Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 8. etape af Criterium du Dauphiné

Optakt: 8. etape af Criterium du Dauphiné

15. juni 2019 19:23Foto: A.S.O.

Wout Poels gav Ineos et tiltrængt selvtillidsboost ved at tage en fornem sejr på kongeetapen, men det var Jakob Fuglsang, der med endnu en fornem præstation overtog førertrøjen. Med Poels’ styrkede moral er der nu lagt op til et brag af en sidste etape, hvor den danske fugl kommer under pres fra det britiske superhold, der vil forsøge at udnytte den korte, intense sidste etape til at alligevel at vinde løbet, selvom de har mistet deres kaptajn.

Ruten

De fleste kan vel huske 2017-udgaven af løbet, hvor en aggressiv Chris Froome tidligt fik isoleret den førende og voldsomt stærke Richie Porte, der blev angrebet fra start til mål og til slut måtte lade Jakob Fuglsang køre hjem til karrierens klart største sejr. Arrangørerne håber helt sikkert på en gentagelse. I hvert fald følger de for tredje år i træk samme opskrift, når løbet igen slutter det med en kort, intens bjergetape, på bare 113,5 km med hele syv kategoriserede stigninger. I år er der dog ikke tale om den sværeste finale, men til gengæld betyder terrænets generelle karakter, at der igen er lagt op til aggressivt og offensivt cykelløb, der kan blive svært at kontrollere for den førende rytter, hvis hans hold ikke er helt oppe på dupperne.

 

I alt skal der altså tilbagelægges bare 113,5 km mellem Cluses og Champery. Allerede starten er knaldhård, da rytterne kører mod nord direkte ind på kategori 3-stigningen Cote de Chatillon-sur-Cluses (4,7 km, 5%), hvis top rundes efter 6 km. Efter en ultrakort nedkørsel kører man derefter mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Cote de Rond (3,9 km, 6,5%), hvis top passeres efter 14,5 km. Det fortsætter dog med at stige hele vejen til toppen af kategori 3-stigningen Montee des Gets (4 km, 4,7%), hvis top kommer efter 22 km, der således næsten alle er stigende.

 

Efter den hårde start bliver det hele lidt mere menneskeligt, når en længere og nem nedkørsel fører mod nordøst og nordvest ned til byen La Baume. Her drejer man mod sydøst og siden nordøst for at køre op ad dagens vanskeligste udfordring, kategori 1-stigningen Col du Corbier (7,6 km, 7,5%), der er en modbydelig sag, der i kraft af et tidligt plateau er meget stejlere, end dataene viser. Således stiger næsten 4 km med mere end 10%, og særligt de sidste knap 4 km er svære, inden man runder toppen efter 49 km.  Herefter venter en teknisk svær nedkørsel, der fører mod nordøst, inden man rammer en lang, let stigende dalvej, der fører mod øst og sydøst forbi dagens spurt, der kommer efter 65,5 km, og hele vejen frem til bunden af kategori 3-stigningen Pas de Morgins (4,8 km, 5,3%), hvis top i 1369 m højde efter 76,5 km udgør etapens højeste punkt.

 

Efter stigningen venter en længere nedkørsel, der fører mod øst og nordøst ned i dalen, først via et let stykke og siden via en teknisk afslutning. I bunden kører man direkte mod sydøst oven en lille flod og ind på kategori 1-stigning Cote des Rives (8,5 km, 6,2%), der fører mod sydvest. Der er tale om en ganske regulær stigning, som aldrig bliver meget stejl, inden toppen passeres med 12 km igen. De indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod nordvest, inden man drejer mod sydvest ind på den lange, lige vej, der fører op til mål. Den består af kategori 3-stigningen Montee de Champery, der over 5,5 km stiger med 4,2% i snit og er en meget let sag, der med sine stigningsprocenter på 4-5 afbrydes af enkelte flade ramper. Toppen kommer med 1-2 km igen (løbsbogen kan tilsyneladende ikke bestemme sig!), hvorefter det flader ud, inden en kort rampe på 4-5% over 500 m leder frem til de sidste 500 m, der er flade. Den lange vej bugter sig kun let, inden man rammer den 200 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder over den korte distance på hele 2993 højdemeter.

 

Champery blev senest besøgt i forbindelse med 1. etape i 2013, hvor ruten dog var betydeligt lettere, og hvor David Veilleux meget overraskende kørte alene hjem fra et langt udbrud. I 2017 sluttede 1. etape af Tour de Romandie i byen, og her vandt Michael Albasini en let stigende spurt i byen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Heldigvis ser det ud til, at ustabile vejr slutter søndag middag. I løbet af morgenen ventes det at regne af, og etapen burde blive afviklet i tørvejr med kun enkelte skyer. Temperaturen i mål ventes at nå 18 grader, og der vil blot være en svag til let vind fra nord. Det giver mod- og sidemodvind på stykket frem til toppen af Corbier, hvorefter et kort stykke med sidevind leder frem til en fase med sidemedvind. Der vil være sidemed- og medvind fra bunden af Cote des Rives og hele vejen frem til mål.

