Optakt: 7. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Hver eneste gang Alpe d’Huez, sportens måske allermest berømte stigning, er på programmet, tiltrækker det sig altid stor opmærksomhed. Da årets Dauphiné-rute blev præsenteret, var interessen om 7. etape imidlertid ekstra stor. Det skyldtes nemlig, at man på lørdagens næstsidste etape for første gang i cykelsportens historie vil nå det berømte skisportsmekka via den mindre kendte opkørsel ad Col de Sarenne. Den blev første gang taget i anvendelse i 2013, hvor man brugte den som nedkørsel i det historiske eksperiment med at forcere den kendte Alpe d’Huez-stigning to gange på samme etape, og i den forbindelse indgik den også som en slags generalprøve i Dauphiné. Denne gang har man imidlertid vendt det hele på hovedet og vil således bruge Col de Sarenne som opkørsel frem mod Alpe d’Huez, der således vil blive besøgt på en helt ny måde på 7. etape af årets Criterium du Dauphiné.

Med en rute på bare 168 km er der igen tale om en ganske kort etape, der fører feltet fra Aoste til Alpe d’Huez. Startbyen ligger i udkanten af Alperne, og derfor er terrænet helt fladt, når man fra start bevæger sig mod sydøst. Her rammer man et lille bjergmassiv, der betyder, at man efter 27,5 km når toppen af kategori 4-stigningen Cote de Berland (1,2 km, 8,1%), hvorefter man kører mod syd op over kategori 2-stigningen Col du Cucheron (7,7 km, 6,1%), hvis top passeres efter 44 km, og kategori 1-stigningen Col de Porte (7,5 km, 6,7%). Toppen kommer efter 56,5 km, og herefter venter en længere nedkørsel til Grenoble, hvorfra man forsætter mod syd gennem den flade dal.

Efter 95 km sætter man kursen mod øst og direkte mod Alperne, hvilket betyder, at det begynder at stige jævnt. Man holder sig imidlertid i dalen, der fører mod nordøst og siden sydøst frem til Bourg d’Oissans, der er kendt som startby for den klassiske Alpe d’Huez-stigning. Denne gang fortsætter man imidlertid lige igennem byen for i stedet at køre op ad kategori 2-stigningen Cote de Garcin (3,5 km, 6,4%), hvorefter man forsætter gennem den svagt stigende dal mod nordøst.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen ændrer karakter, når man drejer mod nord for at køre op ad HC-bjerget Col de Sarenne, der stiger med 6,9% over 15,3 km. De første 8 km er ganske ujævne med to flade plateauer og nogle stejle passager undervejs, men i den sidste halvdel tager den for alvor fat. Her ligger stigningsprocenten konstant på mellem 7,5 og 10,5%, og det er endda den sidste kilometer, der med sin stigningsprocent på 10,3 er den stejleste. Fra toppen resterer bare 14,5 km, der bringer feltet mod vest og rundt om Alpe d’Huez ind på den afsluttende del af den klassiske opstigning. Efter en lille nedkørsel stiger det svagt over 4 km, inden 4 km nedkørsel leder frem til den sidste kategori 2-stigning på til målet. Den stiger med 7,2% over 3,7 km, men er stejlest i bunden, mens de sidste 3 km kun holder sig på 5-5,5%. Det sidste af de klassiske hårnålesving kommer lige inden den røde flamme, hvorefter der venter et skarpt sving, en rundkørsel og til sidste et venstresving i en rundkørsel, inden man rammer den 280 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Alpe d’Huez er som sagt sportens mest ikoniske bjergmålby, der i de senere år som regel har været besøgt af Touren hvert andet år, men aldrig fra denne side. I nyere tid har den kun været målby i Dauphiné én gang. Det skete i 2010, hvor Alberto Contador slog Janez Brajkovic i en fascinerende duel, hvor sloveneren forsvarende sin samlede føring. I Tour-sammenhæng er de seneste vindere Thibaut Pinot (2015), Christophe Riblon (2013), Pierre Rolland (2011), Carlos Sastre (2008), Frank Schleck (2006), Lance Armstrong (2004, enkeltstart), Iban Mayo (2003), Lance Armstrong (2001), Giuseppe Guerini (1999) og Marco Pantani (1997, 1995).

