Optakt: 9. etape af Tour de Suisse

Ruten

Et af kendetegnene ved Schweiz Rundt er, at man altid har en mellemlang enkeltstart på 30-40 km, der som regel finder sted på en relativt kuperet rute med en eller flere typiske schweiziske stigninger. I langt de fleste udgaver har enkeltstartsrytterne haft fordel af, at denne nøgleetape er kommet til sidst, hvor de ved, hvor meget tid der skal vindes. Af og til har man afviklet tidskørslen tidligere, som det senest skete sidste år, hvor man sluttede løbet med en bjergetape, men i år er enkeltstarten tilbage på sin vante plads som rosinen i pølseenden. Her venter der en relativt klassisk Schweiz Rundt-rute, hvor de 28,6 km måske er en anelse til den korte side, og hvor en blanding af fladt terræn og en hård stigning udfordrer forskellige sider af rytternes talenter.

I alt skal der køres 28,6 km med start og mål i Schaffhausen, hvor der undervejs skal klatres 399 højdemeter. Starten går i byens centrum ved floden, hvorfra man kører mod nordøst og øst igennem stort set helt fladt terræn frem til byen Dörflingen helt oppe ved den nordlige grænse. Herfra følger man grænsen mod nord forbi den første mellemtid, der kommer efter 9 km og op over en ganske lille bakke, inden man drejer mod nordvest for at skære igennem Thayngen. Den retning holder man, mens man fortsætter ad flade, ikke-tekniske veje frem mod etapens nordligste punkt.

Her rammer man dagens stigning, der bringer rytterne igennem et par hårnålesving mod vest og siden mod syd gennem Opfertshofner og videre op til toppen, hvor dagens sidste mellemtid taget med bare 5,7 km. I alt stiger det med 4,9% i gennemsnit over 3,8 km. Herefter venter en teknisk meget nem nedkørsel, der leder tilbage mod Schaffhausen, og den varer helt frem til den røde flamme, inden det flader ud på den sidste kilometer. Der venter to sene sving md 1300 og 700 m til stregen, inden man rammer den flade opløbsstrækning.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Schauffhausen var i 2011 også vært for de sidste to etaper. Dengang vandt Peter Sagan en reduceret massespurt på næstsidste dag, inden Fabian Cancellara slog Andreas Klöden og Levi Leipheimer på en dramatisk sidste enkeltstart, der gav amerikaneren den samlede sejr. I 2002 tog Eddy Lembo en udbrudssejr i byen.

Vejret

Løbet slutter som det startede: i smukt solskinsvejr. Søndag byder på en skyfri himmel, en temperatur på 27 grader samt en konstant, let til jævn vind fra nordøst. Det giver hovedsageligt sidemodvind på første halvdel af etapen og sidemedvind på turen hjem fra toppen af stigningen.

Analyse af 8. etape

En Tour de France-rute, der byder på helt usædvanligt mange flade sprinteretaper, giver Peter Sagan hans måske største udfordring hidtil i den tid, hvor han har kæmpet for den grønne trøje. Derfor var det vigtigt for ham i årets Schweiz Rundt at vise, at han ikke blot som altid klatrer sublimt, men også at hans spurtstyrke er helt i top.  I de seneste to sæsoner har han generelt øget sit niveau i de rene massespurter betydeligt, hvor han ellers hidtil har lukreret meget på sin gode positioneringsevne, og hvis han skal matche folk som Kittel, Greipel og måske Cavendish i boulevardspurterne i Frankrig, er det nødvendigt at fortsætte den tendens.

Dagens sidste sprinteretape var derfor en vigtig test for Sagan, der senest med nogle gode spurter i Californien havde vist gode takter. Som vi havde forudset i går, viste rundstrækningen i Schaffhausen at være nemmere, end den ellers dramatiske profil antydede, og derfor var det et relativt frisk felt, der endte med at spurte om sejren efter bare 100 km. Her viste Sagan sig som den i særklasse hurtigste. Som vanligt positionerede han sig smart umiddelbart bag Matteo Trentin og Sacha Modolo, efter at førstnævnte igen fik et sublimt lead-out, og herefter timede han sin spurt helt perfekt. Med et imponerende antrit slog han straks et stort hul til sine italienske rivaler og kunne med lethed krydse stregen til en sejr, der modsat mange af hans øvrige triumfer i Schweiz var baseret på ren topfart.

Sejren betyder, at Sagan kan drage til Frankrig med selvtillid og tro på, at han også kan blande sig på de flade etaper, men der er til gengæld andre, der må være dybt frustrerede. Det gælder først og fremmest for John Degenkolb, for hvem løbet har været en mindre katastrofe. Hidtil har han kunnet afskrive de dårlige resultater med uheld og en finale på 3. etape, der var en anelse for hård, men i dag var der kun én årsag til den skuffede 7. plads: manglende fart. Således havde tyskeren trods en lidt skuffende præstation fra Trek sikret sig Sagans hjul, og han reagerede også prompte, da Sagan åbnede spurten. Han havde imidlertid slet ikke benene og gled bare længere og længere bagud. Det er ildevarslende forud for Touren, hvor de mange flade etaper heller ikke er ideelt for ham. En etapesejr synes i forvejen at være svær, og det bliver bestemt ikke nemmere nu at overbevise Trek om, at det ikke kun er Contador, der fortjener støtte. Degenkolb kan meget vel ende uden noget lead-out, og hvis man ved, hvor svært han har det i positionskampen, peger alt på en vanskelig Tour for tyskeren, der stadig kæmper med at finde de sidste procent efter sit slemme styrt.

En anden rytter, der må have grund til frustration, er Niccolo Bonifazio. Italieneren har i stort set samtlige spurter været en af de klart hurtigste, men resultaterne er udeblevet. Det skyldes helt usædvanligt manglende positionsevne - noget, der ellers altid har været hans speciale. Til gengæld har han tydelig vist, at farten er til at vinde WorldTour-sejre i løb som dette, og derfor må det inspirere Bahrain til at give ham mere støtte i fremtiden - også selvom man i første omgang satser mere på Sonny Colbrelli, der ellers en lidt anderledes og knap så hurtige ryttertype.

Matteo Trentin må være en anelse frustreret over, at han nu to gange har været ude af stand til at afslutte fornemt Quick-Step-arbejde. Generelt har han ikke spurtet specielt godt i det seneste års tid, og der er noget, der tyder på, at han har tabt lidt af topfarten. Det vil ikke være unaturligt, idet hans største mål er klassikerne, hvor han i år var stærkere end nogensinde. Han fik vist, at hans potentiale i de store brostensløb er til en sejr, og derfor gør det måske mindre, at han ikke som tidligere kan vinde reducerede massespurter i et hårdt etapeløb.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Det var interessant at se Michael Matthews i angreb. Australieren sagde allerede forud for Amstel Gold Race, at han ville kendes som en offensiv rytter a la Sagan og ikke en sprinter. I dag forsøgte han at implementere den nye strategi. Umiddelbart virkede det lidt hovedløst på en rundstrækning, der helt klart slet ikke var hård nok. På den anden side var det klart, at han efter så let et løb ikke ville have mange chancer i spurten - slet ikke efter at have tabt en overraskende skidt kørende Nikias Arndt - og derfor gav det måske i virkeligheden meget god mening at se, om han havde samme held, som Gilbert havde på 2. etape.

Magnus Cort fortjener naturligvis også en kommentar. Danskeren viste igen, at hans potentiale i disse spurter i hårde etapeløb er meget stort. Efter sit brækkede kraveben er han langt fra formen, men han kørte sig alligevel til en fjerdeplads. Nuvel, etapen var ikke den sværeste og i øvrigt meget kort, men det var trods alt slet ikke et fuldt felt, der endte med at spurte om sejren. Under alle omstændigheder lover det godt for et DM, hvor han - hvis Christopher Juul kan kontrollere tingene - umiddelbart vil være den naturlige favorit på den flade rute i Grindsted.

Favoritterne

Klassementsrytterne fik sig en relativt stille lørdag, hvor de kunne komme sig efter fire svære dage, og nu er de klar til at afgøre løbet på den sidste enkeltstart. Ruten er helt klassisk for Schweiz Rundt. Den første del er som skabt til de store specialister og flad nok til, at klatrerne kan tabe masser af tid til de store maskiner. Stigningen mod slutningen er samtidig svær nok til, at de tungeste drenge får det svært, og derfor er det en perfekt etape for de alsidige klassementsryttere, der både kan klatre og køre enkeltstart. Det er bestemt ikke uden grund, at disse enkeltstarter typisk er blevet domineret af folk fra toppen af den samlede stilling samt mere alsidige specialister som Tony Martin og Fabian Cancellara, der også klatrer fint.

Heldigvis ser det ikke ud til, at vejret vil spille nogen rolle, og da alle rytterne vil have identiske forhold, bør vi få en helt fair dyst på ren styrke. Der er på forhånd lagt op til et ret åbent slag om etapesejren, idet løbets største specialist, Rohan Dennis, ikke er i topform, og samtidig er ruten svær nok til, at klassementsrytterne reelt kan udfordre specialister. Spændingen er ikke blevet mindre af, at de to måske største favoritter, Tom Dumoulin og Jonathan Castroviejo, ikke længere er med i løbet.