 

Analyse af 7. etape

Hvilken forskel tre døgn kan gøre! For bare 72 timer siden herskede der gravkammerstemning i hele Cykelengland, efter at Chris Froome på næsten tragisk vis ikke blot blev sendt ud af kampen om sejren i årets Tour de France, men også pådrog sig så alvorlige skader, at man kan blive stadig mere bekymret for hans sportslige fremtid. Bare få timer senere floppede det ellers normalt så suveræne Ineos-hold totalt på enkeltstarten, hvor den nye kaptajn, Wout Poels, smed så megen tid, at det kortvarigt så ud til, at det britiske supermandskab for en gangs skyld skulle spille en birolle i det løb, de ellers har ejet, siden Bradley Wiggins for syv år siden tog den første af deres fem sejre.

 

Der synes dog at være en cykelsportens grundregel, som er umulig at komme udenom. I Dauphiné leverer Ineos altid, for de har en imponerende evne til altid at få deres ryttere til at toppe til verdens største cykelløb, og når de kommer ned fra højderne i begyndelsen af juni, er de altid flyvende. Når Bradley Wiggins skifter fokus til Giroen, tager Chris Froome over, og når den firfoldige Tour-vinder satser på en Giro-Tour-double, står Geraint Thomas klar til at tage over i kaptajnens fravær. Og når Froome sendes til tælling som følge af et styrt, hiver man Wout Poels frem som en kanin, der meget belejligt kan trækkes op af hatten.

 

At kalde Poels’ sejr en overraskelse, er dog en journalistisk stramning. Man skal ikke have set mange af de seneste års store bjergetaper i Touren, Giroen og Vueltaen for at vide, at en formstærk Poels er en af verdens absolut bedste klatrere. Når Froome en sjælden gang har været i krise, har det ofte været hollænderen, der har reddet hans bagdel, og man kan sagtens finde eksempler på, at løjtnanten har set stærkere ud end kaptajnen. For to år siden kørte de endda alle sønder og sammen på Angliru i Vueltaen, og havde de ikke ladet Contador køre væk inden stigningen, er det meget sandsynligt, at Poels der havde vundet på en af sportens sværeste stigninger.

 

Det er derfor heller ikke uden grund, at jeg allerede i optakten til hele løbet for en uges tid siden fremhævede Poels som en potentiel vinderkandidat, hvis Froome skulle vise sig ikke at være på toppen. Problemet med den hollandske superhjælper er bare, at han er så pokkers ustabil, at man aldrig ved, hvor man har ham. Bedre er det ikke blevet af, at han vel reelt set ikke har været på toppen siden det styrt, der sidste år kostede ham en stensikker sejr i Paris-Nice, og efter et skuffende forår var mange vel begyndt at tvivle på, om han stadig havde det niveau, han havde for få år siden.

 

Den tvivl er der imidlertid ikke længere grund til at have. I dag så vi nemlig Poels, som når han er bedst. Længe kørte han ellers afventende, men da først han åbnede for gassen, stod det klart, at han havde et ekstra gear i forhold til de fleste andre. Ikke blot gjorde han det, hverken Thibaut Pinot, Dan Martin eller Adam Yates magtede, nemlig at køre væk fra forfølgergruppen, på ingen tid fik han også lukket hullet til Jakob Fuglsang og Emanuel Buchmann, der ellers så ud til at skulle fordele rovet mellem sig. Og uden nogen tøven gik han direkte forbi og tog sin klart største sejr, siden han for tre år siden blev holdets første monumentvinder i Liege-Bastogne-Liege.

 

Sejren er opløftende af flere grunde. Ikke blot giver det Ineos noget stærkt tiltrængt moral efter nogle svære dage, det viser også, at Poels måske kan blive en joker i Touren. Hollænderen er nemlig kendt for at være en langsom starter, der først finder sine ben mod slutningen af en grand tour, men denne gang er han faktisk flyvende allerede fra sit første løb. Det kan måske åbne muligheden for, at han faktisk kan komme gennem Tourens første halvdel uden at tabe unødig tid, og hvis han så til gengæld kan holde niveauet hele vejen, vil han være en reel vinderkandidat.