Vejret

Det flotte sommervejr fortsætter helt frem til slutningen på løbet. Lørdag byder på en skyfri himmel samt en temperatur i bunden af Col de Sarenne på 24 grader. Der vil kun være en let vind fra nordvest. Det giver med og sidemedvind næsten hele dagen, men det ændrer sig i bunden af Col de Sarenne. Her drejr man ind i sidemodvind, som man vil have stort set hele vejen til mål. Først med 2 km til mål får man hovedsageligt sidemedvind igen.

Analyse af 6. etape

Jakob Fuglsang havde forhåbninger om at gøre det godt i årets Criterium du Dauphiné, men at han skulle vinde den første bjergetape i et løb, hvor Chris Froome traditionelt har domineret det første slag i bjergene, havde end ikke danskeren vel drømt om i sin vildeste fantasi. Således var der nogen tvivl om hans form efter et ganske sløjt forår, hvor han flere gange er mislykkedes i at leve op til de store forventninger.

I dag viste han imidlertid, at han er på sporet til noget stort. På en stigning, der er langt sværere end det, man typisk ser i Frankrig, var han i stand til at blande sig med de allerbedste. Først kørte han klogt ved at udnytte kampen mellem topfavoritterne til at snige sig væk, men dernæst viste han det højeste niveau, han nogensinde har haft. En efter en sled han først Michal Kwiatkowski, Emanuel Buchmann og Rafal Valls op, og derefter viste han for alvor klassen, da han holdt en topklatrer som Daniel Martin bag sig, selvom ireren forsøgte at køre op. Det gav ham akkurat det forspring, der var nødvendigt for at kunne følge med, da de stærkeste kom bagfra, og med en flot spurt - hvor han ikke var uheldig med, at Porte blev lukket mod barrieren - tog han karrierens største sejr.

Sejren kommer ikke bare som en opmuntring for Fuglsang, der personligt har haft en skidt sæson, men også som en befrielse for et Astana-mandskab, der har haft et rædselsår. Således stod nu afdøde Michele Scarponis sejr i Trentino forud for i dag som holdets hidtil eneste triumf, men med et ser verden nu lys for storholdet. Ikke blot viste Fuglsang forrygende form, det samme gjorde en genfødt Fabio Aru, der endda var endnu stærkere end danskeren. I sit første løb, siden han med sygdom blev tvunget ud af Tirreno og efter en længere skadespause, overgik italieneren selv de vildeste forventninger og viste sit højeste niveau, siden han vandt Vueltaen i 2015.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Og netop det forhold er måske en smule malurt i Fuglsangs bæger. Selvom danskeren kørte flot, var Aru den stærkeste af de to på stigningen, og der er i forvejen ingen tvivl om, at italieneren er ledelsens foretrukne kaptajn. Når alt kommer til alt, er Fuglsang trods alt ikke en podiekandidat i Touren, men det er Aru. I dette løb vil de helt sikkert være sidestillede, og holdet vil forsøge at drage fordel af, at man har to topkandidater. I Touren er der imidlertid en vis sandsynlighed for, at hierarkiet vil være mere låst, og selvom Astana ikke vil blive bedt kontrollere løbet, er der en risiko for, at Fuglsang kan blive bedt ofre sig for sin kaptajn.

Inden han gør sig sådanne overvejelser, skal han imidlertid forsøge at fastholde podiepladsen i dette løb, og det bliver ikke en nem opgave. Han jagtes af en stor gruppe af verdens bedste klatrere, og der venter to modbydeligt svære dage i bjergene. Den samlede sejr skal han imidlertid næppe gøre sig forhåbninger om. Richie Porte viste igen i dag, at han er løbets stærkeste rytter, men han var ikke så suveræn, som man kunne have ventet. Således var han trods utallige angreb ude af stand til at sætte Froome, og til sidst måtte han acceptere at have briten med på slæb, mens han kørte enkeltstart for at hente de to Astana-ryttere. Han var imidlertid aldrig i vanskeligheder, satte en stor del af verdens bedste fra hjul og afmålte sin indsats helt perfekt.

