Optakt: 7. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

I første del af dette århundrede sluttede Tirreno-Adriatico altid med et fladt rundstrækningsløb i kystbyen San Benedetto del Tronto ved Adriaterhavet, mens de enkeltstartskilometer, der måtte være, kom tidligere i løbet. Det format blev ændret efter 2010-udgaven, hvor Edvald Boasson Hagen blev den foreløbig sidste sprinter til at vinde i kystbyen.

De seneste syv udgaver af løbet er alle endt med en stort set identisk enkeltstart på den velkendte ud-og-hjem-rute langs Adriaterhavet i San Benedetto Del Tronto, og det vil igen være tilfældet i 2018. Dette års 10,05 km lange etape er en tro kopi af den, der er blevet benyttet i de senere år, er fuldstændig flad og stort set uden tekniske udfordringer.

Rytterne starter ved havnefronten og tager hurtigt efter starten et venstresving ind på kystvejen. Herfra er det helt simpelt. Første del består af en tur ned ad kystvejen, indtil man når et vendepunkt kort før 5 km-mærket. Undervejs passerer man mellemtiden, der tages efter 4,4 km. Rytterne foretager derefter en U-vending, og nu går det lige ud ad kystvejen hele vejen tilbage til mål med kun et ganske let sving undervejs. De sidste 3 km foregår ad lange, brede, flade veje. 2500 m fra stregen er der en blød dobbeltkurve, og derefter er det en lang, lige, 8 m bred vej til mål.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

I lyset af etapens karakter er det ingen overraskelse, at Fabian Cancellara vandt de to første udgaver i 2011 og 2012, inden han blev slået af Tony Martin, Adriano Malori og Andrey Amador i 2013. I 2014 tog Malori den største sejr i sin karriere ved at slå giganterne Cancellara, Bradley Wiggins og Martin. I 2015 var Cancellara tilbage på toppen, da han fik revanche over Malori, som havde slået schweizeren på prologen. I 2016 var Cancellara helt suveræn, da han slog Johan Le Bon med hele 13 sekunder, mens Martin var yderligere 2 sekunder efter på tredjepladsen. Hans tid på 11.08 er rekord. Den kunne Rohan Dennis ikke slå sidste år, hvor han besejrede Jos Van Emden og Michael Hepburn med bare 3 sekunder.

Vejret

Efter et par dage med ustabilt vejr slutter løbet i smukt solskin. Tirsdag vil der kun være få skyer og en temperatur på 16 grader. Der vil bare være en let vind fra nordvest, hvilket giver medvind på etapens første halvdel og modvind på hjemturen. Vinden burde være stort set ens for alle de startende.

Analyse af 6. etape

For mindre end en uge siden så det sort ud for Marcel Kittel. Den tyske superstjerne havde fået en elendig start på sæsonen i de arabiske løb, hvor det ikke lykkedes ham at vinde en etape i hverken Dubai eller Abu Dhabi. I de senere år har han ellers haft tradition for at starte sæsonen som lyn og torden i nogle løb, hvor helt rene sprintere som ham trives helt perfekt, og Kittel havde svært ved at skjule sin store skuffelse over, at han ikke med det samme kunne betale sine nye Katusha-holdkammerater tilbage med en sejr.

Som jeg har fremhævet ved flere lejligheder i disse analyser og optakter, var der imidlertid også lys i mørket. De dårlige resultater skyldtes nemlig ikke Katushas tog, som man ellers kunne have frygtet det. Inden sæsonen var der megen tvivl om, hvorvidt det nye hold kunne give tilstrækkelig støtte til Kittel, der som bekendt er en type, der er meget afhængig af hjælp i positionskampen. I ørkenen leverede toget imidlertid et fremragende stykke arbejde ved flere lejligheder, og når det ikke blev til sejr, skyldtes det alene, at Kittel selv var langt under sit vanlige niveau.