 

Det kræver dog, at han får plads. Som udgangspunkter er det nemlig nu Geraint Thomas, der vil være holdets klare kaptajn med Egan Bernal som den beskyttede plan B. På de små ottemandshold er det ikke realistisk at beskytte hele tre ryttere, og derfor kan Poels meget vel ende med at trække nitten, når rollerne skal fordeles om et par uger. Alle forventer nemlig, at Ineos styrer løbet, og det kan selv det britiske supermandskab ikke gøre, hvis de kun har fem mand til at gøre det beskidte arbejde.

 

Poels kan imidlertid styrke sin position betragteligt ved at tage den samlede sig i dette løb. Historien taler nemlig sit tydelige sprog, når det handler om holdets historik i Dauphiné. Uanset om det var Wiggins i 2012, Froome i 2015 og 2016 eller Thomas i 2018, har en Sky-vinder af Dauphiné altid fulgte juni måneds triumf op med også at vinde Touren. Skulle Poels gøre arbejdet færdigt i morgen, vil det på den baggrund være ganske svært at give ham rollen som slagtekvæg, når verdens største cykelløb om et par uger skydes i gang i Belgien.

 

Nu er det imidlertid langt fra givet, at han tager den samlede sejr. Tværtimod er det stærkt usandsynligt, for mellem ham og en samlet triumf står en dansk nød, der ikke bliver nem at knække. Igen i dag viste Jakob Fuglsang nemlig, at hans niveaufremgang fra 2018 og 2019 er kolossal, og at han ubetinget nu skal regnes som en af verdens bedste klatrere, i hvert fald i ugelange etapeløb. Ikke blot kørte han sig i førertrøjen, han gjorde det også på en facon, der gør det muligt med nogen ret at hævde, at han var dagens stærkeste mand. Modsat Poels førte han nemlig uafbrudt i de sidste kilometer, hvor han ene mand knækkede den stærke forfølgergruppe og bragte den ellers meget formstærke Emanuel Buchmann på randen af et kollaps, og havde Poels ikke haft det ekstra gear til sidst, var det formentlig blevet til både sejr og førertrøje for danskeren.

 

Sjovt nok er Fuglsang nu i den stik modsatte situation af den, han befandt sig i, da han vandt løbet for to år siden. Dengang var det nemlig ikke ham, men Richie Porte, der var løbets stærkeste og startede sidste etape i førertrøjen. Et svagt BMC-hold kunne imidlertid intet stille op, da Froome og Sky rullede det tunge skyts frem, og det udnyttede en klog Fuglsang til at køre væk til sidst, da Porte var nødsaget til at koncentrere sig om sin gamle kaptajn.

 

Lighederne mellem de to situationer er ikke svære at få øje på. Ganske vist kørte Astana med Gorka Izagirre og ikke mindst de dybt imponerende Alexey Lutsenko og Magnus Cort en fabelagtig etape, men mod Ineos er de stadig slået. Ikke blot er Poels brølstærk, han har også støtte fra en Michal Kwiatkowski, der i dag lignede en rytter med diamanter i benene. Lægger man dertil, at Dylan Van Baarle fortsætter med at overgå sig selv som klatrer, og at Gianni Moscon langsomt finder benene, har Poels altid de forudsætninger, han skal bruge for at isolere Fuglsang tidligt, akkurat som Froome i 2017 isolerede Porte.

 

Og det betyder, at vi igen kan ende med en overraskende vinder. Skal Fuglsang alene kontrollere løbet, får han sin sag for, og han må derfor udvælge sig sine mål, som Porte gjorde det i 2017, hvor han måtte fokusere på Froome. Klassementet er stadig så åbent, at der er et hav af forskellige rytter, der som Fuglsang for to år siden kan udnytte Fuglsangs og Poels’ potentielle magtkamp til at snige sig væk. Og det bliver bestemt ikke lettere for Fuglsang af, at sidste etape er designet med den sværeste stigning så tidligt, at han kan isoleres langt fra mål, hvorefter den relativt lette finale betyder, at en ensom kaptajn ikke bare kan lade benene tale, selvom han skulle være løbets stærkeste. I den forstand er situationen helt analog til den, vi havde for to år siden, og det må gøre den ellers så velkørende dansker bekymret.

 

Der er nemlig mange, der står klar i kulissen. Mest oplagt er det naturligvis med Buchmann, der igen i dag bekræftede, at han har gjort enorme fremskridt i en sæson, hvor han bare bliver bedre og bedre fra løb til løb. Uanset om det er Mallorca, Emiraterne, Baskerlandet eller Dauphiné, synes tyskeren at kunne overgå sin forrige præstation, og efter at han i onsdags kørte sit livs enkeltstart, lå det i kortene, at han ville være stærk i dag.

