Fra på torsdag den 29. marts til søndag den 1. april køres der for første gang i historien verdensmesterskaber i banecykling på Mallorca. Mesterskaberne køres på en spritny bane i Palma, men det betyder nu ikke, at banecykling er et ukendt fænomen for mallorcinerne. Der er en lang tradition for baneløb på øen, en tradition der går langt længere tilbage, end øens status som ferieparadis. Den status blev i Danmark skabt for mere end 50 år siden, bl.a. fordi det danske par nr. 7, først Kay Werner – Evan Klamer, siden Kay Werner – Palle Lykke, efter en hård vintersæson i de røgfyldte haller slappede af og hentede frisk luft og nye kræfter på Mallorca. Også dengang – og tidligere endnu – var der cykelbane i Palma, og spansk banesports største profil gennem tiderne, Guillermo Timoner, kommer fra øen. Han er netop fyldt 82 år, men lur mig om ikke han bliver kaldt frem til en præsentationsrunde på velodromen, og måske endog på sin gamle stayercykel efter en af de store pacemotorer. Timoner var nemlig stayer og kørte motorpace efter stor motor, dengang der virkelig var stayere til. Seks gange var han verdensmester: 1955, 1959, 1960, 1962, 1964 og 1965. Han stoppede sin karriere i 1968, men minsandten om han ikke i 1984 ved
VM i Barcelona i en alder af 58 år gjorde comeback. Nogen sportslig succes blev det ikke, men de spanske tilskuere elskede det…
Den store satsning Danmark stiller med seks mænd og to kvinder ved VM. De skal dække disciplinerne 4.000 meter holdforfølgelsesløb, parløb og omnium for mænd samt 3 km indiv. forfølgelsesløb og pointsløb for kvinder.
Den store danske satsning ligger fra DCU’s side i holdforfølgelsesløbet. Det er på resultatet i denne disciplin at holdet, og ikke mindst den tyske trænerkapacitet Heiko Salzwedel, vil blive målt, og det ved træneren udmærket godt. Derfor er det at han har fravalgt disciplinerne pointsløb og scratch for mændene. Der er sket betydelige fremskridt for det danske 4.000 meter hold de sidste to år med den danske rekord på 4.07,659 i Sydney i november sidste år som en foreløbig kulmination. Den tid ville have rakt til en 5. plads i kvalifikationen ved sidste års VM i Bordeaux, så man må nok regne med, at der skal kappes i hvert fald et sekund eller to af tiden, hvis man skal være med i kampen om medaljerne. Holdet består af dynamoen Alex Rasmussen, den bomstærke og solide Michael Mørkøv, Casper Jørgensen, der har udviklet sig betragteligt gennem de sidste 12 måneder og Jens-Erik Madsen, der hidtil har vist at kunne leve op til de stadig stigende forventninger. Alle fire kan køre farten, men de skal hver især være 100 % på toppen, hvis det skal lykkes. For her kommer vi til holdets absolutte svaghed. Der er kun de fire. Med al respekt for reserven Michael Færk Christensen, der bestemt har potentiale som en fremtidens mand. Der er ikke plads til en off-day for ikke at tale om skader eller sygdom. Den fordel, som de andre bedste hold har, at man på dagen kan foretage en nødvendig udskiftning uden at blotte sig, har Danmark ikke. Men vi krydser fingre og håber det går.
Spændende debut for pigerne Trine Schmidt (3 km indiv.) og Mie Lacota (pointsløb) er med i elite VM for første gang, og for mig bliver netop de to’s indsats noget af det mest spændende at følge ved dette VM, set fra et dansk synspunkt. Vi har set dem brillere på junior-plan, og de gjorde det flot blandt eliten ved World Cup’en i Manchester. Nu skal de så have deres debut på den helt store scene, og for første gang får vi en fuldt realistisk målestok for, hvad vi vil kunne forvente os i olympisk sammenhæng. Fra en World Cup og til et VM, hvor alle de bedste er med og 100 % motiverede, er der et spring. Nu skal vi se om de er i stand til at springe så langt, det skulle ikke undre, hvis de kunne.
Omnium for første gang
UCI har fået den spændende idé at lancere et omnium-mesterskab ved VM i Palma. Disciplinerne er 200 meter på tid, 5 km scratch, 3 km indiv. forfølgelsesløb, 15 km pointsløb og kilometer på tid. Idéen er som sagt glimrende, men timingen er mindre god. Det hele fyres af på VM’s første dag, endda med de tre første afdelinger i formiddagens program. I realiteten er der ikke plads til et sådant mesterskab i et VM-program, der for blot få år siden gik over en uge, men som nu er skåret ned til bare fire dage. Alex Rasmussen ville naturligvis have været den oplagte mand fra dansk side til at køre denne disciplin, han havde været et oplagt bud på en guldmedalje, men det går naturligvis slet ikke at kaste ham ud i et så hårdt program, når han næste morgen skal være klar til at køre kvalifikation i 4.000 meter holdløb.
Nu er det så overdraget til unge og ambitiøse Daniel Kreutzfeldt at forsvare de danske farver. Daniel har lagt alen til sin vækst den sidste vinter. Han kørte stærkt ved løbene i Ballerup, gjorde det godt i UIV Cup’en og gjorde også en god indsats i parløbet ved World Cup’en i Manchester. Men at forlange en topplacering af ham ved VM vil være urimeligt. Dér er han ikke endnu, men også han er en fremtidens mand.
Og så er der parløb Det bedste til sidst, sådan mener man også i UCI, hvor man har placeret mændenes 50 km parløb på sidstedagen, så vi har noget at glæde os til ugen igennem. For vi har et rigtig godt par i Alex Rasmussen – Michael Mørkøv. Der er faktisk slet ingen ende på, hvor godt det kan gå, men det kan også gå så grueligt skidt, det så vi bl.a. ved
EM i Ballerup. Og ved sidste års VM i Frankrig, hvor et styrt kom i vejen. Held og uheld spiller en væsentlig rolle, men også i sportens verden gælder det, at heldet ofte følger de bedste. Det er bl.a. derfor, en Bruno Risi vinder så tit som han gør. Der er væsentlig forskel på at køre et VM-løb over 50 km og et 6-dagesløb af flere grunde. Den fundamentale er, at ved et VM blæses det hele af på mindre end en time – i én stor koncentreret kraftudladning. Samtidig er et VM-løb uoverskueligt, fordi der altid deltager ubekendte faktorer, som kan være farlige, både på den ene og den anden måde. Førnævnte Bruno Risi og hans makker Franco Marvulli hører til dem, der kan begge dele. Det gør Michael Mørkøv også, og Alex Rasmussen er simpelt hen perfekt på distancen, når det kører for ham.
Det bliver uhyggeligt spændende!