Optakt: 8. etape af Vuelta a España

Dagens etape:

Fra Úbeda til Cazorla

Dato: 24. august

Antal kilometer: 158,7

Antal højdemeter: Ca. 2.600

Etapestart: 13.49

Etapeafgørelse: Ca. 17.25

TV-dækning: Se oversigten her

På 8. etape får vi den første af de såkaldte ”medium” bjergetaper på en dag, der byder på to kategoriserede stigninger og en etapeafslutning op ad den sidste.

Efter små 100 kilometer i overvejende fladt terræn venter en kategori 2-stigning, der over 7,3 kilometer stiger med 5,7 procent i gennemsnit. Herefter går det i store træk nedad i de næste 25 kilometer.

Læs også

Vuelta-åbenbaring har fremtiden på plads

Etapens sidste 20 kilometer er kuperede, men den afsluttende stigning begynder først med fem kilometer til mål. Denne har en nærmest trappelignende profil, hvor den veksler imellem at stige med langt over 10 procent og at kun stige støt. De afsluttende 800 meter er på en af ramperne, hvor den gennemsnitlige stigningsprocent er oppe på 13,5.

Favoritterne

Den afsluttende stigning er på den ene side så tilpas hård, at den kan skabe tidsforskelle imellem klassementsfavoritterne, men på den anden side også så kort, at tidstabene næppe vil vise sig afgørende i sidste ende. Det er altså en dag, hvor klassementsrytterne skal være klar, men dog heller ikke så meget en nøgleetape, at jeg forventer, at de skal kæmpe om etapesejren. Iblandt dem er der flere, der ville kunne vinde på en afslutning som denne, men med tanke på de højere bjerge der venter på 9. etape, bør dette være en udbrudsetape. Omvendt lagde Red Bull-BORA-hansgrohe pres på den langt lettere 8. etape, så helt utænkeligt er det ikke, at de igen vil ud over stepperne.

Uanset hvad vil der kampen om at ramme udbruddet blive intens og potentielt langvarig, da terrænet i sig selv ikke er udfordrende nok til at skabe en udskilning på styrke alene. Der er ganske vist en over to kilometer lang, ukategoriseret stigning 35 kilometer inde på etapen, men bortset fra dét vil det være power på flad vej og selvfølgelig timing, der vil udvælge dagens udbrydere. Udbruddets problem i forhold til at holde hjem kan være etapens længde, for hvis de bruger eksempelvis 75 kilometer på at komme væk, så er der pludseligt kun lidt over halvdelen af etapen tilbage. Og så kan det måske alligevel give mening for en klassementsstjerne at sætte holdet frem til en mere overkommelig føringsopgave.

Jeg tror dog på udbruddet, også fordi det er i den førende Ben O’Connor med så rolig en dag imellem favoritterne som muligt. Derfor vil hans hold ingen problemer have med en udbrudssejr, og hans føring i løbet er jo faktisk så komfortabel, at førertrøjen ikke burde komme i problemer uanset gruppens sammensætning. Etapens vinder skal derfor have punchet til ikke at zigzagge hele vejen op ad sidste rampe, men skal sandsynligvis også have power på flad vej for overhovedet at ramme udbruddet, da der altså ikke er stigninger som affyringsrampe for bjergryttere.

På en stejl afslutning har Michael Woods (Israel-Premier Tech) en af sine største forcer, hvilket senest har indbragt ham en ottendeplads i et stærkt besat Clásica de San Sebastián. Sidste år rakte evnerne på stejl vej også til top 5 i både La Flèche Wallonne og Giro dell’Emilia, så han kunne såmænd have fornuftige chancer selv fra feltet af. I et udbrud kan han i stedet vise sig allerstærkest i afslutningen, men nogen maskine er han ikke på flad vej, så han muligvis få svært ved at ramme det rette hug. Han viste lovende form ved at følge favoritterne på 7. etape. Fra et udbrud kan han blive svær at tøjle, men han har en vis ulempe i, at hans hold har flere andre gode bud, de plausibelt sender afsted i stedet, herunder Dylan Teuns (beskrevet nedenfor).

I denne Vuelta er en stor profil som Quinten Hermans (Alpecin-Deceuninck) fanget imellem sprinteretaper, som skal køres for holdkammeraten Kaden Groves, og så en hulens masse bjergetaper, han næppe selv kan vinde. Derfor er mellemetaperne hans chance, og netop her gjorde han det også godt flere gange i dette års Giro d’Italia, ligesom han sad med på 7. etape i dette løb. Denne etapes stigninger bør være så tilpas korte, at han ikke kommer i problemer, og som sublim puncheur er afslutningen god, ligesom han bør kunne komme væk i indledningen. Xandro Meurisse og Luca Vergallito kan være (nødtvungne) alternativer.

Det ser ud til, at Max Poole (Team dsm-firmenich PostNL) er klar igen efter sit styrt på 2. etape, som desværre gik ud over hans formåen på 4. etape. På de seneste to etaper har han imidlertid kunnet følge klassementsfavoritterne, og efter tidstabet bliver han næppe anset som en alvorlig trussel, hvis han går i udbrud. Dét forsøgte han allerede på under 6. etape, og her ville han kunne bruge sin power på flad vej til at komme væk, og som klassementsoutsider ville han have gode kort i en finale imod udbrydere. Chris Hamilton og Gijs Leemreize er andre udbrudsmuligheder.

Læs også

Medie: Pidcock i overraskende skifte

Uden en førertrøje at beskytte kan der være frihed til nogle af de stærke hjælperyttere på Red Bull-BORA-hansgrohe, hvoraf etapen kan være en særligt god chance for Daniel Felipe Martínez. I holdets tjeneste har dette års 2’er i Giro d’Italia nemlig kørt sig så tilpas langt agterud, at han ikke skal jagtes for enhver pris, og han slap faktisk allerede afsted på 6. etape. Skulle han ramme udbruddet, er han en seriøs vinderkandidat i en finale som denne. Også Giovanni Aleotti ville have sejrschancer fra udbrud, men er til sin fordel ingen klassementstrussel. I en eventuel klassementsafgørelse er Primož Roglič naturligvis vinderkandidat.

En stjerne som Daniel Felipe Martínez kan muligvis jagte etapesejr her. Foto: Sirotti

Astana Qazaqstan Team er udfordret på bredden, så selv på en mellemetape som denne er det vel en af deres bedste bjergryttere, Harold Tejada, de skal satse på. Han er jo faktisk en dygtig temporytter, så han har også power på flad vej, og afslutningen vil passe ham glimrende. Imod skarpe puncheurs kunne han have drømt om en længere målstigning, men han har nu også selv fart i en afslutning. Deres anden klatrer, Lorenzo Fortunato, er vel ikke så stor en klassementstrussel, at han ikke må gå i udbrud, men angreb på flad vej i indledningen er ikke lige hans foretrukne aktivitet.

Marc Soler (UAE Team Emirates) kunne næsten dufte sejren på 7. etape, men et imponerende føringsarbejde af Sepp Kuss neutraliserede hans angreb i sidste ende. Om ikke andet fik spanieren vist form og sin vanlige angrebsiver, som han givetvis også kan lufte på en etape som denne. Uden at være feltets mest eksplosive rytter vil han alligevel have styrken til begå sig i finalen, og han har bestemt poweren til at komme væk på flad vej. Den sprudlende Pavel Sivakov er på vippen til at kunne gå i udbrud uden nødvendigvis at skabe panik hos de øvrige klassementshold.

Hvis vi antager, at Mauro Schmid tog den med ro på 7. etape, så kan han være et godt bud på denne etape. Han burde jo være i form efter sit flotte resultat på 1. etapes enkeltstart, og en etape som denne ville også passe ham under normale omstændigheder. Han har i hvert fald power på det flade, og så er han en sublim puncheur, der præsterer på denne type afslutning. Skulle Schmids 84. plads på 7. etape skyldes dårlige ben, har holdet ryttere med lignende kvaliteter som Felix Engelhardt og Filippo Zana.

Det er forhåbentligt ikke grund til alarm, at Pelayo Sánchez (Movistar Team) var så langt fra fronten på 7. etape, for han havde trods alt været på et udmarvende togt dagen forinden. Derfor kan han i stedet have samlet kræfter til denne etape, som vil ligge godt til ham, da han har et glimrende punch på en afslutning som denne. I den flade indledning har Oier Lazkano mere power til at komme væk, men den normalt så offensive basker har været påfaldende anonym hidtil, hvilket kan tyde på manglende topform.

Formstærke Mathias Vacek (Lidl-Trek) fik hentet sin anden andenplads i løbet på 7. etape, hvormed han også beviste, at hans evner opad ikke fejler noget som helst. Den alsidige tjekke har i år også kørt top 5 på to etapeafslutninger på stigninger i Tour of Norway, og så har han så absolut power til at komme væk på flad vej. Derfor kunne han i sin nuværende form vise sig som holdets bedste bud, selv om Patrick Konrad også har virket velkørende. Etapen er tæt på perfekt for Giulio Ciccone , men han har levet en meget anonym tilværelse i løbet, hvor han muligvis er ved at køre sig i form.

Power på flad vej og punch på en stejl afslutning? Det er vist en opgave for your friendly neighborhood Dylan Teuns (Israel-Premier Tech). Som vinder af både La Flèche Wallonne og en Tour-etape til La Planche des Belles Filles er hans acceleration på stejle ramper fremragende, og derudover er han en udmærket temporytter med power til at komme væk. I år har han måske ikke været blændende, men blev trods alt nummer to i ardennersemiklassikeren Brabantse Pijl, så han har ikke mistet evnerne. Omvendt kan det være en ulempe for ham, at holdet har så dygtige udbrydere som Michael Woods (beskrevet foroven) og den velkørende Marco Frigo.

Den alsidige Dylan Teuns har tidligere mestret stejle afslutninger. Foto: Sirotti

Læs også

Optakt: Paris-Tours

Dette bliver så tredje etape i træk, at Jhonatan Narváez skal nævnes som et bud på en etapevinder fra INEOS Grenadiers, for vi befinder os i ecuadorianerens habitat. På sine dage er han nemlig en af verdens ypperste på mellemetaper som disse, hvor man ikke behøver være ægte klatrer, men i stedet kan komme langt på et godt punch. Et sådan har Narváez bestemt, og så er han netop ikke ”kun” en lille bjergrytter, hvorfor han også bør kunne komme væk på etapens flade indledning. Omvendt havde han i topform ikke sluppet de forreste på 7. etape, så han må håbe på bedre ben. Der var livstegn fra Laurens De Plus på 6. etape, hvor han var i offensiven og også kom ind med favoritterne, og denne etape kan også passe ham fint.

Med en syvendeplads på 7. etape bekræftede Lorenzo Rota (Intermarché-Wanty) sin form lige i tide til en af de etaper, der kan passe ham allerbedst. I de høje bjerge er han udfordret, men på stigninger som disse har han et godt punch, der gør ham til holdets umiddelbart bedste bud fra et udbrud. Kobe Goossens styrtede på 6. etape, men slap nogenlunde fra den følgende dag, så han kan muligvis også spilles ud, ligesom erfarne Rein Taaramäe kan det.

Efter den lovende 7. etape kan bedste bud på et topresultat til Groupama-FDJ være Quentin Pacher, da han blev nummer seks og altså sad godt med hen over sidste stigning. Selv om han ikke er den mest kraftfulde på flad vej, får han tit ramt udbruddene, så han opvejer manglende power med timing. Selve finalen vil passe ham godt, efter han eksempelvis blev 3’er i en finale med stejle stigninger i dette års Tour. I Rémy Rochas har man endnu en rytter med lignende kvaliteter, men ingen af de to har vel at mærke vundet professionelle cykelløb før. I sin nuværende form skal en stor dreng som Stefan Küng vel heller ikke afskrives helt.

Det er set i mange Grand Tours, at Guillaume Martin (Cofidis) ikke helt kan følge de bedste, men alligevel får kørt sig ind i klassementet igennem udbrud, så dét var måske på tide her. Efter syv etaper er franskmanden igen i periferien af klassementet, men har jo heller ikke kørt så dårligt, at han er uden chancer fra et udbrud. Han har efterhånden masser af erfaring med at ramme den rette gruppe, og i finalen har han også et vist punch at slå igen med. Et alternativ kunne være Ion Izagirre , der dog ikke har vist opløftende takter indtil nu.

Der kunne snildt være grønt lys til udbrudsforsøg fra Soudal Quick-Step, hvor der på 7. etape var lovende tegn fra Mattia Cattaneo. Generelt har han ikke gang i nogen blændende sæson, men på papiret ville denne etape være god for ham, da han er kraftfuld på flad og også kører så godt opad, at han har muligheder i finalen. På 6. etape forsøgte Mauri Vansevenant sig uden at virke overbevisende, men denne etape ville normalt også passe ham fint.