Optakt: 7. etape af Tour de Langkawi

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Efter seks dage på det malaysiske fastland er løbet endelig nået til øen Langkawi, hvor de sidste to etaper skal afvikles, og det besøg indledes endda med lidt af en nyskabelse. Hidtil har løbets eneste bjergafslutninger været klassikerne i Genting og Cameron Highlands, men i år har man fundet en ny bjergfinale i det indre af den ø, der lægger navn til løbet. Ganske vist er den slet ikke så vanskelig som Genting-stigningen, særligt fordi de sidste 5 km er meget lette, og det er derfor tvivlsomt, om den vil ændre det overordnede billede, men de ryttere, der stadig drømmer om den samlede sejr, får alligevel på næstsidste dag en chance for at forsøge at vende op og ned på tingene.

Med en distance på bare 90,8 km er der tale om en selv efter Langkawi-standard kort etape, der går fra Langkawis hovedby, Kuah, til mål på bakken Gunung Raya i det kuperede indre af øen. Det meste af etapen består bare af en tur rundt langs øens kyst, hvor det er helt fladt, og derfor er det meste af dagen meget enkel.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Fra start går det mod sydvest og vest langs den flade kystvej ned til øens sydligste punkt, hvor man drejer mod nord og senere vest for at køre videre langs den flade kyst. Efter 31,8 km kører man i etapens vestligste dagens første spurt, hvorefter man kortvarigt forlader vandet for at køre mod nordvest ind gennem den indre del af øen, dog stadig i fladt terræn. Efter 45,7 km er man tilbage ved kysten, når man kører dagens anden spurt, men med det samme forlader man igen vandet for at køre mod først sydøst, syd og slutteligt sydvest, fortsat igennem fladt terræn, tilbage til Kuah, hvor dagens sidste spurt er placeret efter 63,8 km meget lette kilometer.

Herefter bliver det vanskeligere. Umiddelbart efter spurten kører man mod nordvest op ad den korte, men stejle kategori 3-stigning Raya Langkawi (300 m, 11,3%), som har top efter 65,5 km og derfra kører man mod nordvest igennem fladt terræn ind mod centrum af øen. Her drejer man mod nordøst for at køre mod først nordøst og siden sydøst op ad øens eneste højdedrag. Det sker via kategori 1-stigningen Gunung Raya (13,3 km, 6,0%), der er en blandet sag. De første 8 km er de sværeste med stigningsprocenter på mellem 5 og 9, men derefter følger to kilometer med bare 1-2%. Den tager dernæst kortvarigt fat igen med en kilometer med 9,4%, inden det igen flader ud med 2,1% over den næste kilometer. Slutteligt bliver den dog igen stejlere med 7,1% over de sidste 1300 m. Stigningen går af en vej, der mest af alt bugter sig let, men til allersidst følger to hårnålesving i rap på de sidste par hundrede meter.

Etapen byder på i alt 1637 højdemeter.

Gunung Raya har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Rytterne har forladt det malaysiske fastland, men det ændrer ikke spor på vejret. Vejrudsigten er således, som den plejer, dvs. med skyet og varmt vejr og med risiko for tordenbyger. Denne gang vil temperaturen dog kun være 28 grader og bygerisikoen reduceret til beskedne 30-40%. Vinden vil også denne gang være svag til let (7-8 km/t) og igen komme fra nordvest. Det giver naturligvis vind fra alle retninger på turen rundt om øen, inden man får modvind fra bunden af den lille kategori 3-stigning og frem til målbjerget. Her vil der være sidevind over de første par kilometer og derefter med- og sidemedvind, indtil man får mod- og sidemodvind over det meste af den sidste kilometer.

Favoritterne

Vi har været vant til, at Genting Highlands var den eneste reelle klatreudfordring i løbet, men denne gang har arrangørerne følt et tiltrængt behov for at bryde lidt op i den lidt monotone serie af sprinteretaper. Derfor får klatrerne i år to chancer for at gøre forskelle, og det må trods alt gøre den lange rejse til Malaysia lidt mere interessant for de klatrere, der ellers mest af alt bruger ugen på at vente i feltet, mens sprinterne udkæmper deres mange slag.