Til gengæld viste han en svaghed, som hans rivaler helt sikkert har noteret sig. På den afsluttende nedkørsel var han ikke uheldig med at holde sig til, og selvom det længe har været kendt, at han ikke mestrer nedkørsler specielt godt, var det alligevel en overraskelse at se ham have det så svært. Samme nedkørsel venter igen i Touren, og det bestemt ikke den eneste vanskelige nedfart. Det åbner nogle muligheder for rivalerne over for en mand, der mere og mere ligner den måske største favorit til Tour-sejren.

Etapen viste også, at vi nu med stor sikkerhed kan konstatere, at Chris Froome ikke er på samme niveau som sidste år. For første gang siden sit gennembrud var han ikke i stand til at angribe på den første Dauphiné-bjergetape, og da det kommer på ryggen af nogle halvsløje præstationer hele året, kan det ikke længere afskrives som en tilfældighed. Til gengæld viste han igen sin ekstreme klasse. I stedet for at lime sig til Portes baghjul, som Valverde forsøgte, brugte han klogt Kwiatkowski, inden han med sit eget tempo kom tilbage. Herefter gik Porte i enkeltstartsmode, og det passede briten langt bedre. Samtidig viste han igen, at han er blevet en fremragende nedkører, og derfor kan han forlade etapen med nogen selvtillid efter den skuffende enkeltstart.

Alejandro Valverde fremstår som dagens store taber. Det er ikke en overraskelse, at spanieren ikke kunne følge de bedste på så svær en stigning, men han betalte i høj grad prisen for sit hovmod. Måske ansporet af sin gode enkeltstart angreb han alt, alt for tidligt, og det kostede mod slutningen. Naturligvis må man bifalde hans initiativ og angrebslyst, men set i bakspejlet havde det været klogere ikke at gå i rød zone. Netop hans evne til at kende sine begrænsninger plejer at være en af hans store styrker, men i dag fejlberegnede han sine kræfter en anelse.

Alberto Contador var til gengæld nogenlunde på det niveau, der var forventet. Spanieren har ikke gjort noget for at skjule, at han i år har samme tilgang til Dauphiné som i sine velmagtsdage: det er træningsløb, hvor han ikke vil grave for dybt. Det så ud til, at han fulgte sin forhåndstaktik ganske fint og tog ikke unødige risici på nedkørslen. Alt tyder på, at spanieren er på rette vej frem mod Touren - om det så er nok til at matche Porte og Froome, er dog fortsat tvivlsomt.

Også Dan Martin kan være tilfreds med en præstation, der understregede, at han stille og roligt nærmer sig de allerbedste klatrere, og da præstationen kommer efter en flot enkeltstart, lover det godt for ireren, der imidlertid fortsat mangler at vise lidt stabilitet i de helt lange løb. Heller ikke Romain Bardet kan være meget utilfreds efter et aggressivt løb, hvor han ikke var bange for at tage initiativ. Mere uventet var det, at Emanuel Buchmann kørte sig livs bjergetape. Det kommer efter hans flotte Tour de Romandie og Tour of the Alps og viser, at han i år virkelig har taget et kvantespring fremad. Han bliver en afgørende støtte for Rafal Majka til juli, hvor polakken ellers hurtigt kan befinde sig ganske alene.

Det var også en fornøjelse at se, at Rafael Valls endelig er tilbage. Efter det store gennembrud for to år siden har spanieren været ramt af det ene helbredsproblem efter det andet. I dag leverede manden, der slog alle stjernerne i Oman i 2015 imidlertid sin bedste præstation siden skiftet til Lotto Soudal. Det kunne ikke komme på et bedre tidspunkt, da hans fremtid på det belgiske hold må have været tvivlsom. Han kan blive et spændene bekendtskab i Vueltaen.

Mest imponerende var dog Tiesj Benoot. Det er velkendt, at den belgiske brostensspecialist ikke er nogen dårlig klatrer, men hans præstation i dag var nærmest sensationel. Han satte flere af verdens bedste klatrere til vægs på et brutalt bjerg og viste, at der ikke er noget, han ikke magter - ud over naturligvis at køre enkeltstart. Selvfølgelig bliver han aldrig grand tour-rytter, men han har i dag vist, at hans potentiale rækker langt videre end til at køre med om sejren i klassikerne.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

De største tabere var Orica-Scott, der måtte se både Esteban Chaves og Simon Yates tabe terræn. Chaves kan være fint tilfreds, da hans form hele tiden har været usikker, men for Yates er det en nedtur, ikke mindst efter den flotte enkeltstart. Også Andrew Talansky fik sig en dukkert, der beviser, at han fortsat har et stykke vej, inden han igen er den rytter, der for tre år siden vandt dette løb.

Favoritterne

Richie Porte er nu i pole position inden de sidste to bjergetaper, men Chris Froomes risikovillighed på den sidste nedkørsel viste klart, at briten endnu ikke har opgivet drømmen om at vinde løbet for fjerde gang. Selvom det kan se svært ud, kan han glæde sig over, at han stadig har to svære bjergetaper at gøre godt med, og han har næppe glemt, at Porte faktisk havde en af sine berømte offdays på lørdagsetapen for et år siden.

Der er ingen tvivl om, at den sværeste af de to resterende etaper kommer søndag, hvor det afsluttende bjerg er brutalt, men allerede lørdag kan der gøres forskellen. Col de Sarenne er egentlig en sværere stigning end den klassiske opstigning til Alpe d’Huez, hovedsageligt fordi den i modsætning til sin berømte bror er stejlest nær toppen. Denne gang kommer toppen imidlertid så langt fra mål, at der er tid til en regruppering, og herefter resterer kun den letteste del af den klassiske stigning. Der er ingen tvivl om, at der vil udbryde krig mellem klatrerne på Col de Sarenne, men der kan komme lidt samling på tropperne på det efterfølgende stykke. Hvis ikke en enlig rytter kan gøre en forskel, kan det derfor meget vel ende med, at en lille gruppe skal spurte om sejren i den berømte målby - et scenarium, der vil være perfekt for folk som Alejandro Valverde og Dan Martin.

Netop usikkerheden om, hvad vi kan forvente i en finale, der ikke er helt let af læse, betyder også, at en udbrudssejr er en reel mulighed. I dag tog det meget lang tid, inden der blev taget initiativ til at jagte, og hvis ikke Ag2r havde taget ansvar, havde udbruddet nok holdt hjem - og deres egen rytter, Oliver Naesen, havde sikkert sikret sig sejren! Hvis denne nervekrig fortsætter, har et udbrud fremragende muligheder, og de øges kun af, at mange gerne vil spare kræfter til søndagens kongeetape.

På den anden side er der mange ryttere, der må have fået selvtillid af dagens etape. Det gælder ikke mindst Aru og Fuglsang, men også Dan Martin må have en tro på, at han kan vinde en etape, der passer ham fremragende. Kan Chris Froome tillade sig at lade bonussekunderne forsvinde, når han ved, at han normalt er hurtigere end Porte i en spurt? Og har Alejandro Valverde ikke en drøm om at vinde på Alpe d’Huez?

Usikkerheden betyder i første omgang, at der vil være krig i kampen om at komme med i udbrud, og hvis vi skal helt frem til Cucheron, inden elastikken knækker, kan det blive en stor og meget stærk gruppe af gode klatrere, der etableres. Derefter vil BMC tage ansvar, men de har ikke en interesse i at køre gruppen ind. I stedet er det op til andre at tage ansvar.

Det tror vi imidlertid, at der vil være en interesse i. Quick-Step, Movistar, Ag2r og Astana kan alle tænkes at gå efter sejren, og derfor tror vi, at mindst et hold vil sikre, at det er favoritterne, der skal køre om sejren. Det bliver imidlertid ikke let at hente et sandsynligvis stærkt udbrud, og vi vil bestemt ikke udelukke, at en lykkeridder løber med hæderen.

Hvis favoritterne skal køre om det, peger vi på Alejandro Valverde som favorit. Col de Sarenne er lidt for svær for spanieren, men den er nemmere end dagens stigning. Denne gang vil han formodentlig køre lidt mere konservativt, og da Porte ikke synes at kunne sætte Froome, kan vi meget vel se en gentagelse af det taktiske spil fra i dag. Det betyder, at Valverde har gode chancer for at komme med de bedste til toppen, og på den sidste stigning tror vi ikke, at han kan slås. De sidste 3 km stiger kun med ca. 5%, og det er helt perfekt for spanieren, der blandt favoritterne er den suverænt hurtigste i en spurt. Selvom hvis han skulle tabe terræn på Col de Sarenne, er det svært at se, at der vil være interesse for Froome og Porte i at køre meget stærkt på det flade mellemstykke, og det kan bringe Valverde tilbage i kampen. Den største udfordring kan i virkeligheden blive at kontrollere netop denne fase, hvis han er isoleret, men lykkes det, vil han sandsynligvis ikke kunne besejres i finalen. Derfor peger vi på Valverde som vinder - ikke mindst fordi modvinden er en klar fordel for ham.