 

I teorien kan ærgre sig over, at de dumme udbrud i mandags kostede ham tid, for ellers havde det været ham og ikke Fuglsang, der nu havde været i front. Omvendt ved han af bitter erfaring fra Baskerlandet, hvor svært det kan være at kontrollere en kort, intens afsluttende bjergetape, hvis man har førertrøjen, og han er nok ikke helt utilfreds med, at den opgave denne gang tilfalder Fuglsang. I Spanien var det danskeren, der sammen med Ion Izagirre knækkede tyskeren og frarøvede ham sejren, og han vil helt sikkert elske at få sin revanche i morgen. Han har flere gange i år vist, at han har en eminent evne til at udse sig momentet, og derfor bør Fuglsang ikke kun have øje for Poels i morgen.

 

Der er også andre, der lurer i kulissen. Thibaut Pinot kunne ganske vist ikke helt leve op til meget positive indtryk, han hidtil har givet, men han var stadig blandt de bedste. Og med sit tab på 33 sekunder er det ikke ham, der i første omgang vil være den mest overvågede, og han kan derfor sagtens være en mand, som kan udnytte det taktiske spil, hvis Fuglsang skulle være lidt for ensom.

 

Det samme kan Dan Martin, og han har om nogen næse for at snige sig væk, når man mindst venter det. Ireren skuffede ellers fælt på 2. etape, men i dag rejste han sig i den grad. Faktisk var han den mest toneangivende i jagten på Fuglsang og Buchmann, og han fik dermed vist, at mandagens nedtur bare var en enkelt offday. Martin er altid skarp i Dauphiné, og da han har tabt hele 1.21, vil han være en mand, der har blik på ligesom sidste år at komme tilbage fra et skuffende forår ved at tage sæsonens første sejr i dette løb.

 

Til gengæld ser det lidt mere sort ud for Adam Yates. I forvejen havde briten ikke efterladt det allerbedste indtryk på 2. etape, og i dag var det også tydeligt, at han manglede de få procent, der gjorde det muligt at forsvare trøjen. Dermed blev dagens etape også en af de få gange, vi i år har set reelle svaghedstegn fra en af sæsonens dominerende skikkelser, men det er måske ikke helt uventet. Yates-brødrene har nemlig altid haft deres begrænsninger på disse lange, jævne stigninger, og mens Simon sidste år fik styr på den svaghed, har Adam stadig til gode at vise, at han også kan vinde en etape som denne. Og da han med sin samlede 2. plads fortsat er Fuglsangs nærmeste rival, ser det svært ud for briten, hvis han vil vinde løbet.

 

Langt værre gik det imidlertid for mange andre. Særligt Nairo Quintana fik sig lidt af en mavepuster. Der var ellers lagt op til det helt store, da han selvtillidsfuldt tog kontrol med sit Movistar-mandskab, og han viste da også stort mod ved at iværksætte en tidlig offensiv. Det kostede naturligvis en del kræfter, som er en væsentlig forklaring på den senere nedtur, men med tanke på, at den lille colombianer også i mandags var ude af stand til at holde Froomes hjul, sidder man med fornemmelsen af, at den genfødsel, som hans fornemme forår indikerede, ikke alligevel er på vej. Omvendt var han sidste år flyvende i Tour de Suisse, hvor han leverede en sand magtdemonstration på kongeetapen for siden at falde samme i Touren, og hvis dagens nedtur er udtryk for en bedre timing af formen, er dette nederlag nok noget, han kan tage i stiv arm.

 

Det er til gengæld sværere for Richie Porte. Det er næsten trist at se, hvordan den lille australier stadig er en skygge af det altædende monster, han ellers var for få år siden. Ganske vist var dagens præstation langt bedre end det, vi har set fra ham gennem det meste af sæsonen, men det er stadig bekymrende, at han nu i så lang tid har været milevidt fra sit topniveau. Selv håber han, at han denne gang kan time formen lidt bedre, men man kan ikke undgå at være ganske urolig på hans vegne efter en sæsonstart, der har budt på den ene skuffelse efter den anden.

 

Allerværst gik det for Steven Kruijswijk, der lidt overraskende var den ringeste af topklatrerne. For ham er det dog slet ikke bekymrende, for det er helt normalt, at hans dieselmotor skal bruge nogen tid på at blive varmet op. Sidste år kørte han således også et yderst tamt Tour de Suisse, inden han leverede sit livs Tour, og der er derfor slet ingen grund til bare at overveje at starte alarmklokkerne. Faktisk var der vel nærmest lidt tilfredshed i Jumbo-lejren over, at Sepp Kuss endelig viste det format, han afslørede i sin drømmesommer sidste år. Primoz Roglic ville dog nok have ønsket sig, at han havde fundet diamantbenene et par uger tidligere…

 

Etapen bød også på andre lyspunkter. Mest markant var Tejay van Garderen, der efter den ene nedtur efter den anden, pludselig genfandt nogle klatreben, han vel ikke har vist siden kongeetapen i Romandiet for to år siden. Der var næppe mange, der efter den endeløse serie af nedture, senest i Californien, havde ventet at se ham rejse sig så fornemt. På den anden side overrasker EF jo gang på gang i denne sæson, og vi må vel efterhånden have vænnet os til, at vi altid skal vente os lidt af hvert fra det hold, der ellers tidligere mere var kendt for deres mange fiaskoer.