Derfor var det også klart, at det bare ville være et spørgsmål om tid, inden situationen ville blive vendt. Så snart Kittel havde fundet benene, ville sejrene komme, og det har vist sig at være rigtig vurdering. Allerede i den sidste spurt i Abu Dhabi var der hul igennem til supersprinterens ben, og derfor kunne han starte Tirreno-Adriatico med en tro på, at han ville kunne vinde en af de to sprinteretaper.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Efter dagens 6. etape kan vi imidlertid konstater, at det gik endnu bedre. Den tyske stjerne har med to sejre gjort rent bord på ”sine” etaper, og noget kunne tyde på, at han har kurs mod en endnu bedre sæson, end man på forhånd kunne have forventet eller frygtet. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg var bekymret for, om Katusha ville være stærke nok til at yde Kittel tilstrækkelig støtte, men efter to fremragende lead-outs i dette løb, ser det ud til, at matchet mellem tyskeren og det schweiziske hold er bedre, end man kunne håbe på. I torsdags fik Kittel et helt perfekt lead-out, og i dag lykkedes det Tony Martin, Alex Dowsett og Rick Zabel at holde ham så langt fremme, at han kunne starte sin spurt lige bag Quick-Step, der som ventet viste sig at dominere finalen.

Der er derfor grund til optimisme i Kittel-lejren, når holdet kan hjælpe ham til sejr i en så teknisk afslutning, der bestemt ikke var skræddersyet til den positioneringssvage stjerne. Alligevel skal man ikke lade benene lette helt fra jorden endnu. I begge tilfælde var der nemlig store styrt, der mærkbart svækkede konkurrenternes tog, og derfor blev det hele langt lettere for Katusha, der i kraft af flot forarbejde undgik alle uheldene. Når alle holdene er ved fuld styrke, bliver det langt sværere for Kittels tropper, og det er derfor først senere på året, vi for alvor for at se, hvor holdet står.

I første omgang har Kittel nu formentlig kurs mod en debut i Milano-Sanremo. På Quick-Step og Giant havde man vinderkandidater til den italienske klassiker, og der kunne derfor ikke blive plads til, at tyskeren kunne prøve sig af i et løb, der er alt for hårdt for ham. På Katusha har man imidlertid ikke antydning af chance for at gøre sig gældende på lørdag, og derfor virker det sandsynligt, at holdet i de kommende dage vil udtage Kittel til den første deltagelse i løbet. Det er helt sikkert, at han ikke kan gøre sig gældende i så hårdt og langt et løb, og jeg tvivler stærkt på, at han nogensinde vil kunne blande sig fremme. Nu får han imidlertid mulighed for at teste sig af og skal så i det mindste ikke ved karrierens afslutning ærgre sig over, at han aldrig gav det et forsøg.

Det er i stedet hans værste rival fra i dag, der fremstår som den store favorit i La Primavera. At Peter Sagan kunne slutte som nr. 2 på dagens etape, var et regulært mirakel i lyset af, at han måtte stoppe næsten helt op i forbindelse med styrtet med 8 km igen. På det tidspunkt var han langt bag feltet, og det så ikke ud til, at han på nogen måde ville være i stand til at nå frem. En forrygende jagt og cykelakrobatik i absolut verdensklasse betød imidlertid, at det slovakiske fænomen med 2 km igen pludselig befandt sig på et af de allermest eftertragtede hjul, nemlig Kittels. Det havde kun været bedre, hvis han var noget helt frem til Quick-Step-toget, og det må ærgre ham stærkt, at det ikke lykkedes. Havde han ikke haft uheld, ville han næsten med statsgaranti have vundet kampen om Maximilano Richezes hjul, og i lyset af den fremragende spurt, han kørte, havde det måske været nok til at slå Kittel.

Det lover virkelig godt forud for klassikerne. Allerede i går så han skræmmende stærk ud på stigningerne, og at han i dag kan køre så flot en spurt efter en så hæsblæsende jagt, bekræfter blot det meget positive indtryk. Sagan synes ganske enkelt at være i superform. Endnu bedre er det, at dagens spurt bekræfter, at han virkelig er blevet en bedre afslutter, end han har været tidligere. Normalt har han ikke topfarten til at matche Kittel i en helt flad spurt som denne efter et relativt let løb. At han er så tæt på at gå forbi til sidst, er yderst opløftende.

