Optakt: 9. etape af Tour de France

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Efter Vogeserne var der bare én transportetape, inden rytterne allerede rammer Alperne. Modsat i Giroen og Vueltaen, der afvikles uden for ferieperioder, har man i Touren ikke for vane at samle de sværeste etaper i weekenden. I stedet indledes de ellers ret brutale alpeetaper med en lidt blødere sag, der ganske vist byder på næsten 4000 højdemeter, men som også byder på en finale med et langt, men lidt lettere bjerg, som endda har top med ca. 10 km til mål. Selvom stigningen på den nedre del er svær nok til at angribe i klassementet, taler meget for, at det bliver en mere afventende dag, hvor favoritterne kan spare sig lidt frem mod de brutale etaper efter hviledagen, samtidig med at bjergstærke folk får en stor chance for at jagte en udbrudssejr.

Med en distance på 192,9 km er der tale om en halvlang etape, som fører feltet fra UCIs hovedkontor i den schweiziske by Aigle til Chatel les Portes du Soleil. Målet ligger faktisk på et højdedrag lige ved startbyen, og etapen består således af en rundstrækning mod nord, inden man kører op til målet. Starten er ganske let, idet man kører mod nord og nordvest ad den flade bred ved Leman-søen frem mod Lausanne, men inden man når storbyen drejer man mod øst for at køre væk fra vandet via kategori 4-stigningen Cote de Bellevue (4,3 km, 4,0%), der er en blød og let stigning med top efter 37,1 km. Herfra fortsætter det med at stige let, mens man kører mod nordøst, inden man rammer et relativt fladt plateau, som leder videre mod nordøst frem til dagens spurt, som kommer efter 56,5 km for enden af en lang og lige vej, hvor sidste kilometer stiger med 3,0%. Efter spurten går det videre ad plateauet mod nordøst frem til det nordligste punkt, hvor man drejer mod øst og siden syd og øst, idet det langsomt begynder at stige let.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Nu ender den lette del af etapen, når man drejer mod syd for at køre op ad kategori 2-stigningen Col des Mosses (13,3 km, 4,1%), der starter med 3 km med 6-7%, inden der er et plateau over 4 km, hvorefter den atter stiger med 6-7% over 3 km for siden atter af flade ud over de sidste 3,3 km frem mod toppen, som rundes efter 108,5 km. En let nedkørsel leder nu mod sydvest, inden det går ad en let stigende vej mod øst frem til den næste udfordring. Den indledes, når man drejer mod sydvest for at passere kategori 1-stigningen Col de la Croix (8,1 km, 7,6%), der er en helt jævn stigning med top efter 131,8 km.

Herfra resterer fortsat 61,1 km, som indledes med en relativt let nedkørsel, som fører mod sydvest og nordvest tilbage til dalen, hvor man efter 153,0 km atter passerer igennem Aigle. Herefter følges den flade dal mod vest og syd frem til byen Monthey, hvor finalen indledes. Det sker, når man drejer mod sydvest ind i bjergene for at køre op ad kategori 1-stigningen Pas de Morgins (15,4 km, 6,1%). Den stiger over de første 11 km relativt jævnt med 6-8%, men de sidste 4,4 km er lettere med bare 2-5%.

Toppen rundes efter 183,1 km på grænsen mellem Schweiz og Frankrig, hvorefter de sidste 9,8 km indledes med en nedkørsel med to hårnålesving, hvorefter de sidste 4 km er stigende med hhv. 2,4%, 3,9%, 7,0% og 4,1%. Efter det sidste hårnålesving med 6 km igen går det ad en lige og 6 m bred vej, der kun bugter sig let, indtil man med 170 m igen får målstregen i syne.

Etapen byder på i alt 3743 højdemeter.

Chatel les Portes du Soleil har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Efter en generelt skyet periode melder solen for alvor sin ankomst søndag. Her vil der nemlig være helt skyfrit med en temperatur i dalen på op til 26 grader og 20 grader ved målet i Chatel. Der vil være en let til jævn vind (12-15 km/t), som det meste af dagen vil komme fra vestnordvest, men til slut fra nordvest og nordnordvest. Det giver på den indledende rundstrækning hovedsageligt forskellige former for sidevind, men der vil være sidemodvind på næstsidste stigning og nedkørslen til Aigle. Her vil der være medvind i dalen, inden man på sidste stigning hovedsageligt får sidemodvind. Slutteligt sår man sidemedvind over de sidste 6 km.