 

Van Garderen var nemlig ikke den eneste lyserøde rytter, der leverede. Michael Woods kørte endnu en fornem etape, hvor han tilbragte det meste af dagen i udbrud og alligevel kom i mål sammen med folk som Quintana og Porte. Dermed bekræftede han til fulde den flotte kørsel, han også viste i mandags, og han viste således atter, at han også kan forsvare sig på lange stigninger, selvom det er eksplosivitet og stejle procenter, der er hans speciale.

 

En anden vinder var Romain Bardet. Franskmanden havde ellers meldt om dårlig form og var da også alt andet end overbevisende i mandags. I dag rejste han sig imidlertid på fornem vis i det, der vel kan kaldes rigtigt Bardet-vejr, og hvis han vitterligt stadig har rum til en del forbedring, lover det ganske godt frem mod Touren.

 

Endelig er der grund til at fremhæve klassikerspecialisterne. Woods var nemlig ikke den eneste ardennerrytter, der imponerede. Både Dylan Teuns og Bjorg Lambrecht gjorde det fremragende i terræn, hvor de ellers hidtil har haft deres begrænsninger, og det åbner efterhånden for nogle helt nye perspektiver for dem begge. Ganske vist har de begge gjort det klart, at det i første omgang er klassikerne, der har deres fokus, men dagens præstation vidner om, at de godt kan brede paletten lidt ud, hvis de på et tidspunkt skulle få den slags lyster.

 

Det har Poels for længst fået. Hans største sejr er kommet i en ardennerklassiker, men med en samlet top 10 i Vueltaen, og en ”næsten-sejr” i Paris-Nice har han for længst vist, at han også er etapeløbsrytter. Hidtil har han bare stået i skyggen af andre, men i dag viste han, at han sagtens kan stå på egne ben også. Nok har han udsigt til atter at skulle agere hjælper, når det store show går løs om et par uger, men måske skal man skrive sig Poels’ navn bag øret. Når en Sky/Ineos-rytter imponerer i Dauphiné, plejer det i hvert fald at være et klart signal inden Touren. Får han skovlen under Fuglsang i morgen, taler statistikken sit tydelige sprog.

 

Wiggins i 2012, Froome i 2013, 2015 og 2016, og Thomas i 2018. Skal vi føje Poels i 2019 til også? Det ville være det smukkest tænkelige svar på den nedtur, der ramte det britiske storhold for bare tre døgn siden.

 

Favoritterne

Egentlig har vi allerede taget hul på vores beskrivelse af sidste etape i analysen ovenfor. Som skrevet er der nemlig lagt op til et brag af en finale, for Dauphiné er et løb, der aldrig er ovre, før den fede dame har sunget. I 2014, 2015 og 2017 var vi vidner til store dramaer på meget aggressive afslutningsetaper, hvor korte distancer og bjergrigt terræn blev brugt til at skabe fremragende cykelløb og et skifte på 1. pladsen. Noget lignende kan meget vel blive tilfældet igen i år, hvor der er mulighed for at sætte alt på spidsen og angribe fra distancen, som Froome gjorde adskillige gange i 2017 og derved skabte grobund for, at Jakob Fuglsang kunne stjæle sejren fra den isolerede Richie Porte. Og vi så lidt af det samme i 2014, hvor Froome og Alberto Contador havde så meget blik for hinanden, at Andrew Talansky via sin deltagelse i det tidlige udbrud kunne tage en overraskende samlet triumf.

 

Som skrevet ovenfor er det ikke svært at se lighederne med 2017-udgaven. Løbets måske stærkeste er i førertrøjen, inden en kort, intens bjergetape, der er som skabt til tidligt at isolere manden i gult. Igen er løbets førende oppe mod et brølstærkt Ineos/Sky-hold anført af en velkørende kaptajn, som har tid at vinde. Og også denne gang er klassementet så tæt, at løbets nr. 1 ikke bare kan nøjes med kun at koncentrere sig om 2-3 udvalgte rivaler.