Den store taber var Fernando Gaviria, der desværre kun kan bebrejde sig selv. Et øjebliks ukoncentration sendte ham op ”at ride” på Richezes baghjul og derefter direkte i asfalten. I skrivende stund ser det heldigvis ud til, at han er undsluppet alvorlige skader, men det er under ingen omstændigheder den perfekte optakt til sæsonens måske allerstørste mål, Milano-Sanremo.

Endnu mere ærgerligt er det, at vi blev snydt for muligheden for endelig at se ham i duel med Kittel. Som holdkammerater fik de aldrig chancen for at spurte mod hinanden, men i dag kunne vi have fået en forrygende duel, hvis alt var gået glat. Helt som vi forudsagde i går, viste Quick-Step sig som de stærkeste i finalen, og Gaviria havde derfor formentlig fået det helt ideelle lead-out. Havde Kittel også i dette scenarium kunnet gribe belgiernes hjul, havde vi kunnet se frem til et direkte spurtopgør. Nu må vi formentlig vente til Scheldeprijs først i april.

Richeze viste sig som den altid pålidelige plan B, og man må tage hatten af for hans evne til altid at levere, når kaptajnerne forsvinder. Det skete senest, da han vandt i San Juan på en dag, hvor Gaviria styrtede ud af løbet. I dag sikrede han så holdet en fin podieplads, og det kan betragtes som en lille trøst efter en dag med hårdt arbejde. Det kan dog ikke slette indtrykket af et skuffende løb for belgierne, der nu to gange har fået ødelagt Gavirias chancer af styrt, ligesom Bob Jungels har skuffet i klassementet.

Sacha Modolo har også grund til at være tilfreds, efter at EF Education First afleverede ham fornemt i finalen. I tiden på Lampre havde han et af verdens allerbedste tog med Roberto Ferrari og ikke mindst Richeze, og det gav ham blandt andet to sejre i Giroen. Siden Richezes skifte til Quick-Step har han imidlertid slet ikke haft samme støtte, men efter at være kommet til EF Education ser det ud til, at han kan se frem til at have et langt stærkere tog til sin rådighed. Farten rækker ikke til at slå de allerbedste, men med den øgede holdbarhed, der bl.a. gav en top 10 i sidste års Flandern Rundt, kan det blive til gode resultater i spurterne i de lidt hårdere løb.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Heldigvis undgik de fleste klassementsryttere styrtet, og det var kun Romain Bardet, der tabte tid. Med tanke på, at franskmanden alligevel var uden for top 10 og har udsigt til at få klø på enkeltstarten, er det ligegyldigt for løbet, at han har tabt tid. Geraint Thomas undgik heldigvis at miste yderligere terræn efter endnu engang at være ramt af uheld i finalen, og dermed er der udsigt til, at han, Michal Kwiatkowski og Damiano Caruso skal fordele podiepladserne imellem sig i morgen. De er de tre bedste temporyttere i top 10, der er domineret af klatrere uden synderlige tempoevner, og det vil derfor være en sensation, hvis ikke de udgør top 3, når løbet er slut i morgen.

29 sekunder er formentlig for meget til, at Thomas kan vinde løbet, men har briten en feberdag er det ikke umuligt. Michal Kwiatkowski er de dog den klare favorit, også selvom han har haft en tendens til at skuffe på netop denne etape. Caruso kunne ligne en nummer 3, men man skal passe på med at undervurdere italieneren, der for et par år siden overraskede alt og alle med en 9. plads på netop denne etape. Gentager han den bedrift, og har Kwiatkowski en skidt dag som i tidligere udgaver af løbet, kan BMC ende med en overraskende samlet sejr. Det meste peger dog på, at Sky i morgen kan fejre en sejr og to podiepladser og dermed endelig opnå den længe ventede succes i et stort WorldTour-etapeløb på italiensk grund.

​OPDATERING: Det er nu kommet frem, at Fernando Gaviria har brækket hånden og er ude af Milano-Sanremo (næppe til stor frustration for Elia Viviani).

Favoritterne

Sprinterne kan nu rette blikket mod lørdagens løb, men for klassementsrytterne udestår stadig en af Tirreno-Adriaticos nøgleetaper. På grund af den korte distance er afstandene typisk ganske små mellem klassementsrytterne på den helt klassiske enkeltstart i San Benedetto del Tronto - i hvert fald, hvis man ser bort fra sidste års udgave - men i år kan det vise sig at være anderledes. Denne gang er en af de største favoritter til sejren på en etape, der ellers altid har været domineret af store specialister helt ude af kampen om den samlede sejr, på en 4. plads forud for enkeltstarten, og det betyder, at der reelt kan gøres betydelige forskelle.

Dermed bliver der tale om en helt anderledes etape end tidligere, hvor folk som Tony Martin og Fabian Cancellara tidligt har afgjort kampen om etapesejren, mens den sidste del alene har handlet om klassementet. Denne gang kan der ske forskydninger i toppen lige fra de første specialister er kørt meget tidligt og indtil Thomas og Michal Kwiatkowski har kørt til allersidst.

Ruten er som sagt den samme som den, der har været benyttet i adskillige år, og derfor kender alle den til hudløshed. Der er nu ikke megen hokus pokus over den. Med sin flade profil og kun ganske få sving er den som skabt til de store specialister, og der er lagt op til en kamp mellem de allerstørste maskiner. Selvom nogle af klatrerne har forbedret sig meget i kampen mod uret, er det ikke en dag, hvor de kan gøre sig gældende blandt de bedste, og det vil kun være de virkelige eksperter, der er med fremme. Heldigvis ser vejret ikke ud til at spille en rolle, og vi burde derfor få en helt fair kamp mellem de tidligt og sent startende.

Holdløbet og denne flade enkeltstart betyder, at Tirreno-Adriatico altid har haft en særlig tiltrækningskraft på de helt store specialister, og derfor søger de som regel til Italien i stort mål på bekostning af Paris-Nice, der i år var nærmest blottet for tempomaskiner. Denne gang er det dog helt ekstremt, hvordan Tirreno-feltet er spækket med tempokonger, og det er meget svært at pege på én eneste af ryttere med speciale i denne type enkeltstarter, som ikke var på den oprindelige startlist. Desværre har styrt sat Tom Dumoulin og Wilco Kelderman ud af spillet, men derudover er de her alle. Med andre ord får vi en fantastisk udmåling af, hvem der er verdens bedste på korte, flade powerenkeltstarter.

Trods det stærke felt er der dog ingen tvivl om, hvem der sidder på tronen. Rohan Dennis er efter min hukommelse ikke blevet slået på en kort, flad enkeltstart, siden han overtog positionen som verdens bedste ved at slå alle stjernerne på 1. etape af Tour de France i 2015, og det er ikke uden grund, at han bl.a. vandt denne etape sidste år. Senest tog han en ret suveræn sejr i Abu Dhabi på en lignende rute, og hans status som den førende specialist kan derfor ikke diskuteres.

Dennis’ form er også god. Han vandt som sagt i Abu Dhabi, og at han ikke har været synlig her, er ikke ildevarslende. Han vidste nemlig på forhånd, at ruten var for hård og havde ikke de store klassementsambitioner. BMCs klare sejr på holdløbet og Dennis’ stærke arbejde for Caruso og Van Avermaet i gårsdagens hårde finale er vidnesbyrd om de gode ben. Med det udgangspunkt er det meget svært at se, at Dennis skal blive besejret på denne etape.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

I sine unge år var Geraint Thomas specialist i denne type enkeltstarter, men i en årrække mistede han sine tempoevner og opnåede kun middelmådige enkeltstartsresultater. Man ville egentlig have forventet, at den tendens var fortsat, efterhånden som han tabte vægt og fokuserede mere på sin klatring. Sjovt nok er det gået lige modsat. I 2017 og 2018, hvor han for første gang har haft fuld fokus på etapeløbene, har han nået et helt nyt niveau som temporytter. I Giroen blev han nummer 2 på den lange enkeltstart, selvom han var så skadet efter sit styrt, at han to dage senere stod af, og han vandt suverænt 1. etape i Touren, der minder meget om denne. Senest knuste han alt og alle på en relativt flad rute i Algarve, og i dette løb har han hidtil vist imponerende god form. Han synes ikke at være meget svagere, end han var i juli sidste år, hvor selv Dennis ville have haft svært ved at matche ham i Düsselsdorf, hvis han havde været til start. Derfor vil Thomas måske kunne true australieren.