Analyse af 8. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan 8. etape stille Jumbos gul-grønne dilemma til fuld skue.

Favoritterne

Touren er jo kendt for at have to store bjergkæder, hvor de vigtigste etaper - fraregnet enkeltstarterne - kommer i to blokke, nemlig én i Alperne og én i Pyrenæerne. Rækkefølgen på de to varierer, men der er et gennemgående træk. Som regel sørger man for, at den første af de to bjergkæder ikke byder på alt for hårde etaper, for man vil gerne undgå scenariet fra sidste år, hvor Tadej Pogacar i Alperne havde lukket løbet, inden nogen overhovedet havde tænkt på, at vi senere også skulle til Pyrenæerne.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

I lyset af det løb kunne man egentlig have forventet, at arrangørerne i år, hvor Alperne igen besøges først, havde skruet ned for sværhedsgraden. Risikoen for en gentagelse af sidste års ensidige Pogacar-show var jo åbenlys. Sådan er det imidlertid ikke gået. Denne gang er årets alpemenu i et løb, hvor bjergetaperne generelt er meget vanskeligere end vanligt, nemlig sjældent brutal. Ikke blot har man skruet op for antallet med uhørt mange, nemlig hele fire, dage i den østlige bjergkæde. Man har også designet to brutale etaper, der vel begge er vanskeligere end det, der venter i Pyrenæerne, som jo ellers burde være de afgørende.

Alpemenuen er altså voldsom, men det gælder ikke hele pakken. Den kan nemlig deles i to med en lidt blødere forret i form af 9. og 10. etape, inden det gælder den voldsomme hovedret på 11. og 12. etape. Meget taler nemlig for, at de første to dage i Alperne ikke vil gøre forskelle i klassementet, og at man vil spare på kræfterne til de to slag, der virkelig betyder noget.

Der er imidlertid også forskelle på de to første dage. Målstigningen på tirsdag er så let, at der med statsgaranti ikke kommer andre forskelle end dem, der måtte blive skabt af uheld og sygdom samt i et meget usandsynligt scenarium af bonussekunder. Anderledes er det med morgendagens etape. Pas de Morgins er bestemt ikke verdens sværeste stigning, men på den nede del er den svær nok til, at det giver mening at prøve noget.

Jeg er meget i tvivl om, hvor meget klassement der vil blive kørt. På den ene side vil det være overraskende, hvis den ender med at gøre forskelle mellem de bedste, særligt når der er hele 14 km til mål fra afslutningen på den stejle del. Var etapen kommet på tirsdag, vil det derfor være hovedløst at bruge kræfter, som bruges meget bedre på 11. og 12. etape samt i den tredje uge. På den anden side kommer etapen nu inden en hviledag, og derfor kan der godt være et incitament til at prøve noget.

Initiativet skal formentlig komme fra Jumbo eller UAE, og de kunne begge tænkes at forsøge sig. Det vil næsten ligne Tadej Pogacar ikke at gribe muligheden, så længe han har gode ben. Omvendt vil det også være oplagt for Jumbo i hvert fald at teste sloveneren for at se, om han har en dårlig dag.

Til gengæld er det nok tvivlsomt, om andre vil prøve noget. Både UAE og Jumbo viste skræmmende styrke i går, og med det lange, lette stykke til sidst vil en offensiv relativt let kunne neutraliseres. Ineos har ganske vist sagt, at de vil ”use their numbers”, men også at de vil gøre det ”wisely”. Det er nok ikke på denne etape, at det er mest oplagt. Den sidste stigning er for let at kontrollere, og dagens sværeste stigning, Col de la Croix, kommer lidt for tidligt til, at en tidlig offensiv giver mening. Skulle vi endelig se andre hold lægge et pres, skal det nok være Bora, nu hvor Aleksandr Vlasov synes at være lidt tilbage, samt måske FDJ. Jeg har dog svært ved at se Vlasov satse, når han næppe er sikker på sin ryg, og jeg tvivler på, at FDJ vil noget ud af en eventuel offensiv i denne modvind.