 

Det åbner desværre risikoen for, at Fuglsang, der for to år siden lukrerede på samme situation, kan ende med at smide det hele, også selvom han som Porte dengang vitterligt er den stærkeste. Morgendagens etape bliver nemlig drønsvær at kontrollere, og selvom Astana virkelig imponerede i dag, er Corbier så led en stigning, at det burde være muligt at efterlade Fuglsang ganske alene efter dagens sværeste bjerg. Sker det, bliver det meget svært for ham at svare på alle de angreb, der måtte komme i en finale, som er så let, at stærkeste mand ikke bare kan gøre forskellen. Der er således lagt op til en yderst uforudsigelig etape, der kan gå i et hav af forskellige retninger, og hvor hverken etapevinderen eller den samlede sejrherre ikke nødvendigvis er den bedste, men måske snarere den taktisk mest begavede og måske også den heldigste.

 

Der er i hvert fald lagt op til ballade fra start. De første 22 km er næsten alle stigende, og man skal ikke være professor i cykelsport for at indse, hvad det betyder. Det betyder naturligvis liv og glade dage fra km 0, og det kan Astana næsten umuligt kontrollere. Ineos vil have ryttere sendt i forkøbet, som kan hjælpe Poels efter Corbier - her ligner den velkørende Kwiatkowski et godt bud - og folk som Dan Martin, Nairo Quintana, Richie Porte, Romain Bardet og Michael Woods er alle så langt efter, at de intet har at miste ved at forsøge fra distancen. Sandsynligheden for, at en eller flere af disse ryttere vil være med i et superudbrud, der etableres på de første 22 km, er stor, og Astana kan umuligt undgå, at der i en sådan gruppe vil være ryttere, der truer førertrøjen.

 

Det betyder også, at der er lagt op til en lynhurtig etape. Kasakkerne er nødt til at forsøge at holde samling på tropperne og forsøge at holde udbruddet i snor frem mod Corbier. Her ligger det i kortene, at Poels skal forsøge sig, for kommer Fuglsang først over dagens sværeste stigning med et par holdkammerat, er resten af etapen så let, at han burde være ”home safe”. Det er derfor på Corbier, at det virkelige slag skal slås.

 

Meget vil blive bestemt af, om Poels eller andre af de værste rivaler kan køre fra danskeren. Det er der ikke umiddelbart noget, der tyder på - han var brølstærk i dag - men sandsynligheden for, at Fuglsang efter stigningen vil være alene og omgivet af en stribe rivaler, der vil angribe ham på skift, er ret stor. Han kan reelt ikke gøre meget andet end at udse sig et par folk at holde øje med, men det betyder også, at både folk fra det tidlige udbrud - og det kan sagtens være folk, der ligger til i klassementet - eller en snu rytter i favoritgruppen kan snige sig væk.

 

Vi forventer derfor et meget taktisk cykelløb, som Fuglsang ikke kan kontrollere. Det betyder ikke, at danskeren ikke kan forsvare førertrøjen - han har trods alt relativt store forspring til de fleste, og han ligner en mand med stort overskud - men nogen etapesejr bliver det nok ikke til. Mere sandsynligt er det, at en rytter mellem placeringerne 9 og 20 sniger sig væk enten tidligt eller sent på etapen og løber med en af de etapesejre, der kan være allermest uforudsigelig at spå om.

 

Hvem kunne det så være? Et godt bud kunne være Dan Martin. Som vi skrev i analysen ovenfor, rejste ireren sig fornemt efter mandagens nedtur, og han lignede en af de absolut stærkeste i forfølgergruppen. Vi kender alle Martin og ved, at han aldrig er bleg for at angribe, og han er et godt bud på en rytter, der vil sætte alt på et bræt allerede tidligt på etapen. Også i den vanskeligt kontrollerbare finale, vil han med sin fine løbsnæse kunne snige sig væk, som han i øvrigt gjorde det sammen med Fuglsang på sidste etape for to år siden. Samtidig kan han på stregen slå de fleste i en spurt, og han har tabt så meget tid, at han ikke er en umiddelbar trussel. Med andre ord kan Martin vinde enten med offensiv kørsel eller i en spurt i favoritgruppen, og med en kombination af god form og aggressiv kørestil må han være vores bud på en etapevinder.

 

Et andet godt bud er Michael Woods. Også han er kendt som en evig angriber, hvilket han da også viste med sin aggressive kørsel i dag. Han har endda tabt endnu mere end Martin og er derfor endnu mere ufarlig for alle rivalerne. Sammen med Martin er han blandt favoritterne den bedste afslutter i en finale som denne, og det giver ham gode kort på hånden, uanset om han vælger offensiv kørsel eller går efter en spurt i favoritgruppen. Woods har lignet en mand i hopla gennem hele løbet, og da dette mere eksplosive terræn passer ham ganske perfekt, ligner han en mand, der vil kunne spille en hovedrolle og meget vel løbe med sejren.