BMC har yderligere en stor specialist i Stefan Küng. Da mandskabet ikke er til start med det allerbedste tempohold, skyldes deres sejr på holdløbet, at Dennis og Küng har været flyvende. Det er ingen overraskelse, da schweizeren så sent som i Strade Bianche viste god form, og også i går arbejdede han godt for holdet. Sidste år cementerede Küng sig som en af de bedste på denne type enkeltstarter med andenpladser bag hhv. Dennis på prologen i Tour de Suisse og bag Thomas på 1. etape i Touren, og i år har han bekræftet klasen med en tredjeplads på enkeltstarten i Algarve. Nu er vi tættere på klassikerne, og formen er derfor tæt på toppen, og man må således formode, at Küng, der ikke synes at være mærket af, at skulderen gik af led i torsdags, vil køre med helt fremme.

Victor Campenaerts har gjort stormskridt som temporytter i de senere år. Sidste år vandt han enkeltstarten i Ruta del Sol og blev siden europamester på den helt flade rute i Herning. Hans bedste resultat var imidlertid nok andenpladsen i Tour of Britain, hvor de fleste specialister var til start på en rute, der minder om denne, og hvor han bl.a. besejrede Küng. Det gjorde han igen i Algarve, hvor han blev nr. 2 bag Thomas, og han har derfor for et par uger siden givet tegn på yderligere fremgang. Denne etape har længe været et mål for ham, og han har været fremragende kørende på det seneste. Man kan frygte, at ruten er lidt for kort for hans store motor, men fortsætter han med at lægge til sit niveau, kan han køre med om sejren.

Da Dennis fik sit store gennembrud med sejren i Touren i 2015, fik Jos Van Emden det samme. Ingen havde regnet med, at hollænderen ville køre så stærkt i Utrecht, men han tog alle på sengen. Siden da har han etableret sig som en af de allerbedste på netop denne type enkeltstarter. Han har slået alle stjernerne på en lignende rute i Eneco Tour og ville have gjort det samme sidste år, hvis ikke han var styrtet i sidste sving. Sidste år sejrede han også på den helt flade sidste etape i Giroen, hvor han slog en vis Dumoulin. Han er med andre ord brølstærk på denne type etaper. Der er dog lidt tvivl om formen efter en lidt skuffende indsats i Abu Dhabi og efter et dårligt holdløb af LottoNL-Jumbo.

Hollænderne har endnu en vinderkandidat i Primoz Roglic . Sloveneren har med sølvmedaljen ved VM og sejrene på enkeltstarterne i Romandiet og Baskerlandet vist, at han sammen med Dumoulin og Froome vel er verdens bedste på kuperede enkeltstarter. Han er knap så glad for ruter som denne, men det betyder ikke, at han ikke kører stærkt. Sidste år blev han nummer 4 på denne etape, og han fik som bekendt sit gennembrud som temporytter med den chokerende andenplads bag Dumoulin i Giroen i 2016. Hans sejr på 3. etape vidner om, at han måske netop nu er bedre end nogensinde, og det er derfor en skam, at punkteringer på både 4. og 5. etape har sat ham ud af spillet. Han er desværre ikke med i klassementet, men han vil helt sikkert være motiveret til at gå efter sejren her.

Det samme vil Jonathan Castroviejo . I 2015 og 2016 etablerede han sig som en af verdens bedste med en bronzemedalje på den helt flade rute ved VM, en fjerdeplads ved OL og et europamesterskab. Sidste år gik det imidlertid helt galt for spanieren, der slet ikke fandt sit høje niveau. Som regel forbedrer man imidlertid sine tempoevner, når man kommer til Sky, og noget kunne tyde på, at det samme er sket for Castroviejo. I hvert fald blev han nr. 2 bag Dennis på den tilsvarende rute i Abu Dhabi, hvor han slog blandt andre Van Emden. Det vidner om, at han er på vej tilbage. Etapen er en anelse for flad og kort til hans smag, men han har vist, at han kan begå sig på denne type ruter også.

I mange år var Maciej Bodnar en middelmådig temporytter, men det ændrede sig med skiftet til Tinkoff. Her etablerede han sig som en af de førende specialister, og han er blandt andet to gange blevet nummer 5 på denne etape samt nummer 4 ved VM på den flade rute i 2016. Sidste år faldt han voldsomt i niveau, indtil han pludselig tog den helt store sejr på den sidste enkeltstart i Touren, og de svingende resultater gør ham til en ubekendt faktor. Han så imidlertid stærk ud på holdløbet og burde også være godt kørende forud for brostensklassikerne. Man ved aldrig med Bodnar, men rammer han dagen kan han være med helt fremme.

Vasil Kiryienka er sluttet i top 5 ved VM seks år i træk og derfor en af verdens allerbedste temporyttere. Hans dieselmotor betyder imidlertid, at han som regel kun er konkurrencedygtig på lange enkeltstarter, helst over mere end 30 km. Specielt i 2017 var der imidlertid tendenser til, at han var mere konkurrencedygtig på korte ruter også, og han blev blandt andet nummer 3 i både Touren og Tour of Britain. I 2015 blev han også nr. 3 på denne etape, og han har derfor muligheder for at blande sig helt fremme, også selvom etapen i teorien er for kort. Hans fremragende kørsel på kongeetapen vidner om storform, og derfor burde han i hvert fald gøre det bedre end i Algarve, hvor han skuffede stort.

Vi er nu nået til det punkt, hvor det synes usandsynligt, at Tony Martin vil køre på podiet. Med undtagelse af kortvarig opblomstring i efteråret 2016, hvor han vandt endnu en VM-titel har tyskeren ikke været i nærheden af fordums styrke i de senere år. Sidste år blev det kun til fjerdepladser på de to enkeltstarter i Touren samt en sejr ved de tyske mesterskaber, og hans 6. pladser i Tour of Britain og senest i Algarve vidner meget godt om hans nuværende niveau. Helt afskrive den tyske tempomaskine kan man dog aldrig helt, ikke mindst fordi Katusha som bekendt kørte et ret godt holdløb. Det er stadig usandsynligt, at han vinder, men et topresultat skal det nok blive til.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

En af de meste spændende ryttere at følge er Ryan Mullen. Ireren er et af feltets mest lysende tempotalenter og er endelig kommet på sporet efter en svær professionel debut. Hans 5. plads ved VM i 2016 markerede det helt store gennembrud, og i år fik han endelig den første sejr på suveræn vis i San Juan. Desværre punkterede i Algarve, og derfor har vi ikke i lang tid set ham i kamp med de bedste i Europa. Den mulighed får vi denne gang på en flad rute, der passer hans store maskine, selvom han er langt bedre på længere enkeltstarter.

Sidste år blev Michael Hepburn nr. 3 på denne etape, ligesom han blev nr. 6 i 2015. Han har imidlertid været meget svingende på enkeltstarterne, og ha har oftere skuffet end imponeret. Formen synes dog fod for australieren, der i de seneste par sæsoner generelt er blevet langt stærkere, og han har poweren til at gøre det godt på en rute som denne, der passer helt perfekt til den tidligere banespecialist.

Sammen med Thomas er Michal Kwiatkowski den eneste klassementsrytter, der kan blande sig fremme. Polakken er om muligt endnu bedre end sidste år, og det er skræmmende nyt for rivalerne. Desværre er denne enkeltstart alt andet end ideel for den lille polak, der er langt bedre på mere kuperede og tekniske ruter. Han har da også som regel skuffet på netop denne enkeltstart, hvor hans bedste resultater er en 7. og en 8. plads. Sidste år kørte han imidlertid med en knusende sejr over Bodnar ved de polske mesterskaber og ikke mindst andenpladsen i Touren bedre enkeltstarter end nogensinde, og det bekræftede han med 4. pladsen i Algarve. Han kan helt sikkert ikke vinde på denne rute, men et topresultat burde hans form kunne sikre ham.

Det samme kan siges om Nelson Oliveira . Portugiseren havde en lidt svær 2017-sæson, men nu er han for alvor tilbage. Ved VM blev nr. 4 og senest kørte han en fremragende enkeltstart i Algarve, hvor han blev nr. 5. Han foretrækker både længere og mere kuperede ruter, men i Algarve viste han, at man ikke skal afskrive ham i dette terræn heller. Han styrtede i dag, men synes at være sluppet uskadt fra uheldet. Han vinder helt sikkert ikke, men har chancer for at køre et topresultat hjem.

Alex Dowsett er altid svær at vurdere. Som regel skuffer han, men han har sine feberdage, hvor han er ustyrlig. Det var tilfældet, da han knuste alle på en flad rute i Polen Rundt, eller da han sidste år var meget tæt på at vinde prologen i Romandiet. Senest blev det imidlertid blot til en 10. plads i Algarve. Man ved aldrig, hvor man har Dowsett, men ruten kunne i hvert fald ikke passe ham meget bedre.

Det bliver meget spændende at følge Marcel Kittel. Tyskeren startede som bekendt som tempospecialist, inden han skiftede fokus til massespurterne, men han har altid fortsat med at køre stærkt på denne type enkeltstarter. Det er blevet til en 9. plads i Touren, en 4. og en 6. plads i De Panne, en 9. plads i Eneco Tour og en 5. plads i Giroen i de senere år, og det vidner om hans evner. Terrænet passer ham perfekt, men distancen er måske en anelse for lang til at være ideel. Det er også usikkert, om han overhovedet kører for et resultat, men hvis han gør, er han en klar top 10-kandidat.

Det bliver meget spændende at følge Filippo Ganna . Den unge italiener havde en svær første sæson som professionel, hvor han ikke var i nærheden af noget som helst. I San Juan chokerede han imidlertid alt og andet med stor holdbarhed i bjergene og et samlet topresultat. Han blev tillige nr. 2 bag Mullen på den flade enkeltstart og er senest blevet verdensmester i forfølgelsesløb på banen. Formen er derfor god, og denne rute og distance burde passe ham. Spørgsmålet er, om han allerede nu har niveauet til at blande sig i dette selskab.

Kan Gianni Moscon besgå sig? Vi tror det ikke, men man skal altid passe på med sportens supertalenter, der kan overraske overalt. Det gjorde italieneren med hans 6. plads til VM, og han kan gøre det samme denne gang. Ruten er langt fra ideel, og han mangler helt sikkert power til at køre med om sejren, men med den italienske mestertrøje på sine skuldre vil han være motiveret til igen at imponere.

Sunweb har været forfulgt at uheld og jagter nu revanche med deres tre gode temporytter. Lennard Kämna synes ikke helt at have fundet topformen, men Chad Haga og Nikias Arndt bør gøre det godt. Specielt Arndt har virkelig imponeret i tidskørslerne på det seneste med top 10-placeringer i både Abu Dhabi og i sidste års Tour. Præstationen i Abu Dhabi vidner i hvert fald om god form.

Endelig vil vi med nogen tøven fremhæve Matthias Brändle. Han er i teorien en af verdens førende specialister på denne type rute, men desværre synes han at være helt ude af form. Han skuffede kolossal ti både Algarve og Abu Dhabi, hvor han ikke var i nærheden af noget som helst. Derfor tror vi, at det bliver til endnu en nedtur, men det er klart, at man aldrig helt kan afskrive en superspecialist som ham.

I dette superfelt er der mange navne, der kan gøre det godt. Vi vil i tillæg til de allerede nævnte holde øje med Patrick Bevin, Daryl Impey, Jasha Sütterlin, Mads Pedersen, Taylor Phinney, Bob Jungels, og Andrey Amador, der alle kan gøre det godt, selvom det næppe bliver til et absolut topresultat.

Feltet.dks vinderbud: Rohan Dennis

Øvrige vinderkandidater: Geraint Thomas, Stefan Küng

Outsidere: Victor Campenaerts, Jos Van Emden, Primoz Roglic, Jonathan Castroviejo, Maciej Bodnar

Jokers: Vasil Kiryienka, Tony Martin, Ryan Mullen, Michael Hepburn, Michal Kwiatkowski, Nelson Oliveira, Alex Dowsett, Marcel Kittel, Filippo Ganna, Gianni Moscon, Nikias Arndt, Matthias Brändle

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Rohan Dennis’ sejr fra 2017, Fabian Cancellaras sejre fra 2016 og 2015, Adriano Maloris sejr fra 2014 samt Tony Martins sejr fra 2013.