Optakt: 8. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Normalt skal man i Vueltaen have luppen frem for at finde sprinteretaper eller dage med færre end 1000 højdemeter, men sådan er det ikke i årets meget sprintervenlige udgave. På en i moderne sammenhæng helt uhørt maner venter der således for anden gang i løbet af de første otte dage en etape, der har begge dele, nemlig både få højdemeter og en oplagt sprinterfinale.  På løbets anden lørdag gælder det således en næsten helt flad tur ned langs den spanske østkyst, hvor der ikke er en eneste kategoriseret stigning på programmet, men hvor vinden vil være en latent og eneste trussel mod løbets forventeligt fjerde massespurt - måske endda i den fulde finale, hvor afslutningen er placeret på en tange midt ude i Middelhavet.

I alt skal der tilbagelægges 173,7 km, der fører feltet fra Santa Pola til La Manga del Mar Menor. Begge er kystbyer ved den spanske østkyst, og der er tale om en ret enkel tur, der mest af alt går ned langs vandet. Det er i hvert fald tilfældet fra start, når man kører mod syd og sydvest ad den næsten hel flade kystvej, hvor eneste højdepunkt er passagen af feriebyen Torrevieja efter 27,0 km. Efter 64,0 km når man frem til byen Los Alcazares, hvor man kortvarigt forlader vandet ved at dreje mod vest, men det betyder kun, at det begynder at stige ganske let. Senere kører man mod syd og nordvest, inden man drejer mod sydøst, og derefter falder det svagt ned mod den relativt store kystby Cartagena, hvor dagens spurt kommer efter 104,5 meget flade kilometer.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Efter spurten drejer man mod øst for at skære ind gennem landet via et ret kuperet område. Det stiger let, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad dagens vanskeligste bakke (2,9 km, 4,6%), der har top efter 117 km. En nedkørsel leder videre mod sydøst ned til kysten, hvor man med det samme kører mod nordøst ind i landet via endnu en bakke (2,0 km, 5,9%) med top efter 126 km. Herfra falder det let ned mod byen Los Belones.

Nu tager man hul på en omgang på en helt flad rundstrækning. Først går det mod nord ud til kysten, hvorefter man kører mod nordvest op ad den flade kystvej. Kort inden byen Los Alcazares, som allerede én gang er passeret, drejer man mod syd ind i landet for siden at køre mod sydøst frem til rundstrækningens udgangspunkt. Herefter går det ad en flad og lige vej mod øst ud til den tange, hvor målet ligger. Her drejer man med 10,6 km igen mod nordøst via en helt blød kurve, og derefter er det en lige og helt flad vej, der fører mod nordvest ud langs tangen frem til målet.

Etapen byder på i alt 923 højdemeter.

La Manga del Mar Menor har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

På en etape som denne frygter alle vinden, og vejrudsigten bliver derfor studeret nøje. Der er lagt op til en lidt skyet start på etapen, men senere vil der kun være få skyer og en temperatur, der vil toppe på 30 grader. Det vil være relativt blæsende med en jævn vind (17-19 km/t) fra først øst, men hovedsageligt østnordøst og nordøst. Vinden vil dog lægge sig en anelse i finalen til en styrke på 16-17 km/t. Det bør give en kombination af sidevind og sidemedvind, indtil man med 80,7 km igen får sidevind frem til spurten. Herefter vil følge et stykke primært med sidemod- og modvind frem til rundstrækningen, hvor der hovedsageligt burde være sidevind. Der vil være sidemodvind ud til tangen og sidemodvind på den lange 10,6 km tur ud langs denne, herunder på opløbsstrækningen.

Analyse af 7. etape

Du kan læse en analyse af 7. etape her.

Favoritterne

Havde dette været en normal udgave af en moderne Vuelta, var dagens bjergetape naturligvis blevet fulgt op af en dag med flere stigninger. Måske ville man så tidligt i løbet ikke have haft to bjergetaper i træk, men en eller anden form for vanskelighed havde der utvivlsomt været.

Nu er denne Vuelta imidlertid ganske atypisk for den moderne version af det spanske løb, og derfor er vi i den paradoksale situation, at vi på dag 8 når op på flere sprinteretaper, end vi har haft i begge de to seneste udgaver af løbet. I både 2019 og 2020 var der kun to klassiske sprinteretaper for de tunge folk, men når feltet i morgen når tilbage til kysten syd for Valencia efter dagens tur ind i bjergene, vil det fjerde gang på bare syv dage, at der er lagt op til et opgør mellem de hurtige folk - et forhold, der får årets Vuelta til at minde meget mere om Touren end det løb, det jo egentlig er.

Man gør dog klogt i ikke at undervurdere 8. etape, blot fordi antallet af højdemeter er langt under Vueltaens gennemsnit. Finalen er nemlig mildt sagt spektakulær, når man slutter af med at køre 10 km ud ad en tange midt i Middelhavet, og derfor kan rutekortet nok få enhver spinkel klatrer til at ryste lidt i bukserne. Når der forud for det endda går en tur rundt i det flade kystlandskab i det spanske ferieområder, og ruteplanlægger Fernando Escartin endda har indlagt så mange retningsskift, at han ville være sikker på sidevind undervejs, er det klart, at lørdagens etape har potentiale til at blive det drama, Alejandro Valverdes styrt som omtalt i analysen ovenfor satte en stopper for i dag.

Det er dog også klart, at det er den slags etaper, der kan gå to veje. Blæser det ikke, bliver det en kedelig langgaber, men står vinden rigtigt, kan det blive noget helt andet og en af løbets mest begivenhedsrige etaper. Derfor er vejrudsigten en nøglekomponent, der vil blive studeret i detaljer her til aften på en hel stribe spanske hoteller.

Hvordan ser den så ud? Den er ikke helt let at blive klog på. Det havde været nemmere, hvis det havde været helt stille eller meget blæsende, men nu lander vi i et grænseområde, hvor det både kan blive fugl og fisk. Jeg opererer normalt med en styrkegrænse på ca. 20 km/t som bestemmende for, hvornår der kan opstå splittelse, og denne gang lander vi lige i underkanten. Styrken vil svinge lidt op og ned, men gennem hele etapen ligge mellem 16 og 18 km/t, og det er nok desværre nok for lidt til, at vi kan regne med det helt store drama.

Til gengæld er retningen ganske fra start, hvor vind fra øst og østnordøst giver sidevind hele vejen ned langs kysten, men efter 64 km ser det knap så gunstigt ud. Der kan være et sidevindsstykke frem mod spurten, men derefter ligner det for meget med- eller modvind på turen ind i landet og på den lille rundstrækning. Til gengæld burde den stå helt perfekt på dagens farligste punkt, nemlig tangen. Her kører man nemlig mod nordnordvest, og det giver med en vind fra østnordøst direkte sidevind.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Hvilken slags etape vil det give anledning til? Jeg tror, at det bliver ekstremt nervøst fra km 0, indtil feltet fornemmer, om det er farligt eller ej. Drømmen er, at det splitter fra start, men desværre tror jeg ikke, at det vil ske. Vinden er formentlig for svag, og min erfaring med Valencia-kysten er også, at der som regel er for mange træer, som vi så det på kystvejen i går. Derfor tror, at den værste nervøsitet vil lægge sig, så det vanlige indianerudbrud med de små spanske hold kan etableres, men jeg regner med, at feltet vil forblive meget koncentreret og nervøst, så længe vi er på kysten i den første halvanden times tid, hvor der ikke nødvendigvis er behov for, at sprinterholdene går frem.

Det bliver der dog nok senere. Når vi kører ind i landet, står vinden ikke længere rigtigt, og her vil det nok falde lidt til ro, mens Deceuninck, Alpecin og FDJ tager kontrol. Lidt stress vil der opstå på sidevindsstykket frem mod spurten, men her er der formentlig for meget modvind. Herefter burde vinden aldrig stå rigtigt i længere tid, og jeg tror derfor, at det bliver mere fredsommeligt herfra, mens de tre sprinterhold stille og roligt kører udbruddet ind frem mod tangen. I mellemtiden kan sprinterne kæmpe om de point, der ligger bag et formentlig lille udbrud på de sædvanlige tre mand. Siden fadæsen på 2. etape har Fabio Jakobsen ikke deltaget i spurterne, men det må være en overvejelse at gøre det i morgen. Han kan ikke blive ved med at smide 13 eller 10 point til Jasper Philipsen. Til gengæld er det vel ved at være nu, at Arnaud Demare har givet op og koncentrerer sig fuldt om etapesejre.

Det store drama kommer på stykket frem mod tangen. Her vil udbruddet formentlig være kørt ind, og der vil være passiv, men koncentreret kørsel frem mod svinget med 10,3 km igen. Her vil der til gengæld være en vild positionskamp, og herfra bliver det voldsomt hektisk, når der på én gang skal kæmpes i mulig sidevind og forberedes spurt over de sidste 10 km på den lange, lige vej.

Splitter det op? Jeg tror det ikke. Retningen er rigtig, men styrken formentlig for svag, og det ser ud til, at der faktisk er bebyggelse stort set hele vejen ud ad tangen. Det giver formentlig mere læ, end man kan fornemme af kortet, og vinden skulle nok have været kraftigere, hvis det skulle splitte. Mit bedste bud er, at en meget nervøs dag ender i en stor massespurt, men jeg tør ikke helt afvise, at der kan ske noget splittelse undervejs, selvom sandsynligheden klart taler imod det.

Selve spurten er naturligvis så enkel, som den kan være. 10,3 km på en lige vej uden sving eller højdemeter lægger op til indbegrebet af en boulevardspurt. Her burde der være masser af plads til at lade farten tale, og det er ikke i denne form for spurt, at det nødvendigvis er holdet, der afgør det.

Jeg vælger igen at pege på Fabio Jakobsen. Nok er han blevet slået af Jasper Philipsen de to gange, de begge har kunnet spurte, men det er stadig min fornemmelse, at han har et fartmæssigt overskud. På 2. etape betalte han formentlig prisen for sin spurt kort forinden og en bakke, der ifølge ham selv mærkede ham en del, og i onsdags så han ud til at være den hurtigste. Her tabte han desværre positionskampen, men det skyldtes i høj grad, at Florian Senechal var blevet tabt i styrtet, og med kun Bert van Lerberghe og Zdenek Stybar kunne de ikke matche Alpecin.

De foregående etaper har dog også vist, at Deceuninck endnu ikke har haft styrken til at dominere. Det kan de ende med at have, for toget med Stybar, Senechal og Van Lerberghe er altså ganske potent, men Jakobsen skal formentlig komme bagfra. Både på 2. og 5. etape klarede han dog positionskampen ganske storartet med god hjælp fra Van Lerberghe, og sandsynligheden taler for, at han med Senechal vil gøre det igen. Skulle vinden alligevel rase, er Deceuninck som altid kongerne, og det vil kun styrke ham. Med den fart, han har vist de seneste dage, tror jeg på, at han udligner Philipsen i morgen.

Det kan dog også sagtens blive til 3-1 til Jasper Philipsen. Belgieren har målt på fart været betydeligt mere jævnbyrdig med sin rival, end jeg havde troet, og i forgårs kneb det for Jakobsen at gøre meget indhug i det forspring, Philipsen havde sikret sig. Samtidig leverede toget med Edward Planckaert, Tobias Bayer, Alexander Krieger og til sidst Sacha Modolo en kongepræstation, der viste, at de nu også har toget til at dominere.

I morgen bliver det dog sværere. Med Senechal er Deceuninck formentlig stærkere end dem, FDJ er helt sikkert bedre, hvis de timer det bedre, og når UAE har Matteo Trentin tilbage, har de feltets bedste lead-out man. Jeg tror ikke, at Alpecin kan dominere igen, men positioneringskongen Philipsen skal med sit stærke hold nok sidde rigtigt. Lige nu synes han og Jakobsen så jævnbyrdige, at meget vil blive bestemt af positionskampen, og her er det ikke usandsynligt, at Philipsen er bedst. Sidevind klarede han også storartet i går, og derfor er det bestemt ikke usandsynligt, at han tager sin tredje sejr på seks dage.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Forhåbentlig lykkes det for FDJ at time det rigtigt i morgen og dermed sætte Arnaud Demare perfekt op. Vi så på 4. etape, at toget med Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri formentlig stadig er det stærkeste, men de lider under fraværet af Miles Scotson til at føre dem frem. Derfor skal de efter eget udsagn have modet til at starte tidligere, og det var akkurat den strategi, der fungerede så godt i tirsdags. Lykkes det, burde Demare blive afleveret perfekt igen, og så er spørgsmål, om han har farten til at gøre det færdigt. Vi har endnu ikke set ham spurte mod de to favoritter på flad vej, men når Jakobsen slår ham i en stigende spurt, gør han det utvivlsomt også på flad vej. Derfor skal han i høj grad vinde via sit tog, men det har han også holdet til at gøre. Sidevind er han en konge til, og han er altid bedre, når folk er trætte, men denne gang ender det nok for ham desværre i en fuld massespurt. Så må han håbe, at toget atter kan gøre det så godt, at han kan få en position, som kan give sejr.

En anden rytter, der skal vinde via sit hold, er Sebastian Molano. Efter de flotte spurter i Burgos kunne man have troet, at han ville være tættere på at kunne matche de bedste, men det har i de to flade spurter været ret klart, at i hvert fald Philipsen og Jakobsen er hurtigere. Til gengæld så vi på 2. etape, at Matteo Trentin stadig er helt suveræn som lead-out man, og resten af toget med Rui Oliveira og Ryan Gibbons gjorde det også godt i onsdags. Her manglede de desværre Trentin efter styrtet, men han må formodes at være tilbage igen i morgen. Derfor er det ganske sandsynligt, at det er Molano, der sættes bedst op, men bag sig skal han have noget held, hvis de hurtigere folk alle skal sidde for langt tilbage. Trentin har dog en mulighed for at vinde spurten for ham.

Det burde være helt sikkert, at Molano kører spurten, men skulle der mod forventning være sidevind, har vi set, at Molano kan være skrøbelig. Det er Trentin aldrig, og skal han ikke bruge alle sine kræfter på at tage sig af den positioneringssvage David de la Cruz, der er et oplagt offer under de betingelser, vil han måske kunne spurte selv i et mindre felt. Desværre vil han næsten med garanti være oppe mod mindst en af de tre favoritter, og dem slår han ikke i en flad spurt.

En af de positive oplevelser har været Alberto Dainese. Det har egentlig hele tiden været klart, at han er ganske hurtig, men hans positionering har betydet, at han forud for dette løb ikke havde spurtet meget i år. Det gik da også galt for ham på 2. etape, hvor han grundet styrt manglede Nico Denz, men med tyskeren ved sin side har han gjort det så godt, at han har siddet rigtigt to gange i træk. Nu står han endda endnu stærkere, fordi DSM er ude af klassementet, og derfor vil han have hele holdet til sin rådighed. Desværre er det ikke noget stærkt tog, men det styrker ham dog i en finale, hvor position ikke betyder alt. Med sit relativt svage hold slår han næppe hurtigere folk, men han burde kunne lave endnu et topresultat.

En rytter, der kan glæde sig over den ukomplicerede finale, er Jon Aberasturi. De seneste etaper har desværre vist, at han uden et brugbart hold har det for svært i positionskampen, og derfor er han endt langt tilbage. Han har dog i selve spurten gjort ganske fine fremskridt, og selvom han måske ikke har den fart, han havde i Valencia i april, ligner han en af de hurtigere folk. Han falder af i sidevinden, men heldigvis blæser det næppe nok, og herefter skal han bare håbe, at han i positionskampen har det held, en ensom ulv skal bruge. Lykkes det at sidde rigtigt, burde han komme langt, selvom han næppe vinder.

En anden rytter, der pludselig har et helt hold til sin rådighed, er Magnus Cort. Ligesom for Dainese gælder, at heller ikke hans tog er skræmmende, men han står dog bedre, end han gør på egen hånd, særligt med hjælp fra Hugh Carthys bodyguard, Jens Keukeleire. Det er velkendt, at Cort ikke er god i positionskampen, men han klarede det overraskende godt i tirsdags, hvor farten også så ganske god ud. I denne ukomplicerede finale bør han have en fair chance for at sidde rigtigt, men alligevel får han svært ved at vinde. Når Jakobsen slår ham klart på en lille bakke, vil forskellen være ganske tydelig på flad vej. Han var dog så overbevisende på 4. etape, at jeg tror på, at han har farten til at komme langt, hvis han sidder fornuftigt. Og så skal han glæde sig over den begrænsede vind, der kunne true ham voldsomt, når der skal kæmpes for positioner.

I dette løb har Jordi Meeus kørt sig ned i mit sprinterhierarki. Han er stadig ret ubeskrevet, og inden løbet var min fornemmelse, at han var hurtigere, end han har vist sig at være. Han har ikke siddet imponerende på 4. og 5. etape, men han har heller ikke haft den krævede power, hvad han også selv har indrømmet. Han styrtede dog også på 2. etape, og man kan håbe, at det er en del af forklaringen, ligesom man kan håbe, at han restituerer så godt i sin første grand tour, at han gradvist får det bedre. Hans største våben er Martin Laas, der er en af feltets bedste lead-out men, som bør sørge for, at han trods et generelt svagt tog sidder godt, men farten rækker næppe til sejr - og skulle det blæse, har Bora set overraskende rustne ud.

Michael Matthews vinder utvivlsomt ikke denne boulevardspurt, men vi så på 2. etape, at han kan komme langt, hvis toget spiller. Det gjorde det på 2. etape, hvor Robert Stannard og Luka Mezgec satte ham godt op, men det gjorde det slet ikke i onsdags, hvor de havde tabt Mezgec i det sidste sving. I morgen burde de sidde bedre, og herfra burde Mezgec være i stand til at føre Matthews langt frem. Efter nogle dage, hvor han har brokket sig over dårlige ben, fandt han formen igen i går, hvor han imponerede stort. Hans drøm er selvfølgelig sidevind, men den får han næppe, og derfor skal han satse på et godt lead-out fra Mezgec, så han som på 2. etape kan sikre sig et topresultat, selvom sejren ikke synes inden for rækkevidde.

Jeg har været meget imponeret over Piet Allegaert i dette løb. Jeg vidste godt, at han var uhyre stærk i positionskampen og derfor stort set aldrig misser et godt resultat, men han har haft endnu mere fart, end jeg havde ventet. Nu er han desværre sat betydeligt tilbage med tabet af sin lead-out Emmanuel Morin, men selv uden ham gik det ganske fint i onsdags. Måske er denne form for spurt ikke ideel, fordi han ikke får optimalt udbytte af sin positionering, men han synes også at have farten til alligevel at kunne gøre det godt. Til gengæld ser han og Cofidis meget sårbare ud i den sidevind, der dog næppe materialiserer sig.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

En positiv overraskelse har været Riccardo Minali . Italieneren er stort set ikke gået i top 10 i spurterne de seneste to år, hvor han har betalt en dyr pris for sin positionering, men i dette løb er det faktisk gået godt. Denne enkle finale bør endda gøre det endnu lettere for ham, og Wesley Kreder har gjort det godt med sin støtte. Han har vist, at han stadig må regnes som en af de relativt hurtige i dette felt, og derfor bør han gøre det fint, hvis han sidder rigtigt. Med Minali skal man dog altid forvente, at han ender uden for top 20, og han klarer sig helt sikkert ikke, hvis det blæser.

Hvad gør Israel SUN? Denne flade etape burde være domæne for Itamar Einhorn, der kan få problemer med holdbarheden senere i løbet og næppe kan være med på andre senere etaper end nr. 13. På den anden side insisterede Davide Cimolai i onsdags på, at benene skulle bestemme, og derfor er det formentlig igen i morgen en beslutning, der først træffes på dagen. Begge var involveret i Würtz-styrtet forleden, men Cimolai var angiveligt betydeligt mere tilredt. Derfor er mit bud, at de satser israelsk, og så må man håbe, at Cimolai kan køre lead-out. Kan han det, står toget med Sep Vanmarcke og italieneren ganske stærkt, og selvom det er klart, at Einhorn mangler fart og holdbarhed, burde det kunne give et fint resultat - men det vil helt ubetinget kræve, at Cimolai er klar. Bedre vil de naturligvis stå, hvis de ser bort fra nationaliteten og satser på den hurtigere Cimolai, men han har ikke farten til denne boulevardspurt - og slet ikke i forslået og formsvag tilstand. I sidevind ligner de begge sikre ofre.

Hvor forslået er Florian Vermeersch? Han var en af de mange, der røg ned i Würtz-styrtet, og han var ikke rigtigt en faktor i sidevinden i går, ligesom han i dag blev sat som en af de første. Han har slået sit håndled, men faktisk kom han hæderligt igennem dagens etape, og det tyder på, at det måske ikke er så slemt endda. Med tabet af Frederik Frison er han uden støtte, men det lykkedes ham alligevel at sidde rigtigt på 2. etape. Til gengæld gik det helt galt på 4. etape, og det vidner om, at han skal bruge lidt held. I denne enkle finale bør han dog være med fremme, hvis han er frisk, men skulle det blæse står han svagt med et Lotto-hold, hvor han er eneste relativt tunge mand. I en flad spurt har han heller ikke farten til at være med helt fremme.

En skuffelse i år har været Clement Venturini. Tidligere var han næsten altid at finde i top 10, fordi han var så god i positionskampen, men den evne har været forduftet i år. På papiret burde han ellers stå hæderligt med et tog, der tæller både Damien Touzé og Stan Dewulf, og da Ag2r nu er ude af klassementet, kan han formentlig få mere støtte end hidtil. Til gengæld har han aldrig været en mand til en flad boulevardspurt, og det er derfor umuligt at stræbe efter mere end en yderlig top 10 - og så skal han satse på, at vinden ikke kommer i spil.

Endelig er der Juan Jose Lobato. Det står vist efterhånden klart, at han ikke har fordums fart, og i forvejen er en flad boulevardspurt ikke noget for ham. Til gengæld betyder denne enkle finale, at han burde have en fair chance for undtagelsesvist at sidde fornuftigt, og da Antonio Soto og Gotzon Martin har for vane også at ende langt fremme, burde Euskaltel have potentiale til mere. Det rækker helt sikkert ikke til sejr, og i sidevind blæser de helt væk, men Lobato burde have en chance for at lave et bedre resultat end hidtil.

Det vil undre mig, hvis Alex Aranburu løber risikoen at deltage i denne flade boulevardspurt, nu hvor han ikke længere skal bruge bonussekunder eller point til pointtrøjen, men måske er det i morgen, at Burgos prøver med Carlos Canal som annonceret. Med dagens farvel til Reinardt van Resnburg er Qhubeka uden sprinter, og hverken Movistar, Ineos, Jumbo, Trek eller Bahrain kan ventes at deltage i spurten.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Jasper Philipsen, Arnaud Demare

Outsidere: Sebastian Molano, Alberto Dainese, Jon Aberasturi, Magnus Cort, Jordi Meeus

Jokers: Michael Matthews, Piet Allegaert, Davide Cimolai, Riccardo Minali, Itamar Einhorn, Florian Vermeersch, Clement Venturini, Juan Jose Lobato

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-