 

Det samme kan Romain Bardet. Som sagt viste franskmanden i dag betydeligt bedre form, end han havde annonceret, og han ligner derfor en mand, der har benene til at vinde. Naturligvis er han ikke løbets stærkeste, men det skal man heller ikke være for at vinde denne etape. Her skal man formentlig have kørelyst og angrebsiver, og det har Bardet mere end de fleste. Det har blandt andet givet ham en 2. plads i Touren, at han havde modet til at foregribe favoritterne, og det vil han helt sikkert forsøge igen. Med et tidstab på 1.38 er han ingenlunde nogen stor trussel, og uanset om han angriber tidligt eller sniger sig væk i en taktisk finale, synes han at have benene til at kunne gøre det færdigt.

 

I dag fik Nairo Quintana sig lidt af en mavepuster, men vi ved heldigvis, at der skal mere til at slå colombianeren ud. Det ligger i kortene, at Quintana vil forsøge at rejse sig, og det kan han kun gøre ved at angribe fra distancen. Måske manglede han de allerbedste ben i dag, men han har før rejst sig med flotte soloridt. Det gjorde han i både Tour de Suisse og Tour de France sidste år, hvor han med tidlige angreb vandt begge kongeetaper, og det vil han utvivlsomt forsøge igen. Det er klart, at finalen ikke er ideel for en ren klatrer som ham, men kan han udnytte klassementsfavoritternes magtkamp og sit store tidstab, vil Quintana være en god kandidat til at slå til på en ukontrollerbar etape.

 

I dag bekræftede Thibaut Pinot, at han var en af de stærkeste, men han havde ikke de superben, man kunne have forventet. Desværre har han nok tabt lidt for meget tid til at kunne angribe fra distancen, men efter Corbier vil der være muligheder, hvis Fuglsang er isoleret. Poels, Yates og Buchmann regnes formentlig alle som farligere, og det kan Pinot udnytte. Derudover er han sammen med Martin og Woods en af de ryttere, der vil have en chance for at slå til, hvis favoritterne ender med at skulle afgøre det i en spurt i den relativt lette finale.

 

Lidt i samme situation befinder Emanuel Buchmann sig. I dag var han åbenlyst en af de stærkeste, men han er ikke en rytter, Fuglsang kan lade køre tidligt. Spurtstærk er han heller ikke, og hans chance er derfor at slå til, hvis finalen bliver svær at kontrollere. Som nr. 4 er han ikke en mand, der vil få alverdens frihed, men på et eller andet tidspunkt kan Fuglsang blive tvunget til at sige stop. Buchmann har i år to gange vist, at han er en mester i at gribe momentet og levere et stort soloridt, og får han først et lille hul, er han ikke en mand, man bare kører ind igen.

 

Kan Richie Porte udnytte den situation, der i 2017 kostede ham sejren? Det kunne egentlig være meget smukt, men man kan tvivle på, om han har benene. Det er i hvert fald tydeligt, at han er milevidt fra sit gamle niveau, men helt bag om dansen er han jo ikke kørt. Dette løb er som sagt et, man kan vinde på taktik og ikke kun gode ben, og Porte har mistet den tid, han skal bruge for at få frihed. Han er ikke farlig i en spurt, men kan han snige sig væk, burde han have benene til at være en trussel ikke mindst fordi han trods alt synes at blive bedre og bedre, som dagene går.

 

En spændende dark horse er Michal Kwiatkowski. Det er oplagt for Ineos at forsøge at sende polakken i offensiven, så han kan bruges efter Corbier. Lykkes det, kan man bestemt ikke udelukke, at han havner i en situation, hvor han alligevel kan få lov at gå efter etapen. Kommer han først over Corbier, bliver han i hvert fald ikke let at komme af med på de ret lette stigninger, der venter, og i en spurt er der ingen, der slår ham. I dag lignede han en mand med diamanter i benene, og får han den nødvendige frihed, er dette en etape, han kan vinde.

 

Det er også værd at holde øje med Bjorg Lambrecht. Den unge belgier imponerede stort i dag, og da han nu reelt har sikret sig ungdomstrøjen, kan han tillade sig at være lidt mere risikovillig. Det kan han være ved enten at angribe tidligt eller ved at snige sig væk senere på etapen, men måske er hans bedste chance i virkeligheden at køre defensivt. Ender det hele nemlig i en spurt mellem favoritterne, og kan holde det høje niveau endnu en dag, har han i hvert fald en fornem chance for at slå alle de andre klassementsryttere på stregen.

 

Ovenfor roste vi Wout Poels til skyerne, men der er nok lidt svært at se ham vinde denne etape. Fuglsang vil i hvert fald ikke give ham en meter, og den sidste stigning er så let, at han formentlig skal sætte danskeren på Corbier. For at færdiggøre en stor offensiv skal han have god hjælp fra andre i den ikke specielt vanskelige finale, og da afslutningen er for nem til, at han bare kører væk, og da han ikke er et lyn i en flad spurt, skal man være ret kreativ for at se ham ende i en situation, hvor han kan vinde. Omvendt kan meget ske i en ukontrollerbar finale, og Poels er helt ubetinget en af løbets absolut stærkeste.

 

Lidt af det samme kan siges om Adam Yates. Denne mere eksplosive etape passer ham langt bedre end dagens, men det virker helt usandsynligt, at han skulle kunne køre fra Fuglsang. Da Yates samtidig er den eneste, danskeren i hvert fald ikke kan give en mm, skal Yates formentlig bruge sin spurtstyrke for at vinde. Den har han heldigvis også en del af, men i år har han skuffet gang på gang, når han har skullet spurte på flad vej. Uden chance er han ikke i en spurt mellem favoritterne, men meget skal flaske sig, hvis han vil vinde.

 

Som sagt var Steven Kruijswijk vel dagens største taber, og selvom han ikke er dårlig, ligner han ikke umiddelbart en etapevinder. Distancen er for kort til at passe ham, og da han er meget spurtsvag, er hans eneste chance at udnytte det taktiske spil til enten at køre i et tidligt udbrud eller at angribe i finalen. Det kan ikke helt udelukkes for en mand, der trods alt har haft en del tid, men spurtsvage og antieksplosive Kruijswijk skal med den nuværende form bruge en del held og timing for faktisk at vinde etapen.

 

I dag måtte Guillaume Martin indse, at han stadig mangler lidt for at kunne matche de bedste, men langt efter var han ikke. Vi ved heldigvis, at han er en herligt offensiv rytter, og han vil ikke være bange for at forsøge sig enten tidligt eller sent. Det er klart, at han ikke er den stærkeste, men med lidt held og den rette taktik er han en af de ryttere, der klatrer godt nok til faktisk at vinde.

 

Endelig vil vi pege på Jack Haig og Dylan Van Baarle. Begge er som udgangspunkt hjælpere, men på en etape som denne er det som sagt af værdi at sende hjælperne i udbrud. Opstår muligheden for, at de herfra kan gå efter sejren, har de benene til at gøre det færdigt. Begge viste fremragende form i dag. Haig kontrollerede en stor del af sidste stigning efter at have været i udbrud, og Van Baarle sad med helt til sidst og fortsatte sin eminente klatring fra årets første måneder. Han klatrer ikke så godt som Haig, men til gengæld har han sin spurt som våben, og finalen er så let, at også store Van Baarle har en chance.

 

Naturligvis skal Jakob Fuglsang også nævnes, men selvom han måske er stærkeste mand, er det næsten umuligt at se ham vinde etapen. Finalen er for let til, at han bare kan køre væk, og hans spurt er ganske ufarlig. Han får rigeligt at gøre med at forsvare sig mod de mange angreb, og det må være hans hovedopgave i stedet for at gå efter en etapesejr.

 

På samme vis tror vi, at Dylan Teuns vil være fint tilfreds med at følge med, og selvom han ikke er langsom, er det svært at se ham vinde en flad spurt. Det samme gælder for Tejay van Garderen, der slet ikke kan spurte. Vi forventer, at etapen bliver så lynhurtig og hård, at vi har svært ved at se den blive vundet af en rytter, der ikke hører til blandt de absolut bedste klatrere, som alle burde være nævnt ovenfor.

 

Feltet.dks vinderbud: Dan Martin

Øvrige vinderkandidater: Michael Woods, Romain Bardet

Outsidere: Nairo Quintana, Thibaut Pinot, Emanuel Buchmann, Richie Porte, Michal Kwiatkowski

Jokers: Bjorg Lambrecht, Wout Poels, Adam Yates, Steven Kruijswijk, Guillaume Martin, Jack Haig, Dylan Van Baarle

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Race Torquay(1.1) 30/01

Trofeo Felanitx, Ses Sali...(1.1) 30/01

Trofeo Andratx Lloseta(1.1) 31/01

Cadel Evans Great Ocean R...(1.WWT) 01/02

Trofeo Serra de Tramuntana(1.1) 01/02

Cadel Evans Great Ocean R...(1.UWT) 02/02

Grand Prix Cycliste la Ma...(1.1) 02/02

Trofeo Palma(1.1) 02/02

Tour of Saudi Arabia(2.1) 04/02-08/02

Etoile de Bessèges(2.1) 05/02-09/02

Herald Sun Tour(2.1) 05/02-09/02

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger