Optakt: 8. etape af Tour de Suisse

Ruten

Det er klassisk for Schweiz Rundt at slutte løbet med en weekend i enn by, hvor man om lørdagen kører et rundstrækningsløb på en kuperet runde, inden man om søndagen afslutter løbet med at køre en enkeltstart over en omgang på samme rundstrækning. Denne model blev senest benyttet i 2015, hvor Alexey Lutsenko vandt en etape i Bern, inden Tom Dumoulin vandt en neglebidende enkeltstart dagen efter. Byen Schaffhausen havde samme ære af at afslutte løbet på denne facon i 2011, og igen i år er det byen i den tysktalende del af landet, der får fornøjelsen. I 2017 har man imidlertid valgt to forskellige ruter til lørdagens rundstrækningsløb og søndagens enkeltstart, der finder sted henholdsvis syd og nord for byen.

Weekenden indledes med en kuperet etape i klassisk Schweiz Rundt-terræn, hvor der ikke er meget fladt, men heller ikke store stigninger. I alt skal der klatres 1064 højdemeter over bare 100 km, som består af 8 omgange på en 12,5 km lang rundstrækning i området syd for Schaffhausen. Fra starten køres der mod sydøst igennem relativt fladt terræn, inden en lille nedkørsel leder frem til floden, der gennemskærer byen. Her drejer man mod øst, inden man kort efter tager hul på rutens stigning op ad Alpenstrass, der stiger med 4,2% over 1600 m. Toppen nås med 6,6 km igen.

Herfra kører man mod nord, idet man bliver oppe på et lille plateau, inden man drejer mod vest for at køre ned ad en lille nedkørsel. Her rammer man den vej, man benyttede tidligere på etapen, og man kører derfra via fladt terræn mod nordøst tilbage mod målområdet. Her slår man imidlertid en lille sløjfe for at ramme målstregen fra den ”rigtige” side, inden man tager hul på næste omgang. Det falder let, indtil der resterer 2500 m, men herfra er det helt fladt. Der er en rundkørsel med 3 km til mål, to skarpe sving ved 2 km-mærket, og yderligere to 90-graderssving lige efter den røde flamme, inden man rammer den 700 m opløbsstrækning. Der er bjergspurt på stigningen alle 8 gange, mens der er pointspurt i bunden af bakken på de tre sidste omgange.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Schauffhausen var i 2011 også vært for de sidste to etaper. Dengang vandt Peter Sagan en reduceret massespurt på næstsidste dag, inden Fabian Cancellara slog Andreas Klöden og Levi Leipheimer på en dramatisk sidste enkeltstart, der gav amerikaneren den samlede sejr. I 2002 tog Eddy Lembo en udbrudssejr i byen.

Vejret

Efter et par dage med risiko for regn i finalen kan rytterne se frem til en tør og flot weekend. Det starter med en lørdag, der byder på en skyfri himmel og en temperatur på 25 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nord, hvilket giver medvind på første del af rundstrækningen, sidevind på stigningen og modvind på sidste del. Man drejer dog ind i sidemedvind på opløbsstrækningen.

Analyse af 7. etape

Samlet sejr i Schweiz og Romandiet Rundt, utallige top 5-placeringer i snart sagt ethvert ugelangt WorldTour-etapeløb i foråret: Simon Spilak har et imponerende generalieblad, der gør ham til en af feltets mest undervurderede ryttere. Efter en støt fremgang specielt i 2013 var han i 2014 og 2015 helt fantastisk i netop denne type begivenheder og var i begge sæsoner forårets mand. Med en utrolig stabilitet var han altid med fremme i Paris-Nice, Vuelta al Pais Vasco, Tour de Romandie og Tour de Suisse, der udgjorde hans helt faste program.

Desværre gik det galt for ham i 2016. Hverken han eller Katusha har nogensinde været meddelsomme om forklaringen, men de har i pressemeddelelser før nævnt sygdom som årsagen til hans genvordigheder. Under alle omstændigheder er det et faktum, at han med ét gik fra stjerne til anonym rytter i en sæson, der skubbede ham helt ud i glemslen.

I år var der optræk til comeback, da han kørte en stor kongeetape i Tirreno, og vi troede faktisk kortvarigt, at han var tilbage. Det gav forhåbninger forud for Pais Vasco og Romandiet, men desværre endte begge løb som en spand kold vand i hovedet. Derfor var det også svært at være alt for optimistisk forud for dette løb, selvom han kørte et bedre Belgium Tour end vanligt.

Med dagens suveræne opvisning kan man imidlertid definitivt konkludere, at han er tilbage. Det er svært at sige, om han er bedre end nogensinde - hans dueller med Froome i Romandiets bjerge er måske mere imponerende, da feltet her trods alt er relativt svagt - men det kan ikke diskuteres, at han i dag var løbets i særklasse stærkeste rytter. Hans resultater i Baskerlandet har været vidnesbyrd om, at han er komfortabel på meget stejle stigninger, og derfor passede Rettenbachferner sammen med de koldere temperaturer - Spilak er kendt som kongen af kulde og regnvejr og for sit had til stærk varme, hvorfor han altid undgår Touren og Vueltaen - gjorde scenariet helt perfekt for ham. Med en imponerende soloopvisning lagde han løbet i et jerngreb og tog et kolossalt skridt mod en anden sejr i løbet.

Det er med nogen ærgrelse, at vi nedspillede ham forud for etapen. Efter 4. etape havde vi udpeget ham, Kruijswijk og Pozzovivo som de tre stærkeste, men krisen på Albulapasset fik os til mere eller mindre at afskrive ham. Det var baseret på hans kedelige tendens med at skuffe i nu næsten to år samt det forhold, at han normalt er enormt stabil. Derfor er det usædvanligt, at han er i stand til på denne måde at rejse sig efter bare en enkelt dårlig dag.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Nu har han imidlertid løbet i et jerngreb, og kun uheld synes at kunne forhindre ham i at tage den samlede sejr. Som enkeltstartsrytter er han en speciel type i den forstand, at han er fremragende i kuperet terræn, men svag på flade ruter. I Baskerlandet, Romandiet og Schweiz har ruterne imidlertid som regel passet ham, og her har han kørt med om de helt sjove placeringer. Eksempelvis blev 2015-sejren i dette løb i høj grad baseret på en fremragende afsluttende tidskørsel, hvor han matchede folk som Dumoulin og Thomas. Sidste etape passer ham, og han bør under ingen omstændigheder kunne tabe næsten et minut til Caruso og Kruijswijk, der er solide, men ikke specialister.

En speciel tanke må han sende til Rein Taaramae, der var afgørende for sejren. Esteren er et af cykelsportens helt store mysterier. Som ung var han utroligt stabil og altid i top 10 i de ugelange etapeløb på WorldTouren. Dernæst røg han ned i et sort hul, indtil en operation løste hans vejrtrækningsproblemer, og da han vandt kongeetapen i Tyrkiet, var vi mange, der troede, at han var tilbage. Siden har han dog væet helt enormt ustabil. Han har vundet Slovenien Rundt samlet, leveret vanvittige magtdemonstrationer i Murcia og Burgos og vundet en bjergetape i Giroen samt samlet i Arctic Race of Norway, men det meste af tiden har han ikke kunnet træde en bule i en blød hat. Det har han heller ikke kunnet i år, hvor han måtte droppe sin rolle som Zakarins løjtnant i Giroen, og i dette løb har han hidtil været en katastrofe. I dag levede han imidlertid op til ry som manden, man aldrig kan regne med, da han totalt kørte feltet sønder og sammen.

I det hele taget var der tale om lidt af en comeback-etape. Joe Dombrowski, som vi allerede i går udpegede som en joker på så svær en stigning, er en af feltets mest talentfulde rene klatrere - han skulle bl.a. have nogle helt imponerende data om sin fysiske formåen - men helbredsproblemer har altid plaget ham. Efter det store gennembrud i sidste års Giro har det også været tilfældet i år, og han fandt aldrig formen i Italien for et par uger siden, selvom han havde håbet, at det ville ske i den tredje uge. Dernæst håbede han, at det ville ske her, men det var før i dag ikke tilfældet. Da det på Rettenbachferner blev et rent spørgsmål om watt pr. kilo, viste han imidlertid sit store potentiale.

Også Ion Izagirre kom stort tilbage, og han kan virkelig ærgre sig over de allergiproblemer, der ødelagde hans klassement. Baskeren kørte en klog stigning, hvor han først åbnede op mod slutningen og undgik at gå i rød zone. Resultatet i sig selv kan han ikke bruge til meget, idet han stadig er langt efter i klassementet, men han kan i den grad bruge det som et selvtillidsboost inden Touren. Det vidner nemlig igen om, at han har forbedret sin klatring betydeligt. Desværre har der omvendt været indikationer på, at det har kostet på de ellers formidable enkeltstartsevner. Hvorvidt det er tilfældet, får vi en yderligere indikation af på søndag.

Steven Kruijswijk havde en fantastisk chance for at vinde samlet og så kortvarigt ud til på vanlig dieselmaner at kunne komme tilbage på den stejle stigning. I sidste ende var det dog umuligt, og det kan konstateres, at de mange helbredsproblemer har kostet for meget. Han er dog stadig med i en knivskarp duel om andenpladsen mod Damiano Caruso, der på fornem vis forsvarede sig på en stigning, man kunne frygte ville være for svær. Det samme var i øvrigt tilfældet for Rui Costa, der imponerede på et bjerg, der var alt, alt for svært for den tidligere verdensmester.

Dagens taber er naturligvis Domenico Pozzovivo - og i det hele taget hele Ag2r, der også mistede Mathias Franks podiechancer - men man må tage hatten af for italieneren. Som vi har skrevet utallige gange, er Schweiz Rundt-historien brolagt med Giro-ryttere, der starter stærkt for siden at kollapse på de sidste bjergetaper. Da Pozzovivo mistede kontakten med mere end 10 km til toppen af en af Europas sværeste stigninger og så adskillige ryttere køre direkte forbi, så det ud til, at vi var vidne til endnu en gentagelse. Med stor modenhed og fightervilje lykkedes det imidlertid italieneren at forsvare sig så flot, at han stadig har udsigt til en top 5-placering, hvilket i lyset af de seneste års problemer bestemt ikke er noget dårligt udkomme - selvom han i morges havde håbet på langt, langt mere.

Favoritterne

Som sagt er det sandsynligvis kun uheld, der kan koste Spilak den samlede sejr, og det er derfor det, han skal forsøge at undgå på det, der vil blive en kort, hektisk og meget intens næstsidste etape. Rundstrækningen i sig selv er ikke voldsomt svær, og profilen ser mere voldsom ud, end den er, men å den anden side betyder 8 ture op ad bakken på bare 100 km, at det kan blive en ret hård dag, der vil tære på sprinterne. Den korte distance er samtidig en invitation til angreb, og selvom det ikke er terræn til at sætte Spilak under pres, vil det utvivlsomt blive en stressende dag for alle i feltet.

Det store spørgsmål er, om det vil lykkes at holde det samlet til en spurt. Peter Sagan, Michael Matthews og John Degenkolb har alle givet udtryk for, at de har store ambitioner om at få en sidste chance for at spurte om sejren, og deres hold vil derfor gå en med én mission: at kontrollere løbet og forsøge at holde det samlet. Det gælder imidlertid ikke for mandskaber som Quick-Steop og Orica-Scott, der har flere kandidater til en kuperet rundstrækning som denne. Specielt Michael Albasini har i Romandiet Rundt før fået tingene til at eksplodere i denne type terræn, og det vil han utvivlsomt prøve igen. Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Gianluca Brambilla og en Greg Van Avermaet, der endelig måske kan få lidt frihed, er andre oplagte kandidater til at angribe, og sprinterholdene skal derfor være på stikkerne.

Vi vil dog alligevel blive overraskede, hvis ikke det ender i en spurt. Der er mindst tre hold, der vil arbejde målrettet for det scenarium - og måske fire, da også Bahrain-Merida kan tænkes at give en hånd - og stigningen er altså ikke særligt svært. Rundstrækningen ser heller ikke specielt teknisk ud, og selvom Sunweb og Trek stiller op i svækkede formationer efter et par uheldige exits - Dumoulin og Preidler er trætte efter Giroen, og Pantano og Brändle lider af maveproblemer, som Felline i øvrigt også gør det - tror vi, at det kan lade sig gøre at samle det til en spurt.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Spurten er relativt teknisk med hele fem sving på 3 km, og det får os til at pege på Peter Sagan om etapens favorit. Som vanligt bliver slovakken i dette løb bedre og bedre, og efter en lidt rusten start, hvor han først blev lukket ind på 2. etape og siden manglede benene på 3. etape, viste han sit klassiske overskud med en imponerende præstation på 5. etape. Den hårde rute vil styrke ham i forhold til mange af de øvrige sprintere, og med de spurter, han har kørt i de seneste to år, er der ikke mange i dette felt, der kan matche hans topfart. Det er dog den tekniske finale, der for alvor giver ham muligheder. Modsat John Degenkolb, der ellers har en højere topfart, er han fremragende til at positionere sig, og med mindre tyskeren er direkte på hans hjul efter sidste sving, bliver det umuligt at komme forbi. Vi tror derfor på endnu en sejr til verdensmesteren.

John Degenkolb var rasende efter 5. etape. Alt var perfekt for tyskeren, der var klar til at starte sin spurt, netop som Matteo Trentin slog et svaj, der tvang ham til at bremse og lagde hans etape i ruiner. Nu har han kun ét skud i bøssen, og denne tekniske finale passer ham langt, langt dårligere. Det gør den korte distance også, idet hans speciale er en hård spurt efter en lang, udmarvende dag, men den kuperede rute kan delvist gøre det ud for det. Hans største problem er imidlertid, at han er dårlig til at positionere sig, men heldigvis har han et stærkt våben i et lead-out, der på papiret er løbets stærkeste. Det er usikkert, om Boy Van Poppel er med i finalen, men det bør Kiel Reijnen, Fabio Felline og specielt Koen De Kort være. Hvis sidstnævnte kan levere et af sine bedste lead-outs, og Degenkolb er først igennem sidste sving, bliver tyskeren umulig at slå.

Niccolo Bonifazio har kørt nogle gode spurter i dette løb, specielt på 2. etape, hvor han var hurtigste mand. Samtidig har han klatret ganske fint, og han er yderst begejstret for formen. Denne småkuperede etape passer ham fint, og det gør specielt den tekniske finale, idet han normalt er en af de bedste til at positionere sig. Samtidig er han på papiret en af de allerhurtigste - han har før slået både Ewan og Gaviria på WorldTour-niveau - og han er en af de få, der har farten til at slå Sagan og Degenkolb.

Netop farten er til gengæld problemet for Michael Matthews. Australieren er normalt ikke så hurtig som de tre ovennævnte i en flad spurt, hvilket også blev understreget i dag, hvor Sagan satte ham til vægs i de indlagte spurter. Samtidig er han ikke i topform. På 2. etape klagede han over dårlige ben, og efter 5. etape afslørede han, at det ikke var mangel på tillid, men simpelthen dårlige ben, der betød, at han ikke fulgte Nikias Arndts flotte lead-out. På den anden side var han helt suveræn på 3. etape, og formen er derfor ikke helt væk. Når han trods den manglende topfart alligevel har en chance her, skyldes det Arndt. Hvis tyskeren kan imponere, som han gjorde på 3. og 5. etape og få Matthews godt igennem sidste sving foran de hurtigere konkurrenter, kan australieren måske alligevel vinde.

I onsdags var det Quick-Step, der totalt dominerede finalen, og det så godt ud for Matteo Trentin, indtil Arndt ødelagde det for ham. Etapen afslørede netop Quick-Steps svaghed: holdet har et forrygende tog, men de mangler en rigtig lead-out man, der gør, at de kan holde fronten frem til stregen. Måske kan det i denne finale dog være vanskeligere at komme forbi, og Quick-Step har helt sikkert musklerne til igen at dominere. Trentin er en af de hurtigste, og kan Quick-Step denne gang holde hele vejen, kan de ende med sejren på denne etape.

Sacha Modolo kørte en god spurt på 5. etape, men var for langt tilbage. Han betaler prisen for, at han i dette løb mangler et tog og reelt kun har Matej Mohoric til at køre sig frem. Han er dog glad for tekniske finaler, og etapens hårdhed er også til fordel for en mand, der i år er kørt i top 10 i Flandern Rundt. Han har farten til at udfordre sprinterne her, hvis han kan komme fornuftigt frem.

Det kan Michael Albasini utvivlsomt. Schweizeren er god til at positionere sig - til gengæld er han næppe hurtig nok til at vinde. Han har dog før udnyttet sin snilde til at vinde massespurter - det skete så sent som i april i Baskerlandet - og det var tæt på at lykkes igen i onsdags. Med Albasini ved man aldrig, og derfor kan han måske vinde, selvom han mangler topfarten.

Endelig vil vi pege på Danny Van Poppel. Hollænderen har haft en rædselssæson, hvor han slet ikke har ramt formen, og i onsdags valgte han endda at køre spurten for Owain Doull . At han sad med i finalen viser dog, at formen er opadgående, og derfor kan han måske komme i spil her. Sidste efterår viste han, at han har farten til at vinde - nu skal han bare have formen til også at gøre det.

Også Oscar Gatto, Greg Van Avermaet, Sondre Holst Enger, Patrick Bevin, Daniel Hoelgaard, Baptiste Planckaert, Jurgen Roelandts, Owain Doull, Aaron Gate, Simone Ponzi og Thomas Boudat kan tænkes at blande sig i spurten, men de er næppe hurtige nok til at vinde.

Skulle et udbrud holde hjem, vil vi pege på Albasini, Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Tim Wellens, Greg Van Avermaet, Arthur Vichot, Anthony Roux, Enrico Gasparotto, Lars Boom, Jan Bakelants og Patrick Bevin som gode vinderkandidater.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: John Degenkolb, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Michael Matthews, Matteo Trentin, Sacha Modolo

Jokers: Michael Albasini, Danny Van Poppel, Patrick Bevin

Udbrudskandidater: Michael Albasini, Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Tim Wellens, Greg Van Avermaet, Arthur Vichot, Anthony Roux, Enrico Gasparotto, Lars Boom, Jan Bakelants, Patrick Bevin