Chris Froome viste i dag, at han næstefter Porte er løbets stærkeste rytter. Desværre for briten er der ikke noget, der tyder på, at han kan sætte sin tidligere holdkammerat, og det bliver derfor svært at køre alene hjem. Til gengæld kan det meget vel vise sig, at duoen igen distancerer rivalerne, og hvis de kan samarbejde, kan de ende med at skulle spurte om sejren. Froome er faktisk ganske hurtig i en spurt op ad bakke og normalt klart hurtigere end Porte. I dag kørte han for lang en spurt, hvilket kostede ham sejren, men hvis han kan undgå at begå samme fejl, kan han meget vel tage endnu en Dauphiné-triumf.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

I dag viste Richie Porte, at han er feltets stærkeste rytter, men han kunne trods utallige forsøg ikke komme afgørende af med Froome. I morgen vil han sikkert kørt en anelse mere defensivt, da han frygter det flade stykke samt søndagens kongeetape. Froome vil imidlertid utvivlsomt forsøge sig, og det kan meget vel ende med, at duoen igen viser sig som de stærkeste. Normalt er Froome som sagt den hurtigste af de to, men i en spurt på en stigning som denne, er det ofte stærkeste mand, der vinder - og det er utvivlsomt Porte.

Som sagt må Dan Martin lugte blod efter dagens fine præstation. Ireren har vist, at han er en af de bedste klatrere, og på en nemmere modvindsstigning har han bedre muligheder for at hænge på de bedste. Stigningen op til mål passer ham som fod i hose, og han er den eneste, der har en reel chance for at slå Valverde i en spurt. Det bliver dog ganske svært, og i virkeligheden er hans bedste mulighed måske at stikke af på det flade, hvor hans tidstab kan give ham frihed. Han har ofte vist, at han som ingen anden kan lure favoritternes tøven og iværksætte en veltimet offensiv.

I det hele taget er det gode muligheder for, at vi kan se en overraskende vinder i form af en klatrer, der ikke nødvendigvis er en af de allerbedste, men kan stikke af efter Col de Sarenne, hvor der ikke vil være meget kontrol. Her tænker vi specielt på Romain Bardet, Esteban Chaves, Simon Yates, Louis Meintjes, Emanuel Buchmann og Rafael Valls, der alle har tabt lidt tid i klassementet, men også Fabio Aru og Jakob Fuglsang kan måske udnytte deres overtal. Specielt italieneren har ofte viste god næse for at time et sådant angreb.

Endelig vil vi også pege på Tiesj Benoot. Efter dagens vanvittige præstation kan det nu pludselig ikke udelukkes, at belgieren kan være med, hvis der sker en regruppering efter Col de Sarenne. Ingen er bange for en klassikerspecialist, som alle forventer vil komme til kort søndag, og derfor vil han om nogen have frihed til at forsøge sig. Den sidste stigning passer ham fint, og han vil være klar til at gribe muligheden.

Skulle et udbrud holde hjem - hvilket der som sagt er ganske gode muligheder for - vil vi specielt pege på en formstærk Diego Ulissi som en oplagt kandidat, men også Jack Haig, Daniel Navarro, Franco Pellizotti, Alexis Vuillermoz, Roman Kreuizger og Thomas De Gendt er gode bud

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Richie Porte

Outsidere: Dan Martin, Romain Bardet, Emanuel Buchmann, Rafael Valls, Esteban Chaves

Jokers: Simon Yates, Louis Meintjes, Fabio Aru, Jakob Fuglsang, Tiesj Benoot

Udbrudskandidater: Diego Ulissi, Jack Haig, Daniel Navarro, Franco Pellizotti, Alexis Vuillermoz, Roman Kreuizger, Thomas De Gendt