Optakt: 8. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Den første uge af Vueltaen er altid den letteste, og det er også tilfældet i år, hvor der kun i den anden weekend venter en enkelt bjergetape om søndagen. Mens klassementsrytterne skal holde sig i skindet endnu en dag, venter der atter en oplagt chance for klassikerryttere med en god spurt op ad bakke. På en rute, der minder meget om den foregående, er den nemlig lagt op til en lang dag i uvejsomt terræn, hvor det hele slutter med et langt stigende stykke op mod mål, hvor en stejlere afslutning end på fredagens etape denne gang gør det til en lækkerbisken for puncheurs - hvis altså ikke et udbrud igen skal have chancen på en dag, der ikke er helt let at kontrollere.

I alt skal der tilbagelægges en for Vueltaen ganske lang distance, nemlig hele 195,1 km mellem Linares og Almaden. Begge byer ligger dybt inde i det indre af landet midt på den spanske stegepande, men i en betydeligt fladere del end den foregående etape. Fra start snor man sig mod vest gennem let kuperet terræn med to mindre bakker, inden man kører mod nordvest og til sidst nord frem mod dagens eneste udfordring, kategori 3-stigningen Alto de Espanares (10,3 km, 3,4%), en lang jævn opkørsel med top efter 82 km.

Stigningen leder op til et plateau, og derfor er der ingen nedkørsel. I stedet fortsætter man gennem relativt fladt terræn mod nord og siden nordvest. Den falder let forbi den indlagte spurt, der kommer efter 123,6 km, og det går fortsat let nedad, indtil man drejer mod nord ind på en lille bakke efter ca. 165 km. Herefter falder det igen kortvarigt, inden man rammer det sidste let stigende stykke på ca. 10 km, der fører mod nordøst ind mod målbyen. Efter et kort plateau stiger de sidste 3 km igen, den sidste kilometer med 4,7% i snit. Vejen er lang og næsten helt lige, indtil der venter en meget teknisk finale med en U-vending 700 m fra stregen og et skarpt sving bare 300 m fra mål.

Læs også

Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet

Etapen byder på i alt 2110 højdemeter.

Almaden har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Vejrguderne viser absolut ingen nåde på en lørdag, der bliver løbets hidtil varmeste dag. Solen vil bage fra en skyfri himmel, og temperaturen vil nå 36 grader i målbyen. Til gengæld vil der denne gang ikke være megen vind, for der vil blot være en svag brise fra syd. Det giver sidevind først på etapen og derefter generelt sidemed- og medvind. Der vil også være sidemedvind helt frem til den røde flamme, hvorefter der vil være sidevind i den tekniske finale.

Analyse af 7. etape

Det føles måske som en evighed, men faktisk er det bare fire år siden. I 2014 tog en ung Tony Gallopin hele verden med storm i et uforglemmeligt Tour de France, hvor han først fik en dag i den fule førertrøje og siden tog en fornem etapesejr med et stærkt soloridt i en ukontrollerbar finale på en mellemkuperet etape. Det folkelige gennembrud i Frankrig kom mindre end et år efter en stærkt overraskende sejr i San Sebastian og efter et forår, hvor han havde vist sig frem på brostenene. Senere på året blev han nr. 3 i GP Montreal, nr. 5 i San Sebastian og nr. 6 til VM, så verden lå nærmest for fødderne for franskmanden med det enorme potentiale.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Året efter viste han også glimrende evner som etapeløbsrytter, da det kun var en katastrofal bjergenkeltstart, der forhindrede ham i at vinde Paris-Nice, og da han i Touren helt frem til anden hviledag holdt sig til i top 10 i klassementet, så det nærmest ikke ud til, at der var grænser for de mange muligheder, den franske darling havde. En 7. plads til VM og i Il Lombardia fulgte, og derfor så det ud til, at den store udfordring for Gallopin ville blive at udvælge sig de rette mål at satse på.

Siden da er han imidlertid forsvundet fra scenen. Hvert eneste år synes han at poppe op i San Sebastian, hvor han næsten altid kører med om sejren, men derudover har de seneste to sæsoner været lidt af en lidelseshistorie for franskmanden. Hans klassikersæsoner er gået helt galt, og i de seneste to år har han været temmelig usynlig Touren, blandt andet som følge af flere uheld.

Derfor var der også brug for luftforandring for Gallopin, der forud for denne sæson søgte til Ag2r, hvor han så frem til med sin alsidighed at blive en nøglehjælper for Oliver Naesen på brostenene og for Romain Bardet i Touren, samtidig med at han kunne jagte personlig succes i ugelange etapeløb. Han lagde da også ud som torden ved endelig at bryde den endeløse serie af andenpladser i Etoile de Besseges, som han langt om længe vandt, men derefter gik det helt galt. Gennem hele foråret var Gallopin en skygge af sig selv, og det blev der ikke ændret på, da et grimt styrt ved de franske mesterskaber og senere igen i selve Touren tvang ham til at forlade Bardet og co. i utide i det løb, der skulle have været sæsonens helt store mål.

Derfor var det også svært at være specielt optimistisk på hans vegne, da Ag2r annoncerede, at Gallopin ville være deres kaptajn til årets Vuelta. Faktisk var det vel lidt svært ikke at trække lidt på smilebåndet, da holdet endda annoncerede, at han måske skulle køre lidt klassement. Måske havde han vist en lille smule potentiale i den retning i Touren for tre år siden, men at tro, at han efter en elendig sæson skulle kunne bryde af sin rolle som puncheur og begå sig i de spanske bjerge, virkede for en uges tid siden mildt sagt temmelig naivt.

Den, der ler sidst, ler imidlertid bedst, og lige nu er det formentlig Ag2r-manager Vincent Lavenu, der skraldgriner hele vejen til rytterhotellet, mens jeg og andre har travlt med at tørre vores fjogede grin af ansigtet. Lige fra første færd har Gallopin nemlig vist, at det store talent ikke er forsvundet. Måske var enkeltstarten under niveau, men på 2. etape blev det klart, at noget stort var i vente. Da Alejandro Valverde angreb i jagten på Laurens De Plus, der var ved at stjæle sejren fra favoritterne, var det som forventet kun ærkerivalen Michal Kwiatkowski, der kunne sidde med - og Gallopin! Til slut måtte han lade de to stjerner køre, men præstationen vidnede om, at Ag2r-kaptajnen havde passet sin træning efter det kedelige Tour-exit.

Bare to dage senere overraskede Gallopin igen. Denne gang skete det på løbets første store bjergetape, hvor han var den uventede tilstedeværelse i den elitegruppe af klatrere, der klarede udskilningen. Ganske vist fik franskmanden ikke megen opmærksomhed, men det var der, det for alvor stod klart, at vi formentlig i disse dage ser den bedste Gallopin siden 2015.

Det endelige bevis kom så i dag, hvor han tog karrierens anden grand tour-etapesejr tre år efter den første, der blev taget på den franske hjemmebane. Og omstændighederne var stort set de samme, for igen var det en snu og brølstærk Gallopin, der med et stærkt angreb i finalen akkurat forhindrede de eksplosive puncheurs i at spurte om sejren.

Som på 2. etape var det en uventet hård finale, der havde kogt feltet ned til en gruppe bestående hovedsageligt af klassementsryttere, og dermed var det klart, at det hele kunne blive vanskeligt at kontrollere. De store etapefavoritter, Alejandro Valverde, Peter Sagan og Michal Kiwatkowski, var af forskellige årsager alle ude af stand til at organisere en jagt. Som det så ofte før er sket i Vueltaen, var Valverde efterladt med Nairo Quintana, der naturligvis ikke kunne arbejde, efter at holdet havde tabt Richard Carapaz i forbindelse med en sen punktering til den colombianske kaptajn. Sagan havde kun Rafal Majka samt den beskyttede Emanuel Buchmann hos sig, og Kwiatkowski var efter et dumt styrt fanget bagude og efterladt til en desperat jagt.

I søndags var det De Plus, der forsøgte at udnytte det medfølgende kaos, og i dag var det Gallopin, der greb chancen. Mens de mange forsøg fra især George Bennett, der i den seneste måneds tid har udviklet sig til feltets angriber par excellence, blev markeret af medfavoritter som Quintana og Miguel Angel Lopez, var opmærksomheden på Gallopin mindre. Det udnyttede han til at åbne for det gashåndtag, der også havde været så imponerende i søndags, og da først hullet var slået, så han sig ikke tibage. Sagan sendte ganske vist Majka, der efter gårsdagens punktering igen viste, at det ikke er formen, den er gal med, frem, men den lille polak var chanceløs mod Gallopins power i den kun let stigende finale. En frustreret Valverde kunne kun se sig rundt efter en hjælp, der aldrig kom, og derfor kunne Gallopin blæse over stregen til den første triumf siden februars måneds sejr i Bessesges.

Læs også

Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege

Med gevinsten er Ag2r, der bestemt ikke er kommet til Spanien med deres A-hold, nu ”home safe”, og deres Vuelta kan kun blive en succes. Gallopins superform rejser imidlertid spørgsmålet, om der kan være mere i vente, for nu vil han helt sikkert se, om han kan holde sig til i klassementet også. Det rakte som bekendt ganske langt i Touren for tre år siden, og den præstation giver helt sikkert en vis tro på, at han denne gang måske kan holde hele vejen.

Det er klart, at Gallopin hverken er podie- eller top 5-kandidat, men mindre kan helt sikkert også gøre det. Jeg vil stadig have min meget store tvivl om holdbarheden i den tredje uge, men det taler til Gallopins fordel, at de relativt korte og eksplosive stigninger i Spanien passer ham bedre end Frankrig lange bjergpas. Dertil kommer, at han med et ret let sæsonprogram har en friskhed som få, og det er som regel en nøglefaktor i Vueltaen. Risikoen for et kollaps i den tredje uge er stor, men Gallopin har i hvert skrevet sig ind på listen over top 10-kandidater.

På papiret er det Peter Sagan, der kan føle sig mest snydt af Gallopins solonummer, men i det store perspektiv er verdensmesteren en af dagens vindere. Der var nemlig en verden til forskel på den Sagan, der efter en knaldhård finale overspurtede Valverde, der i parentes bemærket ikke er en ueffen afslutter på et stigende opløb, og den lidende slovak, der i søndag ikke var i nærheden af at følge de bedste. Det siger alt om Sagans klasse, at han allerede så hurtigt har kunnet forbedre sig så markant, og med ét synes det nu ganske sandsynligt, at han vil komme fra løbet med en etapesejr. En VM-sejr på en klatrerute virker stadig som et longshot, men Sagans situation er i hvert fald en helt anden, end den var for 24 timer siden.

Valverde blev efter eget udsagn taget på sengen af Sagan, som han slet ikke havde spottet, og han fattede først, at verdensmesteren faktisk havde overlevet, da han på stregen så en regnbue glide forbi. Dermed blev det også igen tydeligt, at Valverde trods alt har sine begrænsninger i forhold til den mere kraftfulde Sagan, der er verdens bedste i disse finaler, men det kan ikke slette indtrykket af en veteran i hopla, og han kan kun ærgre sig over, at Sagans genrejsning måske kan begrænse hans muligheder for at slå til på i første omgang morgendagens etape, der passer ham glimrende.

Trods etapens hårdhed var den som ventet ikke nok til at ryste klassementsrytterne, der alle sad med hjem uden de helt store problemer. Den eneste undtagelse var naturligvis den uheldige Kwiatkowski, der måtte en tur i asfalten, og selvom han faktisk imponerede stort ved trods begrænset hjælp næsten at lukke hullet, endte han alligevel som dagens eneste taber.

Det er klart, at tabet i første omgang kan komplicere en tilbageerobring af trøjen, men i det lange løb er det næppe et stort problem. Kwiatkowski burde nemlig over tre uger ikke være en podiekandidat, og for polakken med det vanvittige løbsprogram handler det først og fremmest om at se, hvorvidt han kan holde hele vejen til Madrid uden at eksplodere. Målet må være en top 10, og for ham er det formentlig enten-eller. Enten eksploderer han på spektakulær vis, eller også kan han holde dampen oppe og forsvare en placering blandt de 10 bedste. I den sammenhæng vil dagens tidstab efter tre bjergrige uger næppe betyde det store. Og så skylder han vist i øvrigt en øl eller to til Bauke Mollema og Ilnur Zakarin, er af en eller anden grund anså det for deres opgave at hjælpe polakken tilbage til feltet, selvom de begge har afskrevet klassementet.

Etapen bød også på et par opløftende præstationer. Det var især rart at se Eduard Prades spurte sig til en flot 4. plads efter en halvsløv start på årets store mål. Efter at han blev vejet og fundet for let af Caja Rural, har han nemlig genrejst karrieren hos Euskadi, hvor han har været bedre end nogensinde. Det er blevet til samlet sejr i Tour of Norway og en andenplads bag Van Avermaet i Yorkshire, men i Vueltaen har det hidtil knebet. I dag viste han imidlertid endelig, at han som afslutter i stigende spurter er ganske god, og kan han ramme et udbrud en af de rette dage, er det bestemt ikke umuligt, at Euskadi faktisk kan tage en store sejr til det lille baskiske mandskab.

Det kan Omar Fraile også, for den baskiske udbryderkonge er endelig tilbage i hopla, efter at styrtet på 2. etape tydeligvis satte ham tilbage. I går var han i verdensklasse med sit arbejde for Miguel Angel Lopez i sidevinden, og i dag viste han, at det ikke var en tilfældighed, at han i Romandiet tidligere i år overspurtede en vis Sonny Colbrelli i en stigende spurt. Der kunne godt ligge en udbrudssejr forude for en af løbets førende specialister i at stikke af fra feltet og gøre arbejdet færdigt.

Dagens måske allerstørste overraskelse var dog nok Ryan Gibbsons. Mens Elia Viviani i sidste ende alligevel kom til kort i den svære finale, var den unge sydafrikaner, der ellers ikke hidtil har været kendt specielt for sin holdbarhed, ganske tæt på at sidde med favoritterne hjem. Det er temmelig bemærkelsesværdigt for sprinteren, hvis karriere efter sidste års flotte Giro ellers så ud til at være gået lidt i stå. Men kendte puncheurs som Jay McCarthy, Davide Formolo, Bjorg Lambrecht, Daniel Moreno, Dries Devenyns, Dylan Teuns og en halvskadet Fabio Felline alle kom til kort, sad Gibbons med næsten hele vejen. Det vidner om, at det skal blive ganske interessant at følge hans udvikling i de kommende år.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Omvendt var der også andre, der var uheldige. Dan Martin var opsat på endelig at vise sig frem i det spanske løb, men den evigt uheldige irer blev ramt af en uheldig punktering, som han også gjorde det i årets Liege og på Mende-etapen i Touren. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Martin har en nærmest magnetisk tiltrækning på al form for uheld, men det var i det mindste opløftende, at den hurtige reaktion fra UAE viste os, at han denne gang faktisk følte sig klar til at køre finale. Det gjorde Tiesj Benoot formentlig også, men belgieren, der hidtil ikke har fået meget ud af løbet, endte som i sommerens Tour i asfalten og fortsatte dermed den serie af uheld, der har redet ham som en mare siden det flotte forår.

Dermed kan han også gå glip af chancen for at spurte med om sejren, når det i morgen går lås med den fjerde og sidste mellemetape mellem løbets to første bjergslag. Mange udbrydere havde utvivlsomt krydset etapen af som en mulighed, men med Sagans genfødsel bliver der næppe givet ved dørene. Der er med andre ord lagt op til endnu et rendezvous mellem løbets eksplosive puncheurs. Og hvem ved? Måske giver det endnu en mulighed for den fortabte franske darling at forsætte sit bemærkelsesværdige comeback i et løb, der hidtil har udviklet sig til en uventet fransk fest.

Favoritterne

For 24 timer siden var det meget svært at gennemskue, hvad man skulle forvente af lørdagens etape. En finale, hvor de sidste 2 km stiger med 4% i gennemsnit er en sjov mellemting, der nødvendigvis er for hård til de hårdføre sprinter, men hvor de samtidig ingenlunde kan vide sig sikre på at kunne blande sig med de bedste. Derfor vil det kræve en del selvtillid at bede deres hold løfte føringsansvaret over næsten 200 km med den risiko, at de i sidste ende ville komme til kort mod de lettere folk.

På den anden side venter løbets første alvorlige bjergetape søndag, og det betyder, at Sky og Movistar, der i Michal Kwiatkowski og Alejandro Valverde har to indlysende favoritter, har andre og vigtigere prioriteter end at jagte en etapesejr. Ganske vist er terrænet ikke voldsomt vanskeligt, men en lang dag i front på en glohed sydspansk stegepande koster uanset hvad en del kræfter, der kan blive brug for i de kommende dage.

Men så blev Peter Sagan genfødt! I dag rejste verdensmesteren sig på eminent vis fra sin svære start på løbet, og var Bora ikke løbet tør for ressourcer i finalen, havde han vundet i en betydeligt svære afslutning. Morgendagens etape passer ham faktisk blot endnu bedre, og i virkeligheden ligner det vel hans allerbedste chance for at vinde en etape. De øvrige etaper har enten flade finaler, er bjergetaper eller kan være for svære at kontrollere, så Sagan får næppe en bedre mulighed, hvis han vil fra Vueltaen med en etapesejr.

Og det vil han. Hvis man var i tvivl, fik man det tydelige bevis i dag, hvor Bora kontrollerede etapen stenhårdt, og da Sagan også selv med dagens præstation har fået styrket selvtilliden, virker det indlysende, at Bora skal gøre alt for at jagte en etapesejr i morgen. Som sagt er det meste af etapen relativt let, så det burde nok kunne lade sig gøre at holde det hele under kontrol. For det første vil de nemlig få hjælp af FDJ, der har vist sig overraskende arbejdsvillige, selvom deres trøje aldrig har været truet, og for det andet vil mange hold være indstillede på, at der skal spares kræfter til søndag.

Det udelukker ikke, at starten kan blive aggressiv, for på papiret er det en potentiel udbrudsetape. Med en enkelt undtagelse på onsdagens etape har feltet imidlertid været nærmest apatisk, formentlig på grund af den stegende hede, og derfor forventer vi, at udbruddet som i dag kommer afsted uden de helt store sværdslag. Herefter vil FDJ og Bora kontrollere etapen gennem det meste af dagen, og selvom det er svært at se, hvem der skal give dem en hånd med, burde det være nok til, at vi får skabt samling til en spurt.

Selve spurten er lidt svær at læse. Over 2 km stiger det som sagt med 4% i snit, og det er lige på grænsen af, hvad de holdbare sprintere kan klare, ikke mindst fordi det stiger let over længere tid. Afslutningen minder meget om spurten på 5. etape i Polen, hvor Kwiatkowski sejrede foran Teuns og Battaglin. Her lykkedes det stærke sprintere som Pascal Ackermann, Giacomo Nizzolo og Simone Consonni at køre i top 10, men de manglede den sidste power til også at bevare deres normale topfart. Det er da også det, der for sprinterne er den store udfordring, for de kan måske nok sidde med hele vejen, men det er en ganske anden sag også at kunne spurte, når man står i mælkesyre til halsen. Derfor kan det godt være, at vi vil se visse sprintere klar sig hæderligt, men vi har svært ved at se, at de kan spurte med om sejren.

Samtidig er det værd at bemærke, at spurten er ret teknisk. På den sidste kilometer er der både en U-vending og et skarpt sving bare 300 m fra stregen. Punch, accelerationsstyrke, tekniske evner og ikke mindst risikovillighed er derfor også nøgleelementer, der vil blive helt afgørende i at bestemme udkommet.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Alt sammen peger det i én retning. Peter Sagan viste så sent som på 5. etape af Touren, at han er verdens bedste i spurter på bakker som disse, og efter dagens præstation ser han nu også ud til at have benene til at gøre arbejdet færdigt. Når han kan sidde med på dagens bakker, kan han bestemt også gøre det i morgen, og i dag viste han som ventet, at han i en stigende spurt er feltet bedste. Den tekniske finale er også en gave til cykelekvilibristen Sagan, der er teknisk eminent og har et kick som de færreste. Måske betyder den lidt stejlere finale, at Valverde og Kwiatkowski er lidt bedre stillet end i dag, men der er trods alt ikke tale om en stejl stigning. I Touren var Valverde på 5. etape ikke i nærheden af at true Sagan - det var der nemlig ikke nogen, der var - og det bør der heller ikke være her. Den største udfordring kan blive at undgå endnu ”en Gallopin”, men den lettere finale betyder, at også Davide Formolo og Jay McCarthy denne gang burde kunne hjælpe Rafal Majka til slut. Derfor tror vi, at Sagan tager sin måske sidste sejr i regnbuetrøjen i denne omgang.

I dag var hans værste rival Alejandro Valverde, og det vil det være igen. Den spanske veteran er nemlig i storform, og selvom han er bedre i stejlere finaler, kan han sagtens afslutte på bakker som disse også. I dag var han trods alt ikke langt efter Sagan, og i teorien burde chancerne i en stejlere finale være endnu større. Den tekniske finale er bestemt heller ikke dårlig for Valverde, men vi kan frygte, at han så tæt på VM mangler den risikovillighed, som Sagan altid har til overflod. Valverde vil formentlig bede om hårdt tempo fra bunden, og lykkes det for Movistar at trætte Sagan og Valverde at placere sig godt i de sidste sving, burde veteranen have en chance for at vinde på en halvstejl bakke som denne.

Det har Michal Kwiatkowski naturligvis også. Polakken må være edderspændt rasende efter dagens uheld, men han viste i det mindste med sit flotte arbejde til sidste, at der bestemt ikke er noget galt med formen, der fortsat er helt intakt. Som sagt var det ham, der vandt spurten i Polen, hvor bakken mindede meget om denne, men hvor der var færre tekniske udfordringer. I teorien burde svingene imidlertid også være til Kwiatkowskis fordel, for der er ikke mange, der besidder samme tekniske egenskaber som ham. Faktisk er han i svingene måske endnu bedre end Valverde, der til gengæld nok er en anelse hurtigere. Også Kwiatkowski vil sikkert bedre om hårdt tempo fra bunden, og så er det op til ham selv til slut at se, om han kan overspurte Sagan.

Ovenstående analyse er nærmest én lang lovprisning af Tony Gallopin, så det er vel kun nærliggende også at pege på ham som kandidat til denne etape. Gallopin har nemlig altid elsket afslutninger som disse, hvor han har ganske mange topresultater. Selv i 2016, hvor han bestemt ikke havde sin bedste form, blev han nr. 7 i en lignende afslutning i Touren, og lige nu er han i en helt anden tilstand. Som sagt var han den eneste, der i søndags kunne følge Valverde og Kwiatkowski i den eksplosive finale, og det vidner om hans evner som på bakker som disse. Han er teknisk dygtig, og han er sprængfyldt med selvtillid. Måske har han i de senere år ikke været helt så hurtig som tidligere, men til gengæld har han heller ikke haft samme form som nu. Det bliver svært at slå de tre favoritter, men han kan tage kampen op. Og hvorfor skulle han ikke kunne snige sig væk på samme vis, som han gjorde i dag?

Som skrevet i analysen ovenfor er det en fornøjelse at se, at Omar Fraile så hurtigt har kunnet komme sig over sit grimme styrt fra forleden. På de seneste to etaper har han ikke bare haft overskud til at levere en jætteindsats for Miguel Angel Lopez, han har også vist sig at kunne tage kampen op i spurterne. Forhåbentlig bliver der også i morgen chance for, at han kan køre lidt for sig selv, og han viste som bekendt i Romandiet, hvor han overspurtede Colbrelli, samt i dag, at han er ganske hurtig i stigende spurter. Den tekniske finale er måske ikke den bedste for ham, men til gengæld har han en grusom power og er derfor også et godt bud på en mand, der kan lave ”en Gallopin”.

I dag var Dan Martin meget uheldig med sin sene punktering, og derfor fik vi ham ikke at se til slut. Den hurtige reaktion fra UAE viste imidlertid, at han var klar til at forsøge sig, og det vidner om, at han føler sig bedre efter et par svære dage. Finalen her er imidlertid ikke ideel for Martin, der er bedre på betydeligt stejlere bakker, og denne er formentlig for let og for teknisk til, at han for alvor kan true de tre store favoritter. Hans 3. plads på 2. etape i Touren sidste år viser imidlertid, at han godt kan begå sig i denne slags finaler, og først og fremmest er han vel det allerbedste bud på en mand, der med sin eminente sans for timing kan lave ”en Gallopin” på samme vis, som han i Touren gjorde det på Mur-de-Bretagne.

I dag blandede Gorka Izagirre sig ikke i spurten, men han viste trods alt fin form ved at sidde med de bedste hjem. Formentlig manglede han efter en hård finale det sidste skud i stængerne, men på morgendagens lettere etape burde han kunne give den et forsøg. Mange vil huske, at han blev nr. 2 bag Demare på en lidt lettere bakke i Paris-Nice, ligesom han tidligere er blevet nr. 2 bag Juan Jose Lobato på Stirling-etapen i Tour Down Under, så han er glimrende i disse afslutninger. Han er samtidig en fabelagtig tekniker, og det er derfor slet ikke en dårlig finale for ham.

Dylan Teuns kom så fantastisk fra start på enkeltstarten, men siden da er der ikke meget, der er gået hans vej. Han punkterede på 2. etape, og i dag havde han ikke benene til at sidde med de bedste. I morgendagens lettere finale handler det imidlertid mere om punch end om holdbarhed, og det bør komme Teuns til gode. Hans speciale er det stejle mure, men med andenpladsen bag Kwiatkowski på 5. etape i Polen viste han, at han også kan køre denne slags finaler. Nu skal han blot vise, at han ikke allerede er ved at blive træt, og at han fortsat har de gode ben, han havde i starten af løbet.

Som nævnt i analysen ovenfor har Eduard Prades med sine præstationer i Norge og Yorkshire cementeret sin status som specialist i denne type finaler. Den evne bekræftede han med dagens 4. plads, og det gør ham til en naturlig kandidat også i morgen, hvor den stejlere finale egentlig burde passe ham en anelse bedre. Selvom han er specialist, har det imidlertid knebet med at vinde i disse afslutninger, senest i Limousin, hvor der var mange af denne type etaper. I dag viste han imidlertid, at haner god nok til at blande sig også på dette niveau.

Læs også

Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads

Egentlig burde vi nævne Fabio Felline højt på listen, for selvom han egentlig er bedre i lidt fladere finaler, kan han godt spurte i en afslutning som denne. I dag blev det imidlertid tydeligt, at han lider efter gårsdagens styrt, og han synes ikke at være i en konkurrencedygtig tilstand. På den anden side er morgendagens etape ikke helt så svær, og er han ved at komme sig, kan man ikke afskrive ham. Alternativt kan Trek forsøge sig med Gianluca Brambilla, der virkelig var i hopla i dag og også kan afslutte i en afslutning som denne, selvom det trods alt bliver svært at vinde.

Det samme kan siges om Tiesj Benoot. Den unge belgier har bestemt ikke fået en god start på løbet, og det blev bestemt ikke bedre af dagens styrt. I skrivende stund har han og Lotto intet meldt ud om skadernes omfang, og det kan derfor blive svært for ham at gøre sig gældende i morgen. På papiret passer afslutningen ham imidlertid glimrende, for selvom han ikke er verdens allerhurtigste, viste han senest i Tirreno-Adriatico sine evner i stigende afslutninger. Desværre synes han også at kæmpe enten med formen eller varmen, så der hersker flere usikkerheder om ham. Alternativt har Lotto Bjorg Lambrecht, der er ganske god i sådanne afslutninger - det viste han i Tour des Fjords - og i dag faktisk kørte en ganske flot etape.

I dag var det ikke let at blive klog på Simon Yates. Længe førte Jack Haig, så det så ud til, at briten faktisk ville spurte med, men i sidste ende rullede han ind bagerst i gruppen. Derfor er det da også usandsynligt, at han i morgen vil blande sig, men afskrive det kan man ikke. Den stejlere finale passer ham nemlig, og det samme gør det mange sving. Især skal man tage sig i agt for et sent angreb fra briten, der har et killerinstinkt og en timing som de færreste.

I dag viste Michael Woods, at der trods styrtet i Utah er ganske fint skud i stængerne, og det kan måske anspore ham til at prøve igen. Han er normalt bedst i betydeligt stejlere finaler, og den tekniske karakter er bestemt heller ikke til hans fordel. Til gengæld har han et godt punch, så også han er et glimrende bud på en kandidat til at lave ”en Gallopin”.

I den sammenhæng vil vi også pege på George Bennett. Som nævnt ovenfor er newzealænderen blevet feltets angriber par excellence, og det virker næsten helt oplagt, at han også dennne gang skal forsøge sig til slut. Det er klart, at punch normalt ikke har været hans største force, men i Polen viste han helt nye evner inden for det felt. Han er stadig lidt af en underdog, så måske er han ikke den første, man reagerer på, hvis han forsøger sig til sidst.

Og så er der sprinterne. Som sagt tvivler vi på, at selv de mest holdbare - hvis man ser bort fra Sagan naturligvis - kan gøre sig gældende. Måske kan de sidde med til en top 10, men at vinde er en helt anden sag. Bedst chance har Elia Viviani, der igen i dag imponerede med sin holdbarhed, men som generelt ikke har mange resultater i stigende spurter. Her har Giacomo Nizzolo, Simone Consonni og Matteo Trentin traditionelt været bedre, men de synes ikke helt at have niveauet til nu at kunne blande sig. Måske kan unge Ryan Gibbons overraske igen, ligesom også Tom Van Asbroeck er god i øjeblikket, men det er svært at se dem vinde.

For hurtige klassementsryttere som Rigoberto Uran, Thibaut Pinot, Ion Izagirre, Wilco Kelderman og Enric Mas handler det formentlig blot om at undgå problemer, men det er bestemt ikke umuligt, at det kan kaste en top 10 af sig. Andre outisdere til en spurt er Daniel Moreno, Simon Clarke, Dries Devenyns, Pieter Serry, Alex Aranburu, Jonathan Lastra, Nick Schultz, Maurits Lammertink og formstærke Jesus Herrada.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Alejandro Valverde, Michal Kwiatkowski

Outsidere: Tony Gallopin, Omar Fraile, Dan Martin, Gorka Izagirre, Dylan Teuns

Jokers: Eduard Prades, Fabio Felline, Tiesj Benoot, Simon Yates, Michael Woods, Gianluca Brambilla, Elia Viviani