Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 7. etape af Tirreno-Adriatico

Optakt: 7. etape af Tirreno-Adriatico

13. marts 2022 13:22Foto: Sirotti

Tadej Pogacar leverede for anden lørdag i træk en uhyggelig magtdemonstration, der satte en fed streg under, hvem der er feltets ukronede hersker. Inden han for anden gang i træk kan kalde sig samlet vinder af Tirreno-Adriatico, skal han dog sikkert igennem søndagens afsluttende etape, der for første gang siden 2010 ikke lægger op et medrivende enkeltstartsdrama, men i stedet vender tilbage til tidligere tiders tradition med et brag af en massespurt langs den italienske østkyst.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

 

Ruten

I første del af dette århundrede sluttede Tirreno-Adriatico altid med et fladt rundstrækningsløb i kystbyen San Benedetto del Tronto ved Adriaterhavet, mens de enkeltstartskilometer, der måtte være, kom tidligere i løbet. Det format blev ændret efter 2010-udgaven, hvor Edvald Boasson Hagen blev den foreløbig sidste sprinter til at vinde i kystbyen, og siden dengang er løbet altid blevet afsluttet med den nu klassiske tonserenkeltstart i San Benedetto del Tronto. Efter 11 år med den model vender man nu tilbage til traditionerne, når der første gang siden 2010 skal sluttes på den flade og meget enkle rundstrækning ved adriaterhavskysten. Ganske viste er første del af etapen ganske kuperet, men med 90 lette kilometer til sidst taler alt for, at traditionen genoptages: en sprinter vil varme Sanremo-benene op ved at tage løbets sidste etapesejr.

 

Med en distance på bare 159,0 km er der tale om en kort etape, der både har start og mål ved Adriaterhavet i den faste målby, San Benedetto del Tronto. Etapen kan inddeles i to dele med en første rundstrækning, der går en tur ind i bakkerne mod vest, inden man slutter med at køre omgange på en helt flad og meget enkel rundstrækning inde i byen.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Den indledende rundstrækning er 86,3 km og indledes med, at feltet kører mod sydvest væk fra vandet ad en helt lige og let stigende vej, der leder frem til byen Castel di Lama, der nås efter 14,2 km. Her drejer man mod nord for at køre op ad en højdedrag, der leder op til byen Offida, som nås efter 24,7 km, hvorefter det går mod vest ad en let stigende vej, der leder op på et småkuperet plateau. Derfra falder det først let mod nordvest, inden det stiger let mod nordøst, hvorefter en teknisk nedkørsel leder mod øst. Nu bliver det kortvarigt relativt fladt, inden man fortsætter mod øst på ad dagens kategoriserede stigning Ripatransone (4,9 km, 4,0%), der har en kilometer med 6,3% midtvejs, men ellers er ganske let. Toppen rundes efter 69,0 km, hvorefter en relativt let nedkørsel leder mod øst ned til kysten, hvor man kører det sidste stykke mod syd ned langs den flade kyst frem mod stregen, som krydses efter 86,3 km.

 

Etapen afsluttes nu med 5 omgange på den 14,5 km lange afsluttende rundstrækning, der er så enkel, som den kan være. Der er nemlig tale om en rektangulær og helt flad sag, der indledes med, at man kører mod syd ned langs vandet. Herefter følger to hurtige sving med hhv. 10,2 km og 9,1 km igen, hvorefter man kører mod nord parallelt med kystvejen. Slutteligt drejer man to gange i træk med 2,6 km og 2,2 km igen, inden det atter går mod syd ned langs den 8 m brede og helt flade kystvej. Dagens spurt kommer ved afslutningen på anden omgang efter 115,4 km.

 

Etapen byder på i alt bare 1295 højdemeter.

 

Som sagt har vi i de seneste 11 udgaver haft en afsluttende enkeltstart. Fabian Cancellara vandt de to første udgaver i 2011 og 2012, inden han blev slået af Tony Martin, Adriano Malori og Andrey Amador i 2013. I 2014 tog Malori den største sejr i sin karriere ved at slå giganterne Cancellara, Bradley Wiggins og Martin. I 2015 var Cancellara tilbage på toppen, da han fik revanche over Malori, som havde slået schweizeren på prologen. I 2016 var Cancellara helt suveræn, da han slog Johan le Bon med hele 13 sekunder, mens Martin var yderligere 2 sekunder efter på tredjepladsen. Hans tid på 11.08 var rekord indtil 2020. Den kunne Rohan Dennis nemlig ikke slå i 2017, hvor han i tiden 11.18 besejrede Jos van Emden og Michael Hepburn med bare 3 sekunder, eller i 2018, hvor han vandt i 11.14 med 4 sekunder ned til Van Emden og 8 sekunder ned til Jonathan Castroviejo. Hattricket glippede for australieren, da han i 2019 blot blev nr. 8 på en dag, hvor Victor Campenaerts med tiden 11.23 slog Alberto Bettiol og Van Emden med hhv. 3 og 4 sekunder. I 2020 faldt rekorden med et brag, da Filippo Ganna leverede en magtdemonstration og sejrede i tiden 10.42 med hele 18 sekunder ned til Campenaerts og 26 sekunder ned til Dennis, der også begge slog Cancellaras rekord. Til gengæld blev Ganna slået i 2021, hvor Wout van Aert med tiden 11.06 sejrede med 6 sekunder ned til Stefan Küng og 11 sekunder ned til Ganna.

 

I årene forinden sluttede løbet altid med en massespurt, og her var de sidste vindere Edvald Boasson Hagen (2010), Mark Cavendish (2009), Francesco Chicchi (2008), Alessandro Petacchi (2004, 2005, 2006 og 2007), Oscar Freire (2003), Mario Cipollini (2002), Endrio Leoni (2001) og Romans Vainsteins (2000).

 

 

 

 

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

 

 

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

 

Vejret

Efter nogle kolde dage inde i landet bliver det en smule varmere ude ved kysten, men med en temperatur på 10 grader vil det stadig være køligt. Det vil dog fortsat være helt skyfrit, men også blæsende med en frisk vind (19-21 km/t) fra sydøst. Det giver på turen ind i landet først sidemed- og medvind og siden sidemodvind tilbage til kysten. Her vil der på rundstrækningen først være sidemodvind, siden sidemedvind og slutteligt sidemodvind over de sidste 2,2 km.

 

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af Tadej Pogacars magtdemonstration på kongeetapen.

 

Favoritterne

Det føles lidt forkert at skrive denne optakt. Nu har vi i 11 år vænnet os til, at løbet slutter med en af årets store klassikere, og den vil blive savnet. Til gengæld er der mange sprintere, der glæder sig over, at fortiden vender tilbage, og at vi for første gang siden Edvald Boasson Hagens sejr i 2010 kan se frem til et spurtopgør i San Benedetto del Tronto.

 

Det bør vi også få. Ganske vist blev sprinterne snydt af Mads Würtz på den sidste sprinteretape sidste år, men det er svært at tro, at det sker igen. Caleb Ewan er ude af løbet, og der er derfor mange, der lugter blod. Dertil kommer, at mange hold er kommet med et markant fokus på massespurterne, og af dem er det Alpecin, der har fået noget med hjem.

 

Alligevel regner jeg med, at det bliver aggressivt. Det gør sidste etape næsten pr. definition, og det vil sikkert tage lang tid at få udbruddet etableret. Der bør dog være mange sprinterhold, der patruljerer, og det bør være muligt at få et lille og knap så stærkt udbrud afsted.

 

Herefter vil UAE sikkert tage kontrol, men selvom de har en sprinter, er det næppe dem, der henter udbruddet. Til gengæld regner jeg med meget hurtigt at Quick-Step fremme. De har kurs mod et katastrofeløb med deres supertrup, og det kan kun Mark Cavendish redde. Alpecin vil helt sikkert også hjælpe til, og med klassementet på plads kan Jumbo også give en hånd med. FDJ fik selvtillid forleden og er også kandidat til at jagte, og det samme er Israel-PT og Intermarché, der har fået alt for lidt med hjem fra løbet.

 

Læs også
Journalist med godt nyt om Quintana

 

Jeg har derfor svært ved at give udbruddet en chance. Spørgsmålet er, hvad den kraftige vind vil betyde. Sidevind spiller aldrig en rolle i løbet, og det burde det heller ikke gøre her. Der er altid for megen læ i bakkerne, og med modvind ud mod kysten vil eventuelle splittelser også gå i sig selv. I teorien kunne det være farligt i sidemedvinden på rundstrækningen, men det er i byzone, mens der er sidemodvind på den formentlig mere åbne kystvej. Derfor vil det næppe spille en rolle ud over måske at skabe lidt nervøsitet.

 

Spurten burde altså ikke være i fare, og den er endda meget enkel. Opløbsstrækningen er 2,2 km lang, og vejen er hele 8 m bred. Risikoen for at blive lukket inde er således mindre, og der er god plads til at lade farten tale. Holdet er derfor ikke altafgørende. Til gengæld betyder den kraftige modvind, at timing bliver altafgørende.

 

Jeg peger på Mark Cavendish. Det er ham, der skal redde løbet for Quick-Steps supertrup, men det er ikke gået for ham indtil videre. Han var forkølet i starten af løbet, men den må efterhånden være fortid, og han er da også kommet fint gennem bjergetaperne. Vigtigst er det dog, at han har hele holdet til rådighed. Nu er Remco Evenepoel for første gang en del af toget, og så ser de skræmmende ud. Evenepoel har kørt forrygende i toget tidligere i år, og Kasper Asgreen har været flyvende i de første to spurter. Dertil kommer, at Davide Ballerini er en af de bedste lead-out men, og at Julian Alaphilippe også indgår i toget. Det ligner den stærkeste kombination, og Cavendish er med den fart, han viste i Mellemøsten, formentlig også den hurtigste. Modvindsspurter er altid en gave for aerodynamiske Cavendish, og det var også en sådan, han vandt i UAE Tour. Han tabte Ballerinis hjul forleden, men holder har det, har han både fart og tog på sin side. Derfor er han min favorit.

 

Jeg tror faktisk, at Olav Kooij er hans største trussel. Han indrømmede i onsdags, at benene ikke rakte til at vinde, og han havde da heller ikke samme fart som i tirsdags, men det var også et hårdt opløb. På flad vej har han set skræmmende hurtig ud, både på 2. etape og i Emiraterne. Udfordringen er som altid hans svage tog, der kun tæller Jos van Emden, Edoardo Affini og Tosh van der Sande, og han vil formentlig igen skulle starte lidt tilbage. De forrige gange er det dog gået hæderligt, og med det brede opløb er der plads til at komme fri. Spørgsmålet er så bare, om han også er hurtig nok til at hente alle andre, hvis Cavendish sættes op fra spids, og om han er frisk efter nogle hårde dage, som stadig er relativt nye for ham.

 

Det er også en god finale for Tim Merlier. Belgieren elsker lange spurter, og i dette opløb er risikoen for at blive lukket inde, knap så stor. Han har også klaret positioneringen bedre, end han plejer i dette løb, men det vil altid være sådan, at han ofte vil sidde for langt tilbage. Tabet af Stefano Oldani er heller ikke en fordel, men mest er jeg bekymret over hans fart. Kooij så hurtigere ud i tirsdags, og han var ikke imponerende onsdag. Det var dog også en stigende spurt, og på flad vej er det noget andet. Han var som bekendt lynhurtig sidste år, og har han den fart igen, kan han sagtens vinde igen. Til gengæld har også han haft nogle hårde dage, og han fortalte i Giroen sidste år, at han allerede mistede meget power mod slutningen af den første uge.

 

Omvendt er det med Alexander Kristoff . Han har stor fordel af, at vi er langt inde i løbet, for han er altid bedst sent i et etapeløb. Han er kommet fremragende gennem bjergene, hvor han særligt i går sad langt fremme, og Kristoffs speciale er netop lange modvindsspurter. Vigtigst er dog hans tog. Ganske vist har Sven Erik Bystrøm, Adrien Petit og Andrea Pasqualon ikke ramt rigtigt i dette løb, men de var uhyggeligt gode i begyndelsen af året. På den brede vej er risikoen for, at de bliver lukket inde, også betydeligt mindre, og så burde de kunne benytte de vilde lead-outs, Pasqualon kørte i starten af året. Om Kristoff så er hurtig nok i en flad spurt, er tvivlsom, men det hjælper på det, at vi er på dag 7 i løbet.

 

Arnaud Demare tankede virkelig selvtillid forleden. At blive slået af Ewan er ingen skam, men han viste fornem fart i forhold til rivalerne. Det var dog også en stigende spurt, der passede ham som fod i hose, og på flad vej har han ikke vist samme fart i de seneste år. Til gengæld lykkedes hans supertog med Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri endelig i onsdags, og på papiret ser de også ud til at være blandt de bedste. Kan de gentage det nummer, er det måske muligt også i en flad spurt. Han har i hvert fald vist storform og friskhed med den klatring, han har lagt for dagen.

 

Det er også en stor chance for Phil Bauhaus . Tyskeren har lidt under et svagt hold, men han så ganske hurtig ud på 3. etape, selvom det var en stigende finale. På 2. etape sad han overraskende godt, men mistede et tråd, og i det hele taget har han positioneret sig godt. Det er dog stadig hans store svaghed, og logikken vil tilsige, at han igen skal komme bagfra. Han var imponerende hurtig sidste år, men jeg kan stadig have min frygt for, at der i dette felt er lidt for mange hurtige folk til, at han kan kompensere for en sandsynlig knap så god position.

 

Jeg glæder mig meget til at se Matteo Moschetti i denne spurt. Italieneren har været på udebane, fordi hans tog har været svagt, men nu har vi et lige og bredt opløb, hvor han forhåbentlig kan finde plads. Han er heller ikke helt ringe i positionskampen, og Edward Theuns er en af feltets bedre lead-out men, selvom resten af toget er svagt. Vi så med hans sejr i Valencia, at han fortsat synes at have meget af den forrygende fart, han havde tidligere, og på denne etape er der en chance for, at han også kan vise det. Jeg kan til gengæld frygte for hans friskhed, da han bestemt ikke er den mest holdbare, men da han vandt i Valencia, skete det på dag 4 og dagen efter kongeetapen.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Ligesom Kristoff har Giacomo Nizzolo endnu ikke spurtet, men toget har faktisk set godt ud. De har bare mistet Rick Zabel begge gange, men får de ham med hjem, har de et tog, der kan tage kampen op med Quick-Step, Intermarché og FDJ. Daryl Impey, Matthias Brändle og Alex Dowsett gjorde det fornemt i tirsdags, og nu har de så forhåbentlig Zabel som sidste mand inden Nizzolo. Jeg frygter dog, at der er hurtigere og bedre folk som sidste mand, og at de vil tabe positioner til sidst. Da Nizzolo i forvejen ikke har imponeret med sin fart i år, tror jeg, at han kan komme til kort i en boulevardspurt som denne.

 

Det må også være den store chance for Alberto Dainese. Italieneren har vel knap kørt en spurt i år, fordi han altid er blevet lukket inde, men den risiko er mindre her. Sidste efterår fandt han sin fart og sin positionering, og derfor burde han egentlig have klaret sig bedre i positionskampen i år. Med Nikias Arndt og Joris Nieuwenhuis er toget også bedre end i Emiraterne, men i det løb lykkedes det ham alligevel i disse brede boulevardspurter at blive lukket inde. Det gør han sikkert igen, men sidder han rigtigt, har han i hvert fald farten.

 

Kaden Groves har forbedret sig markant i år, både hvad angår positionering og fart. Det så lovende ud i Oman og på 2. etape, og selvom det gik galt onsdag, har han været imponerende træfsikker. Til gengæld så vi også i de forrige spurter, at han trods en generelt fin fart kommer til kort mod mange i dette felt. Med den positionering, han har vist, kan han sagtens få et godt resultat, men jeg har lidt svært ved at se ham vinde.

 

Pascal Ackermann har i dette løb bekræftet det, vi også så i Emiraterne. Hans positionering er fornem, og han sidder næsten altid godt, men farten mangler. Han er i forvejen ikke den mest holdbare, og nu har han endda haft nogle hårde dage, hvor han har arbejdet meget for Pogacar. Jeg vil stadig tro, at han med sin positionering og hjælp fra Maximiliano Richeze kan sidde så godt, at han laver et fint resultat, men som vinder er han usandsynlig.

 

Jordi Meeus befinder sig i en formkrise, og hans ringe spurter i dette løb har ifølge ham selv handlet lige så meget om dårlige ben som om dårlig position. Hans præstation i dag tyder også på, at han har haft nogle svære dage i bjergene, og derfor er det svært at tro, at han vil være flyvende i morgen. Etapen er dog meget nemmere end de foregående, og vi har reelt ikke set ham spurte, da han aldrig er kommet frem. Han har kun Marco Haller til at hjælpe sig, og derfor ender han sikkert igen langt tilbage, men sidste år gik hans positionering faktisk godt. Fart havde han også i efteråret, men spørgsmålet er, om han stadig har det.

 

Det kunne også være den store chance for Giovanni Lonardi. Nogen stor sprinter er han ikke, men han har forbedret sig markant det seneste års tid. Han tog en fin sejr i Valencia i januar og blev for nylig nr. 2 bag Magnus Cort i et ganske vist meget svagt felt i Galicien, men han har vist en vis fart og en kraftig forbedring af sin ringe positionering. Den er stadig en svaghed, som de første etaper har vist, men i dette opløb burde han med god støtte fra Vincenzo Albanese have en chance for at spurte.

 

Endelig er der Davide Cimolai. Med Simone Consonni ude skal han selv forsøge sig, men han er desværre uden anden støtte end den, Benjamin Thomas kan præstere. Heldigvis plejer han at være en ørn i positionskampen, og han synes endelig at have fundet noget form. En boulevardspurt efter en let dag, er dog ikke ham, og selv hvis han sidder godt, vil han nok mangle den fornødne fart.

 

På de øvrige hold vil Andrea Vendrame spurte for Ag2r, men da mange er hurtigere end ham, får han svært ved at gå i top 10 alene på sin position. Måske skal Magnus Cort teste sprinterbenene inden Sanremo, men selvom finalen er enkel, vil han uden reel støtte næsten altid tabe positionskampen. Hos Bardiani har det slet ikke fungeret for hverken Filippo Fiorelli, der synes at være den foretrukne sprinter, eller Sacha Modolo i år. Hos Lotto vil de sikkert prøve med Michael Schwarzmann, men han mangler fart, og det gør Edvald Boasson Hagen også hos Total, selvom han vandt den seneste udgave af denne spurt. Arkea vil sikkert prøve med Clement Russo, der også er overmatchet i dette felt, og så vil Davide Martinelli sikkert forsøge at lave en top 20 for Astana, nu de er ude af klassement. Endelig vil Jhonatan Restrepo, Ben Swift og Alex Aranburu måske forsøge for hhv. Drone Hopper, Ineos og Movistar, men deres muligheder er meget små.

 

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Olav Kooij, Tim Merlier

Outsidere: Alexander Kristoff, Arnaud Demare, Phil Bauhaus, Matteo Moschetti, Giacomo Nizzolo

Jokers: Alberto Dainese, Kaden Groves, Pascal Ackermann, Jordi Meeus, Giovanni Lonardi, Davide Cimolai

 

 

 Livestream Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Mark Cavendish
Olav Kooij, Tim Merlier
Alexander Kristoff, Arnaud Demare, Phil Bauhaus, Matteo Moschetti, Giacomo Nizzolo
Alberto Dainese, Kaden Groves, Pascal Ackermann, Jordi Meeus, Giovanni Lonardi, Davide Cimolai
Andrea Vendrame, Magnus Cort, Edvald Boasson Hagen, Davide Ballerini, Michael Schwarzmann, Filippo Fiorelli, Sacha Modolo, Clement Russo, Michael Matthews, Edward Theuns, Ben Swift, Vincenzo Albanese, Andrea Pasqualon, Alex Aranburu, Davide Martinelli, Jhonatan Restrepo
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tirreno - Adriatico
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?