Man kunne have troet, at den ekstra bjergafslutning ville finde sted på Cameron Highlands, der har været ”erstatningsbjerget” i de år, hvor det kinesiske nytår har gjort Genting Highlands ubrugelig. Sådan er det imidlertid ikke. I stedet har man fundet en spritny stigning på selve øen Langkawi, og det vil klatrerne nok prise sig lykkelige for. Cameron Highlands er nemlig så let en opkørsel, at den samlede sejr er gået til sprintertyper som Youcef Reguigui, Ryan Gibbons og Reinardt van Rensburg, og den er således slet ikke skabt til de typer, der udkæmpede slaget på Genting-stigningen i torsdags.

De ryttere vil have det meget bedre med den nye Gunung Raya, men man skal passe på med at overgøre tingene. Hvor Genting-stigningen er et brutalt bjerg med både betydelig længde og ikke mindst stejle procenter, er det nye bjerg både kortere og lettere. Det er ingen tilfældighed, at Genting er blevet domineret af helt rene og ofte sydamerikanske klatrere, og det er noget mere tvivlsomt, om vi vil se samme billede på Gunung Raya, hvis også den skulle udvikle sig til at blive en hyppigt besøgt klassiker.

Med en længde på 13,3 km er stigningen egentlig ikke noget ultrakort sag, men den har mange ret lette passager. De første tre kilometer er relativt hårde, men derefter er der tale om en blødere sag over de sidste godt 10 km. Ganske vist tager den fat tre igen tre gange undervejs, ligesom den bliver stejl på de sidste par hundrede meter frem til stregen, men hver eneste gang, man har passeret en stejl kilometer, flader den ud igen. Det er således en uhyre irregulær stigning, som passer meget bedre til eksplosive typer end til dieselklatrerne. Sidstnævnte vil i det mindste kunne glæde sig over den gunstige vind, men det er en stigning, hvor det bliver svært at skabe det vedvarende pres, der kan gøre forskelle.

Det er naturligvis dårligt nyt for Hugh Carthy. Det er ham, der er etapens omdrejningspunkt, fordi det er ham, der skal forsøge at detronisere Ivan Ramiro Sosa. Briten er jo kendt for at være en ren dieselklatrer helt uden punch, og derfor er det vel næsten vanskeligt at finde en stigning, der passer ham dårligere end denne. Nok passer den heller ikke specielt godt til Ivan Ramiro Sosa, men det er til gengæld også en stigning, hvor han er svær at bringe i problemer, hvis han er bakket op af et stærkt hold. Med tanke på, at hans holdkammerater ligger nr. 3 og 14 i klassementet, og at Movistar fører holdkonkurrencen ganske suverænt, er det svært at benægte, at sidstnævnte er tilfældet

Ikke desto mindre er EF nødt til at gøre forsøget. De har intet at miste, og de har i virkeligheden to mål at gå efter. Sværest bliver det for Carthy at indhente de 23 sekunder, der skal bruges for at sikre den samlede sejr, men som alternativ kan holdet jagt det lidt lettere mål, at Esteban Chaves skal forsøge at finde de 9 sekunder, der vil bringe ham op på siden af Carthy på tirsdagens endelige podium.

I det spil er bonussekunderne altafgørende, og derfor bør der helle ikke være en chance for et udbrud. Det er klart, at Movistar har al mulig interesse i, at udbruddet holder, men EF er nødt til at styre etapen med stram hånd. Jeg vil også tro, at de kan få hjælp fra Uno-X, der også fortsat må drømme lidt om podiet og fik selvtillid i dag, samt af Cofidis, der efter tabet af Max Walscheid alene har kørt rundt i feltet og ventet på de to bjergetaper.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Grundet finalens karakter kan der meget vel blive lidt kamp om at ramme udbruddet, men når de er kørt, regner jeg med, at EF lynhurtigt vil tage kontrol. Som sagt er der en god chance for, at de får hjælp, og på denne ultrakorte etape, der er overstået, nærmest inden den er gået i gang, vil de næppe få et stort forspring. Jeg regner derfor med en ret kontrolleret indledning, hvor særligt EF vil sikre, at feltet skal afgøre det på sidse stigning.

