Van Avermaets sejr fra 2014, Zdenek Stybars sejr fra 2013 samt Alessandro Ballans sejr fra 2012.