Optakt: Amstel Gold Race

nullDet starter på søndag med Amstel Gold Race i den hollandske provins Limburg, der er det eneste sted i tulipanlandet, hvor det er muligt at finde bakker, men det flotte landskab byder til gengæld også på en lang række af disse, hvilket gør Amstel Gold Race til det endagsløb på kalenderen, hvor der er flest kategoriserede stigninger.

Man kan nok ikke komme udenom, at Amstel Gold Race er en forløber for, hvordan selv nogle af sportens største begivenheder vil indrette sig efter deres hovedsponsors krav om eksponering. Det er i hvert fald en mærkværdig foranstaltning at have et af sportens største cykelløb opkaldt efter en ølfabrikant, men det er en trend vi vil se fortsætte og helt tåbeligt er det nok ikke, når sporten skal lede efter nye måder at tjene penge på. For nostalgikerne er det selvfølgelig ærgerligt og et løb, der konstant skifter navn får svært ved at indprente sig i folks bevidsthed, men Amstel har nu holdt ved igennem en lang årrække og ser ikke ud til at ville trække sig ud af samarbejdet. Derfor er Amstel Gold Race også så tæt på klassikerstatus som man overhovedet kan komme, men status som en af sportens ægte klassikere har løbet ikke (endnu).

Ruten
Amstel Gold Race har fundet sin egen rolle på kalenderen, idet løbet på bedst mulig måde kombinerer de tunge rytternes behov for at der ikke er lange stigninger på programmet med de lette rytteres ønske om masser af angrebsmuligheder. Derfor er Amstel Gold Race måske det stærkest besatte endagsløb, fordi alle på papiret har en chance for at gøre sig gældende og til start er både ryttere fra brostensløbene, andre endagsspecialister, og etapeløbsryttere der bruger løbet til at få væsentlige kilometer i kroppen.

Samtidig er det et noget atypisk løb, idet stigningerne og dermed spændingen ikke kun er koncentreret i finalen, men faktisk lige fra start er noget rytterne skal forholde sig til. Historisk set har dette aldrig haft nogen betydning for løbet har altid været kørt ligesom de andre store endagsløb, hvilket vil sige, at et større udbrud kører væk tidligt, men det er alligevel interessant, at rytterne konstant er tvunget til at holde sig fremme, fordi de fleste af løbets stigninger ligger på meget små veje, der gør det svært at overhale.

Det er derfor ikke unormalt, at der i løbet af de 257 kilometer ryger et par favoritter i asfalten og særligt på regnvåde veje kan det blive et problem. Det ser imidlertid ud til at holde tørt i morgen, hvilket kan betyde, at vi får et lidt lukket løb.

Finalen indledes 22 kilometer fra mål og inden for de næste ti kilometer skal rytterne over de fire stigninger Kruisberg, Eyserbosweg, Fromberg og Keutenberg, hvor særligt sidstnævnte tidligere har været et yndet sted for angreb. Igen, stigningerne er i sig selv ikke noget specielt, men på dette tidspunkt vil tempoet være så opskruet at kun de stærkeste sidder med over. De sidste ti kilometer indtil opløbet kan udvikle sig på forskellige måder, men typisk ser man en stærk favoritgruppe, der prøver at holde feltet bag sig.

På trods af de mange stigninger og angrebsmuligheder ude på ruten er det opløbet, der er det mest interessante ved Amstel Gold Race. I 2003 indførte man nemlig at løbet skulle slutte på Cauberg, hvilket siden har vist sig at være en stor succes, hvor tilskuermasserne har skabt fantastisk stemning på bakken, der ligger i byen Valkenburg.

Cauberg er ikke et af sporten mytiske punkter, men har efterhånden oparbejdet sig et godt renommé i cykelkredse, hvilket kan findes mærkeligt, idet stigningen kun lidt over én kilometer lang og stiger med omkring 5,5 %, hvilket ikke burde skræmme nogen. Til gengæld optræder den som det afgørende punkt i mange hollandske løb og efter 257 kilometers cykling er stigningen mere end rigeligt til at afgøre løbet til fordel for den stærkeste rytter. Der har dog været en lille tendens til at løbets vinder har siddet alene inden Cauberg som det skete i både 2006 og 2007, hvor henholdsvis Fränk Schleck og Stefan Schumacher havde sat deres angreb ind længe inden Cauberg.

Favoritterne
Som tidligere nævnt er løbet spækket med interessante navne og det kan være svært at danne sig et overblik over, hvem der skal holdes øje med. Nede på ruten må rytterne have det samme problem, hvilket kan give spændende problemstillinger i forhold til, hvem der skal jagte på forskellige tidspunkter.

Siden vi er i Holland er det altid relevant at starte med det hollandske mandskab Rabobank, der har Thomas Dekker som sit bedste bud. Dekker er endnu ikke sprunget ud som endagsrytter, men han er en stærk afslutter og dygtig til at sidde med på kortere stigninger. Han mangler omvendt lidt taktisk i forhold til sin placeringsevne i feltet, men i dette løb, hvor det må forventes at Rabobank vil sidde fremme det meste af dagen, skulle han nok kunne holde sig uden for problemer.

Rabobank satser ligeledes på Oscar Freire, der er en fristende mulighed, hvis feltet er nogenlunde intakt inden Cauberg. Freire har været stærkt kørende hele sæsonen, men har aldrig rigtig vist sit værd på Cauberg og noget kunne tyde på, at stigningen er en anelse for hård for ham. Man skal omvendt aldrig undervurdere Freire, idet den tredobbelte verdensmesters sejre ofte kommer, når man ikke regner med dem.

Gerolsteiner var meget dominerende sidste år og sluttede både med vinderen, Stefan Schumacher, og toeren, Davide Rebellin, der vandt løbet i 2004. Sammen med Fabian Wegmann er holdet meget stærkt besat med Rebellin som trumfkortet efter en forårssæson, der må betegnes som en ellers imponerende karrieres bedste. Gerolsteiners taktik vil være at sætte de andre hold under pres med angreb fra Wegmann og Schumacher og så ellers beholde Rebellin til afslutningen, hvor han mange gange har vist sig som feltets stærkeste på korte stigninger.

I afslutningen vil også Caisse d’Epagnes Alejandro Valverde og Joaquin Rodriguez være nogle farlige herrer og begge har vist frygtindgydende form på det seneste. Det samme har Damiano Cunego (Lampre), der vandt over Valverde i Klasika Primavera, men som aldrig har vist sig i Amstel Gold Race før, idet han typisk har kørt det italienske etapeløb Giro del Trentino som opvarmning til Liege-Bastogne-Liege.

Som i mange af forårets andre løb kan det ligeledes betale sig at holde øje med de mange unge ryttere, der i disse år står på spring til at overtage cykelsportens troner. De to unge belgiere Philippe Gilbert (Francaise des Jeux) og Maxime Monfort (Cofidis) er begge fremragende kørende og de to italienere Riccardo Ricco (Saunier Duval) og Giovanni Visconti (Quick Step) må også forventes med fremme. Af de lidt mere rutinerede ryttere bør Kim Kirchen (High Road), Jerôme Pineau (Bouygues Telecom) og Rinaldo Nocentini (AG2R) fremhæves.

På trods af at Bjarne Riis har prøvet at dæmpe forventningerne en smule kan man ikke komme udenom at Team CSC har mange strenge at spille på. Holdet er tvunget ud i angreb, da ingen af topnavnene Fränk Schleck, Karsten Kroon eller Alexandr Kolobnev er ryttere, der sætte det hele på plads på Cauberg, men netop den brede front bør være holdets mulighed for at skabe løbet langt ude fra. Der er én dansker til start i form af Nicki Sørensen, der altid er god for en synlig præstation i det hollandske.