Optakt: 7. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Vueltaen har altid gjort en dyd ud af at finde nye stigninger, og den første af årets nyskabelser venter på løbets første fredag, hvor klassementskampen genoptages efter nogle fladere dage. Det sker i form af løbets første ”rigtige” bjergetape, der over bare 152 km byder på mere end 3500 højdemeter i den glohede sydlige del af landet, hvor det går op og ned hele dagen ad stigninger, der dog ikke er specielt lange og slet ikke høje. Det hele slutter med en ganske spektakulær afslutning på den nye stigning Balcon de Alicante, der ikke er så svær som 3. etapes Picon Blanco, men som slutter med knap 4 km, der er rigeligt stejle til at skabe forskelle i en afslutning, der passer de mere eksplosive klatrere betydeligt bedre end dieselmotorerne.

Med en distance på 152,0 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra kystbyen Gandia syd for Valencia til Balcon de Alicante, der ligger nogle kilometer nord for feriebyen Alicante. Som på den foregående etape befinder vi os i Valencia-regionen, men denne gang holder vi os ikke til kystvejen, selvom etapen kører parallelt med vandet. På denne dag holder rytterne sig nemlig nogle kilometer inde i lande, og det betyder, at de for alvor får det kuperede spanske terræn at føle.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det gør de allerede fra start, når man kun kører 7,0 km mod sydvest ad en let stigende vej, der leder væk fra vandet, inden man kører mod syd og sydvest op ad kategori 1-stigningen Puerte de la Llacuna (9,4 km, 6,2%), der er en ujævn stigning med først 4 km med 7-10%, men derefter hovedsageligt 4-5% frem mod toppen, som rundes efter 16,4 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod syd- og nordvest, inden det går ad en lang og let stigende vej mod sydvest ned til byen Alcoy, der nås efter 52,0 km.

Her tager etapen fat igen, når man kører mod sydøst og nordøst op ad kategori 3-stigningen Alto de Benilloba (3,0 km, 3,5%), der bare er en let og jævn opkørsel med top efter 60,5 km. En kort og let nedkørsel leder nu mod øst, inden det går op ad en ikke-kategoriseret stigning (4,4 km, 4,2%). Den leder direkte frem til bunden af kategori 2-stigningen Puerto de Tudons (7,1 km, 5,2%), som bestiges fra nordvest og bortset fra to lette kilometer mod bunden stiger jævnt med 6-7%. Toppen rundes efter 80,0 km i etapens højeste punkt i 1025 m, hvorefter det går mod syd og sydøst ad en lang og teknisk nedkørsel.

Der bliver ikke megen tid til at komme sig. I bunden drejer man mod nordvest for at køre op ad en let stigende vej, der kortvarigt flader ud frem mod dagens spurt, der kommer efter 102,0 km, inden det går mod nordvest og vest op ad kategori 2-stigningen Puerto El Collao (8,4 km, 5,3%), der er meget irregulær med lange stykker på 5-6%, to næsten flade kilometer og en stejl femte kilometer på hele 10,5%.

Toppen rundes efter 113,0 km, hvorefter det går mod vest, nordvest og sydvest ad en lang nedkørsel, der kun i starten er lidt teknisk. Et kort, fladt stykke leder nu mod vest og syd, inden man drejer mod sydvest for at passere kategori 3-stigningen Puerto de Tibi (5,3 km, 5,3%), der stiger med 5-9% over de første tre kilometer, men derefter flader kraftigt ud frem mod toppen, der rundes efter 138,3 km i forbindelse med en bonusspurt.

Herfra resterer bare 13,7 km, der indledes med en hovedsageligt enkel nedkørsel, der fører mod vest, inden det går mod sydvest op ad dagens hovedudfordring, kategori 1-stigningen Balcon de Alicante (8,4 km, 6,2%), der er dagens målbjerg. Der er tale om en todelt stigning, der indledes med 2,2 km med 6,1%, inden den flader ud og har en lille nedkørsel frem mod de sidste 3,8 km, hvor den tager fat. Efter en kilometer med 7,7% stiger den således jævnt med 10-11% over de næste 2400 m, idet de sidste 400 m er let faldende. Stigningen følger mest en næsten lige vej, men med 2000 m drejer man mod sydøst, hvorefter vejen er ganske bugtet, inden den retter sig ud på den 500 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3707 højdemeter.

Balcon de Alicante har ikke været mål for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Vejret

Efter en dag med lidt køligere temperaturer venter en glohed fredag. Her vil det være skyfrit med en temperatur på op til 32 grader og 28 grader i bunden af sidste stigning. Fra starten vil der blæse en let til jævn vind (16-19 km/t) fra øst, men så snart man kommer ind i landet, vil den aftage til en styrke på 9-14 km/t, samtidig med at den vil dreje til en sydøstlig retning. Det giver i indledningen en kombination af sidemed- og sidevind, inden der følger et modvindsstykke fra bunden af Benilloba. Kort før spurten får man sidemedvind og efter toppen af Collao sidevind, der varer ved hele vejen frem til de sidste 2 km, hvor der vil være modvind.

Analyse af 6. etape

Du kan læse analysen af 6. etape her.

Favoritterne

Hvor Giroen og Touren er kendt for sine høje bjerge, er Vueltaen i højere grad kendt for sine betydeligt kortere, men stejlere og mere irregulære stigninger. Det kommer ganske fint til udtryk, når en ellers usædvanligt flad første uge for anden gang bevæger sig ind i bjergene denne fredag. Her får vi også lov endnu engang at smage på Vueltaens fantastiske evne til at opsøge nye og spændende stigninger, og selvom de denne gang ikke har fundet den vanskeligste og mest spektakulære af slagsen, kan Picon Blanco formentlig give lidt flere svar end dem, vi allerede har fået.

Der er tale om en af de helt typiske etaper, som vi kender fra Valencia-regionen. Her er bjergene ikke høje - på denne etape når vi kun akkurat op over de 1000 m to gange - men til gengæld skal man have luppen frem, hvis man skal finde en meter med flad vej. Selvom stigningerne er korte, lykkes det alligevel at samle 3700 højdemeter op i løbet af bare 152 km. Selvom morgendagens målbjerg i sværhedsgrad ikke kan måle sig med Picon Blanco, er det utvivlsomt den første ”rigtige” bjergetape i årets løb, inden vi på søndag rammer de rigtige bjerge.

Netop fordi vi ikke er i de rigtige bjerge, er det også en etape mere for eksplosive typer end for rigtige klatrere. Balcon de Alicante er officielt 8,4 km lang, men reelt er der tale om en 4 km lang rampe. Den er til gengæld også rigeligt stejl til at gøre forskelle, men vi taler ikke om en dag, hvor man taber minutter, medmindre der bliver tale om en gedigen offday, hvor det hele ramler sammen betydeligt tidligere.

Jeg har været meget i tvivl om, hvordan etapen vil blive kørt. Det står vel efterhånden ret klart, at Jumbo-mandskabet har tænkt sig at sætte sig på bagsædet og kun gøre det arbejde, der er nødvendigt. Hvis de kan aflevere trøjen, gør de det gerne, og den strategi bliver kun endnu mere aktuel nu, hvor holdet synes betydeligt mere sårbart, end de også efter eget udsagn havde ventet. Denne etape kræver et hav af kræfter at kontrollere, og det bliver næppe Jumbo, der påtager sig den opgave.

Dermed peger pilen selvfølgelig på de tre andre stærke hold, nemlig Ineos, Bahrain og Movistar. Med tanke på deres fabelagtige start på løbet tror jeg egentlig på, at Movistar meget gerne ville gå efter etapesejren og forsøge at isolere Primoz Roglic, men spørgsmålet er, om de har holdet? Nok er de tre kaptajner stærke, men derudover tæller truppen bare én klatrer, nemlig Carlos Verona, der synes formsvag. Uanset hvor meget de formentlig har et ønske om at gøre etapen til et blodbad, er der grænser for, hvor meget spanierne kan stille op.

Så er mulighederne langt større hos Ineos os særligt Bahrain, men jeg tvivler på, at de har de helt store planer. Oscar Sevilla, der er Bernals træningsmakker i Colombia, har overfor colombiansk radio bekræftet, at han arbejder på at toppen i den tredje uge, og dagens etape bekræftede, at han ikke er på toppen endnu. Det risikerer meget hurtigt at blive kontraproduktivt, hvis det er Ineos, der bringer bonussekunderne i spil. Havde Adam Yates været lige så flyvende som forleden, havde lysten formentlig været større, men efter dagens nedtur må også han stille til start med nogen tvivl om egne evner. Tør Ineos virkelig stille frivilligt op til slovenske klø? Det tror jeg ikke.

Modsat Bernal har Mikel Landa sagt det direkte: han skal igennem den første uge uden tidstab. Han var alligevel jublende lykkelig efter Picon Blanco, hvor han klarede det meget bedre end frygtet, men tør han allerede nu lægge et tryk, der risikerer at koste ham dyrt selv? Dagens etape var som bekendt ikke nogen succes hverken for ham eller det ellers i mandags så flyvende hold, og derfor er tiltroen til egen form næppe blevet større.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Det bliver også en jætteopgave at kontrollere etapen. Starten er knaldhård med et i bunden meget svært bjerg, og derfor ligger det i kortene, at der bliver knald på. I denne slags indledninger kører de gode klatrere væk, og det er derfor næsten uundgåeligt, at vi får et brølstærkt udbrud af klatrere. Vi vil ligesom i dag få et festfyrværkeri af en start, men denne gang er starten så hård, at det meget vel kan være, at vi allerede på første stigning får et udbrud etableret, og de har som regel for vane at være ganske store.

Det har også som konsekvens, at trøjen efter al sandsynlighed vil være truet. Som sagt vil det formentlig passe Roglic fint, men det vil trods alt også tvinge dem til at holde gruppen i snor. Nok vil en førertrøje til eksempelvis Guillaume Martin ikke være en katastrofe, men det er trods alt heller ikke en mand, man giver 10 minutter. Jumbo vil efter al sandsynlighed være tvunget til at køre med relativt stram elastisk, men næppe så stram, at et udbrud automatisk kommer tilbage.

Jeg er straks mere spændt på, hvad der sker, hvis Bahrain sender ryttere som Mark Padun, Gino Mäder og Jack Haig afsted. Særligt Padun er så ubekendt en størrelse, at han næppe er en mand, man tør tage mange chancer med, og en sådan Bahrain-taktik kunne tvinge Jumbo til at arbejde hårdere, end de egentlig ønsker. Faktisk vil jeg tro, at det vil være den foretrukne Bahrain-taktik, der på denne måde kan slide meget mere på Jumbo, end de kan, hvis de selv lægger tryk på bagfra.

Det er formentlig også det, der kan dræbe udbruddet. Som sagt tror jeg ikke, at de fire store hold vil gå efter etapesejren - Movistar vil sikkert gerne, men kan næppe - og selvom Astana i dag må have tanket selvtillid, er det næppe nok til, at kasakkerne er klar på at give den et skud. Det er formentlig Jumbos risikovillighed, der kan dødsdømme udbruddet, hvis de ikke tør give dem så megen snor.

Mod slutningen bør presset nemlig komme. Nok har Movistar ikke det bedste hold, men jeg er ret overbevist om, at de vil lægge det pres, de kan. Jeg udelukker bestemt heller ikke, at Ineos og Bahrain, der var så kontrollerende forleden, vil forsøge at isolere Roglic fra et Jumbo-hold, hvis svaghedstegn må skulle udforskes mere. Derfor kan udbruddet godt komme tilbage af sig selv i kraft af stram Jumbo-snor og pres fra rivalerne, men jeg tror ikke, at det aktivt vil blive jagtet af andre end måske Movistar. Lægger man dertil, at udbruddet umuligt kan blive andet end meget stærkt, er mit bedste bud, at de vil holde hjem - selv hvis Movistar beslutter sig for at gå mere målrettet efter det.

Derfor tror jeg mest på en udbrudssejr, men hvem kan tage en sådan? Det skal i hvert fald være en klatrer. Starten er brutal, og der bliver ingen fribillet til udbruddet. Derefter skal man kunne gøre det færdigt over 3700 højdemeter i stegende hede, og det vil kræve, at man er bedste mand på en relativt kort, men meget eksplosiv finale, hvor modvinden over de sidste 2 km kan øge den dog beskedne chance for, at der skal spurtes frem mod toppen og den let faldende finale. Endelig behøver man som sagt ikke at være helt ude af klassementet, når Roglic har vist, at han ikke har spor mod at låne trøjen ud til andre, men det er klart, at for lille en afstand alligevel kan betyde, at udbruddet får sværere ved at holde hjem, fordi elastikken bliver strammere.

Jeg vælger at gå med en rytter, jeg allerede havde højt på listen i går. Michael Storer viste allerede storform inden løbet med sin magtdemonstration i Tour de l’Ain, og i dette løb har han efterladt et uhyggeligt godt indtryk. Han bar Romain Bardet til toppen af Picon Blanco, og i dag startede han stigningen så langt tilbage, at han sad i fjerde gruppe, da Jhoantan Narvaez havde sprængt son atombombe, men derfra så det ud til, at han bare kørte sit eget tempo hele vejen op. Da toppen blev nået, var han kun gå sekunder efter gruppen med blandt andre Richard Carapaz, der var startet stigningen i tredje position, og det var endda i en eksplosiv afslutning, der ikke passede ham.

Det gør morgendagens etape langt bedre. Her er finalen ganske vist også eksplosiv, men det er en rigtig bjergetape, der på mange måder kan minde om den, han vandt i Ain, hvis man ser bort fra selve afslutningen. Den hårde finale bør kun gøre hans chancer endnu bedre, og med en hård start taler meget for, at han kan ramme udbruddet, som han også forsøgte i dag. Allerede sidste år var han tæt på to gange, da han blev nr. 3 og 6 på to bjergetaper, og i år synes han at være på et helt andet niveau. DSM har momentum lige nu med fire sejre på få uger, og jeg tror, at Storer fortsætter succesen ved at tage nr. 5 i morgen.

Dernæst vil jeg pege på Geoffrey Bouchard. Franskmanden er det perfekte bud på en rytter, Roglic med glæde vil give trøjen, og selvom han er kommet for at køre klassement, vil det ligne franskmanden dårligt ikke at jagte et udbrud. Han har klatret bedre end nogensinde i år, og efter bjergtrøjesejren i Giroen var han vel på sit højeste niveau på Picon Blanco i Burgos. Han var ikke helt så skarp i mandags, men han klarede dagens finale, der slet ikke passede ham, ganske glimrende, og formen synes stadig god. Den hårde start gør det muligt for ham at ramme udbruddet, og han har vist, at han klatrer godt nok til at gøre det færdigt. Jeg kan være lidt bekymret for, om han skulle havne i en gruppe, hvor målet bliver at tage trøjen, så han ofrer etapesejren for at vinde tid, men undgår han det, står han meget stærkt.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Efter i dag tror jeg også meget på Andrea Bagioli. Det er klart, at denne etape passer ham betydeligt dårligere end dagens eksplosive sag, men stigningerne i morgen er jo netop også relativt eksplosive. Han skuffede i mandags, men hans 1. og 6. etaper var slet og ret fremragende, og formen synes derfor at være på et højt niveau. Jeg er dog stadig bekymret for, om etapen er for svær. Vi har nemlig stadig til gode at se Bagioli vise sig frem i de høje bjerge, hvor han sidste år havde det ret svært i dette løb. På den anden side gjorde han det ganske fint i Ain, hvor stigningerne mindede om disse, og hvor hans form efter den lange skadespause endnu ikke er på toppen. Skal Bagioli vinde en bjergetape, er dette måske det allerbedste bud, og modvinden til slut er ganske perfekt for en mand, der er næsten umulig at slå i en spurt.

Som sagt er jeg ret spændt på, hvordan Bahrain griber sagen an. Som sagt vil det være helt oplagt at sætte Jumbo under pres ved at sende en mand i udbrud, og her ligner Gino Mäder det bedste bud. Han ligger nemlig så langt fremme, at Jumbo er nødt til at holde ham i snor, og dermed slides der på holdet. Omvendt er han ikke en mand, de ikke tør give trøjen, og dermed er han den ideelle kandidat til netop denne strategi. Han har nået et tårnhøjt niveau i bjergene, som vi så, da han slog favoritterne på kongeetapen i Tour de Suisse, og han har i Paris-Nice og Giroen vist, at han kan gøre det færdigt, også selvom det i Franrig kun var meget tæt på. Han havde det svært i dag, som ikke passede ham, men han viste fornem form på 1. og 3. etape. Med tanke på den hårde start kommer han formentlig afsted, hvis han må. Spørgsmålet er, om Jumbo giver ham lov, eller om de letter deres arbejde ved at lukke ham med det samme. Får han friheden, har jeg svært ved at se, hvem der skal slå ham.

