Optakt: 8. etape af Vuelta a Espana

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Vueltaen har altid gjort en dyd ud af at finde nye stigninger i det uudtømmelige reservoir af spanske bjerge, og det gør man i sandhed også i år. Den første nye bjergafslutning kom allerede på 6. etape, og bare to dage senere venter den næste, når to dages fest i det bjergrige Asturien indledes med et opgør på den spritnye Collay Fancaya. Som de fleste af de asturiske bjerge er også denne en modbydeligt stejl sag, og selvom der er tale om en relativt kort og eksplosiv stigning, er der lagt op til en lørdag, der vil give klare svar på, hvem der kan vinde årets Vuelta.

Med en distance på 153,4 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra La Pola Llaviana til toppen af Collau Fancuaya, og dagens bjergtema slås an fra start. Således kører man med det samme mod sydvest 3,4 km ud ad en let stigende vej, inden det går mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Alto de la Colladona (9,8 km, 7,0%), der er en helt jævn stigning med top efter 9,8 km. Herfra leder en teknisk nedkørsel mod sydvest, inden dagens letteste stykke melder sig, når man kører mod først vest og siden sydvest ad en ganske let faldende vej frem til byen Figareo, som nås efter 33,2 km. Her vender man rundt for at køre mod øst tilbage mod bjergene ad en let stigende vej, som afslutter den lette fase.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Etapen tager fat igen efter 42,0 km, når man kører mod nord op ad kategori 2-stigningen Alto de la Mozqueta (6,8 km, 6,6%), der efter to lette kilometer stiger med 6-9% over fire kilometer, inden den flader ud med ca. 5% frem mod toppen, som rundes efter 48,8 km. En i starten uhyre teknisk og siden meget let nedkørsel leder nu videre mod nord ned til dalen, hvor man med det samme drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Alto de Santo Emiliano (5,7 km, 5,3%), der efter en let første kilometer med 2,2% stiger relativt med 6-7% frem mod toppen, som rundes efter 66,5 km.

Nu bliver det igen lettere. En småteknisk nedkørsel leder videre mod sydvest tilbage til dalen, hvor man over mere end 20 km snor sig mod nordvest ad en vej, der først er let faldende og siden let stigende. Efter 92,8 km går det imidlertid løs igen, når man drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Puerto de Tenebredo (5,3 km, 6,2%), hvis anden kilometer stiger med 9,7%, men derudover holder sig under 6% frem mod de sidste 900 m, der stiger med 7,6%.

Toppen, hvor der også er en bonusspurt, rundes efter 98,1 km, hvorefter en let nedkørsel og en let faldende vej leder mod først sydvest og siden nord ned til dalen, hvor man med det samme drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Puerto de Perlavia (4,0 km, 7,7%), der er en meget jævn stigning med top efter 113,8 km. En let nedkørsel, der afbrydes af en lille bakke undervejs, leder derfra først mod sydvest og siden nordvest ned til dalen i byen Grado, hvor dagens spurt venter efter 127,4 km.

Efter spurten drejer man mod syd og senere sydvest for at følge en lang og stigende vej, der i starten kun stiger let, men siden stiger ganske kraftigt, inden en lille nedkørsel leder ned til bunden af dagens sidste udfordring, der indledes efter 143,3 km. Her drejer man nemlig mod sydøst for at køre op ad kategori 1-bjerget Collau Fancuaya (10,1 km, 8,5%, max. 19%), der skal deles i to. De første 3,5 km er således lette med procenter på hovedsageligt under 6, men derefter tager den fat. De næste to kilometer stiger således med 9-12% med et maksimum på 19%, og efter to kilometer med 7-8% er den igen voldsom over de sidste 2,5 km, der stiger med 9-11%, herunder med et maksimum på 17% lige inden stregen. Stigningen har enkelte hårnålesving undervejs, men går mest ad småsnoede veje, særligt på den øvre del, hvor der er en 90-graders kurve lige inden den røde flamme og igen med 250 m igen, inden der er ét sidste hårnålesving med 200 m igen.

Etapen byder på i alt 3741 højdemeter.

Collau Fancuaya har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Den første bjergetape fandt sted i forfærdeligt vejr, men selvom Asturien er kendt for regn, bliver det helt anderledes lørdag. Der vil være en del sol fra start, men generelt vil det være mest overskyet med kun lidt sol. Temperaturen vil starte på 22 grader og være 24 grader i bunden af sidste stigning, og der vil bare være en let vind (8-11 km/t) fra nordøst. Det giver hovedsageligt sidevind i den indledende fase frem til spurten, idet man dog snor sig meget og har en del mod- og medvind undervejs. Efter spurten får man sidemedvind frem til sidste stigning, hvor der hovedsageligt vil være sidevind, men også med- og modvindsstykker. De vil være direkte modvind den sidste kilometer.

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan et par tunge sprintere på 7. etape leverede en solid overraskelse, der imidlertid ikke blev belønnet.

Favoritterne

Det var ikke længe, klassementsrytterne fik lov at puste ud efter gårsdagens drama. I Vueltaen byder weekenderne som regel på bjergetaper, og det er også tilfældet i år, hvor der først venter en tur rundt i de asturiske bjerge, inden vi om en uge skal en tur rundt i de andalusiske ditto i det glohede syd. Derefter kan ballet imidlertid også være slut, for selvom man i den lette tredje uge besøger Extremadura og de madrilenske bjerge, er der ingen tvivl om, at løbets tyngdepunkt ligge inden da.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Den tungeste del af dette tyngdepunkt ligger utvivlsomt i Andalusien. Asturien er ellers ubetinget Spaniens vanskeligste region, for området er beriget med en endeløs serie af Spaniens stejleste stigninger, mest markant naturligvis frygtede Angliru. Det får rytterne også lov at føle de kommende to dage, men da Asturien i år besøges i den anden og ikke den tredje weekend, som det oftest har været tilfældet, har man skruet ned for vanskelighederne.

Det er ingenlunde to lette dage, der venter, men de er begge designet sådan, at vanskelighederne først for alvor melder sig til sidst. Det går begge dage op eller ned det meste af tiden, men de tidlige stigninger er til at overskue og slet ikke at finde blande de stejle sataner, som regionen byder på. Dem møder rytterne til gengæld til sidst, for både lørdagen og søndagen byder på nogle lede målbjerge, om end de begge er relativt korte.

Der er ingen tvivl om, at det er søndagens gensyn med den regulære mur Les Praeres, der er den mest spektakulære afslutning, men det er bestemt muligt, at det er lørdagens afslutning, der vil gøre den største skade. Det spritnye bjerg starter måske nok blødt ud, men de sidste 6 km er meget stejle, og selvom vi taler om en relativt kort opkørsel, så vi i går, hvor stor skade et stejlt stykke af tilsvarende længde kunne gøre. I den forstand er det en ny stigning, der er helt i Vueltaens ånd, da den er relativt kort, men meget stejl.

Det store spørgsmål er, hvordan etapen bliver grebet an. Når der køres to bjergetaper i træk, holder et udbrud ofte hjem på den første, når der også skal gemmes lidt i tanken til den efterfølgende dag. Det er således også sandsynligt, at vi vil se noget tilsvarende denne gang.

Hvem kan tænkes at jagte? Det er vel nærliggende at zoomen ind på Jumbo, Ineos, Movistar og Quick-Step. Ag2r, Bahrain, EF og Intermarché kan ikke rigtigt tro på, at de kan vinde. UAE kunne overveje at satse på Juan Ayuso, men de vil næppe lægge så stort et pres på den 19-årige komet, der mest er med for at lære. BikeExchange ville være en kandidat, men Simon Yates var ikke flyvende i går, de brugte kræfter i dag, og han vil nok hellere satse på søndagens finale, hvor han vandt i 2018.

Hvad så med de fire øvrige hold? Der er vel en reel chance for, at de alle tager initiativ. Jumbo sagde dog i forgårs, at de ville holde lav profil indtil enkeltstarten, men det var også inden Primoz Roglics nedtur. Nu er sloveneren i en anden situation, end han var for godt 24 timer siden, og det kan føre til et strategiskifte. Efter nedturen i går vil det dog undre mig, hvis ikke de mest bruger morgendagens etape til at føle benene an, inden de kaster sig ud i et fuldtonet angreb på Evenepoel og jagt på etapesejr.

Så er der Ineos. Vil de vinde løbet, skal de prøve før eller siden, og det vil ikke ligne dem dårligt at tage initiativ. De var imidlertid heller ikke tæt på at matche Evenepoel i går, og det er måske en anelse naivt at tro, at de kan vinde denne etape. De er selvbevidste nok til at gøre forsøget, men mit gæt vil være, at de venter lidt endnu.

Den tredje kandidat er Movistar. Selvom Enric Mas blev nr. 2 på Les Praeres i 2018, er det utvivlsomt denne etape, der i denne weekend passer ham bedst. Han tankede masser af selvtillid i går, men han var også så presset, at han ikke kunne bidrage til føringsarbejdet. Man skal altid være opmærksom på, at Movistar kører mere aggressivt i Vueltaen end i andre grand tours, men jeg tror, at Mas ved, at tiden arbejder for ham. Hans styrke er hans holdbarhed, og jeg vil tro, at han vil være fint tilfreds med at komme gennem weekenden med status quo og gå efter at gøre forskellen i Andalusien, hvor bjergene passer ham bedre.

Endelig er der Quick-Step. Evenepoel har stadig ikke vundet sin etape, og det vil han utvivlsomt meget gerne gøre. Spørgsmålet er, om han vil smede, mens jernet er varmt. Vi ved, at han er i superform nu, men der er store spørgsmål ved hans holdbarhed. Vil han sikre sig sin etape og score ekstra bonussekunder nu, eller vil han nu, hvor han har et forspring, der egentlig gør det muligt at køre defensivt resten af løbet, køre mere afventende for at passe på sig selv?

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Jeg er i tvivl. Nu kan han for alvor lugte den samlede sejr, og inden løbet havde han talt om en defensiv og passiv start - en strategi, han brød i går. Han er bevidst om, at han skal passe på sig selv, og med to bjergetaper i træk vil det være en god ide at satse mere på søndag end på lørdag, hvis han gerne vil vinde en etape. På den anden side er han ikke så vild med stejle procenter, og han kunne godt frygte søndagens finale lidt.

Jeg hælder til, at han lader etapen sejle, men jeg er langt fra sikker. Han er så sulten, at han har svært ved at holde igen, når han har gode ben, og selvom planen i første omgang skulle være ikke at gå efter etapen, kan han sagtens skifte strategi undervejs. Med de tanker, han tidligere har gjort om mere passiv kørsel, vælger jeg dog at tro, at han lader udbruddet tage sejren. En joker er dog den hårde start, der betyder, at vi nok får et udbrud, der skal holdes i snor. Det betyder, at det kan komme tilbage af sig selv, hvis der lægges pres på til sidst. Jeg tør ikke udelukke, at særligt Movistar og Ineos og måske også Jumbo går efter sejren, men mit bedste bud er, at vi får en udbrudssejr.

Det skyldes også, at etapen starter så hårdt. Der er en god chance for, at vi på det første bjerg får etableret et brølstærkt udbrud af klatrere, og de bliver ikke lette at hente. Derfor er der også en vis sandsynlighed for, at kampen om at ramme udbruddet ikke bliver alt for lang. Hvis til gengæld udbruddet ikke kommer væk på stigningen, kan det blive et lotteri at komme væk, og skulle man have lyst til at jagte, lader det sig gøre, da resten af etapen ikke er alt for svær at kontrollere for et stærkt hold.

Jeg tror dog, at vi får to løb i løbet. Udbruddet kommer væk - for klatrerne forhåbentlig på stigningen - og derefter vil feltet tage det relativt roligt. Hvis Evenepoel vil vinde etape, vil vi dog nok se, at de læggere pres på, når vi rammer de to sidste stigninger inden finalebjerget, og det kan de også finde på at gøre, selvom de lader udbruddet sejle. Det er også muligt, at vi vil se Movistar og/eller Ineos lægge et pres på de stigninger, inden det store slag skal slås til sidst.

Jeg tror altså på en udbrudssejr, og hvis udbruddet kører på stigningen, bliver det hele heldigvis lidt lettere at spå om. Så er det de gode klatrere, der kører væk, og derfor peger jeg på Jay Vine. Gårsdagens sejr var ikke bare flot. Den var skræmmende imponerende, og den vidner om, at hans korte erfaring med cykelsporten har skjult et helt enormt udviklingspotentiale. I går kørte han slet og ret lige op med Evenepoel, og hvis han har de samme ben i morgen og rammer udbruddet, er det meget svært at se, at han kan blive slået.

Han hjælpes af, at etapen starter med en stigning, og dermed er der en god chance for, at han rammer rigtigt. Til gengæld er der også to udfordringer. Vi ved, at han er skræmmende ustabil bare i korte etapeløb, og der er derfor ingen garanti for, at han i morgen har de samme ben, som han havde i går. Heldigvis for ham kan mindre også gøre det, men så lider han stadig under, at han har vist sig så stærk. Mange vil forsøge at få et forspring inden sidste stigning, hvor de ved, at han er svær at slå, og det er muligt med det relativt lange flade stykke frem mod sidste stigning. Selv hvis han vitterligt er stærkest, er der således ingen garantier, men heldigvis er målbjerget så svært, at han kan hente masser af tid på hvem som helst. Derfor tror jeg på endnu en sejr til Vine.

Den anden oplagte kandidat er vel Mark Padun. Som skrevet i tidligere optakter kunne man allerede i Polen få en fornemmelse af, at han har fundet noget form, og i går lignede han for første gang den vanvidsfigur, han var i Dauphiné. Han er måske ikke helt på samme niveau nu, men han er uhyggeligt godt kørende og utvivlsomt i stand til at vinde en etape. Også han hjælpes af, at etapen starter med en stigning, men han har de samme udfordringer som Vine. Vi ved, at han er rystende ustabil, og vi har set, at han i grand tours synes at gå helt ned til sidst. Det er derfor ikke sikkert, at han har samme niveau i morgen, og også han kan være udfordret i det taktiske spil. Sidste års Dauphiné viser heldigvis, at han godt kan køre stærkt to dage i træk, og med gårsdagens ben vil han være en solid vinderkandidat. Hans problem er, at han ikke har tabt særligt meget tid og skal holdes i snor, men han bør have lidt spillerum, og Quick-Step har jo sagt, at de vil have det fint med at give trøjen til en mand, de ikke frygter. Spørgsmålet er, om Padun falder i den kategori.

Thibaut Pinot skal rangeres højt, fordi vi ikke aner, hvor han står. Han smed en del tid i tirsdags, men det var på nedkørslen, og i går virkede han ganske overbevisende, da han på det stigende stykke frem til målbjerget kørte Rudy Molard tilbage til fronten. Han har som bekendt været yderst svingende i år, og i Touren fandt han aldrig sin bedste form. Han virkede dog ret fortrøstningsfuld inden løbet, og han har to gange i år bevist, at hans topniveau stadig rækker til at vinde på højeste niveau. Med tanke på, hvordan løbsdage i år synes at have boostet hans form ganske meget, kunne han sagtens have fået et kick efter Touren, og begynder han at nærme sig fordums styrke, ved vi jo, hvad vi taler om.

Jeg kan have lidt fidus til Wout Poels . Han er et stykke fra sit tidligere niveau, men han viste på kongeetapen i Burgos og i går, at han bestemt stadig kan vinde en etape. Han har desværre en tendens til at brænde alle sine kræfter af på et soloridt på det første bjerg, hvorefter han flopper fælt i finalen, og den risiko eksisterer i et løb, der starter med et bjerg. Hvis til gengæld han denne gang undgår at bruge alt krudtet fra start, burde han have niveauet til at vinde, selvom han har en fæl tendens til at falde helt igennem, når han kører om sejren. Den relativt korte og stejle sidste stigning burde passe ham som fod i hose, og han har også tabt så megen tid, at han bør have en vis frihed.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

En anden nærliggende kandidat er Santiago Buitrago¸ men der er tvivl. Han har tydeligvis været langt fra sit bedste niveau i dette løb, og i dag smed han en masse tid. Spørgsmålet er, om det er et krisetegn eller en bevidst strategi for at få frihed i morgen. Det kan være begge dele, og det gør ham til et usikkert kort. Hvis det er det sidste, bør han dog være et fornuftigt kort. Vi ved fra Giro-sejren, hvor højt hans topniveau er. Det synes han ikke helt at have nu, men han viste trods alt i går, at han stadig er en af løbets bedre klatrere.

Så er der Brandon McNulty. Amerikaneren floppede fælt i går, og det kunne indikere, at formen ikke er god. Han efterlod dog et ganske positivt indtryk på holdløbet, og grundet de særegne vejrbetingelser er det ikke umuligt, at det er regnen, der har slået ham ud. I forvejen ved vi, hvor uhyggeligt svingende han kan være, og selvom han stadig har sine begrænsninger som klatrer, ved vi også fra Touren, hvor vild han kan være på sine bedste dage. Om formen rækker er tvivlsomt, men det er bestemt ikke umuligt, at der var en god grund til gårsdagens tidstab.

En rytter, der skuffede i går, var Carlos Verona. Det er bestemt muligt, at han er træt efter en hård sæson, men da han startede Touren svagt, var han alligevel pludselig tæt på at vinde 9. etape. Vi har i år set, hvor fabelagtigt han har klatret, og allerede sidste år var det kun den flyvende Michael Storer, der forhindrede ham i at vinde på en stigning, der kunne minde om denne. Problemet er, at Mas nu er en reel vinderkandidat, og derfor kan han blive låst. Han er dog også den oplagte mand at sende ud som forpost, så han kan bruges på sidste stigning. Det er klart, at den rolle kan forhindre ham i at gå efter etapen, men får han muligheden, har han topniveauet, hvis han som i Touren kan finde dem pludseligt.

En anden god kandidat er Sebastien Reichenbach. Efter en lidt sløj periode har han virkelig rejst sig i år, hvor han har imponeret i de fleste løb, han har kørt. Senest så han meget overbevisende ud i Ain, hvor han utvivlsomt var en af løbets allerbedste i bjergene. I går smed han masser af tid, men det skyldtes alene, at han og Quentin Pacher i dalen førte for Molard, inden Pinot lukkede den sidste del af hullet. Vi ved fra Ain, at formen er god, og at niveauet bør række meget langt. Den hårde start giver ham en god chance for at ramme udbruddet, hvad der ellers kan være svært for ham.

Kenny Elissonde virker også stadig velkørende. I Burgos så vi ham bedre end i meget lang tid, og i går kom han også ganske hæderligt fra opgaven. Det gav til gengæld det problem, at han kan være for tæt på trøjen, men hvis Evenepoel gør alvor af sine ord om at låne den ud, er Elissonde den perfekte kandidat. Han fik trøjen sidste år, og det vil han elske at gøre igen. Det er klart, at kampen for trøjen kan betyde, at etapesejren bliver minde vigtig, men på et bjerg som dette handler det jo alligevel om at have noget i benene og betydeligt mindre om taktik.

Jeg har haft megen tiltro til Alexey Lutsenko, men den er dalet. Som jeg skrev allerede i går, er det i hvert fald ikke megen hjælp, han giver Miguel Angel Lopez, så medmindre han kører sit eget soloshow, er hans form ikke særligt god. Det ville dog heller ikke undre, hvis han er med på en kasakhisk fribillet og kan gøre, som det passer ham. Han efterlod stadig et positivt indtryk på 4. etape, og vi så, at han var aktiv i starten af dagens etape. Han har haft et skidt år, men med de ben, han fandt i den tredje uge af Touren, kan han helt sikkert vinde her.

En anden Astana-rytter er Vincenzo Nibali. Det står helt klart, at han er langt fra sit bedste, og med tanke på det generelle niveau, han har haft de seneste år, er optimismen afdæmpet. I Giroen blev han imidlertid også decideret forvandlet mellem 4. og 9. etape, hvor han fandt det højeste niveau, vi har set siden 2019, og det vidner om, at de samme ben stadig kan. Han skal være betydeligt bedre end i går, men skal Giroen bruges som rettesnor, er det også muligt, når motoren nu er blevet varmet lidt op. Han har i hvert fald masser af frihed nu, og Astana har vist, at de jagter etapesejre meget aktivt.

Så er der lottokuponen Marc Soler . Han fik sin etapesejr forleden, men jeg er stadig ikke helt overbevist om hans form. Han meldte i hvert fald om dårlige ben i tirsdags, og han selvom han vandt onsdag, hvor han var stærkeste mand, var det trods alt ikke bjergryttere, han skulle sætte på sidste stigning. Mit indtryk er ikke, at han er knivskarp, men vi ved også, hvor svingende han er. Særligt synes han at blive bedre og bedre undervejs i en grand tour, og selvom der på papiret er bedre klatrere end ham, klatrer en formstærk Soler godt nok til at vinde her.

En anden stjerne, der har tabt tid, er Mikel Landa . Baskeren havde allerede inden løbet annonceret, at formen ikke rakte alt for langt, og det blev bekræftet. Mit gæt vil være, at han vil bruge længere tid på at finde sine ben, inden han satser på udbrud, for han er næppe typen, der har lyst til at blive ydmyget, hvis han rammer udbruddet og flopper. Sidste år tabte han også al moral, da hans klassement røg, og det kan meget vel ske igen. Omvendt så vi i går, at formen jo bestemt ikke er katastrofal, og han er hvert fald betydeligt bedre, end han var i Burgos. En klasserytter som Landa skal aldrig afskrives, men hans tidstab kan være et problem. Der er helt sikkert grænser for, hvor meget de har lyst til at lukke ham tilbage i klassementet.

Læs også

Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

Også Esteban Chaves smed sit klassement i går, og her er min optimisme mere begrænset. Den smilende colombianer har nemlig været meget skidt kørende siden sommerpausen, og derfor var gårsdagens kollaps vel den mindste overraskelse, vi kunne få. Det skulle være slemt mærkeligt, hvis han pludselig blæser fra alt og alle i morgen, særligt fordi han nu om dage restituerer meget skidt. Omvendt så vi jo i juni, at han fandt sit højeste niveau i mere end år, og med Dauphiné-benene kan han helt sikkert vinde denne etape. Lige nu tyder det bare ikke på, at han har dem.

Det var godt at se David de la Cruz i går. Spanieren har haft en ganske horribel sæson, men i går var der endelig hul igennem. Det vil ligne ham dårligt ikke at have klassementsambitioner selv, og han har før haft succes med at vinde tid via udbrud. Problemet er, at han er pokkers tæt på den røde trøje, og han er derfor afhængig af Evenepoels nåde. Hvis til gengæld belgieren som antydet gerne vil slippe for den, er De la Cruz ikke den værste mand at give den til. Han har får båret den, og det vil han elske at gøre igen.

Jeg nævnte Oscar Cabedo forleden, og det vil jeg gøre igen. Spanieren bekræftede i går, hvor han angreb i finalen, at hans topniveau rækker til at køre med om sejren fra et udbrud. Han er meget svag i fladt terræn, og derfor rammer han formentlig kun udbrud på dage som disse, hvor det starter med en stigning. I går er det sandsynligt, at han betalte en lille pris for sit angreb, og benene kan godt række til mere, end vi så. Jeg har måske stadig lidt svært ved at se ham vinde, men umuligt er det ikke.

Endelig er der Luis Leon Sanchez. Etapen er nok lidt for svær for den spanske veteran, men sandt er det, at han i år har klatret bedre end længe. Det så vi i Touren, og det så vi igen i går. Til gengæld så vi også i Touren, at han havde det svært med at levere på samme niveau, når han skulle matche de bedste på svære stigninger i udbrud. Jeg tror desværre heller ikke, at han sendes afsted, da han er Gino Mäders boduyguard, og da det utvivlsomt er en etape, Poels og Buitrago har sat kryds ved. Skulle det alligevel ske, bliver han spændende at følge, men han får kun chancen, hvis Evenepoel ikke kører med stram elastik i forhold til trøjen.

Jeg har lidt svært ved at se andre udbrudsvindere. Juan Pedro Lopez burde nævnes, men han var ikke på toppen inden løbet og styrtede i går. Clement Champoussin, Bob Jungels, Xandro Meurisse, Harold Tejada, Edoardo Zambanini, Matteo Fabbro, Jose Manuel Diaz, Lucas Hamilton, Henri Vandenabeele, Mark Donovan, Rein Taaramae, Chris Froome, Antonio Tiberi, Roger Adria, Mikel Bizkarra, Luke Plapp og Jonathan Caicedo, virker alle formsvage, og etapen bør være lidt for svær for Rudy Molard, Robert Stannard, Samuele Battistella, Jesus Herrada, Jan Bakelants, Julien Bernard, Davide Villella, Urko Berrade, Harry Sweeny, Jose Felix Parra. Vadim Pronskiy, Jan Polanc og Elie Gesbert var bedre forleden, men synes ikke flyvende, og Carl Fredrik Hagen er forslået efter sit styrt.

I stedet vil jeg runde af med at pege på mine største favoritter, hvis det bliver samlet, hvad der som sagt er ganske sandsynligt. Jeg tror på endnu magtdemonstration fra Remco Evenepoel . Det er sandt, at jeg fortsat er meget i tvivl om hans holdbarhed, og vi har i ugelange løb i år set, at hans kollaps kommer ganske pludseligt, og derfor er der en risiko for, at han eksploderer. Han var dog i særklasse i går, og selvom han langsomt skulle være ved at blive træt, er der lidt at give af endnu. Han havde også en let dag i dag, og det har utvivlsomt hjulpet. Som sagt er det muligt, at han kører afventende, men han gjorde det i dag klart, at han vil slå til, hvis benene er der, og det vil da også ligne ham dårligt andet. Derfor vil han være min favorit, hvis udbruddet hentes.

Dernæst peger jeg på Enric Mas. Som læsere vil vide, har jeg haft store forventninger til den i år så velkørende spanier, og nu synes han endelig at have fundet sit niveau igen. Det vidner om enorm styrke at kunne følge den overmenneskelige Evenepoel i går, men vi så jo allerede sidste år, at han inden sit styrt kørte lige op med Roglic. Hans Tour var sjældent ustabil, men normalt bliver Mas jo bare bedre og bedre undervejs. Denne stigning burde passe ham ganske udmærket med den stejle afslutning. Begynder Evenepoel at vise svaghedstegn, må Mas stå først for til at tage over.

Jeg var dog meget tæt på at placere Juan Ayuso som nr. 2. Man skal altid vente sig noget stort af de største fænomener, og spørgsmålet er, om vi i går havde fået noget endnu større, hvis han havde troet noget mere på sig selv. Han undlod helt at gå med i Evenepoels ryk, utvivlsomt fordi han efter eget udsagn havde dårlige ben tirsdag og onsdag. Nu ved han imidlertid, hvad han kan, og han vil have den klassiske selvtillid i morgen. Mønsteret er tillige, at han synes at blive bedre og bedre undervejs, som det jo allerede gælder i dette løb, og han skal ikke forbedre sig meget, inden han vinder, også fordi han i sin spurt har et ekstra våben, hvis det skulle blive nødvendigt.

Den næste kandidat må naturligvis være Primoz Roglic. Vi fik bekræftet, at sloveneren ikke er på toppen, uanset om det skyldes dårlig forberedelse eller generelt niveaufald, men nogen dårlig etape kørte han ikke. Han fik i hvert fald ingen hjælp i den store gruppe, og alligevel vandt han spurten til sidst. Vi har før set, at han har haft det svært i regnvejr, og derfor kan man håbe på bedre ben i morgen. Samtidig siger logikken, at han bør blive bedre, hvis forberedelsen er hovedproblemet, akkurat som han gjorde i Touren i 2018, hvor han skuffede i Alperne, men lignede bedste mand i Pyrenæerne i den sidste uge. Den relativt korte stigning med stejle procenter passer ham, og han har sin spurt som våben.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Vi skal også tage Jay Vine seriøst igen. Misser han udbruddet, vil han nu vide, at han også kan slå favoritterne. Han har den helt store fordel, at han er ude af klassementet, og derfor har han frihed. Vi så i går, at han kørte lige op med Evenepoel, men med de enorme udsving, han har, vil det undre mig, hvis han kan levere lige så suverænt igen. Dertil skal lægges, at udbruddet med nogen sandsynlighed kun hentes, hvis Evenepoel vil vinde etapen, og nu hvor de ved, hvor farlig han er, får han ikke sin frihed, hvis der vitterligt er folk, der drømmer om at sejre.

Dernæst er det vel naturligt at fremhæve Pavel Sivakov . Franskmanden lignede vel sjettestærkeste mand i går, og foreløbig er der ingen tegn på træthed, selvom han har været i form længe. Det er stadig svært at se ham slå alle de stærkere folk, men Ineos har fordel af deres overtal. Nok er Sivakov stærk, men det er næppe ham, de frygter mest. Han synes at have styrken til at udnytte den frihed, det kan give, og han har klaret stejle procenter meget bedre, end jeg havde ventet.

Hvor hurtigt finder Jai Hindley benene? Vi ved, at han formentlig igen bliver bedre og bedre undervejs, men det er først i den anden uge, at jeg for alvor har forventninger. Han startede dog fornuftigt ud, og han vil formentlig være bedre i morgen. Han synes også at trives bedre i godt vejr, og det kan give nogle ekstra procent, ligesom han er ganske hurtig. Hans problem er, at han lige nu nok ikke er bedste mand, og han har grundet sin Giro-sejr næppe frihed.

En total joker er Ben O’Connor. Australieren startede stærkt, men eksploderede i går. Det havde imidlertid nok sin forklaring, for det viste sig, at han havde en punktering lige inden stigningen. Derfor startede han i rød zone, og i det lys var hans flotte start vel egentlig bare en bekræftelse af det høje niveau, han viste på 4. etape. Han er stadig en lidt svingende type, hvis topniveau er lidt svært at vurdere, men hans kørsel i Dauphiné vidner om, at han har taget næste skridt. Han er næppe stærkest, men han er en angriber, og hans tidstab i Utrecht kan give frihed.

Jeg var opløftet over Tao Geoghegan Hart i går. Hvis vi husker på, hvordan han forbedrede sig i Giroen i 2020, er det faktisk en meget positiv start, der gør, at han skal tages seriøst. Hvis han vitterligt stadig har benene fra 2020 gemt et sted, er han jo en fremragende klatrer. Samtidig er han lige nu næppe den, der frygtes allermest, og det kan lidt frihed i Ineos-overtallet. Dertil skal lægges, at han er en af de hurtigste i en spurt, hvis det skulle komme i spil.

Der er også en chance for en bedre præstation fra Joao Almeida. Det var med nød og næppe, at han klarede skærene i går, men det var faktisk ganske udmærket, når vi kender hans historik i regnvejr. I morgen får vi at se, hvad han kan i tørvejr, og stigningen lægger op til, at hans enkeltstartstaktik ikke er helt dum. Jeg er ikke overbevist om formen, da han brokkede sig over dårlige ben i optakten, men han viste i Burgos, at formen jo slet ikke var så ringe.

Hvad med Gino Mäder? Jeg har haft store forventninger til schweizeren, og han startede meget lovende ud. Hans store styrke er nemlig hans holdbarhed, men spørgsmålet er, om ikke denne etape kommer lidt for tidligt. Stigningen er også for kort og eksplosiv til at passe ham ideelt, men formen er i hvert fald god, som vi så i går. Spurte kan han ikke, men han vil nok have mere frihed end de fleste.

Jokeren er Sepp Kuss . Amerikaneren skuffede i går, men han startede meget stærkt ud og plejer at flyve i Vueltaen. Han er altid dårlig i regnvejr, og i forvejen ved vi, at han ofte er bedre, når han har fået den første bjergetape i benene. Vi så senest i Touren, hvor svingende han er, og hvor højt topniveauet er. Hans opgave er selvfølgelig Roglic nu, hvor han har tabt tid, men nu hvor Roglic er bagud, kunne et angreb fra Kuss, der ikke har tabt en bondegård, være måden at sætte en isoleret belgier under pres.

Selvfølgelig kan Simon Yates vinde, men når han ikke startede stærkere, end han gjorde i går, vil det undre mig, hvis han i morgen pludselig kører fra alt og alle, når vi kender hans holdbarhed. Han har dog i grand tours været ret svingende, og hans gode ben kommer så meget ud af det blå, at han kan snyde mig. Jeg venter endnu en god etape fra Carlos Rodriguez, der formentlig bliver bedre og bedre og er del af overtallet, men han efterlod ikke et indtryk, der giver mig tro på sejr, og det samme kan siges om Thymen Arensman . Miguel Angel Lopez skuffede lidt for meget til, at jeg for alvor tror på ham, og Sergio Higuita, Alejandro Valverde, Rigoberto Uran og Richard Carapaz bekræftede blot min skepsis inden løbet. Hugh Carthy bør blive bedre og bedre, men mangler stadig for meget, og det samme gælder for Louis Meintjes. Vejret kan have ramt Domenico Pozzovivo , men da han skuffede i Tjekkiet inden løbet, er jeg ikke alt for optimistisk.

Feltet.dks vinderbud: Jay Vine

Øvrige vinderkandidater: Mark Padun, Thibaut Pinot

Outsidere: Wout Poels, Santiago Buitrago, Brandon McNulty, Carlos Verona, Sebastien Reichenbach

Jokers: Kenny Elissonde, Alexey Lutsenko, Vincenzo Nibali, Marc Soler, Mikel Landa, Esteban Chaves, David de la Cruz, Oscar Cabedo, Luis Leon Sanchez

Kandidater til et favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Remco Evenepoel, Enric Mas, Juan Ayuso, Primoz Roglic, Jay Vine, Pavel Sivakov, Jai Hindley, Ben O’Connor, Tao Geoghegan Hart, Joao Almeida, Gino Mäder, Sepp Kuss, Simon Yates

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE