Optakt: 7. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

De fleste kan vel huske sidste års udgave af løbet, hvor en aggressiv Chris Froome tidligt fik isoleret den førende og voldsomt stærke Richie Porte, der blev angrebet fra start til mål, og til slut måtte lade Jakob Fuglsang køre hjem til karrierens klart største sejr. Arrangørerne håber helt sikkert på en gentagelse, for de har i år fulgt præcis samme opskrift. Igen slutter det hele nemlig med en kort, intens bjergetape, der over bare 136 km byder på hele fire kategori 1-stigninger og mål på toppen af en ganske svær stigning, og dermed er der lagt op til endnu en bragende flot finale på WorldTourens mest bjergrige ugelange etapeløb.

I alt skal der altså tilbagelægges bare 136 km mellem Moutiers og Saint-Gervais-les-Bains. Som på den foregående etape er første del den letteste, idet man her følger en let stigende dalvej mod nordøst frem til Bourg-Saint-Maurice. Her bryder helvedet imidlertid ud, når man drejer mod nord og nordvest for at køre direkte op ad kategori 1-stigningen Cormet de Roeselend (19 km, 6%), der på 6. etape blev besteget fra en anden side. Toppen nås efter 43 km, hvorefter en teknisk nedkørsel leder mod nordvest og undervejs afbrydes af den lille kategori 3-stigning Cote de la route des Villes (3,2 km, 5,9%), der har top efter 64,5 km. Herefter afsluttes nedkørslen ved, at man kører mod syd ned til Beaufort.

Næste store udfordring indledes kort efter, når man fra syd bestiger kategori 1-stigning Col de Saisies (15,1 km, 6,4%), der har top efter 88,5 km. Herefter går det via en ret let nedkørsel mod nord og herefter via et fladt stykke mod nordøst frem til Megeve. Herfra falder det mod nordøst og sydøst ned til bunden af den korte, eksplosive kategori 1-stigning Cote des Amerands (2,7 km, 7,7%), der bestiges fra nordvest. Kun en ganske lille nedkørsel følger, inden man drejer mod syd og siden vest for at køre op ad den afsluttende kategori 1-stigning. Den stiger med 7,7% over 7 km og er efter en let start regulær med stigningsprocenter mellem 7 og 9. Den bliver stejlest til allersidst, hvor den på de sidste par hundrede meter stiger med 10,1% i snit. På de sidste 5 km er der adskillige hårnålesving, det sidste lige efter den røde flamme, hvorefter vejen bugter sig, indtil man rammer den bare 60 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapen byder over den korte distance på hele 4222 højdemeter.

Saint-Gervais-les-Bains gjorde debut i 2015, hvor Chris Froome tog et stort skridt mod den samlede sejr ved at vinde næstsidste etape og skære 17 sekunder af den tid, han havde tabt på holdløbet til Tejay van Garderen, som dog med en andenplads forsvarede sig flot. Den blev også besøgt i Touren 2016, hvor Romain Bardet på næstsidste bjergetape udnyttede en regnvåd nedkørsel, der sendte Bauke Mollema ud af podiekampen og Chris Froome i asfalten, til at stikke af og selv køre sig op på den samlede andenplads ved at tage en flot etapesejr. Samme år blev den besøgt i U23-løbet Giro della Valle d’Aosta, hvor talentfulde Mark Padun tog en suveræn solosejr.

Vejret

I dag nåede feltet i mål, inden bygerne kom, og det er sandsynligt, at det lykkes igen søndag. Her ventes en solskinsdag med en temperatur i bunden af sidste stigning på 27 grader, men fra 14-tiden er der en risiko på ca. 40% for en tordenbyge. Der vil være en let til jævn vind fra sydvest. Det giver sidemedvind og medvind stort set hele dagen, indtil man drejer ind i sidevind lige inden næstsidste stigning. Herefter vil der være modvind på sidste stigning.

Analyse af 6. etape

Orker vi endnu en gentagelse? Man føler sig næsten fristet til blot at gentage analysen fra Omar Frailes flotte udbrudssejr i Baskerlandet Rundt. Eller fra Pello Bilbaos, Miguel Angel Lopez’ og Luis Leon Sanchez’ sejre fra Tour of the Alps. Eller fra Omar Frailes spurtsejr og Jakub Fuglsangs snu kongeetapesejr i Romandiet Rundt. Eller fra Michael Valgrens kløgtige snigen-sig-væk til sejre i Omloop Het Nieuwsblad og Amstel Gold Race.

Igen i dag sidder man nemlig tilbage med samme forbløffelse. Der er ikke tal på de interviews med Astana-ryttere, som i løbet af vinteren blev bedt forholde sig til, hvordan de da i alverden ville klare sig efter tabet af først Vincenzo Nibali og siden Fabio Aru, når nu det var mislykkedes at hente en erstatning til holdet. Hver eneste gang måtte rytterne svare det samme: at manglen på kaptajn ville give mere frihed, og at det nu handlede om at køre aggressivt og opsøge mulighederne.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Planen var således klar fra sæsonstart, men de færreste havde vel troet på, at det kunne lade sig gøre i det omfang, det har været tilfældet. Ugelange etapeløb på WorldTouren er kendetegnet ved, at det generelt er ganske sjældent, at udbrud holder hjem, og derfor er det primært i grand tours, at lykkeriddere har mulighed for at slå til. Derfor er det yderst imponerende, at Astana i dag tog deres fjerde etapesejr i et WorldTour-etapeløb, da Bilbao i dag fuldendte sin storslåede solooffensiv på den smukkeste maner. Og tankevækkende er det, at det kun er Frailes spurtsejr i Romandiet, der kom på klassisk vis. Både Bilbao i dag, Fuglsang i Romandiet og Fraile i Baskerlandet tog sejren ved at køre offensivt i stedet for at tage kampen om med favoritterne - en strategi, der som sagt sjældent giver pote på WorldTouren.

Med sejren fortsætter Astana deres drømmesæson, der også tæller det måske helt store højdepunkt, Miguel Angel Lopez’ podieplads i Giroen, og samtidig kroner det et fantastisk gennembrud for Bilbao. Den lille basker fik en svær start for kasakkerne, men sidste efterår fik han i Vueltaen endelig vist det potentiale, der gav ham flere flotte resultater i Caja Rural-trøjen. Siden da er det gået slag i slag med først den store sejr i Tour of the Alps og siden en uventet top 10 i Giroen, hvor han ellers var mødt op som loyal hjælper i Lopez. Og at han endda efter så svært et løb har kunnet bevare formen til dette løb siger alt om Bilbaos høje klasse.

Sejren er ikke mindre uventet af, at det faktisk så ud til, at Bilbao som så mange andre, der har forsøgt sig med den svære Giro-Dauphiné-double, lignede en mand, der var ved at gå ned, da han tabte tid på gårsdagens etape. Det plejer som regel at varsle det totale kollaps, når Giro-ryttere viser svaghedstegn i Dauphiné, men det gjorde det ikke for Bilbao. Sjovt nok fortsætter han dermed en tendens, som vi også tidligere har set. I 2011 kom Joaquim Rodriguez til løbet fra Giroen og lignede på de første etaper bestemt ikke en mand, der kunne gøre sig gældende, indtil formen pludselig kom tilbage til allersidst, hvor han vandt de to sidste bjergetaper. Mønsteret gentog sig i 2012, hvor Daniel Moreno kom flyvende ud af den italienske grand tour og ligeledes vandt to etaper, herunder den sidste.

Dagens allerstørste vinder var dog Geraint Thomas, der tog et kolossalt skridt mod karrierens største etapeløbssejr. Hvor man efter 5. etape stadig kunne sidde med en lille tvivl om, hvorvidt Thomas eller Dan Martin er løbets stærkeste mand, synes der nu ikke længere at være grund til at stille spørgsmålstegn. I dag lignede Thomas en rytter, der aldrig nærmede sig grænsen, og da han endelig åbnede op til slut, demonstrerede han endelig sin klasse i fuldt format. Det logiske ville have været at fastholde den defensive taktik hele vejen, og at han overhovedet valgte at angribe, kan kun være udtryk for, at han ikke var i nærheden af at føle sig presset.

Endnu mere markant bliver præstationen af, at den kommer på en så stor bjergetape med så mange lange stigninger. Hidtil har man nemlig med nogen ret kunne betvivle, hvorvidt en stor fyr som Thomas også kunne køre offensivt i de virkelige bjerge. Ja, han har før vist sig frem i Tour of the Alps, Tirreno-Adriatico og Paris-Nice, men det er første gang, han viser denne klasse på en så svær bjergdag. Det vidner om, hvor store fremskridt han har gjort, og dermed har han for alvor indskrevet sig som en seriøs Tour-kandidat, hvis Chris Froome mod forventning ikke skulle kunne gøre sig gældende. Den eneste frygt - og den er bestemt ikke ubegrundet - må være, om Thomas ikke er lidt for godt lidt for tidligt. Der er trods alt lang tid til de store bjergetaper i Touren, og man kan med nogen ret betvivle, hvorvidt det høje niveau kan opretholdes hele vejen frem til den allersidste pyrenætinde om mere end en måned.

Her skal han blandt andre slås med Dan Martin, der igen i dag viste, at han i den grad skal tages seriøst til sommer. For anden dag i træk blev det soleklart, at han og Thomas er et niveau over de øvrige, og det er bestemt ikke utænkeligt, at Martin faktisk kunne have fulgt Thomas, hvis arbejdsbyrden havde været mere ligeligt fordelt. Hvor Thomas sad på hjul det meste af tiden, arbejdede Martin utrætteligt - når han altså ikke var i angreb - og alligevel havde han overskud til at spurte efter Thomas til slut. Havde den afsluttende stigning været stejlere mod slutningen, havde han formentlig kunnet gøre det af med både Bardet og Yates, og selvom det i dag mislykkedes, har han i hvert fald al mulig grund til at tro, at han i morgen kan lave et attentat på podiet.

Bardet måtte endnu engang indse, at han ikke har samme styrke som Thomas og Martin, men han viste atter sit ukuelige fighterinstinkt. Det var ham og hans Ag2r-mandskab, der åbnede løbet og iscenesatte den helt store offensiv, som dog ikke lykkedes. Bardet blev imidlertid belønnet med en foreløbig podieplads, og han har grund til at tro, at han i morgen kan få skovlen under Yates også - samtidig med at han skal forsøge at holde Martin bag sig.

Yates fortsatte med stille og roligt at forbedre sig og er nu kravlet op på den samlede andenplads, først og fremmest takket være det gode holdløb. Sejren synes uden for rækkevidde, men fortsætter han den gradvise forbedring er det ikke umuligt, at den kan forsvares, heller ikke selvom han får det svært mod de stærkere Martin og Bardet på morgendagens sværere stigning. I det langsigtede perspektiv synes alt under alle omstændigheder at være på sporet frem mod Touren.

Emanuel Buchmann må sidde med en lidt blandet fornemmelse. Tyskeren fik endnu engang understreget det høje niveau, han har vist siden 4. etape, og det er helt tydeligt, at han er meget tæt på at være på niveau med ”de fire store”. I dag betalte han imidlertid prisen for det angrebsinstinkt, der har kendetegnet ham gennem hele hans stadig unge karriere. Havde han ikke satset alt på et stort angreb, var han formentlig endt hos de forreste og havde så stadig været i spil til en podieplads. Nu eksploderede han i stedet til slut, hvor han alene i modvinden på den ret lette sidste del tabte masser og tid, og i stedet for at slås om top 3 skal han nu i stedte koncentrere sig om at gå forbi den altid solide Damiano Caruso, der i al anonymitet atter er ved at omsætte et godt BMC-holdløb til et absolut topresultat i et stort etapeløb.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Derudover var billedet det samme som på de foregående etaper. Ilnur Zakarin skriver sig med en solid, men anonym indsats ind som en mere og mere farlig Tour-kandidat, der virker til at have sin forberedelse frem mod den tredje uge helt under kontrol, Daniel Navarro og Pierre Rolland fortsætter med at imponere efter en svær periode, Bob Jungels har det fortsat svært i de høje bjerge, Marc Soler mangler fortsat en del, inden han kan blande sig med de bedste på dette niveau, Antwan Tolhoek, Guillaume Martin, Edward Ravasi og Leo Vincent fortsætter med at vise forrygende lovende takter, og lange stigninger er stadig lidt for hård kost for Julian Alaphilippe og Tiesj Benoot. I den forstand har billedet nu tre dage i træk været relativt ensartet.

I dag fortjener tre mand dog en særlig kommentar. Pierre Latour skuffede en anelse i går, men i dag viste han atter den fremgang, vi også så i Catalonien i marts. Franskmanden splittede feltet til atomer på anden stigning, angreb på Cormet de Roselend, førte det meste af vejen på sidste stigning og havde stadig overskud til at køre i top 10. Det kan kun betegnes som høj, høj klasse. Vincenzo Nibali fik sig lidt af en lussing, men det er på ingenlunde ildevarslende for italieneren. Husk bare på, hvordan det gik ham i Dauphiné i 2014, inden han vandt fire etaper og tog den samlede sejr i Touren. Der er masser af tid til, at Nibali kan finde formen. Og endelig må man hæfte sig ved Ian Boswell, der efter en meget svær start hos Katusha, endelig fandt benene med en flot solooffensiv på sidste stigning. For Zakarin kan hans betydning nemlig ikke overvurderes, da russerens helt store akilleshæl i Touren er en næsten skræmmende mangel oå støtte i bjergene.

Dermed har Boswell formentlig sikret sig en plads på Katushas Tour-hold, og det er der mange andre, der ligeledes stræber efter. De har nu blot én sidste chance for at slå overbevise cheferne, når det i morgen går løs på løbets sidste bjergetape. Intet tyder på, at suveræne Thomas kan knækkes, men han skal passe på med at blive overmodig. For præcis 12 måneder siden var Richie Porte nemlig mindst lige så suveræn, da han gik ind til en tilsvarende kort, intens etape. Hans sejr syntes nærmest sikker, lige indtil Chris Froome og Sky med et angrebsvanvid isolerede australieren, som siden måtte opgive at kontrollere alle rivalerne og til slut mistede sejren til Jakob Fuglsang. På samme måde var Alberto Contador næsten sikker på at vinde forud for en lignende etape i 2014, lige indtil et angrebsvanvid og et svagt hold kostede ham triumfen, som i stedet blev taget af en offensiv Andrew Talansky. Historien viser, at selv den stærkeste mand kan miste sejren på en kort sidste etape af Dauphiné. Skriv dig det bag øret, Thomas!

Favoritterne

Som sagt er Dauphiné et løb, der aldrig er ovre, før den fede dame har sunget. I 2014, 2015 og 2017 var vi vidner til store dramaer på meget aggressive afslutningsetaper, hvor korte distancer og bjergrigt terræn blev brugt til at skabe fremragende cykelløb, og hvor vi i alle tilfælde så, at førertrøjen skiftede ejermand til allersidst. I 2014 og 2017 tabte først Contador og siden Porte løbet i kraft af svage hold, og derfor er Dauphiné et løb, man ikke kun vinder i kraft af sin egen styrke, selvom man er stærkeste mand.

Det må naturligvis give panderynker og bekymring i Sky-lejren, ikke mindst fordi to af holdets vigtigste folk, Gianni Moscon og Michal Kwiatkowski, faldt totalt igennem. Heldigvis kørte Jonathan Castroviejo sig vel til en sikker Tour-plads ved at levere sit livs bjergetape, men betaler han i morgen prisen for den kraftudladning, og rejser Moscon og Kwiatkowski sig ikke, kan Thomas meget vel være afhængig kun af Tao Geoghegan-Hart. Det er tydeligt, at Sky ikke er i stand til at dominere, som det vanligvis er tilfældet.

Heldigvis er Geoghegan Hart brølstærk, og han ville formentlig have været med i podiekampen, hvis han havde kørt sin egen chance. Med mindre den unge brite har en decideret offday burde Thomas ikke kunne isoleres, som det skete for Porte sidste år. Samtidig er forskellen så relativt store, at Thomas og Sky kan tillade sig at koncentrere sig om relativt få mand, og det synes derfor usandsynligt, at vi ser en gentagelse af sidste års drama, og at Thomas pludselig skulle være alene allerede efter første stigning.

Sky skal dog være klar fra start, for der er lagt op til drama. I dag var de folk, der havde ambitioner i klassementet, fortsat relativt forsigtige, men det vil ikke være tilfældet i morgen. Historien viser, at der altid kommer stærke klassementsryttere med i det altid kæmpestore udbrud, der kører på denne korte, intense sidste bjergetape, og med en start med Cormet de Roselend næsten med det samme vil det være en overraskelse, hvis ikke det scenarium gentager sig. Hvorfor skulle folk som Guillaume Martin, Pello Bilbao, Daniel Navarro og Antwan Tolhoek ikke forsøge sig fra distancen, når de har tabt så relativt meget tid, at Thomas og Sky ikke vil jagte den som vanvittige?

Dermed ser vi en gentagelse af dagens scenarium, hvor der på Cormet de Roselend formentlig kører en gruppe med 20-30 mand, denne gang blot med endnu bedre klatrere, da risikovilligheden nu er større. Det betyder til gengæld også, at der næsten med sikkerhed vil være folk med, som ligger blot 5-10 minutter efter Thomas i klassementet. Dermed kan Sky ikke blot lade dem køre, og derfor vil de ligesom i dag blive holdt i snor.

Det ligger i kortene, at Ag2r med deres stærke hold skal gentage dagens taktik, og derfor kan vi vente os, at franskmændene igen lægger pres på allerede på Col de Saisies. Det store spørgsmål er, om Romain Bardet allerede vil forsøge sig fra distancen, enten på stigningen eller nedkørslen, eller om han vil være tilfreds med at kæmpe for sin podieplads på sidste stigning. Der er trods alt relativt langt fra toppen af Saisies og frem til sidste bjerg, og det lange mellemstykke betyder, at en stor offensiv formentlig kun kan lade sig gøre, hvis han stadig har folk foran.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Under alle omstændigheder burde ende etapen på samme måde som i dag, hvor det ender med et forfølgelsesløb mellem de bedste folk fra udbruddet og favoritterne. Det kan gå begge veje, men vi tror mest på en favoritsejr. For det første vil Ag2rs forcering formentlig betyde, at udbruddet ikke får meget luft, og for det andet tror vi, at Thomas meget gerne vil vinde en etape. I dag lignede han en mand med så stort overskud, at han formentlig godt til tage en risiko ved at bringe bonussekunderne i spil, særligt fordi hans forspring er kæmpestort. Kun et regulært kollaps kan koste ham den samlede sejr, hvis der er samling i bunden af sidste stigning, og hvis Geoghegan Hart fører hårdt for at sætte Thomas op til sejr, bliver det svært for udbrydere at holde sig fri.

Dermed tror vi på sejr til Geraint Thomas. Waliseren viste i dag sin høje klasse, og som sagt tror vi, at han i morgen vil gøre alt for at vinde etapen, hvis han anser den samlede sejr som nogenlunde sikker. Det er fortsat ikke helt klart, om det er ham eller Martin, der har det sidste overskud, men Thomas har fordel af, at Martin jagter en podieplads. Dermed kan han gøre som i dag: lade Martin slide sig halvt ihjel for at komme af med Yates og Bardet, selv følge med og til slut slå til med et slangehug på den sidste kilometer. Den relativt korte målstigning passer ham ganske fint, og denne gang vil det være endnu nemmere at gøre forskelle til slut, hvor det er ganske stejlt. Derfor tror vi, at Thomas i kraft af sin styrke og sin taktiske fordel vil krone den samlede triumf ved også at vinde sidste etape.

Ender det i en favoritafgørelse, ligner det en duel mellem Thomas og Dan Martin, og det er meget svært at se, at det ikke vil være en af de to ryttere, der vinder etapen. I dag lykkedes det Thomas at køre væk til slut, men på det tidspunkt havde Martin også arbejdet langt mere end waliseren. På en stejlere stigning burde Martin i hvert fald i teorien have en større chance i forhold til den mere kraftfulde Thomas, og samtidig har han den fordel, at han er den hurtige af de to i en spurt. Det vil ikke undre, hvis det ender med, at Thomas og Martin til slut kører væk, og kan Martin hænge på hele vejen, burde han være den stærkeste i en duel på stregen. Derfor kan han sagtens ende med at tage endnu en etapesejr.

Som sagt er det svært at se, at vinderen ikke bliver enten Martin eller Thomas, hvis det bliver en favoritafgørelse. Derfor er øvrige vinderkandidater primært udbrydere, der som sagt har en glimrende chance for at gentage Bilbaos præstation fra i dag. Størst chance har nok Daniel Navarro. Han har virket voldsomt stærk hidtil på etaper, der ikke har passet ham, og det må have givet ham optimisme. Få er så offensive som den lille spanier, der er så langt efter i klassementet, at han vil være villig til at angribe tidligt. Han er et oplagt bud på en rytter, der vil kunne finde vej til det tidlige udbrud, og sandsynligheden for, at han vil være stærkeste mand, er kolossalt stor med tanke på det, han har vist de seneste dage. Derfor er han et godt bud på en etapevinder.

Det samme er Guillaume Martin, der virkelig er i hopla. Også han er kendt for sin ustoppelige angrebslyst, og han har tabt så meget tid, at han er et andet oplagt bud på en mand til et udbrud. Hidtil har han været en af de stærkeste, og morgendagens store bjergetape passer ham endnu bedre. Ligesom i dag er hans proble, at han altid har det svært i starten af etaperne, hvorfor han sjældent rammer det tidlige udbrud. Til gengæld har han så fordel af at være ganske hurtig på stregen.

I dag fik Vincenzo Nibali sig en lussing, men det kan kun betyde én ting: at italieneren vil gå i offensiven fra start. I 2014 var han også langt fra sit bedste niveau, men endte alligevel med at køre med om en etapesejr fra et udbrud og derved køre sig i den gule trøje. Det er klart, at Nibali ikke er i sin bedste form, og at der fortsat er lang vej til toppen, men på 5. etape var han trods alt relativt langt fremme. Om han også er bedste mand i et garanteret brøkstærkt udbrud, er ikke sikkert, men en klasserytter som Nibali er altid farlig.

I dag blev det til slut lidt for meget på Julian Alaphilippe, men indtil han blev sat, så han imponerende stærk ud. Til slut tog han den med ro, og derfor har han tabt så meget tid, at der næsten er garanti for, at han går i udbrud. Man kan have sin frygt for, at det bliver for meget for den lille franskmand, der altid har det svært mod slutningen af etapeløb, og som bestemt ikke er komfortabel på lange stigninger som disse. Hidtil har han dog været en af de bedste i bjergene, hans er en sublim nedkører, og den sidste stigning er trods alt så kort, at han måske kan gøre det færdigt.

Også Antwan Tolhoek har et ufatteligt angrebshjerte, og han er en anden oplagt kandidat til et udbrud. Efter styrtet på 1. etape skuffede han på 4. etape, men i går og i dag kom han flot tilbage. Han har til fulde bekræftet det yderst lovende indtryk, han gav i Abu Dhabi og Californien, og ligner en af løbets bedste klatrere. Kommer han med i udbrud, vil han være i stand til at gøre det færdigt.

Kan Pello Bilbao gøre det igen? Logikken siger nej, men det er ikke umuligt. Når man kommer fra Giroen, har man en stor motor, som Rodriguez viste det i 2011, hvor han vandt de sidste to bjergetaper. Bilbao er stadig langt efter i klassementet og vil derfor have en vis frihed. Der kan være en regning at betale efter i dag, men det vil der være for langt de fleste, for ingen er kommet gratis igennem dagens etape.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

En af feltet udbrudskonger er Pierre Rolland. Franskmanden elsker de store togter i bjergene, og denne store bjergetape med lange stigninger passer ham perfekt. Han vil normalt forsøge at køre med i udbrud, og efter en lovende start med gode præstationer i de eksplosive finaler ser det ud til, at han er i storform. Han har det problem, at han er en tættere på den gule trøje og faktisk ligger i top 10, og han skal således være en anelse stærkere end de andre for også at få frihed til at gøre det færdigt. Han plejer dog ikke at være bange for at satse alt, og han vil helt sikkert hellere vinde en etape end ende som nr. 10 i klassementet.

I samme situation er Pierre Latour, der ligger på en 9. plads. Ligesom i dag kunne han meget vel blive sendt i forkøbet af Bardet, og sandsynligheden for, at han finder vej til udbruddet er derfor relativt stor. Lykkes det ikke Bardet at angribe tidligt - og det gjorde det jo ikke i dag - kan han dermed pludselig ende med at få sin egen chance. I dag var han ufatteligt stærkt, og han har helt sikkert styrken til at gøre det færdigt - hvis han altså fortsat har friskheden.

Det var virkelig ærgerligt, at David Gaudu styrtede på 1. etape og derfor kører rundt med en forslået finger. Heldigvis viste han i går, at han er vej til at komme sig, og nu kan han drage fordel af sit store tidstab. Sky vil ikke løfte en finger, hvis han kører væk, og trods en skidt sæson har han trods alt vist, at han er et af sportens allerstørste klatretalenter. I dag faldt han desværre sammen, men Gaudus form er altid meget svigende. Denne rigtige bjergetape burde passe ham som fod i hose, og er han blot lidt stærkere, end han var i dag, bliver han ikke let at have med at gøre denne gang.

Martin kunne meget vel finde på at sende unge Edward Ravasi i offensiven, og det store klatretalent viste i dag, at han er en af feltets bedste bjergryttere. Som udgangspunkt vil han skulle hjælpe Martin, men ligesom Latour kan han ende med en mulighed for at køre sin egen chance. Han har helt sikkert evnerne til at være stærkeste mand i et stort udbrud.

Gianluca Brambilla er kommet ud af Giroen i ganske god form, og han er også et godt bud på en rytter, der vil kunne finde vej til det tidlige udbrud. Spørgsmålet er, om ikke kosten alligevel bliver lidt for hård for en mand, der ikke just er ren bjergrytter. På den anden side har han sidde ganske fint med hidtil, og han har før gjort det fint også i de høje bjerge.

Nicolas Edet har virkelig imponeret hidtil og ligner en rytter der har formen til at gøre det færdigt. Desværre er han ikke ren klatrer, og han kan ende med at komme til kort på de lange stigninger her. Hidtil har det dig ikke generet ham voldsomt.

Endelig er der Romain Bardet. Han vinder næppe i direkte duet med Dan Martin og Geraint Thomas, og derfor er det svært at se ham ende øverst på podiet. I dag angreb han dog på nedkørslen, og her reagerede Martin og Thomas ikke prompte. De vil ikke tage samme risici som Bardet, og derfor kan man ikke udelukke, at det med en god Ag2r-taktik kan lykkes ham at få et forspring inden stigningen. Sker det, er han stærk nok til at gøre det færdigt.

Andre gode udbrudskandiddater, der måske kan kan gøre det færdigt er Lucas Hamilton, Simone Petilli, Sepp Kuss, Leo Vincent og måske endda Tiesj Benoot og Bob Jungels.

Feltet.dks vinderbud: Geraint Thomas

Øvrige vinderkandidater: Dan Martin, Daniel Navarro

Outsidere: Guillaume Martin, Vincenzo Nibali, Julian Alaphilippe, Antwan Tolhoek, Pello Bilbao

Jokers: Pierre Rolland Pierre Latour, David Gaudu, Edward Ravasi, Gianluca Brambilla, Nicolas Edet, Romain Bardet

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Romain Bardets Tour-etapesejr fra 2016 samt Chris Froomes Dauphiné-etapesejr fra 2015.