Kampen om den samlede sejr er til gengæld ikke specielt interessant. Der skal ske en katastrofe for Simon Spilak, hvis han skal tabe nok tid til at sætte det hele over styr. Til gengæld vil dysten om andenpladsen mellem Damaino Caruso og Steven Kruijswijk blive knivskarp, Rui Costa har blik på 4. pladsen, og Ion Izagirre gør sig helt sikkert forhåbninger om at gå forbi Mikel Nieve og måske også Mathias Frank.

I spillet om etapesejren peger i på Rohan Dennis som favorit, men det er med nogen tøven. Australieren er ikke i topform efter en meget skidt træningsperiode, og det har han heller ikke lagt skjul på. Det har da også været tydeligt igennem hele løbet, at han har været langt fra sit højeste niveau. Når vi alligevel tror på ham skyldes det først og fremmest, at han på papiret er den i særklasse bedste. På det flade stykke er han uden rivaler, hvilket han senest vist på prologen. Stigningen er naturligvis den store udfordring, men han har faktisk slet ikke været så skidt kørende, som han selv havde frygtet. I torsdags trak han hele vejen op ad San Bernadino-passet og holdet et meget stærkt udbrud i kort snor. Det vidner trods alt om ret god form. Samtidig har han i år arbejdet meget på sin klatring og er blevet langt, langt bedre til at køre opad. Længden er ikke ideel - Dennis har altid været bedst på kortere distancer - men der er trods alt ikke tale om en 50 km lang enkeltstart. Modsat rivalerne har han haft et par nemmere dage, og derfor tror vi på, at han vinder.

På prologen var hans værste rival en holdkammerat. Stefan Küng sikrede BMC i en dobbeltsejr, hvilket indledte en uge, hvor den unge schweizer generelt har virket enormt velkørende. Han er i forvejen et af feltets allerstørste enkelstartstalenter, og det er kun skader, der har forhindret ham i for alvor at vise det. Der er ingen tvivl om, at formen er i top, men der er dog to forhold, der stiller visse spørgsmålstegn ved Küng. Først og fremmest er der bakken, der kan vise sig at være lidt for lang og svær for den schweiziske maskine. Dernæst er der distancen. Hidtil har Küng haft det svært på de længere enkeltstarter, han har kørt i sin professionelle karriere. Det bør imidlertid skyldes tilfældigheder. Som U23-rytter voldte det ikke problemer, og han har også motoren til at køre stærkt over lange distancer. Bakken er hovedudfordringen, men vi tror, at han en formstærk Küng vil være med helt fremme.

Sidste år vandt Ion Izagirre enkeltstarten på en endnu fladere rute, der faktisk passede ham langt, langt dårligere. Denne gang har han udsigt til en etape, hvor stigningen gør terrænet langt mere ideelt for en mand, der i de seneste år har været en af verdens allerbedste på kuperede enkeltstarter. Efter sin lille allergikrise på 4. etape har han samtidig vist, at formen er i top. Havde det været 2016, havde vi ikke tøvet med at gøre ham til favorit, men nu er vi mere i tvivl. Det skyldes, at han i 2017 har kørt en helt stribe af skuffende enkeltstarter under sit vanlige niveau. Noget tyder desværre på, at hans forbedrede klatring har haft en pris. Det bliver vi meget klogere på søndag eftermiddag.

Nelson Oliveira var langt efter på prologen, men det skal man ikke lade sig snyde af. Portugiserens speciale er lange, kuperede enkeltstarter, og han bør derfor være i sit es på denne etape. Det er værd at huske på, at han sidste år blev nummer 3 bag Dumoulin og Froome på den lange enkeltstart i Touren, der på mange måder var sammenlignelig med denne etape. Samtidig kommer etapen sent i løbet, hvor hans motor er ved at være varm, og han viste i gårsdagens udbrud, at formen ikke er dårlig. Hvis han kan køre som i Touren sidste år, kan han vinde denne etape.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Egentlig tilsiger vores logik os, at stigningen bør udelukke en sejr til Maciej Bodnar , der er stærkeste i fladt terræn. Han overraskede imidlertid stort ved OL, hvor han blev nummer 6 på en rute, der var langt, langt sværere. Det var sammen med fjerdepladsen ved VM kulminationen på hans konstante fremgang over de seneste år, hvor han har bevæget sig op i den absolutte verdenselite. Denne etape er flad nok til, at han kan bruge sin store motor på den første del, og formen synes at være god. Desværre har vi en lille tvivl efter den skuffende indsats både i Californien og på prologen, men Bodnar er trods alt en af de specialister, der har en reel chance for at tage sejren.

Det samme har Fabio Felline, der for et par år siden pludselig udviklede sig til decideret specialist. Nu om dage misser han sjældent top 10, med mindre det som på prologen er helt fladt og uden tekniske udfordringer. Han havde foretrukket en mere teknisk rute, men kombinationen af fladt terræn og en stigning er bestemt ikke dum for italieneren. Hans problem er, at han som det meste af Trek-mandskabet har været ramt af maveproblemer, og selvom han har vist god form de seneste dage, kan det have sat ham tilbage.

I sine velmagtsdage var Simon Spilak en af verdens allerbedste ryttere på kuperede enkeltstarter, og han har grundlagt sine topplacering i både Schweiz og Romandiet med nogle fremragende præstationer i kampen mod uret. I forbindelse med sit generelle niveaufald i 2016 og første del af 2017 har han kørt dårlige enkeltstarter, men nu synes han for alvor at være tilbage. Hvis hans præstation fredag fortæller, at han har samme niveau som i 2015, bør han være i spil til etapesejren, også selvom han havde foretrukket en knap så flad rute.

I den seneste tid har det set ud til, at Jan Barta har tabt lidt af sin styrke i kampen mod uret, men enkeltstarten i Milano i Giroen indikerede, at han er på vej tilbage. I dette løb har han generelt været velkørende, og speciale for den tjekkiske dieselmotor er netop at køre stærkt, når alle er trætte efter et hårdt løb. Den kuperede rute er heller ikke nødvendigvis dårlig for en mand, der trods alt er kørt på podiet samlet i et svært løb som Slovenien Rundt. Ruten måtte gerne have været længere, men den er lang nok til, at han kan gøre en forskel.

Distancen kan til gengæld blive et problem for Michael Matthews. Man skal imidlertid aldrig afskrive australieren, der gang på gang overrasker. Han har altid været en god prologrytter, men i Paris-Nice chokerede han ved at køre en fantastisk enkeltstart op ad Mont Brouilly - og det var blevet til langt, langt mere, hvis ikke hans gear havde været ødelagt på den stejle del af stigningen. 28 km er stadig en meget lang distance, men i teorien er der intet til hinder for, at hans motor ikke kan klare det,

Yves Lampaert har over det seneste års tid forbedret sig voldsomt og er nu i stand til at køre med om sejren på enkeltstarter som denne. Det viste han specielt med sin top 5 på den lange enkeltstart i sidste års Vuelta, 6. pladsen ved EM og 7. pladsen ved VM. Dette er den store test inden de belgiske mesterskaber, der er et stort mål. Stigningen kan dog gøre det en anelse for hårdt for belgieren, der havde foretrukket en fladere rute.

Steven Kruijswijk og Damiano Caruso er involveret i en duel om andenpladsen og bør også ende langt fremme i kampen om etapesejren. På en flad rute ville de ikke have haft mange chancer, men den kuperede rute passer dem godt. Kruijswijk har - som alle andre fra LottoNL - forbedret sig voldsomt i kampen mod uret og kørte i 2015 og 2016 gode enkeltstarter i Giroen. Umiddelbart er han vores favorit til at sikre sig andenpladsen, men man skal ikke undervurdere Caruso. Af og til har han braget en forrygende enkeltstart af, som han eksempelvis gjorde det i sidste års Tirreno.

Endelig vil vi pege på Rein Taaramae og Victor De La Parte. Taaramae kører, som vinden blæser, og derfor kan det blive til, hvad som helst. Han er ikke specialist, men på sine gode dage kan han køre stærkt. I lyset af præstationen på 7. etape kunne der være en overraskelse i vente. De La Parte er heller ikke specialist, en han ser ud til at være i god form, og det plejer at kaste gode resultater af sig på en rute som denne.

Også Sylvain Chavanel (manglende form), Lars Boom (for hård rute), Tim Wellens og Tejay van Garderen (manglende form) kan have et topresultat i benene, men forskellige omstændigheder gør, at de næppe vinder.

Feltet.dks vinderbud: Rohan Dennis

Øvrige vinderkandidater: Stefan Küng, Ion Izagirre

Outsidere: Nelson Oliveira, Maciej Bodnar, Fabio Felline, Simon Spilak, Yves Lampaert

Jokers: Jan Barta, Michael Matthews, Yves Lampaert, Steven Kruijswijk, Damiano Caruso, Rein Taaramae, Victor De La Parte