EF har intet andet valg end at ramme stigningen for fuldt knald, sætte et dræbende tempo fra start og håbe, at Carthy eller alternativt Chaves herefter kan gøre forskellen. Der er imidlertid grænser for, hvor længe de kan lægge pres på, for det bedste sted til at angribe er de første tre kilometer. Det er bare svært at tro, at de på så kort en stigning kan bringe Sosa eller Einer Rubio væsentligt i problemer, og når vi kommer op på den fladere del, bør Movistar kunne tage kontrol, i nødstilfælde med Rubio, men i den ideelle verden med Matteo Jorgenson.

Sosa er kendt for at være betydeligt ringere på den anden bjergetape end på den første, og derfor skal man aldrig helt udelukke, at han kan knække, men det er alligevel svært at tro, at det vil ske på denne relativt lette stigning, når rytterne vil ramme den i nærmest helt frisk tilstand efter en kort og let dag. Skulle det ske, kan løbets dynamik naturligvis blive forandret dramatisk, men er han nogenlunde kørende, vil Carthy eller Chaves ikke kunne bringe hverken ham eller Rubio i problemer. I stedet kan vi få en finale, der er betydeligt mere taktisk end fysisk.

EF har et hæderligt hold med Diego Camargo, der blev nr. 19 på Genting-etapen, men han skal formentlig brændes af fra bunden. Derfor kan Chaves og Carthy meget vel være alene på den øvre og taktiske del, og da de vil have Movistar i nakken, er døren åben til, at andre kan udnytte det taktiske spil i EF-Movistar-duellen. EF mangler en hjælper til at kontrollere, og for Movistar vil det være storartet, hvis en rytter kunne snige sig væk og stjæle bonussekunderne. Det er derfor en gylden chance for nogle af de lidt mere sekundære klassementsrytterne til at snige sig væk og tage en sejr, hvilket øger kandidatlisten ganske betydeligt.

Problemet er imidlertid, at Rubios podieplads er ret usikker. Syv mand er inden for 31 sekunder af 3. pladsen, og sniger en af disse sig væk til etapesejr og 10 bonussekunder, kan 3. pladsen hurtigt forsvinde. Sidder Jorgenson ikke med til slut, vil chancen for et ”snigerangreb” stadig være stor, men holder amerikaneren stand, kan det være en fordel for Movistar at arbejde kontrollerende for en spurt og herefter lade Rubio sidde limet til Chaves’ baghjul. Lykkes det, burde 3. pladsen være sikker, og Sosa kan ikke komme i fare alene på bonussekunder.

Etapens forløb kan derfor meget vel afhænge af, hvor gode ben Jorgenson har, og han er tydeligvis ikke helt på toppen. Med tanke på, hvor let den sidste del af stigningen er, og med tanke på, at de blødere procenter og stigningens eksplosive karakter passer amerikaneren meget bedre end Gentings brutale stejlhed, vil jeg dog forvente, at Movistar kan kontrollere det til den spurt, der nok i sidste ende er den mest sikre vej til 1. og 3. pladsen i klassementet. Sandsynligheden herfor øges, hvis EF til slut vælger at ofre Carthy, der ikke har meget at miste, i jagten på en spurtsejr og en potentiel 3. plads til Chaves. Det er dog bestemt muligt, at det bliver taktisk, og så er døren åben til sejr for alle de gode klatrere i toppen af klassementet, måske særligt de ryttere, der ikke umiddelbart truer podiet.

Hvis jeg får ret i, at Movistar kan holde det samlet til en spurt, sætter jeg pengene på Esteban Chaves. Der er virkelig ikke mange Pogacar- eller Roglic-typer i dette felt, og man spejder forgæves efter de superafsluttere, der vil kunne vinde denne spurt. Nærstuderer man toppen af klassementet, vil jeg dog regne Chaves som den bedste afslutter på den korte rampe op til stregen. Nogen superpuncheur er han ikke, men han før vist, at han kan begå sig på denne form for stigninger, ikke mindst i Vueltaen i 2014 og 2016. Vi ved tillige fra Genting-etapen, at han er en af løbets bedste klatrere, og som sagt er der en vis sandsynlighed for, at EF vil ofre Carthy for at sætte ham i scene. I dette felt vil en spurt være en ret åben sag, men jeg vil pege på Chaves som den bedste afslutter og derfor også som min favorit.

Til gengæld har jeg ret svært ved at se Hugh Carthy vinde. Hans eneste chance er vel, at han slet og ret viser sig stærk nok til at køre fra Sosa, formentlig på den nedre del, og det virker som sagt usandsynligt. Som nævnt har Sosa dog før floppet på den anden af to bjergetaper, og sker det igen, vil chancen være der. Rubio vil være nødsaget til at vente på sin kaptajn, men skulle Chaves og Charthy køre væk sammen, vil fordelingen utvivlsomt hedde etapesejr til Chaves og samlet sejr til Carthy. Således er der meget, der skal flaske sig, hvis den langlemmede brite skal vinde.

Jeg tror, at den største trussel mod EF er Einer Rubio. Han er stadig et ret ubeskrevet blad, og umiddelbart er der intet, der tyder på, at han er specielt eksplosiv. Omvendt husker jeg hans tidlige angreb på den polske mur i 2021, og her lignede han ikke en mand helt uden punch. Som sagt er der ingen superpuncheurs i dette løb, og med den form, han har nu, ligner han en mand, der kan true Chaves. Skulle det være samlet til sidst, vil det i hvert fald være logisk at lade Sosa sætte ham i scene, så han kan forsvare sin 3. plads. Det er dog klart, at det kræver, at han undervejs ikke har skullet føre for meget, og det vil kræve, at Jorgenson har gode ben.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Kan Ivan Ramiro Sosa vinde igen? Ja, det kan han, men også for ham ser det svært ud. Han er ikke specielt eksplosiv på blødere procenter som disse, og da han formentlig griber etapen defensivt an, vil vi næppe se ham forsøge at tage en solosejr. Skal det blive til triumf, skal det efter alt at dømme ske i en spurt. Det ser svært ud, men i dette felt tør jeg ikke helt udelukke det. Holdets bedste afslutter er utvivlsomt Matteo Jorgenson, men han får som nævnt nok at gøre som hjælper.

Jeg tror faktisk, at jeg peger på Anthon Charmig som nr. 3. Det er rigtigt, at han skuffede på Genting-stigningen, og derfor er det muligt, at han er for træt. Vi så dog også i Oman, at han vandt puncheuretapen, men havde det svært på Green Mountain, og i år synes han at have været bedre i eksplosive finaler end i de rigtige bjerge. I dette løb vil jeg på baggrund af det, han viste i Tjekkiet og Oman, regne som den vel nok bedste puncheur, og derfor har han en fremragende chance for at vinde. Det kræver dog, at han kan følge med hele vejen, og det er jeg efter 3. etape ikke overbevist om, at han kan.

Uno-X har dog også en god kandidat i Torstein Træen. Den uhyre formstærke nordmand bliver ikke let at sætte, men han har aldrig tidligere vist skyggen af eksplosivitet, heller ikke i de nylige puncheurfinaler i Kroatien og Luxembourg. Jeg var dog ret forundret over, at han vandt en indlagt spurt forleden, og det kunne indikere, at han i et felt uden superpuncheurs måske kan vinde. Til gengæld er det også i en spurt, han skal sejre, da han grundet sin deltagelse i podiekampen ikke får skyggen af frihed af de to supermandskaber. Endelig har holdet Niklas Eg, og han har faktisk også en fair chance. Han viste stadig stigende form forleden, og selvom denne eksplosive stigning ikke rigtigt er ham, har han tabt så megen tid, at han er et af de bedre bud på en vinder i det taktiske spil.

Cofidis har Ruben Fernandez, der i torsdags bekræftede det lovende indtryk fra Emilia. På denne lettere stigning må man formode at se ham langt fremme, men desværre for ham er han lidt for involveret i podiekampen til at få den store frihed. Til gengæld er han slet ikke uden punch, og selvom det vil være en stramning at kalde ham puncheur, burde han have en reel chance for at vinde i dette felt. Cofidis kan også håbe, at Ion Izagirre pludselig finder sine gode ben og kan udnytte den frihed, hans tidstab giver, men på baggrund af den sæson, han har haft, er det svært at tro på, og en ellers udmærket kørende Sander Armee vinder ikke i dette felt.

Jeg er meget, meget spændt på at se Jambaljamts Sainbayar . Den solide mongolske rytter imponerede stort med sin 11. plads på Genting-etapen, men han er også en hurtig herre, som han har vist i indlagte spurter og bjergspurter undervejs. Jeg kan stadig godt have lidt svært ved at se ham faktisk vinde etapen, men i et felt uden stærke afsluttere må han altså regnes som et reelt vinderbud.

En anden meget hurtig herre er Sjoerd Bax. Det så vi med hans suveræne sejr i Agostoni, og vi har set det, inden han blev professionel. Han faldt desværre helt igennem i torsdags, og noget kunne tyde på, at han er træt, men så svært et bjerg burde heller ikke være ideel for ham. Denne stigning er nok også lidt for svær, men med de mange fladere stykker til sidst, tør jeg ikke udelukke, at han kan spurte sig til sejr. Ellers har Alpecin Jason Osborne, der med sit tidstab er et af de bedre bud på en mand, der kan vinde i det taktiske spil, mens han nok ikke har punchet til at vinde en spurt.

UAE har George Bennett, der var en af skuffelserne forleden. Det var dog først til sidst, at han eksploderede, og forinden så han slet ikke så ringe ud. Hans tidstab burde være så stort, at han har frihed, og det kan i et taktisk løb som dette meget let blive nøglen til sejr. Jeg er også meget spændt på at se Ryan Gibbons. Den nedre del af stigningen er helt sikkert for svær, men får vi en større regruppering på den sidste del, kan han måske være med. Stigningen bliver dog nok lidt for stejl igen til sidst til, at han faktisk kan vinde, men lad os se, om han kan overraske.

En rytter, der i hvert fald ikke kan spurte, er Andrey Zeits. Skal han vinde, skal han alene hjem, men det kan han måske også komme. Hans frihed er nok begrænset, men han har tabt så megen tid, at han måske kan få lov at køre. Vi så, hvor stærk han var i onsdags, indtil han gik ned til sidst. Problemet er, at kampen om den asiatiske trøje betyder, at Sainbayar vil mandsopdække han, men det er trods alt ikke helt umuligt at forestille sig, at han skulle kunne køre fra den mongolske rytter. Astana har også Gianni Moscon , der med sin gode spurt burde være en ret god kandidat, men efter præstationen på 3. etape er det svært at tro meget på ham.

Store Lucas De Rossi var en overraskelse på Genting, og det skaber perspektiver forud for denne stigning, hvor han burde have en bedre chance mod letvægterne. Han er en underdog, der har tabt så meget tid, at han måske kan få lidt frihed, og det kan som sagt være en god vej til sejr på denne stigning. Han har aldrig vist nogen synderlig fart, men jeg vil gerne se, hvad han kan bedrive i en spurt mod de små bjergryttere her. På samme måde kan man pege på Kent Main, der ligeledes er en underdog, men det vil alligevel være svært overraskende, hvis han skulle ende med sejren.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Jeg skal naturligvis også nævne Eduardo Sepulveda, der jo var en af de bedste forleden, men han får meget svært ved at vinde. Han er for tæt på podiekampen til, at jeg tror på frihed, og han er helt uden punch og spurtstyrke. Hans eneste chance er, at han alligevel kan få lov at snige sig væk, når der trods alt er lidt sekunder at give af, og han viste jo med sejren i Tyrkiet, at han mester kunsten at vinde ved at snige sig væk fra stærkere folk.

BEMÆRK: Da løbet ikke tæller med i Cykelduellen, kan der af tekniske årsager ikke stemmes nedenfor.

HUSK, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt i forhold til Carthy og til dels Sosa.

OPDATERING: Grundet jordskred på finalestigningen afvikles etapen på den rute, der er planlagt for 8. etape. Med den sene udmelding når jeg ikke at lave en ny optakt.

Feltet.dks vinderbud: Esteban Chaves

Øvrige vinderkandidater: Einer Rubio, Anthon Charmig

Outsidere: Ivan Ramiro Sosa, Torstein Træen, Ruben Fernandez, Jambaljamts Sainbayar, Sjoerd Bax

Jokers: George Bennett, Andrey Zeits, Lucas De Rossi, Niklas Eg, Jason Osborne, Hugh Carthy, Ion Izagirre, Eduardo Sepulveda, Ryan Gibbons

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE