Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 7. etape af Vuelta a San Juan

Optakt: 7. etape af Vuelta a San Juan

02. februar 2020 18:41Foto: Sirotti

Zdenek Stybar leverede et sandt mesterværk og sørgede for, at sprinterne for fjerde gang ud af seks mulige blev snydt på løbets 6. etape. Heldigvis har de hurtige folk en chance for revanche, når løbet slutter med et rundstrækningsløb på ringvejen i San Juan, hvor der er lagt op til et brag af en massespurt som afslutning på årets argentinske cykelfest.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Som mange andre etapeløb afsluttes Vuelta a San Juan med et kort gadeløb i hovedbyen, hvor de store sprintere ventes at få de sidste ord. Samme model blev benyttet i 2017, 2018 og 2019, og selvom der har været tale om to forskellige rundstrækninger, har udfaldet været det samme. I år er der tale om en kopi af finaleetapen fra de to seneste år, og det må således formodes, at sprinterne atter får det sidste ord i Argentinas store etapeløb.

 

Etapen afvikles på en 15,7 km lang rundstrækning i San Juans gader, som skal tilbagelægges i alt ni gange, hvilket giver en samlet distance på beskedne 141,3 km. Den første del af den meget lidt tekniske rundstrækning, der er næsten ovalformet, følger ringvejen helt vejen rundt og kun byder på bløde kurver på store veje, stiger ganske svagt, hvorefter den resterende del er let faldende, men der er tale om højdeforskelle, der næppe vil spille nogen rolle. Til slut er de sidste 5 km stort set helt flade og uden tekniske udfordringer, idet vejen kun bugter let til højre med godt en kilometer til mål. Der er indlagte spurter ved målpassagerne efter 2. og 6. omgang, dvs. efter hhv. 31,4 og 94,2 km.

 

Etapen byder på i alt 1083 højdemeter.

 

Læs også
Vingegaard kommer med positive meldinger

 

Sidste år blev præcis samme rundstrækning som sagt benyttet, og her lykkedes det endelig Sam Bennett at få revanche efter et par nederlag ved i spurten nærmest at slå Alvaro Hodeg og sin lead-out man Erik Baska. I 2018 lykkedes det Giacomo Nizzolo efter sit skadesmareridt i 2017 at tage en meget forløsende sejr, der skulle vise sig at blive sæsonens eneste, foran Quick-Step-duoen Maximilano Richeze og Hodeg. I 2017 blev der som nævnt benyttet en lidt anden rundstrækning, men også her var der lagt op til massespurt. Ved et tilfælde lykkedes det imidlertid Quick-Steps lead-out man Maximilano Richeze at snige sig væk i finalen, og han tog dermed sin anden etapesejr i træk foran holdkammeraten Tom Boonen samt Matteo Malucelli.

 

 

 

 

 

Vejret

Tidligere på ugen var det en anelse en køligere end vanligt, men her til slut har det været den klassiske argentinske bageovn. Det gælder også søndag, hvor solen vil skinne fra en skyfri himmel, og temperaturen vil nå 36 grader. Vinden vil være beskeden med blot en let brise fra sydøst, hvilket giver sidemedvind på første halvdel af rundstrækningen og sidemodvind på anden halvdel, idet man dog gradvist drejer over i sidemedvind på den sidste kilometer.

 

Favoritterne

Det ser nærmest ud til at være skæbnebestemt, at sprinterne bare ikke vinde 6. etape. Efter tre udbrudssejre i træk så alt ellers ud til at være på sporet denne gang, indtil Deceuninck var snu nok til at udnytte den kringlede motorsportsbane til at sende Zdenek Stybar i offensiven. UAE reagerede for langsomt, og dermed kunne tjekken for andet år i træk notere sig for en sejr i sæsonens første løb.

 

Heldigvis for sprinterne er der endnu en chance. Mens 6. etape var kringlet, er 7. etape nemlig helt enkel. Der er ikke mange overraskelser, når man kører rundt og rundt på en ringvej, hvor der ikke er skyggen af sving eller andre forhindringer. Ganske vist er rundstrækningen faktisk slet ikke flad, men det totale fravær af tekniske udfordringer gør det stadig til en lynhurtig affære, hvor der ikke bliver slidt mange bremseklodser ned.

 

Derfor er det også næsten umuligt for et udbrud at holde sig fri, og etapen er da også endt i en massespurt i de foregående år. Vinden er heller ikke nogen udfordring på denne etape, der foregår i tryk ly af storbyens mange huse, og da det også bliver næsten vindstille, er der ingen trussel mod Remco Evenepoels trøje. Den eneste udfordring er nok engang den trykkende varme, men det vil trods alt være en anelse kølige end de ekstreme forhold, vi oplevede lørdag.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Med andre ord ligner det en klassisk etape. Et udbrud vil få lov at køre, og herefter vil UAE og Bora med mulig hjælp fra Israel SUN og det meget aktive Cuyo-hold formentlig kontrollere etapen. Deceuninck vil sikkert igen i første omgang koncentrere sig om Evenepoels trøje, men skulle der komme pres på for at hente udbruddet, vil de helt sikkert give en hånd med. For dem er det nemlig vigtigt at få Alvaro Hodeg i gang så hurtigt som muligt, og dette er hans sidste chance.

 

Det bør derfor blive endnu en massespurt efter en kort og hurtig etape. Efter nogle tekniske finaler på 4. og 6. etape har vi denne gang en rigtig boulevardspurt som på 1. og 2. etape. Ganske vist buer vejen på den sidste kilometer, men det er en spurt til høj fart for de rigtige powersprintere.

 

Derfor må Fernando Gaviria igen være manden, der skal slås. UAE havde åbenbart valgt en mærkelig taktik lørdag, hvor Sebastian Molano skulle lukke angreb i stedet for at køre lead-out. Det kunne have ført til sejr, hvis colombianeren havde været lidt mere opmærksom på Stybar, men det kostede Gaviria chance for at spurte. Søndag må man håbe, at de vender tilbage til et mere klassisk lead-out i en helt enkel finale, og de viste på 4. etape, at toget med Molano, Maximilano Richeze og Gaviria vitterligt er løbets bedste. Leverer de på samme vis igen, er der ingen tvivl om, at Gaviria sejrer, men han viste også på 2. etape, at hans fart er så suveræn, at han også kan vinde fra en ringere position. Naturligvis risikerer han at blive lukket inde som på 1. etape, men i denne boulevardspurt har Gaviria alle muligheder for at sejre.

 

På de første to etaper dominerede Deceuninck, men efter tabet af Julian Alaphilippe har de åbenlyst manglet en mand. Det ændrer dog ikke på, at Zdenek Stybar og Bert van Lerberghe stadig udgør det næstbedste tog, og Alvaro Hodeg har også vist god fart, selvom han enten er blevet lukket inde eller har skullet køre alt for lange spurter. Desværre har Gaviria vist sig hurtigere, men vi har stadig til gode at se, hvordan de står, hvis de begge kan køre en optimal spurt. Kan Van Lerberghe tage kampen op mod Richeze og aflevere Hodeg, som han gjorde de første dage, er det stadig muligt, at det bliver til tredje etapesejr til det belgiske superhold.

 

På 6. etape så vi endelig Israel SUN køre en decideret lead-out, og det førte til, at Rudy Barbier var velplaceret, da Stybar og Molano angreb. Til slut kørte han igen en fornem spurt, der viser, at han vel lige nu er løbets i hvert fald tredjehurtigste. Holdets tog har mildt sagt været svingende, hvilket blandt andet kostede Barbier på 2. etape, men franskmanden har selv klaret positioneringen fint. Nu synes toget samtidig endelig at være på skinner, og kan de gentage lørdagens bedrift denne gang, har Barbier så meget fart, at man ikke kan udelukke endnu en sejr. Holdets to øvrige sprintere, Travis McCabe og Hugo Hofstetter, må som udgangspunkt skulle arbejde for formstærke Barbier, men vi har også set, at det uorganiserede tog har kunnet føre til, at de er endt med selv af spurte. Sker det, burde særligt McCabe kunne være podiekandidat i en boulevardspurt som denne.

 

Peter Sagan er ikke fan af disse lette boulevardspurter, men alligevel ender han som regel helt fremme. Det står dog også klart, at han har manglet noget fart, og da han faktisk vandt feltets spurt om 5. pladsen lørdag, skyldtes det snarere den rodede spurt end hans egen diamantben. Sagan har som altid været stærk i positionskampen, og han sidder sikkert på det rigtige hjul igen denne gang, men lige nu er det svært at se ham faktisk slå alle de tre, der har været hurtigere end ham. Det vil i hvert kræve, at de alle lukkes inde eller misser timingen.

 

På både 4. og 6. etape er Marco Benfatto blevet fanget i positionskampen, men vi på 2. etape, at farten er fin. Nu kommer der et løb af den type, han kender fra Kina, hvor han har vundet mange sejre, og han er specialist i denne slags hurtige rundstrækningsløb. Han har som sagt haft positioneringsproblemer, men i en ukompliceret finale, kan han forhåbentlig igen lade benene tale som på 2. etape.

 

Manuel Belletti har som altid været yderst stabil, men som så ofte før har han manglet lidt fart i disse helt lette sprinterløb. Derfor er det også svært at se ham vinde, men han kan komme langt med sin erfaring og snilde. Vi så på 1. etape, at han med sin gode positionering og timing var få centimeter fra sejren, og det viser, at det ikke kan udelukkes, at stabile Belletti kan slå til, selvom hans hold er svagt i disse finaler.

 

Det har været en fornøjelse at se lokale Nicolas Naranjo tage kampen op mod de store navne. På 2. etape viste han imponerende fart, men samtidig har han været meget driftssikker i positionskampen. Naturligvis er der altid usikkerhed, om hans manglende rutine kan koste, men i denne ukomplicerede finale burde han have en endnu bedre chance for at drage fordel af den fart, han åbenlyst besidder.

 

Læs også
Italiensk veteran tager sjælden sejr

 

En af løbets positive overraskelser har været Piet Allegaert, der har imponeret i Christophe Laportes fravær. Lørdag var han uheldig at punktere i finalen, men ellers har han været med helt fremme hver eneste gang. Hans positionering har ikke været overraskende, men det har været uventet, at hans fart har været så god. Det er stadig svært at se ham vinde en boulevardspurt, men det kan sagtens blive til endnu et topresultat.

 

Man må også fremhæve Nelson Soto. Colombianeren fik en svær start på løbet, men på 6. etape var han endelig med fremme. Han har vist god form med offensiv kørsel i udbrud, og normalt er han ganske hurtig i en ren spurt som denne. Han har et svagt hold, men med normalt gode evner i positionskampen bør han ende langt fremme.

 

Tomas Contte skal også nævnes igen. Argentineren chokerede på 1. etape, men har siden ikke været med fremme. De seneste finaler har formentlig været for kringlede for den ukendte sensation, men i den enkle finale på 1. etape viste han god fart. Manglende rutine og et svagt hold gør det svært, men sidder han rigtigt i denne lidt mere enkle afslutning, synes han at kunne levere igen.

 

Endelig vil jeg nævne Mauro Abel Richeze. Den argentinske veteran har vist ringe holdbarhed, men på de to lette etaper i starten af løbet var han med fremme. Han har lidt af sin storebrors gode positioneringsevner, og det gør ham til en relativt stabil sprinter. Til gengæld har han ikke farten til at være med helt fremme.

 

De andre sprintere er Sebastian Mora, Mikel Alonso, Umberto Marengo, Colin Joyce, Davide Appollonio, Cesar Martinguil, Roman Maikin samt enten Leonardo Basso eller Jonathan Milan fra det italienske landshold, men de er næppe i spil til de allerbedste placeringer.

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Rudy Barbier

Outsidere: Peter Sagan, Marco Benfatto, Manuel Belletti, Nicolas Naranjo, Piet Allegaert

Jokers: Travis McCabe, Nelson Soto, Tomas Contte, Mauro Abel Richeze, Hugo Hofstetter

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejr fra 2019 og Giacomo Nizzolos sejr fra 2018.

Fernando Gaviria
Alvaro Hodeg, Rudy Barbier
Peter Sagan, Marco Benfatto, Manuel Belletti, Nicolas Naranjo, Piet Allegaert
Travis McCabe, Nelson Soto, Tomas Contte, Mauro Abel Richeze, Hugo Hofstetter
Davide Appollonio, Jonathan Milan, Roman Maikin, Colin Joyce, Umberto Marengo
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a San Juan
Nyheder Profil Startliste Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?