Optakt: 7. etape af Paris-Nice

Ruten

På grund af den tidlige kalenderplacering bevæger Paris-Nice sig aldrig op i de største højder. Således er man eksempelvis altid sluttet længere nede ad bjerget, når Mont Ventoux har været på programmet, og de relativt korte stigninger har ofte gjort det vanskeligt for de rene klatrere at køre med om sejren. Enkelte gange har man dog brudt trenden og sendt feltet op ad længere stigninger med den risiko for sne, som det altid indebærer på denne tid af året. Efter fiaskoen med den meget lette rute i 2014 synes arrangørerne at have indset, at man nu om dage kun kan lokke etapeløbsstjernerne væk fra Tirreno-Adriatico ved hvert år at have en regulær bjergfinale på programmet, og det har derfor været tilfældet hvert eneste år siden 2015. I de første to år var stigningerne relativt lette, men sidste år bød man med målbjerget Col de la Couille på den sværeste bjergafslutning i mange år. Også i år har man fundet en relativt svær stigning til lørdagens kongeetape, når man for første gang skal forcere Valdeblote la Colmiane, og selvom der ikke er tale om Frankrigs stejleste stigning, vil den formentlig være nok til at skabe solide forskelle i marts måned og dermed give klatrerne en god chance for at vinde tid efter enkeltstarten.

I alt skal rytterne tilbagelægge 175 km, når de kører fra Nice, som rytterne endelig har nået efter seks dages rejse, og op på toppen af Valdeblore La Colmiane-stigningen, der ikke har været besøgt i mange år. Efter et indledende fladt stykke mod sydvest langs kysten bevæger feltet sig ad svagt stigende veje ind i landet og mod nord, indtil de når toppen af kategori 2-stigningen Cote de Gattieres (4,5 km, 8,4%), der har top efter 10 km (i øvrigt er der tale om præcis samme indledning som på sidste års kongeetape). Herefter forsættes videre mod nord og nordvest gennem relativt fladt terræn, inden man kører mod øst ad en smuk, snoet vej frem til byen Gilette, der nås efter 67,5 km.

Herefter ændrer etapen karakter, når man rammer kategori 1-stigningen Cote de la Sainte-Baume (16,7 km, 3,8%), der bestiges fra sydøst og har top efter 84,5 km. Nedkørslen leder mod nordvest og sydvest frem til forplejningszonen, hvorefter man kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Col Saint-Raphael (5,8 km, 4,2%), der har top efter 108 km. Efter nedkørslen drejer man mod øst og følger herefter en relativt flad vej, der kun kortvarigt bryder sin monotoni med kategori 2-stigningen Cote de Villars-sur-Var (2,1 km, 6,7%), hvis top rundes med 40,5 km igen. Med 31 km til mål passeres dagens sidste spurt, hvorefter man drejer mod nord for ad en flad vej at køre frem til dagens sidste stigning, kategori 1-bjerget Valdeblore La Colmaine.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Den 16,3 km lange stigning skal bestiges fra sydvest og byder på en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,2. Der er tale om en ganske regulær sag, der stort set hele vejen byder på stigningsprocenten på mellem 6 og 7. De første 2 km er med 8% en anelse stejlere, ligesom der på de første 11 km er 4 km, hvor stigningsprocenten ligger mellem 3,5 og 5. De sidste 6 km stiger helt stabilt med 6,5-7%. På de sidste 5 km er der tre nårnålesving, det sidste med 1700 m igen, hvorefter en let bugtende, 6 m bred vej leder frem til mål.

Valdeblore La Colmaine har ikke tidligere været målbjerg i et stort cykelløb.

Vejret

I år er Paris-Nice bestemt ikke Løbet mod Solen. Weekenden byder på grimt vejr, specielt lørdag, hvor det vil regne stort set hele dagen, dog mest intenst om formiddagen samt med byger om eftermiddagen. Temperaturen i bunden af sidste stigning vil nå 13 grader, og der vil være bare være en helt svag vind fra nord og nordøst. Det giver primært modvind afbrudt af flere sidevindsstykker undervejs. På målstigningen vil der være sidemod- og modvind hele vejen op.

Analyse af 6. etape

For få timer siden så det ud til, at Sky vil fortsætte deres dominans i Paris-Nice, som de har vundet fem ud af seks gange siden 2012. Efter den suveræne sejr på enkeltstarten lignede Wout Poels nemlig en af de klart stærkeste i den eksplosive finale på 6. etape, og da han rundede toppen som en af de første, lignede han en mand, der var klar til at gøre arbejdet færdigt på morgendagens kongeetape.

