Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Amstel Gold Race

Optakt: Amstel Gold Race

17. april 2009 21:590

Brostenene er væk og de store endagsløb tager i stedet til Ardennerne, hvor det hollandske storløb Amstel Gold Race køres på søndag. Samtidig indledes den uge, der kaldes Ardennerugen, og som også omfatter de to belgiske løb, Fléche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Begrebet ”Klassiker” er omdiskuteret og diskussionen bliver næppe mere relevant, når den drejer sig om Amstel Gold Race. Der som sådan ikke er nogen tvivl om, at løbet primært grundet sin korte historie ikke er at regne for en ægte klassiker, men alligevel er løbet alligevel et eksempel på en begivenhed, der prestigemæssigt rangerer fuldt på høje med monumenter som Milano – San Remo og Giro del Lombardie. Blandt de tidligere vindere finder man udelukkende topryttere og en sejr i Amstel Gold Race er nok til at gøre sæsonen til en succes for stort set alle ryttere.
Samtidig er løbet også et slående eksempel på effektiv markedsføring. De færreste kunne nemlig forestille sig, at løbet hed noget andet, selvom det er et navnesponsorat på samme vilkår som det, der for nylig blev udskiftet i det belgiske brostensløb Het Volk eller Het Nieuwsblad som det nu hedder. Amstel Gold Race er derfor navnemæssigt ikke bundet op på geografi eller historie, men derimod på hvem, der her og nu har lyst til at betale mest for at få sit navn på plakaten, en udvikling, der nok vil tage til de kommende år, hvor cykelsporten skal finde nye måder at tjene penge på. Omvendt så virker samarbejdet mellem arrangørerne og den hollandske bryggerigigant Heiniken (der ejer mærket Amstel) ganske sammentømret, så det ændrer sig næppe foreløbigt. Som et symbol på øllets betydning for Amstel Gold Race er løbets hjemmeside i øvrigt nok den eneste i cykelsporten, der kræver at man er 18 år for at besøge den.

Ruten
Amstel Gold Race køres i den hollandske Limburg-provins, der mest af alt fungerer som en lille hollandsk arm ned i midteuropa. Det er samtidig det eneste sted i Holland med bakker, til gengæld er der masser af dem. Ruten i Amstel Gold Race benytter sig af at køre op af nogle af stigningerne flere gange og er derfor det eneste af forårets store endagsløb, der for noget af rutens vedkommende køres på en rundstrækning.

Helt centralt i løbet er stigningen Cauberg, der efterhånden må betragtes som en af sportens mere kendte stigninger og som i Amstel Gold Race passeres tre gange og udgør afslutningen på løbet. Cauberg bliver desværre brugt i et utal af andre hollandske cykelbegivenheder, hvilket gør at bakken aldrig får mytologisk status som Arenberg-skoven har det i Paris – Roubaix. Dertil kender rytterne stigningen for godt og i øvrigt er den ikke noget specielt, udover at den fungerer fremragende som afslutning, fordi den er kort, intensiv og meget tilskuervenlig.

I alt 31 gange skal rytterne over en stigning og i modsætning til stort set alle andre store endagsløb, så er der aktion allerede fra start, hvilket vil sige, at der selv i starten af løbet er bakker. Det starter allerede efter ti kilometer med stigningen Maasberg og herefter er det længste stykke i løbet uden en kategoriseret stigning 20 kilometer. Der er med andre ord ikke de store muligheder for at hvile sig, medmindre feltet kollektivt giver tilladelse hertil.

På grund af de konstante stigninger gennem hele løbet starter finalen i Amstel Gold Race langt senere end i de andre store endagsløb i foråret. Det er ikke nødvendigt for toprytterne at sætte tempo langt udefra for at lave en udskilning, for den kommer helt af sig selv, og så kan stjernerne i stedet gemme kræfterne til sent i løbet.

Med 23 kilometer til mål starter den egentlige finale for dér kommer stigningen Kruisberg og derefter følger endnu tre stigninger indenfor blot ti kilometer. Det er særligt den sidste, Keutenberg, der normalt er det helt afgørende punkt, for selvom den kun er 700 meter lang, så stiger den med 9,4 % i snit og på det sene tidspunkt i løbet, er det rigeligt til at sortere de fleste fra. Efter Keutenberg kommer der et langt stykke, hvor der går en smule ned de meste af vejen, hvilket i flere udgaver af løbet har givet et flot forfølgelsesløb mellem nogle minimerede grupper. Til slut venter den 1,2 kilometer (5,8 %) lange Cauberg-stigning, hvor den afgørende spurt skal køres.

Favoritterne
Profilen på Amstel Gold Race tiltaler naturligt nok ryttere, der er lidt lettere end dem vi har mødt i Paris – Roubaix. Der er stadig en hel del ryttere til start, der også har kørt de store brostensløb som Sylvain Chavanel (Quick-Step), Johan van Summeren (Silence-Lotto) og Joost Posthuma (Rabobank), men man skal et godt stykke tilbage i historien før man finder ryttere på resultattavlen, der også kunne sidde med fremme i Paris – Roubaix.

Feltet bærer i øvrigt også præg af, at mange større navne ikke er på startstregen, ryttere der ellers kunne tænkes at præge begivenhederne. Danilo di Luca (LPR) er et oplagt bud på en rytter, der kunne have vundet, hvis ellers holdet var blevet inviteret, men ellers mangler også Alberto Contador (Astana), Kim Kirchen (Team Columbia) og Filippo Pozzato (Team Katusha).

Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) er til gengæld med selvom det kan undre, når man tænker på hvad andre dopingmistænkte ryttere har gennemgået, uden mulighed for at cykle mens deres sag bliver behandlet. Både holdledelsen og løbsarrangørerne ser åbenbart stort på dette selvom det unægtelig ser ud til at Valverde render ind i en karantæne i maj måned, hvorfor det vil være en plet på løbets historie. Der er omvendt ikke tvivl om at Amstel Gold Race ligger perfekt til Valverde, hvis han ellers kan stå distancen i sit første lange løb i år. Hvis ikke står den altid spændende, men desværre meget selvopofrende, Joaquin Rodriguez klar til at lave et resultat.

Løbets helt store favorit er sidste års vinder Damiano Cunego (Lampre) og mens han de senere år har haft svært ved at ramme topformen i de store etapeløb, så er der omvendt ingen problemer i april. Cunego kommer endnu engang til Ardennerløbene i storform og så er han svær at have med at gøre i afslutningen. Problemet for Cunego er at holdet omkring ham virker svagt med kun Enrico Gasparotto som en kandidat til at sidde med i afslutningen, så Cunego skal nok gøre det hele på egen hånd, hvilket han ligeledes gjorde sidste år med stor succes.

Team Saxo Bank har til gengæld holdet til at præge alle løbets facetter. Fränk Schleck er det helt store vinderemne, men han er som holdets øvrige bud nødt til at komme alene til Cauberg som han gjorde det i 2006. Sidste år afsluttede han ellers forrygende på Cauberg, men for Schlecks vedkommende vil der nok altid være en der er hurtigere på dagen. Løbet skal derfor gøres så hårdt som muligt og holdet skal spille trumfer som Karsten Kroon og Alexandr Kolobnev ud i den afsluttende fase for optimere mulighederne for en sejr. De tre danskere Nicki Sørensen, Chris Anker Sørensen og Jakob Fuglsang får alle en vigtig strategisk rolle og alle tre kan faktisk godt sidde med, når løbet går ind i sin afgørende stund.

Silence-Lotto skal også ud og angribe for selvom man i Philippe Gilbert har en dygtig afslutter, så skal ryttere som Cunego og Valverde være væk, når det begynder at stige til sidst. Thomas Dekker har kørt ringe indtil videre i sæsonen, så det er op til Johan van Summeren og Cadel Evans at gøre løbet så hårdt som muligt. Samuel Sanchez (Euskaltel) har omvendt ikke noget godt hold til sin rådighed, men opnår de fleste af sine resultater på baggrund af en opportunistisk kørestil, hvor han aldrig er bange for at bruge kræfter.

Den uopslidelige Davide Rebellin (Serramenti) er næsten garanteret at slutte i top 10, men den snart 38-årige italiener virker ikke længere helt så eksplosiv som tidligere, hvilket vil være et problem i finalen. Han hjælpes af Michele Scarponi, der har kørt et flot forår efter at være vendt tilbage til sporten sidste efterår.

Rabobank bør også nævnes, men det hollandske storhold virker ikke til at det har den oplagte vinderkandidat selvom stortalentet Robert Gesink nok skal køre et flot resultat hjem. Hvor Oscar Freire er ikke i topform og har også i tidligere udgaver af løbet haft svært ved at sidde med helt fremme. Andre navne som Fabian Wegmann (Team Milram) og Jerome Pineau (Quick-Step) kan også sidde med til slut og så skal den danske deltagelse i løbet rundes af med at nævne Brian Vandborg (Liquigas), der nok mest er med for at hente flasker til sine kaptajner Vicenzo Nibali og Roman Kreuziger.

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?