Den anden oplagte mand til den taktik er Jack Haig. Hans form har været lidt svær at læse, fordi han floppede fælt på Picon Blanco, men noget tyder på, at den ikke er så ringe. Han kørte sit livs enkeltstart, og i dag klarede han det fint i en finale, der ikke er skræddersyet til ham. Det er helt åbenlyst, at han ikke har den eminente form, han havde i Touren, men mindre kan også gøre det. Ligesom Mäder havde han foretrukket en mere klassisk bjergetape med længere stigninger, men han er en af verdens bedste klatrere også i dette terræn. Det helt store spørgsmål er bare, om Bahrain er friske på at bruge ham til at sætte Jumbo under pres. I givet fald kan han få revanche for ikke at have fået lov til at udnytte sommerens superform, mens han stadig havde de

Clement Champoussin er også et oplagt bud på en rytter, der bør gribe ud efter trøjen. Ganske vist skuffede talentet stort på 3. etape, men noget kunne tyde på, at det skjuler en udmærket form. Hans enkeltstart var ganske fremragende, og i dag klarede han en form ham ganske svær finale flot. Han har efter den uhyre flotte sæsonstart haft det svært i en lang periode, men i Ain beviste han, at han er på vej tilbage. Han har stadig til gode at finde det niveau, han havde i februar, men her viste han, at han stadig har det talent, han viste, da han sidste år kørte i top 10 i kamp med favoritterne i Vueltaens bjerge. Hvis han kan undgå endnu en af sine alt for mange dårlige dage, ligner han et oplagt vinderbud fra et udbrud - hvis ikke førertrøjen ender med at blive hans prioritet.

Evigt ustabile Simon Carr er også et bud, men det kræver, at han rammer dagen. Som skrevet i analysen viste Carthy i dag tydeligt, at der nu er frihed til hjælperne, og det betyder, at det må være et mål at få Carr i udbrud. Desværre er han uhyre svingende, men når han rammer sine dage, er han storartet. Han kørte Mikel Landa ud af hjulet i San Sebastian, på Picon Blanco slæbte han Carthy til toppen meget tæt på favoritterne, og på Giroens kongeetape fik han feltet til at eksplodere på Passo Giau. Til gengæld mindede hans kørsel i Burgos os også om, hvor lidt man kan regne med ham, men disse ikke alt for lange stigninger er den slags terræn, hvor han hidtil har været bedst. Formen synes at være der. Nu skal han bare sørge for også at ramme en af sine gode dage.

Lille Euskaltel har faktisk også en glimrende chance. I foråret troede jeg egentlig, at Mikel Bizkarra var ved at være for gammel, men på det seneste har han genfundet sine ben. Efter en dag i udbrud kørte han alligevel fra flere favoritter, da han blev nr. 10 på Lagunas de Neila i Burgos, og i mandags blev han nr. 20 på Picon Blanco. Han er en rigtig dieselklatrer, og derfor kunne etapen passe ham bedre, men det er trods alt svært nok til, at han kan bruge sine klatreevner. Med de to fine ridt, han har leveret på det sidste, har han reelt mulighed for at tage en stor sejr til Euskaltel.

Hvad med Guillaume Martin? Han kom for at køre klassement, men han har allerede på Twitter indikeret, at han er ved at skifte strategi - også fordi angrebsstrategien gav ham en top 10 i Touren. Det vil derfor undre mig meget, hvis ikke han prøver på denne etape, men spørgsmålet er, om han kan gøre det færdigt. Han viste ikke skræmmende form i mandags, og han har en slem evne til at falde igennem, når han rammer udbruddene. Både i sidste Tour og Vuelta var han flere gange med til at køre om sejren, men ikke én eneste gang har han gjort det færdigt. Han rammer som regel udbruddene, når han vil, men kan han endelig leve op til status og afslutte arbejdet? Hans kørsel i mandags gør mig ikke voldsomt optimistisk - især hvis han undervejs begynder at jagte de bjergpoint, der sidste år gav ham bjergtrøjen, og som kunne blive et mål igen.

Et endnu større navn er Rafal Majka , men han er meget svær at blive klog på. Det var tydeligt i mandags, at han i hvert fald ikke er her for at køre klassement, men det betyder ikke nødvendigvis, at formen er ringe. I år har han generelt været uhyre skuffende, men hans sidste uge i Touren var slet og ret fremragende. Intet tyder på, at han har samme niveau nu, men han kan også sagtens skjule sin form godt. Han har vundet mange bjergetaper fra udbrud tidligere, og han mestrer kunsten at gøre det færdigt. Spørgsmålet er, om formen rækker, og om formstærke David de la Cruz kan undvære ham.

Kan Rein Taaramae gøre det igen? Det virker ikke umuligt. Esteren synes i storform lige nu, og han har signaleret, at han vil forsøge at forsvare sin bjergtrøje. Det kræver, at han rammer udbruddet, men det burde også være muligt med den hårde start. Han er sluppet helt uskadt gennem de to styrt, men spørgsmålet er, hvor langt benene rækker. Hverken Joe Dombrowski eller Kenny Elissonde synes i form, og derfor var hans sejr forleden på en billigere baggrund, end han kan vente sig på en dag, hvor udbruddet kører på et bjerg. Her vil der formentlig være bedre klatrere end ham, men det er også svært at benægte, at han så ganske overbevisende ud forleden.

Læs også

Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag

Hvad bliver rollen for Wout Poels ? Han kan sagtens bruges på samme måde som Mäder og Haig, men han er også en rutineret herre med stor hjælpererfaring, og derfor tror jeg, at Landa foretrækker at have ham ved sin side. På den anden side er han et stort navn, der ventes at være blevet lovet nogen frihed, og han er næppe den rytter, Roglic frygter allermest. I den aggressive Tour så han bedre ud, end han har været meget længe, og han viste, at han stadig har et højt niveau. Han har haft for vane at ødsle med sine kræfter, men han lærte sig en lektie under Touren, hvor han blev meget bedre til det undervejs. Denne gang er det næppe heller en prioritet for Bahrain at tænke på bjergtrøjen, og dermed kan han koncentrere sig om at gå efter etapen. Kørslen i mandags så aldeles overbevisende ud, hvis man betænker, hvor hårdt han arbejdede forrest i feltet.

Tør Jumbo tage chancer med Mark Padun? Det tror jeg ikke. Hans vilde kørsel i Dauphiné gør ham til en farlig størrelse, især fordi han var skræmmende igen i mandags. Her var han slet og ret fabelagtig, når man tænker på, hvor meget og længe han førte i modvinden, og at han kikser på en eksplosiv stigning i dag, siger ikke meget om formen. Han har vist, at han mestrer at gøre det færdigt, og han vil være den ideelle mand, hvis Bahrain vil sætte Jumbo under pres. Desværre for ham tror jeg, at hollænderne vil lukke ham med det samme. Han var i hvert fald ikke typen, jeg ville turde tage alt for mange chancer med.

Hvor langt er Lucas Hamilton kommet? Jeg tror ikke, at han er kommet langt nok. I hvert fald fortalte han forleden Cyclingnews, at han satser på at finde benene frem mod den tredje uge. Omvendt klarede han faktisk dagens etape ganske fint, og det var ikke just en perfekt etape for ham. Med det niveau, han har haft i år, vil han i alle udbrud være en af de på papiret bedste klatrere, men formen skal også række. Hans kørsel på Picon Blanco var ikke lovende, men hans kørsel i dag åbner døren for, at en klasserytter som Hamilton alligevel kan vinde.

Et andet talent er Mauri Vansevenant, men hans stjerne daler lidt i øjeblikket. Han har ikke ramt sit niveau siden Amstel Gold Race, og i dette løb har han indtil nu heller ikke været prangende. Omvendt er det også først nu, at vi rammer en rigtig bjergetape, som der passer ham, og han har ikke været helt væk indtil nu, Skulle det endelig lykkes ham at ramme sin bedste form, har han flere gange vist, at hans niveau allerede nu rækker meget langt.

Til gengæld har et andet belgisk talent imponeret. Allerede i Catalonien viste Maxim van Gils lovende takter, og siden er han bare blevet bedre og bedre. I San Sebastian var han 8. bedst blandt favoritterne, og i dag viste han, at niveauet slet ikke er så ringe. Han burde passe udmærket til dette lidt eksplosive terræn, for han synes at være relativt eksplosiv. At han stadig er god nok til at gøre det færdigt, skal han til gengæld stadig bevise i dette skrappe selskab.

Jeg tror, at Jan Polanc er en sandsynlig deltager i udbruddet. Han har allerede haft Giroens førertrøje, og noget tyder på, at han jagter den røde trøje her. I hvert fald virker han meget opsat på ikke at tabe tid, når han ender som nr. 13 i en massespurt, og han har da også bragt sig selv i en fremragende position til at få trøjen til låns. I år har han været bedre end længe, men Picon Blanco viste også, at han har sine begrænsninger i de rigtige bjerge. Den største udfordring bliver dog nok, at han i næsten alle udbrud vil ligge til at tage trøjen, og det vil derfor blive hans prioritet. Han er derfor et fremragende bud på en top 10, men måske knap så fremragende et bud på en vinder.

Hvad med Jay Vine? Vi har lært, at han er svært utilregnelig, men vi så også i Burgos og Tyrkiet, at hans topniveau er højt. I mandags fik han defekt i bunden af stigningen og rullede til toppen, og derfor er hans form svær at spå om. Han har arbejdet meget for Philipsen de seneste dage, og derfor kan han være temmelig mærket, ligesom han er nærmest helt grøn i løb i Europa og derfor aldrig tidligere har prøvet at skulle ramme et udbrud og gøre det færdigt. Hans potentiale er dog så stort, at han må tilskrives en chance.

Hvor står Maximilian Schachmann? Det er svært at sige. Hans enkeltstart var sløj, og i dag lod han sig sætte i sidevinden uden den store kamp. Det gør det svært at tro, at han er flyvende, også fordi han styrtede på 2. etape, og skal store Schachmann vinde en bjergetape, skal han være i god form. Det var han til gengæld til OL, hvor han klarede svære stigninger end disse, og skal han vinde en bjergetape, er disse bjerge slet ikke ringe for en fyr som ham. Spørgsmålet er bare, om han har den krævede form. Efter de første dage er det svært at være meget optimistisk.

Lige så megen usikkerhed er der om Nick Schultz. Han vandt en etape i Tjekkiet, men skuffede efterfølgende, og i dag sejlede han agterud i sidevinden. Det er svært at være efterladt med det indtryk, at han er flyvende lige nu, men omvendt slog han altså Taaramae i Tjekkiet for ganske få dage siden. Disse stigninger burde passe en eksplosiv fyr som ham storartet, og vi så i foråret, at han var bedre end nogensinde. Spørgsmålet er bare, om han har samme niveau nu.

Endelig er der Oscar Cabedo og Jefferson Cepeda . Begge var chokerende gode på Picon Blanco, og i dag bekræftede Cepeda formen, mens Cabedo forventeligt blæste væk i sidevinden. I lyset af 3. etape bør de have en reel chance for at vinde, men deres kørsel forleden var også så meget bedre end noget, de tidligere har vist, at det er svært helt at tro, at de vitterligt kan slå alle de store navne, de kan tænkes at være oppe imod. Omvendt gjorde de det jo i mandags.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Andreas Kron og Odd Christian Eiking viste i dag deres form, men jeg tror, at han vil være oppe mod bedre klatrere på en stor bjergetape som denne. Damiano Caruso kan ikke rigtigt bruges til at sætte Jumbo under pres længere, og hans erfaring kan Landa næppe undvære. Jeg tror desværre, at formstærke Juan Pedro Lopez skal blive hos Ciccone, og jeg tvivler på, at formen rækker for Joe Dombrowski og Kenny Elissonde i skrappere selskab. Rudy Molard skulle angiveligt først jagte udbrud i de sidste uger, og jeg tror ikke, at feltet tør tage chancer med Hugh Carthy. Jeg tvivler på, at formen rækker for James Knox, Sergio Henao, Jan Hirt, Chris Hamilton, Thyman Arensman, og Gianluca Brambilla, og terrænet er nok for svært for Jonathan Lastra, Jesus Herrada, Martjn Tusveld, Gotzon Martin og Antonio Soto. Oscar Rodriguez kan næppe undværes hos Vlasov, og ligesom Omar Fraile og Ion Izagirre er han også nu forslået, og forslået er også Harm Vanhoucke, mens jeg tror, at Louis Meintjes og David de la Cruz holder sig til favoritterne Endelig er niveauet nok en anelse for højt for Steff Cras, Daniel Navarro og Remy Rochas, i mandags så vi begrænsningerne for Tobias Bayer, og Mikel Nieve, Ben Zwiehoff og Romain Bardet er slemt forslåede.

Som sagt kan det også ende i et favoritopgør. Jeg forventer, at presset vil blive øget fra et af de tre nævnte hold på Tibi-stigningen, der ikke er helt nem, og at Bahrain, Movistar og Ineos derefter vil lægge tryk på fra bunden af målbjerget i et forsøg på at isolere Roglic. Det endelig slag skal dog først slås på de sidste 4 km, der er både svære og meget eksplosive. Desværre bliver det igen vanskeligere at gøre forskelle, da der vil være direkte modvind de sidste 2 km, og hvis der ligesom i mandags, er åbent, kan det igen blive en knap så selektiv affære. Til gengæld kan det også blive en svær opgave for Roglic. Bliver han igen tidligt isoleret, og er der ingen, der leger politibetjent, som Bahrain gjorde forleden, kan det i modvind være svært for ham, bare at køre fra alt og alle tidligt, som vil være den nemmeste strategi, hvis han er alene. I det tilfælde kan det meget let blive taktisk, og så skal Roglic vælge, hvem han vil lade køre, inden han selv kan åbne op på den sidste kilometer, hvor han ikke risikerer at slå sig ihjel i modvinden. Dermed er det slet ikke så givet, at Roglic nødvendigvis vil vinde et favoritopgør.

Det er dog klart, at Primoz Roglic alligevel er den store favorit. Nok kan han isoleres, men han har vist en fysisk overlegenhed hidtil i løbet. De sidste 4 km er svære nok til, at det bedste forsvar sagtens kan være et angreb, og man kan også håbe og tro på, at Sepp Kuss rejser sig og sidder ved hans side. Han er skabt til denne form for eksplosive stigning, og derfor synes han kun at kunne blive slået på taktik.

I det spil er det Movistars overtal, der virker farligst, og her står Enric Mas stærkest. Roglic lod ham køre forleden, og det er næppe ham, han frygter mest på det spanske hold. Mas synes ganske flyvende lige nu, og ligesom sidste år er han startet Vueltaen fremragende med Touren i benene. Det kan dog også sagtens blive Miguel Angel Lopez. Colombianeren viste lidt svaghedstegn, da Vlasov kørte fra ham i dag, men det var heller ikke en finale for ham. Han så stærk ud i mandags, og han plejer at blive bedre og bedre. Spørgsmålet er, om Roglic vil lade ham køre. Det vil han gerne med Alejandro Valverde , men spørgsmålet er, om veteranen ikke skal bruges på samme måde som i mandags. Hvis ikke, synes han dog så stærk, at han sagtens kan vinde i en finale, der passer ham som fod i hose.

Et andet godt bud er Giulio Ciccone . Som skrevet i analysen var hans kørsel i dag mere opløftende, end resultatet viser, og nu har han endda tabt lidt ekstra tid. Den eksplosive afslutning passer ham, og han er næppe den rytter, Roglic frygter mest. Aleksandr Vlasov er også et godt bud. Som skrevet i analysen rejste han sig i dag, men følger han Giro-mønsteret, har han en offday i morgen. Rammer han dagens ben, står han dog stærkt, for han var uhyre overbevisende i en finale, der ikke var hans, og han har tabt lidt tid, der giver ham lidt mere frihed. På samme måde skal man også holde døren åben for Adam Yates. Var det bare en offday i dag, og genfinder han benene fra i mandags, passer den afslutning ham storartet. Han er ikke den største trussel, og Ineos kan bruge ham til at sætte Roglic under pres. Problemet er bare, at hans formkurve sjældent er stigende i en grand tour.

Til gengæld tror jeg ikke, at Egan Bernal vinder. Formen mangler for meget til at slå Roglic. Det skal først ske i den tredje uge, og Roglic giver ham ikke en millimeter. Jeg tror også, at Mikel Landa holder ord og kører defensivt endnu. Derfor tror jeg ikke, at han vil satse stort med et angreb i modvinden, når det kan koste dyrt. Jeg er spændt på at se formstærke David de la Cruz, men det vil trods alt overraske mig, hvis han kan gøre det færdigt, ligesom det heller ikke bør være muligt for Fabio Aru , der plejer at tabe niveau hurtigt. Og i et favoritopgør tvivler jeg på, at Bahrain vil bruge Mark Padun, Gino Mäder elle Jack Haig offensivt, selvom de som nævnt ovenfor synes velkørende.

BEMÆRK: Valverde styrtede på gårsdagens etape, men slog kun nakken. Det viste sig efterfølgende bare at være slaget og spillede ingen væsentlig rolle.

Feltet.dks vinderbud: Michael Storer

Øvrige vinderkandidater: Geoffrey Bouchard, Gino Mäder

Outsidere: Jack Haig, Andrea Bagioli, Clement Champoussin, Simon Carr, Mikel Bizkarra

Jokers: Guillaume Martin, Rafal Majka, Rein Taaramae, Wout Poels, Mark Padun, Lucas Hamilton, Mauri Vansevenant, Maxim van Gils, Jan Polanc, Jay Vine, Maximilian Schachmann, Nick Schultz, Oscar Cabedo, Jefferson Cepeda

Kandidater til favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Primoz Roglic, Enric Mas, Miguel Angel Lopez, Alejandro Valverde, Giulio Ciccone, Aleksandr Vlasov, Adam Yates, Mikel Landa, David de la Cruz, Egan Bernal

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-