Poels har imidlertid været forfulgt af uheld siden starten på sin karriere, og det fortsatte, netop som han stod på tærsklen til den største sejr i karrieren. En dum kørefejl sendte ham i asfalten og ud af løbet, og dermed gik han glip af muligheden for at få revanche efter sidste års store skuffelse. For 12 måneder siden havde han nemlig også Paris-Nice som sæsonens første store mål, men en slem knæskade betød, at han måtte skyde en hvid pind efter alle drømme om en sejr. Og serien af uheld rækker endda helt tilbage til hans grusomme styrt i Touren 2012, hvor en slem nyreskade truede ham med livsvarige men og et brat karrierestop.

Med Poels ude af løbet er alt vendt helt på hovedet. Sky havde planer om i morgen at få løbet til at eksplodere og bringe deres hollandske kaptajn i førertrøjen forud for en sidste etape, som de med deres superhold problemfrit ville kunne kontrollere. Nu er løbet imidlertid helt åbent, og da Luis Leon Sanhcez viste markante svaghedstegn i dag, og ingen skilte sig ud som den klart stærkeste, er der en hel stribe ryttere, der lugter blod forud for kongeetapen.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Specielt Mitchelton-Scott må øjne nogle muligheder. Både Esteban Chaves og Simon Yates, der virkelig er tilbage efter sin dårlige dag på 3. etape, havde stort overskud på stigningen, hvor de gang på gang iværksatte stærke angreb. Med en brølstærk Roman Kreuziger som luksushjælper sidder australierne med flere kort på hånden. Med deres overraskende gode enkeltstart er de to klatrere endda i en langt bedre position, end de kunne have drømt om, og på en rute, der på forhånd ikke efterlod dem gode chancer, står de nu i en fremragende position.

Det samme gør Tim Wellens, der fortsatte sin stærke sæsonstart med en yderst imponerende præstation. Belgieren lignede en mand i overskud på stigningen og var med et stærkt angreb til slut endda ved at løbe med det hele. At Wellens var i storform, var der ingen tvivl om, men for en af feltets mest ustabile ryttere, er der altid usikkerhed om, hvordan han præsterer. Hidtil har han ikke skuffet, men der venter stadig den sværeste udfordring. Wellens har nemlig aldrig tidligere blandet sig med verdens bedste klatrere på en lang stigning som, der venter lørdag. Præstationen i Ruta del Sol gav løfter om, at han har forbedret sig tilstrækkeligt i bjergene til at kunne være med, men et bjerg som dette er stadig ukendt territorium. Med udsigt til regn og kulde bliver det imidlertid rigtigt Wellens-vejr, og belgieren har vitterligt sin femte store etapeløbssejr på WorldTouren inden for rækkevidde.

Det samme har Julian Alaphilippe naturligvis, men franskmanden var ikke imponerende i dag. Det er svært at sige, om han vitterligt var i vanskeligheder, eller om han kørte mere konservativt end vanligt, men han lignede i hvert fald ikke en mand med overskud på stigningen. At han heller ikke var en del af de mange angreb til slut, er også usædvanligt for franskmanden, der er kendt for køre med utrættelig aggression. Morgendagens etape passer ham langt dårligere, og der er derfor grund til lidt bekymring i Quick-Steplejren.

Det er der til gengæld ikke hos Bahrain-Merida. Begge Izagirre-brødre sad nemlig med hjem, og mens Gorka som ventet havde det lidt svært på stigningen, var Ion i hopla. Faktisk er det svært at huske, at han har været så stærk på stigninger tidligere, og det er voldsomt opløftende i lyset af, at han fortsat er på vej tilbage efter sit slemme styrt i Touren. Og da han også i onsdags genfandt sine evner på tempocyklen, kan han være på vej til at generobre sin position som en af verdens bedste i ugelange etapeløb.

Glæde må der også være hos Alexis Vuillermoz, der efter Tony Gallopins totale kollaps - der i øvrigt er ganske uventet efter en meget stærk sæsonstart for franskmanden, der har haft løbet som et stort mål - nu er førstemand hos Ag2r. Allerede sidste år gjorde han kolossale fremskridt, ikke mindst med 4. pladsen i Il Lombardia. I dag var han forrygende kørende og meget aggressiv i finalen, og han har helt tydeligt fundet formen efter en rusten sæsonstart. Også for ham gælder imidlertid, at lange stigninger ikke er hans speciale, og at han står foran en vanskelige udfordring i morgen.

Det samme kan siges om Sergio Henao, der nu skal løfte ansvaret på Sky. Colombianeren var dagens helt store mysterium. På stigningen var han helt klart en af de stærkeste, og det så da også lovende ud, da han til slut kom fri sammen med Wellens og Yates. Med ét eksploderede han imidlertid totalt, og havde det ikke været for taktisk tøven blandt favoritterne og god hjælp fra David De La Cruz, havde han været ude af kampen om sejren nu. Man kan håbe, at der var tale om en sukkerkrise, og at han i morgen igen vil være i stand til at vise det overskud, han havde på selve stigningen.

Luis Leon Sanchez får desværre nok svært ved at vinde løbet. Spanieren hang gevaldigt på stigningen, og det blev dermed tydeligt, at der er en vis niveauforskel i forhold til de tidlige løb i Spanien. Han kan håbe, at han har en lidt bedre chance lørdag, hvor procenterne er knap så grimme, men det ser ikke voldsomt opløftende ud for den genfødte spanier. Bedre var det ikke, at Jakob Fuglsang, der ellers har sent fremragende ud hidtil i løbet, skuffede betragteligt på stigningen, og selvom han kom tilbage og leverede et vigtigt arbejde til slut, var der uventede svaghedstegn at spore hos danskeren.

Etapen bød også på markante tabere. Poels var naturligvis den største, men også Dan Martin, der blev ramt af defekt, blev sat helt ud af spillet. Lilian Calmejane måtte indse, at han fortsat ikke kan klatre med de bedste på dette niveau, og også de ellers meget lovende Felix Grossschartner og Jarlinson Pantano mødte muren. Gallopin eksploderede som sagt totalt, og Jesus Herrada må også indse, at der er stor forskel på at være fremme i årets første løb og på dette niveau. Og endelig må Bauke Mollema endegyldigt indse, at den gode form fra Algarve er forsvundet som dug for solen.

Og så er der naturligvis Rudy Molard! FDJ var kommet til løbet med fuldt fokus på Arnaud Demare og havde først sent besluttet også at give Molard en fri hånd til at køre klassement. Med stor opmærksomhed har han holdt sig til, og han begrænsede fornemt tidstabet på enkeltstarten. I dag leverede han så det helt store kup og fortsatte dermed den franske fest, der har budt på fire etapesejre på seks dage.

Læs også

Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling

Sejren er en fortjent belønning for Molard, der allerede på Cofidis viste sit potentiale i kuperet terræn. Han kom til FDJ som hjælper for Pinot, men har i kraft af en kraftig niveauforbedring været i stand til at søge personlige chancer også. Sidste år kørte han i top 10 i Fleche Wallonne, og i år har han haft en fremragende sæsonstart i Provence og Haut Var. Nu står han på tærsklen til et stort etapeløbsresultat og har markeret sig selv som en spændende outsider til Ardennerne, inden han ventes at støtte Pinot i både Giroen og Touren.

Inden han komme så langt, skal han dog gøre arbejdet færdigt i de franske bjerge. Ligesom mange af de andre topnavne har han ikke lange stigninger som sin force, og derfor er han blot en af mange, der i morgen befinder sig på ukendt vand. Poels’ exit var trist, men det har åbnet løbet op og sat scenen for en historisk spændende finale. Lørdag bliver en cykelfest, der kan byde på stort set hvad som helst!

Favoritterne

Som sagt er løbet efter dagens begivenheder helt åbent, og løbets dynamik totalt forandret. Alle havde ventet, at Sky ville lægge kongeetapen i et jerngreb, inden de ville aflevere Wout Poels på den sidste stigning, men et mere åbent løb vil ikke blot forandre Skys taktik - den vil også tvinge alle andre til at revurdere deres muligheder. Som sagt er det specielt Mitchelton-Scott, der med deres overbevisende præstation i dag må lugte blod, og de vil formentlig overtage rollen fra Sky som det hold, der vil tage mest initiativ på den kongeetape, der meget vel kan ende med at afgøre løbet.

Luis Leon Sanchez har stadig et stort forspring, og derfor er der ingen, der kan tillade sig at lade bonussekunderne forsvinde. Det bliver derfor vanskeligt for et udbrud af holde hjem på en etape, mange ellers har som mål. Robert Gesink har de sidste dage sparet på kræfterne for at gå efter en etapesejr i weekenden, og også en stadig mere velkørende Pierre Rolland har kig på denne etape. Vi kan derfor vente os en meget aggressiv indledning, og da der lægges ud med en stigning, vil gode folk som netop Rolland og Gesink have lettere ved at gøre en forskel. Det vil derfor blive en knaldhård start, inden et stort, ganske stærkt udbrud formentlig etableres.

Astana vil elske, at bonussekunderne forsvinder langt væk og vil derfor lade et ufarligt udbrud køre. Vi regner dog med, at Mitchelton-Scott hurtigt vil tage kontrol, og Bahrain-Merida vil formentlig give en hånd med. Det samme er Sky næsten nødt til, og det kan heller ikke afvises, at en revanchelysten Dan Martin sender tropperne frem. Selvom udbruddet vil være stærkt, er der så stor interesse i at skabe samling, at det bør blive en dag for favoritterne, der skal slås om sejren på den sidste stigning.

Som sagt er det relativt usædvanligt at møde et næsten 16 km langt bjerg i det franske etapeløb, der normalt har været kendetegnet af relativt korte stigninger, og det giver klatrerne en ganske god chance for at vinde tid på temporytterne. Stigningen kan i sværhedsgrad dog ikke helt måle sig med målbjerget for sidste års kongeetape, og selvom der ikke er meget vind, vil modvinden ikke gøre det nemmere at skabe forskelle. Afstandene mellem de allerbedste ikke blive voldsomt store på et bjerg, der som dette aldrig for alvor bliver stejlt. Stigningen er dog svær nok til, at de bedste klatrere burde kunne vinde tid på deres rivaler, og ikke mindst er det dagen, hvor eksplosive folk som Julian Alaphilippe, der i den øvrige del af løbet har masser af perfekt terræn, for alvor skal testes.

Vi forventer, at Mitchelton-Scott vil sætte pres på med Roman Kreuziger, og derefter vil det være op til klatrerne Esteban Chaves og Simon Yates at gøre forskellen. Vi tror, at colombianeren vil vise sig som stærkeste mand og sikre sig årets første store sejr i Europa. Chaves er ellers kendt som en langsom starter, men i år har det været anderledes. Han knuste al modstand i Herald Sun Tour, hvor han leverede et soloridt over 17 km, og i onsdags kørte han sit livs enkeltstart. Når Chaves kører i top 10 på en tidskørsel, er der grund til bekymring for rivalerne, og selvom han styrtede i går, bekræftede han i dag det gode indtryk, han hidtil har efterladt. Nu kommer vi endelig til de lange stigninger, der som bekendt er hans force, og man må derfor vente, at han er endnu stærkere lørdag. Det er klart, at stigningen kan vise sig at være for let for en ren klatrer som ham, men baseret på det, vi hidtil har set, ligner han bedste mand i bjergene. Derfor er han vores favorit.

Mitchelton-Scotts forhåndskaptajn var Simon Yates, som de meldte I storform. Det så imidlertid bekymrende ud, da han blev sat på 3. etape, men der var åbenbart bare tale om en dårlig dag. I hvert fald kørte også han sit livs enkeltstart, og i dag var han en af de allerstærkeste på stigningen. Modsat Chaves har han dog mere punch og er mere komfortabel på en stigning som den, der var i dagens finale, og morgendagens lange, regulære bjerg ligger ikke ideelt til ham. Han viste imidlertid imponerende styrke i dag og har trods alt vist, at han sagtens kan begå sig på lange stigninger også. Modsat Chaves er han endda temmelig hurtig i en spurt, og derfor han har han gode muligheder for at vinde etapen.

En uheldig Dan Martin var en af dagens store tabere, og han må derfor være ekstremt revanchelysten. Selvom det ikke kan aflæses i resultaterne, er han i god form, hvilket han senest viste i Algarve. Han vil sætte alt ind på at vinde denne etape. Han har i de senere år forbedret sig voldsomt på lange stigningerne, hvor han i Touren viste sig som en af verdens bedste. Han er ude af klassementet og vil derfor få mere frihed end rivalerne, og samtidig er han sammen med Alaphilippe den hurtigste på stregen. Martin har gode muligheder for at redde sit løb med en stor sejr.

Læs også

Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold

For et par uger siden ville vi aldrig have peget på Tim Wellens som en af favoritterne på et bjerg som dette. Belgieren viste imidlertid i Ruta del Sol helt nye evner også på længere stigninger, og han synes som klatrer at have nået et helt nyt niveau. Det er klart, at denne stigning er endnu længere, og at niveauet her er højere end i Spanien, men alt tyder på, at Wellens er en af feltets stærkeste ryttere. Stigningen er ikke specielt svær og dermed god for en stor fyr som Wellens, der endda må glæde sig ved udsigten til regn og kulde. Det bliver rigtigt Wellens-vejr, og da han også er hurtig på stregen, ser det lovende ud for belgieren.

Sergio Henao var som nævnt ovenfor dagens helt store mysterium. Han kørte med autoritet på stigningen, hvor han var en af de allerførste på toppen, men eksploderede totalt mod slutningen. Der kan have været tale om en sukkerkrise, for det virker ikke naturligt at se en så stor forandring på så kort tid. Med sin chokerende gode enkeltstart har han vist god form efter en svær tid, og noget kunne tyde på, at han nærmer sig fordums styrke. Desværre er denne regulære, lange, ikke særlig stejle stigning ikke ideel for en eksplosiv fyr som ham, men har han samme ben som på stigningen i dag, burde han alligevel være med fremme.

Alexis Vuillermoz var meget imponerende i dag, hvor han angreb utrætteligt. Med Gallopins kollaps er han nu Ag2rs kaptajn, og han kan derfor tage sin egen chance. Det er klart, at denne finale passer ham langt dårligere end dagens korte, eksplove stigning, men han viste sidste år i Touren, at han har forbedret sig voldsomt i høje bjerge. Han har tabt lidt tid på enkeltstarten, og det kan give ham lidt ekstra frihed. Samtidig er han ganske hurtig på stregen.

Den allerhurtigste er naturligvis Julian Alaphilippe, men han var dagens store skuffelse. Som sagt kan han bevidst have kørt lidt afventende, men han lignede vitterligt en mand på sin grænse på stigningen, der burde passe ham. Vi så allerede sidste år, at han kom til kort på den lange stigning på kongeetapen, og man kan frygte, at det vil gentage sig denne gang. Man kan dog aldrig afskrive en rytter, der senest klatrede godt i Abu Dhabi, og som er umulig at slå, hvis han får lov at spurte til sidst.

Som sagt var det ganske opløftende at se Ion Izagirre på dagens etape. Både i dag og i tirsdags har han klart været en af de allerstærkeste på stigningerne, og han klatrer måske nu bedre end nogensinde tidligere. Hans problem er, at han både er med i klassementet og ikke specielt hurtig i en spurt. Derfor skal han være allerstærkest for at kunne vinde.

Marc Soler hang ganske meget i dag, men forsvarede sig fint på en eksplosiv etape, der slet ikke passede ham. Nu er han imidlertid i sit terræn, hvor den lange regulære stigning passer perfekt til hans dieselmotor. Med tanke på hans fremragende enkeltstart burde han være med helt fremme, men det er desværre svært at se ham vinde etapen.

Det vil være hovedløst af Astana ikke at lade Jakob Fuglsang blive hos Luis Leon Sanchez, men melder spanieren tidligt pas, kan danskeren måske alligevel få sin chance. Han virkede ekstremt overbevisende på 3. etape, men skuffede som sagt lidt på dagens etape, hvor han ikke just imponerede på sidste stigning. Morgendagens etape passer ham dog langt bedre, og den gode form kan umuligt være helt forsvundet. Med sit tidstab vil han kunne få frihed til at angribe, hvis han mod forventning skulle få sin egen chance.

Som sagt tror vi ikke meget på et udbrud, men helt afvises kan det ikke. Som sagt er starten hård, og udbruddet vil derfor være stærkt, og det dårlige vejr øger deres chancer. Det kan give muligheder for Robert Gesink, Pierre Rolland og Jonathan Hivert, der har evnerne og formen til at gøre det færdigt.

Feltet.dks vinderbud: Esteban Chaves

Øvrige vinderkandidater: Simon Yates, Dan Martin

Outsidere: Tim Wellens, Sergio Henao, Alexis Vuillermoz, Julian Alaphilippe, Ion Izagirre

Jokers: Marc Soler, Jakob Fuglsang, Robert Gesink (udbrud), Pierre Rolland (udbrud), Jonathan Hivert (udbrud)