Klassementskampen kan gå på to måder. Det kan ende med, at Jumbo eller UAE lægger lidt pres, men at der ikke rigtigt sker mere. Det kan ende med, at UAE bare sætter et jævnt tempo hele vejen. Og det kan ende med, at Jumbo eller Pogacar faktisk angriber hinanden. Med den jævnbyrdighed, vi har set mellem Pogacar og Vingegaard, vil det dog undre mig, hvis de kan køre fra hinanden - særligt på en dag med modvind - og selv hvis de skulle ende med at køre fra alle andre, har jeg svært ved at se, at de kan samarbejde. Det kan i hvert fald ikke være i Vingegaards interesse at køre Roglic længere tilbage i klassementet, og da han ikke kører for en 2. plads, er han næppe interesseret i at vinde tid på andre end Pogacar. Sidder Roglic også med i en trio, er det Pogacar, der ikke har nogen grund til at arbejde. Derfor vil jeg tro, at det bliver samlet igen, hvis det skulle eksplodere, også grundet modvinden. Mit gæt vil derfor være, at det ender med en samlet favoritgruppe - minus dem, der måtte have en dårlig dag - og de kan så spurte lidt på den sidste bakke, men uden at der vil være forskelle. Stigningen er dog også så svær, at vi kan få et mere dramatisk løb, hvis en af favoritterne viser uventede svaghedstegn, men det er ikke et scenarium, jeg anser som sandsynligt.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Skal de så også spurte om etapesejren? Det er heller ikke sandsynligt. For Jumbo handler det i hvert fald om at lade udbryderne sejle til månen, for de har vist givet Pogacar rigeligt med bonussekunder i dette løb. Ender det i samling, er det svært at se, at Pogacar ikke vinder igen, og derfor er det også svært at se, at andre skulle få lyst til at jagte. Det skulle være FDJ, der kan vinde nogle bonussekunder med David Gaudu, eller Bora, der kan det samme med en måske genrejst Vlasov, for Ineos vil næppe jagte for Tom Pidcock, når de derved også giver bonus til Pogacar. Hverken FDJ eller Bora har dog nogen stor chance for at slå Pogacar, og det er svært usandsynligt, at de vil bruge kræfter på 4 eller 6 sekunder, når etapesejren næppe følger med. I stedet har de så gode udbrudskandidater, at det særligt for Bora bør være plan A.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Spørgsmålet er derfor, om UAE vil jagte. Det kan man ikke helt udelukke, for Pogacar har jo en ekstrem sult. De er dog nede på bare syv mand, og de skal ikke regne med at få hjælp. Gevinsten er beskedne 10 bonussekunder, og det er ikke en etape, der har samme emotionelle betydning for ham som gårsdagens. Mandagens hviledag gør, at jeg ikke tør udelukke, at han går efter endnu en sejr, men det vil overraske mig. Til gengæld synes det også mere og mere klart, at han ikke giver trøjen væk frivilligt, men forskellene er så store, at det næppe giver et problem.

Mit gæt er derfor, at vi får en udbrudssejr. Det betyder også, at der igen er lagt op til en lang kamp om at komme afsted, men igen lider klatrerne under, at starten er så let. De første små 100 km er stort set flade, og vi så jo i går, hvordan det førte til et udbrud med ganske få klatrere. Det betyder, at vi igen kan få en mere klatresvag gruppe og også, at det bliver lidt af et lotteri at ramme rigtigt.

Til gengæld skal man klatre godt for at vinde etapen. Det er klart, at alt er relativt og vil afhænge af, hvem rivalerne er, men Pas de Morgins er så svær, at man ikke får noget foræret. Trods modvinden er der en god chance for, at bedste klatrer kører alene hjem, men omvendt er stigningen også så moderat, at der med modvind og en lettere afslutning kan blive samlet et par mand til sidst. Her kan det så ende i en puncheurspurt eller en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Det gør også, at kandidatfeltet som udgangspunkt er mindre, end det var det i dag, hvor Gud og hver mand kunne vinde, selvom jeg indrømmer, at jeg nok selv havde fået en anelse svært ved at gøre det færdigt. Blandt kandidaterne vælger jeg at gå med Lennard Kämna. Normalt er jeg ellers ikke alt for optimistisk på hans vegne i de rigtige bjerge, men jeg var dybt imponeret over hans show i går. Det var i mine øjne hans i særklasse bedste klatrepræstation, og det var endda på en meget stejl stigning, der burde passe ham dårligere end denne. I dag tog han sig en fridag, hvor han slap tidligt, og der er derfor lagt i kakkelovnen til det nye forsøg i Alperne, han talte om i går. Med Vlasovs lille kollaps er der heller ingen tvivl om, at han har friheden.

Det gode ved Kämna er, at han er så pokkers god til at ramme udbruddene. I en flad start er der ingen garantier, men det er ikke uden grund, at tyskeren er den rytter, der de seneste år har taget i særklasse flest udbrudssejre. Bare siden 2020 har han vundet i Touren, Giroen, Dauphiné, Catalonien, Alperne og Andalusien, og han har gjort det allerede tre gange i år. Han ramte også rigtigt i går, og skal man pege på den udbryder, der har størst chance for at sidde der, må det utvivlsomt være ham. Hans problem er, at han risikerer at være oppe mod både bedre klatrere - det er dog ikke mange, der kan slå ham, hvis han kører som i går - og særligt bedre afsluttere. Det kan i den forkerte gruppe derfor blive svært at gøre det færdigt, men efter i går må han antages at have gode chancer for at køre alene, og da han også mod rene klatrere kan vinde en spurt, samtidig med at han er fabelagtig med sin timing i en eventuelt taktisk finale, tror jeg på, at han får sin revanche for gårsdagens store skuffelse.

Jeg ville også gerne pege på Michael Woods, som jeg gjorde det i går, men gårsdagens etape viste hans begrænsninger på flad vej. Han havde svært ved at ramme rigtigt, og da han forsøgte at køre alene op, kom han til kort. Der er dog ingen tvivl om, at han har ambitionen, og der er heller ikke nogen tvivl om, at han burde have sit hold til at hjælpe sig. Finalen passer ham slet ikke så godt som i går, da han er langt mindre komfortabel på en lang, jævn stigning, men klatrer han som i Occitanie, er der ingen, der kører fra ham. Han virkede ikke helt på toppen på 6., 7. og 8. etape, hvor han alle gange kørte finale, men han viste dog i går, at benene ikke er ringe, og at han er en af de bedste klatrere. Han er hurtig i en puncheurspurt, hvor han kan slå de fleste, og derfor tror jeg også, at han vinder etapen, hvis han kommer afsted. Det er bare det med at ramme udbruddet.

Det burde gå nemmere for Dylan Teuns. Belgieren har en fabelagtig næse for at ramme udbruddene, som han viste i går, hvor han ramte udbruddet på første bjergetape for tredje år i træk, og i den Vuelta, hvor han kørte i top 5 fra udbrud på fire udbrudsetaper i træk. Han har også poweren til at komme afsted i fladlandet, og han har vist, at han har friheden. Problemet er, at denne finale også passer ham dårligere end gårsdagens, der var mere eksplosiv, og han risikerer at være oppe mod bedre klatrere, som han jo også var det i går. Omvendt vandt han en ”rigtig” alpeetape sidste år, og da han vil kunne slå næsten alle, også Woods, på stregen, står han stærkt, særligt med modvinden. Problemet er, at formen ikke synes at være på forårsniveau, som vi også så det igen i dag, men helt dårlig er den trods alt ikke.

Det var en befrielse at se Michael Storer i går. Efter hans meget ringe placeringer på de første etaper kunne man frygte, at den var gal med formen, men han var bare blevet sparet til bjergene. I går lavede han et fremragende arbejde for David Gaudu, og det viser, at han lige nu er en af de bedste klatrere i dette løb. Spørgsmålet er bare, om han får lov på en vigtig dag for Gaudu. Det tvivler jeg desværre lidt på, men holdet havde givet Pinot løbepas i går. Det viser, at alt ikke er låst på holdet, og Storer får måske lidt frihed, selvom det mest sandsynlige er, at han er låst. Han viste sig sidste år ret god til at ramme udbrud, men den flade start er ikke ideel, og det er afslutningen heller ikke for spurtsvage Storer. Til gengæld er stigningen så svlr, at bedste klatrer kan køre alene, og det kunne meget vel være den stærke australier.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

FDJs andet bud er Thibaut Pinot . Som sagt fik han løbepas i går, men det er muligt, at det mest skyldtes, at det var hans hjemmebanestigning. Han er dog blevet lovet frihed til at jagte en etape, og han har specifikt nævnt Alperne. Dette er en af de helt store chancer, men det er til gengæld også klart, at han ikke er på toppen. Han skuffede i hvert fald sig selv i går, men så ringe var det trods alt ikke at blive nr. 31, når man sidder op til sidst. Formen er også i fremgang efter hans covidinfektion, og den plejer at komme ret pludseligt. Det er et problem, at starten er flad, men rammer han udbruddet, står han stærkt, hvis han nærmer sig benene fra tidligere i år, da han også kan slå næsten alle i en spurt.

Jeg har nævnt Ruben Guerreiro mange gange, og det gør jeg igen. Denne gang er det dog med mindre overbevisning, for han så ikke godt ud i dag. Han prøvede helt åbenlyst at køre finale, men han forsvandt hurtigt og endte som nr. 58. Noget tyder altså på, at han ikke har den superform, han havde i juni, og det kan skyldes styrtet. Omvendt er han også en uhyre svingende herre, og det kunne ligne ham at ramme en god dag i morgen, for han klatrede jo ganske fint i går - om end ikke på Dauphiné-niveau. Her klatrede han på et for ham uhørt godt niveau i optakten, og vi ved, at han er god til at ramme udbrud, også selvom det er lidt fladere. Han har også en god spurt, og er benene ikke helt i top, vil også han blive hjulpet af modvinden og de ikke alt for voldsomme procenter.

I dag satte Bob Jungels endnu en fed streg under sin genfødsel, og lige nu synes han næsten bare at blive bedre dag for dag. Han er en af de klatrere, der har en klar fordel af den flade start, hvor han er langt mere kraftfuld end de fleste, og vi har tidligere set, at han er god til at ramme udbrud. Han er til gengæld ikke nogen stor klatrer, og han klatrer ikke så godt, som da han kørte i top 10 i Giroen, men i går blev han nr. 25 på en stejl stigning, der passede ham elendigt. Denne lange, jævne alpeopkørsel er langt mere noget for ham, og det vil være et af de bjerge, der passer ham bedst. Han har også med en spurtsejr i Giroen vist, at han kan afslutte, men der er en del af favoritterne, der vil slå ham på stregen. Til gengæld synes han at være en af de bedre klatrere blandt de potentielle udbrydere.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Jeg kan ikke helt gennemskue formen hos Patrick Konrad. Hans sæson har været til skraldespanden, og det var ikke meget, han kunne hjælper Vlasov i går, når vi taler om en mand, der har været i top 10 i Giroen. I dag var hans føring for Vlasov dog ganske imponerende, og han har trods alt vist, at han er en af de bedre klatrere. Vi så i går, at også han har frihed, og han viste sidste år en evne til at ramme mange udbrud. Han har også en vis power til fladlandet, og han kan slå de fleste i en spurt. Til gengæld risikerer han at være oppe mod folk, der lige nu klatrer bedre, men så har han heldigvis modvinden til hjælp.

Efter sit håndledsbrud er Pierre Latour ved at finde noget form. Han var god i Longwy, og han klarede gårsdagens stigning ganske fint, når vi husker på, at han i år har haft det så svært på længere stigninger. Det betyder imidlertid også, at denne finale ikke er ideel for ham, for der vil være folk, der er bedre på en stigning over 15 km. Til gengæld er han ganske kraftfuld med gode muligheder for at komme væk i fladlandet, og selvom han sjældent viser det og har tabt fart, bør han også stadig være en god afslutter. Modvinden vil hjælpe, men han må ikke havne i et udbrud med alt for mange gode klatrere. I dag tog han sig vist en fridag

Hvor god er Maximilian Schachmann? I går meldte han ud, at han kørte for Kämna, fordi han ikke følte sig stærk, men så ringe var han nu ikke. Tværtimod var han motoren i udbruddet gennem etapens anden halvdel, og vi så da også, at han kørte stærkt i optakten. Det er dog lidt bekymrende, at han ikke valte at køre dagens finale, og det kan indikere, at han mangler nogle procent. Stigningen er tillige lidt for lang og svær for ham, men han har før klatret overraskende godt på Tour-etaper i Alperne i 2020. Han har en stor fordel i den flade start, for det gør det sandsynligt, at han rammer et udbrud uden mange klatrere, der er bedre, og så må man håbe, at modvinden gør ham i stand til at hænge på, så han kan vinde en spurt, hvor han ikke er let at slå.

Foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at Bauke Mollema er bedre, end han var i Giroen. Det skal han være, hvis han skal vinde en etape som denne, for han har vist, både i 2021 og 2022, at hans klatreevner er aftaget ganske betydeligt i de rigtige bjerge. Faktisk har han skuffet i alle de bjergudbrud, han har ramt i Giroen og Touren i 2021 og i Giroen i år. Mit gæt vil være, at det vil ske igen denne gang, men der er ingen garantier, når vi ikke har set ham i aktion endnu. Hans passive kørsel i går var dog bekymrende, når det var en etape, han satsede på. Heldigvis er han pokkers god til at ramme udbruddene, og han har en god spurt i denne puncheurfinale. Så skal han bare vise, at han også kan klare en lang stigning bedre, end han plejer, når han rammer et udbrud i bjergene.

FDJ har også Valentin Madouas, der i går leverede en for ham sjældent god klatrepræstation. Denne stigning er dog længere, og den vil passe en puncheur som ham dårligere. Derfor risikerer han at være oppe mod lidt for bjergstærke folk, men hans klatring i går giver håb, hvis gruppen er den rette. Hans spurt gør ham god, hvis først han kommer over toppen, og her vil modvinden hjælpe. Problemet er først og fremmest, at jeg tvivler på hans frihed. Som den ringeste klatrer af FDJs tre bud, må han formentlig leve med, at FDJ i stedet giver den eventuelle frihed til Storer og Pinot, der har lettere ved at gøre det færdigt.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Det står nu klart, at Jakob Fuglsang skal jagte etaper, og han sørgede i dag også for at smide yderligere tid. Han har således friheden, men kan han gøre det færdigt? Min bekymring for Fuglsang har hele tiden været, at han synes at være blevet svagere i de høje bjerge, og at han har det svært med holdbarheden over tre uger i endnu højere grad end tidligere. Det var bekymrende, at han i går blev sat meget tidligt, men der kan være et håb i, at han også havde en interesse i at smide tid, da først han fornemmede, at han ikke kunne køre klassement. Jeg har dog stadig lidt svært ved at se ham som værende bedste mand i et udbrud, og det skal han formentlig være, hvis han skal vinde i en finale, hvor han efter alt at dømme vil være oppe mod hurtigere folk.

Efter i går skal vi også tage Simon Geschke seriøst. Han har nok ikke guldbenene fra Romandiet, men han viste, at han er godt kørende i en finale, der på papiret var for svær. Det er denne også, men som vi så igen i dag, imponerer han af og til, når han rammer den rette dag. Man skulle også mene, at han stadig kan spurte lidt, for som ung var han så hurtig, at han engang vandt en stigende massespurt. Den flade start hjælper ham også, men jeg vil stadig gerne se ham ende i en gruppe, hvor han kommer med de bedste hele vejen til toppen.

Efter gårsdagens fiasko kan der ikke være megen tiltro til Giulio Ciccone . Heldigvis er der det håb, at han er en af sportens førende lottokuponer. Han kan være uhyre svingende, og han er typen, der sidder op med det samme, han mærker, at dagen ikke er den rette. Der er ingen tvivl om, at Trek vil prøve at få ham eller Mollema afsted, og vi så i går, hvor fremragende det fungerer, når han i fladlandet har Mads Pedersen til at hjælpe sig. En stærk Ciccone er svær at slå her, fordi han også en god afslutter i en puncheurfinale, men har vi en god Ciccone nu? Det kræver i hvert fald, at han er lige så svingende, som han plejer, og ikke er en i en formkrise.

Det har været ret trist at se Warren Barguil klatre i år, også i dette løb. De seneste to dage har der dog været megen fremgang at spore, og vi ved jo også, at han altid bliver bedre og bedre igennem en grand tour. Jeg har min tvivl om, hvorvidt han allerede nu er god nok, men gårsdagens præstation viser, at han i den rette gruppe vil have en chance. Han er ret god til at ramme udbrud også i fladt terræn, og Arkea giver ham en vis frihed. Spurte kan han også, så han har hele pakken, hvis bare han klatrede så godt, som han gjorde i gamle dage.

Jeg prøver også med Alberto Bettiol. Det er klart, at det på papiret er en alt for svær etape, men vi skal ikke glemme, hvor godt han klatrede sidste år. Indtil han fik krampe, imponerende han til OL, og han blev nr. 21 på den første bjergetape i Giroen samt nr. 20 på en af de sidste. Det er klart, at han efter alt at dømme vil være oppe mod bedre klatrere, men med modvind er han ikke uden chance, hvis gruppen efter den flade start, hvor han står stærkt, er den rette. Selve puncheurspurten passer ham som fod i hose, og i dag satte han en streg under, at han er ved at finde noget form, der ikke er alt for langt væk fra guldformen fra sidste års Giro.

I samme kategori falder Andreas Kron. Som vi senest så i Schweiz har han betydelige begrænsninger på lange stigninger, og han vil få svært ved at hænge med hele vejen til toppen. Han har dog fordel af den flade start, der betyder, at han ikke nødvendigvis vil være i gruppe med de rene bjerggeder, og hans præstation i dag vidner om, at formen er fin. Han har ikke været helt træfsikker i at ramme udbrud på det sidste, og den flade start hjælper ham derfor næppe, men skulle det lykkes, og er gruppen den rette, har han modvind og spurt som våben.

I lyset af hans klatring i år burde Carlos Verona være topkandidat, men han synes formsvag. Han har i hvert fald ikke imponeret hidtil, og da han tillige er vigtigste mand for Enric Mas, får han næppe friheden. Den flade start er bestemt heller ikke ideel, og han er heller ikke spor spurtstærk. Der er altså meget, der skal flaske sig, hvis han skal vinde, men finder han pludselig de ben, han har haft gennem næsten hele sæsonen, senest da han vandt en bjergetape i Dauphiné, er det klart, at han også kan vinde i en finale som denne, ganske enkelt ved at køre alene, hvis altså han mod forventning får lov.

Det får Pierre Rolland med sikkerhed, men kan han gøre det færdigt? Han viste i Dauphiné, at han slet ikke er så pensionsmoden, som jeg troede, og her var det særligt imponerende, at han også ramte det ene udbrud efter det andet, når det startede fladt. Det er godt på denne etape, der må være et mål, men er det nok? Rolland skal med statsgaranti alene hjem for at vinde, og selv med Dauphiné-niveau får han svært ved at komme det.

And it is time! Tid til at nævne Chris Froome som en seriøs kandidat i en optakt. Nej, Tour-legenden vinder formentlig ikke etapen, for dertil klatrer han ikke godt nok endnu, men når han kan blive nr. 41 i går, er han en af feltets bedre klatrere. Han burde have god power til at ramme et udbrud i fladlandet, men han vil pudsigt nok mangle noget rutine i den kamp. Han er jo også god i en puncheurspurt, og derfor har han hele pakken. Problemet er bare, at han nok ikke helt klatrer godt nok endnu, og hans holds mål vil være at få Woods eller Fuglsang afsted, ikke ham.

Læs også

Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

Jeg ville også gerne nævne Luis Leon Sanchez, men det er stadig mit indtryk, at han mest er ren bodyguard, som han i dag mest er det. Får han frihed, synes han dog at have formen til at vinde. Det synes Felix Grossschartner til gengæld ikke at have, og det samme gælder for den forslåede Matteo Jorgenson. Man må formode, at Mattia Cattaneo brændte for meget krudt af i dag, og selvom de imponerede i går, ser jeg ikke Tony Gallopin eller Toms Skujins vinde efter så langt et bjerg. Franck Bonnamour klarede lange stigninger godt sidste år, men jeg tror ikke, at han klatrer lige så godt efter et svært år, og Ion Izagirre synes fortsat langt fra sit niveau, som Victor Lafay er det. Etapen ville ikke være helt ude for rækkevidde for en formstærk Matej Mohoric, men efter endnu en svag præstation i dag synes han ikke at have den superform, det ville kræve. Stigningen bør være for lang for Alexis Vuillermoz og Quinn Simmons, selvom han klatrer imponerende, og det er ikke mit indtryk, at Nick Schultz, Andrea Bagioli og Joe Dombrowski har deres bedste form, mens Ben O’Connor åbenlyst er for forslået. Endelig synes hverken Andreas Leknessund, Maxime Bouet, Chris Hamilton, Tim Wellens, Mikkel Honoré, Gorka Izagirre, Gregor Mühlberger, Georg Zimmermann, den forslåede Kobe Goossens, Sebastian Schönberger samt Mathieu van der Poel at have den superform, der skal til for at vinde, mens jeg regner med, at Alexey Lutsenko fortsat kører som klassementsrytter, i hvert fald lidt endnu, selvom han har tabt lidt tid.

Som sagt kan man ikke helt udelukke, at UAE går efter samling, og får vi det, vil vi formentlig få det forløb, jeg har beskrevet ovenfor. Ergo kan det meget vel ende i en spurt blandt favoritterne, og her er det ret svært at se, at Tadej Pogacar kan slås. Manden, der kan gøre det, er Tom Pidcock, men som jeg skriver i analysen, er det efter dagens præstation usikkert, om han vil sidde med hele vejen. Den anden er Primoz Roglic, for de plejer at være ret jævnbyrdige, men som vi så i torsdags, bliver det svært i hans forslåede tilstand. Også David Gaudu, der spurtede godt i Dauphiné og Longwy, vil være med fremme, og Aleksandr Vlasov bør spurte godt, hvis han igen har det bedre med ryggen, men det er svært at se dem vinde. Jeg vil også tro, at Jonas Vingegaard alene på sin fysik ender langt fremme i denne spurt, som han har gjort de seneste gange, men det er ret umuligt at se ham vinde. Romain Bardet er også en hurtig herre, selvom han i dette løb ikke har spurtet så godt som i foråret, og man kan også håbe, at Daniel Martinez med måske stigende form kan spurte som i foråret. Michael Woods vil sikkert også prøve, hvis ikke han har været i udbrud, men den sidste kilometer er for let til, at han kan vinde, hvis han kommer med til toppen. Nairo Quintana kunne være en af de ryttere, der falder igennem, som han ofte gør det sent i en grand tour, men han er blevet en god afslutter i denne slags finaler. Damiano Caruso genfandt lidt hurtighed tidligere i år, men selvom han bør være i fremgang, er det ikke sikkert, at han overlever. I dag ser vi sjældent Geraint Thomas , Adam Yates, Alexey Lutsenko og slet ikke Rigoberto Uran , der også viste svaghedstegn i dag helt fremme i spurter som disse. Endelig er der naturligvis Wout van Aert, men hvis udbruddet skal hentes, skal der køres så stærkt på sidste stigning, at han bør være røget af på en etape, hvor han helt sikkert stiller til start som hjælper.

OPDATERING: Efter at have sovet på det tror jeg, at der en forøget chance for lidt klassementsdramatik. Jeg er stadig overbevist om, at udbruddet holder, så mine favoritter er de samme, men der er nok en vis sandsynlighed for, at Jumbo og/eller Ineos vil lægge et pres. Det er en af de dage, hvor man kan vinde mest ved at isolere Pogacar, fordi de sidste 14 km er så lette. Det kunne meget vel være målet for de to hold, der kan udnytte deres overtal. Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt det med modvind på denne stigning lader sig gøre at komme af med Rafal Majka, og det kan ende med en fuser, men det kan godt skabe en interessant situation, indtil polakken kommer tilbage og tager kontrol. Jonas Vingegaard får selvfølgelig ingen frihed, men Pogacar kan være tvunget til at lade folk, han ikke frygter så meget, køre væk, indtil Majka kommer tilbagel. Skulle det blive samlet, er sandsynligheden for en spurtsejr til Pogacar stadig størst, men det er også muligt, at en outsider kan snige sig væk, inden Majka kan genetablere noget kontrol. Det kan åbne døren for nogle af de bedste klatrere, som kan være med i front, inden UAE genvinder overtaget. Her tænker jeg på folk som Enric Mas, Aleksandr Vlasov (hvis ryggen vil), David Gaudu, Romain Bardet, Daniel Martinez og - hvis det bliver meget problematisk for Pogacar - Primoz Roglic.

Feltet.dks vinderbud: Lennard Kämna

Øvrige vinderkandidater: Michael Woods, Dylan Teuns

Outsidere: Michael Storer, Thibaut Pinot, Ruben Guerreiro, Bob Jungels, Patrick Konrad

Jokers: Pierre Latour, Maximilian Schachmann, Bauke Mollema, Valentin Madouas, Jakob Fuglsang, Simon Geschke, Giulio Ciccone, Warren Barguil, Alberto Bettiol, Andreas Kron, Carlos Verona, Pierre Rolland, Chris Froome

Kandidater til et favoritopgør (i prioriteret rækkefølge): Tadej Pogacar, Tom Pidcock, Primoz Roglic, David Gaudu, Aleksandr Vlasov, Jonas Vingegaard, Wout van Aert, Romain Bardet, Daniel Martinez, Michael Woods

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER