Optakt: BEMER Cyclassics (Hamburg Cyclassics)

STREAM BEMER CYCLASSICS UDEN AFBRYDELSER

Løbets rolle og historie

Dopingdebatten har redet cykelsporten som en mare overalt, men i de fleste lande har man kunnet bevare fascinationen og en solid fanbase. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i Tyskland, hvor diskussionen om forbudte stoffer nærmest har udryddet en sport, der engang var ekstremt populær, ikke mindst i årene, hvor Jan Ullrich og Erik Zabel dominerede i Touren. Offentligheden og medierne har i høj grad vendt ryggen til sporten, og mens landet engang havde tre WorldTour-hold, var man for få år siden nede på ikke at have ét eneste.

Tyskland havde engang en meget flot cykelkalender med adskillige ugelange etapeløb og et par endagsløb på højeste niveau. Bayern Rundfahrt, Hessen Rundfahrt, Sachsen Tour, Niedersachsen Rundfahrt og Rheinland-Pfalz Rundfahrt var bare nogle af de mange løb, der sammen med det nationale Deutschland Tour, HEW Cyclassics (nu BEMER Cyclassics), Rund um den Henninger Turm (nu Eschborn-Frankfurt), Rund um Köln og Rund um die Braunkohle udgjorde en fantastisk cykelscene.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Intet andet land er imidlertid blevet ramt så hård af den massive dopingmistanke som Tyskland, der nu kun har meget få store løb, hvor de kan fremvise deres mange topnavne for hjemmepublikummet. Da løbet i Bayern forsvandt i 2916, var det det sidste af de mange etapeløb, der måtte opgive kampen, og endagsløbene i Köln og Frankfurt har kæmpet en konstant dødskamp. Et nyt løb blev etableret i Berlin, men det er igen forsvundet i et land, hvor der næsten intet er tilbage.

Fremkomsten af navne som Tony Martin, André Greipel, Marcel Kittel og John Degenkolb har langsomt vakt interessen til live igen. Bora-hansgrohe og tidligere også det nuværende DSM er nu tysk WorldTour-hold, og der er igen live-dækning af Tour de France på de nationale kanaler. Landet havde endda tiltrukket sig Tour-starten i 2017, og som erstatning for det forsvundne løb i Bayern genopstod Deutschland Tour i 2018 i samarbejde med ASO, der ser Tyskland som et vigtigt marked, og med fabelagtige startfelter synes at fremstå som en stor succes.

Der er dog ét løb, der synes at have upåvirket af al tumulten. Trods en meget kort historie har BEMER Cyclassics etableret sig selv solidt på WorldTour-kalenderen som et af de største endagsløb i sensommeren,  og det kombinerer et professionelt løb med et motionsløb, der har udviklet sig til at være et af de største og mest populære i Europa. På en stor søndag i august samles tusinder af amatører for at teste sig selv på de samme veje, som udgør scenen for et af verdens allerstørste løb.

Med en placering i den nordlige metropol Hamburg blev løbet skabt i 1996, og dermed finder det sted i en af de allerfladeste egne af Tyskland. På det tidspunkt var cykelsporten i Tyskland på sit højeste, da Ullrich vandt Tour de France bare et år senere, og Erik Zabel netop havde indledt sin totale dominans af Tourens pointkonkurrence. Ullrich gjorde sit hjemmebaneløb ære ved at tage sejren samme år, som han vandt løbet i Frankrig, og bare et år senere havde det nye løb fået plads på kalenderen for verdens største endagsløb, World Cuppen.

Det forblev en del af den løbsserie, indtil den forsvandt efter 2004-sæsonen og blev derefter med det samme en del af den nyskabte ProTour, der blev etableret fra næste sæson. Siden da har det været en del af sportens fineste kalender og er forblevet et af de allerstørste mål i anden halvdel af sæsonen for mange af verdens bedste sprintere.

Området omkring Hamburg er pandekagefladt, og terrænet giver stort set ingen muligheder for at skabe et selektivt cykelløb. Hvad der gør løbet hårdere end mange andre flade løb er distancen på ca. 220 km og løbets mest ikoniske stigning. Den 700 m lange Waseberg er en lille rampe i det vestlige Hamburg, der byder på stigningsprocenter på op til 15, og den sætter altid krydderi på finalen. Som det er normalt i cykelløb, har arrangørerne forsøgt at gøre løbet hårdere og hårdere ved gradvist at tilføje flere passager af de stejle skråninger, og i de senere år har sprinterne skullet overleve stigningen tre eller fire gange - sidste gang med bare 15,5 km til mål - for at få en chance for at kæmpe om sejren i den lynhurtige finale på Mönckebergstrasse i det centrale Hamburg.

Waseberg og distancen betyder, at løbet ikke er for alle sprintere. Kun de stærkere folk har en chance for at vinde Tysklands største endagsløb, og det er ikke overraskende, at færre end 30 ryttere er sluttet i samme tid som vinderen i flere udgaver. Konstante angreb er en del af ordenen på Waseberg i en typisk svært kontrollerbar finale, og det kræver en dedikeret indsats af sprinterholdene at få det hele samlet til det, der typisk er en meget forvirrende spurt.

Mange har forsøgt at snyde sprinterne, men kun få har haft succes. Alessandro Ballan er den seneste angriber, der vandt i Hamburg, men det skete helt tilbage i 2007. Inden da skal vi tilbage til 2003-udgaven, hvor en formstærk Jan Ullrich sprængte feltet på Waseberg, hvorefter Paolo Bettini tog sejren fra et lille udbrud. De seneste tolv udgaver er alle endt i massespurter med hhv. Robbie McEwen, Tyler Farrar (to gange), Edvald Boasson Hagen, Arnaud Demare, John Degenkolb, Aleksander Kristoff, André Greipel, Caleb Ewan og Elia Viviani (tre gange) som sejrherrer.

Oprindeligt blev løbet holdt bare en uge efter Tour de France og tiltrak derfor mange af de formstærke Tour-sprintere. I de senere år er løbet dog blevet flyttet til samme weekend, som Vueltaen starter, og imens har Clasica San Sebastian overtaget den gamle placering, så de kan drage fordel af muligheden for at tiltrække formstærke klatrere fra Touren. Ganske overraskende har det boostet startlisten for begge løb. Tidligere var sprinterne ofte for trætte efter tre ugers overlevelse, men nu om dage har de haft adskillige uger til at hvile sig og endda få løbskilometer i benene igen inden løbet - igennem mange år i det sprintervenlige Eneco/BinckBank/Benelux Tour. Derfor har startlisten i de senere år været helt fantastisk, ikke mindst fordi stort set alle topsprinterne nu skipper Vueltaen.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Sådan var det ikke i 2018, hvor løbet af uforklarlige årsager blev afviklet samtidig med BinckBank Tour, men nu er det tilbage i sin vante plads i ugen, selvom det er slut med synergien med det hollandsk-belgiske løb, som appellerer til mange af de samme ryttertyper, men som nu har en ny dato og i år er aflyst. Det har genskabt løbets stærke felt, og arrangørerne kan ikke være utilfredse med at kunne præsentere topsprintere som Jasper Philipsen, Fabio Jakobsen, Alexander Kristoff, Arnaud Demare, Dylan Groenewegen, Elia Viviani, Caleb Ewan, Phil Bauhaus, Fernando Gaviria, Wout van Aert, Alberto Dainese, Giacomo Nizzolo og Peter Sagan, og man kan vel med nogen ret hævde, at de eneste topsprintere, som ikke kører enten Vuelta eller i Hamburg, er Mark Cavendish samt de unge Olav Kooij og Arnaud de Lie.

EuroEyes Cyclassics indleder nu en vigtig serie af europæiske efterårsklassikere, der passer en bestemt ryttertype, og som også inkluderer Bretagne Classic (det tidligere GP Plouay) og indtil i år Brussels Cycling Classic (det tidligere Paris-Bruxelles). Sammen med Benelux Tour, der som sagt ofte har haft næsten det samme felt til start, men som i år er aflyst, giver disse løb sprinterne og klassikerspecialisterne mange muligheder for at score vigtige point i sensommeren og det tidligere efterår, og da Vueltaen stort set er renset for sprinteretaper, fokuserer de fleste af dem på denne vigtige løbsblok i Nordeuropa. Da årets VM i år også har mindre interesse for de tungeste af disse ryttere, har perioden bestemt ikke tabt sin betydning i 2019, hvor den vil være det store efterårsmål for mange.

Grundet corona skal vi helt tilbage til 2019 for at finde den seneste udgave, og her blev der skrevet historie. Heller ikke denne gang lykkedes det nemlig at forhindre en massespurt, selvom det var i et decimeret felt på kun ca. 40 mand. Blandt disse var Elia Viviani hurtigst, og dermed blev han den første rytter til at vinde løbet for tredje gang - og det endda i træk. Viviani drømmer om at skrive historie endnu engang ved at tage en fjerde sejr, og derfor vender han tilbage tre år efter den seneste sejr, men han skal slå præcis de samme konkurrenter én gang til, da også Ewan jagter en anden sejr, mens Nizzolo håber at triumfere for første gang efter nu ikke færre end én 2. plads og fire 3. pladser i løbet af bare otte udgaver.

STREAM BEMER CYCLASSICS UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Med de ganske få topografiske udfordringer i området omkring Hamburg er det ikke overraskende, at BEMER Cyclassics er et løb for sprintere. Da løbet slutter i byens centrum, der er pandekageflad, er det helt umuligt for arrangørerne at sammensætte en hård rute, der for alvor kan skabe udskilning. Heldigvis ligger den korte, stejle Waseberg ikke langt fra målstregen, og stigningen er blevet løbets kendetegn. Som sagt har arrangørerne forsøgt at gøre løbet hårdere ved at tilføje flere passager af den frygtede stigning, men indtil nu har det ikke været nok til at undgå en spurtafgørelse. Det har dog haft en effekt på løbets hårdhed, og vi har set ganske små felter spurte om sejren i de fleste af de seneste udgaver.

Efter et par år, hvor arrangørerne forsøgte at ændre tingenes tilstand og finde den bedste model for løbet, fandt man i en periode en rute, man var tilfreds med. Mellem 2012 og 2014 brugte man stort set den helt samme rute, men i 2015 indførte man en nyskabelse. I stedet for den traditionelle start i Hamburg indledte man løbet i Kiel, hvilket betød, at distancen samtidig blev reduceret fra 247,2 km til 221,3 km. Dermed ændrede man den flade indledning, og finalen blev også modificeret ved at skippe en passage af Waseberg, hvormed man kun skulle forcere stigningen tre gange.

I 2016 år vendte man tilbage til starten i Hamburg og førte ruten tilbage til noget, der lignede den, der blev benyttet i årene forinden. Waseberg skulle igen bestiges fire gange, men man fastholdt den kortere distance. Det gjorde man dog hovedsageligt ved at reducere afstanden mellem anden og tredje passage af stigningen, og derfor blev løbet måske endda hårdere end nogensinde tidligere. I 2017 og 2018 tog man igen en enkelt passage af stigningen af programmet, og i 2018 nytænkte man totalt den flade indledning samtidig med, at man for første gang i mange år kun havde én passage af Waseberg i den absolutte finale, hvormed løbet blev det nemmeste i mange år.

I 2019 skruede man igen lidt op for sværhedsgraden, da Waseberg igen skulle forceres fire gange, og den ekstra passage kom i finalen, hvormed man skulle over bakken to gange relativt tidligt og to gange mod slutningen mod hhv. to og en gang i den nemme 2018-udgave. Man fastholdt den nytænkte flade indledning, men skruede en anelse op for distancen, så den igen var over 220 km.

Efter de to års ufrivillige pause eksperimenterer man igen i år lidt med ruten, og de eksperimenter gør løbet meget nemmere. Det engang mere end 250 km lange løb bliver reduceret til en distance på kun godt 200 km, og det bliver således den korteste version siden 1997-udgaven, hvor Jan Ullrich kørte fra alt og alle. Waseberg er igen kun på programmet tre gange, men i det mindste kommer to af passagerne i finalen, og de kommer endda tættere på hinanden end vanligt, hvorfor vi ikke får den samme lette version som i 2018. Derudover er hele den første del nytænkt, så man nu kører rundt nord for Hamburg, hvor man tidligere traditionelt har kørt mod syd. Grundlæggende er der tale om et løb, der minder meget om det, vi har haft siden 2012, men altså med en kortere distancen.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

I år er løbet 204,7 km langt og starter igen i det centrale Hamburg, hvorfra man altså kører en helt ny indledning. Således kører man mod nordøst igennem fladlandet frem til forstaden Schenefeld, hvor der køres en spurt efter 12,7 km, inden man kører ad lige veje mod nord op gennem det tyske fladland op til det nordligste punkt, der nås i den lille by Wrist efter 75,3 km. Her kører man rundt på en rundstrækning for at foretage en vending, hvorefter man snor sig mod syd tilbage mod Hamburg, for det mest ad præcis de samme veje, som blev benyttet på turen mod nord.

I denne fase vil der blive etableret et tidligt udbrud, hvorefter løbet finder sin rytme. Udbruddet får typisk et relativt stort forspring, og sprinterholdene tager kontrol. Feltet vil ikke skulle forcere nævneværdige stigninger tidligt i løbet, men hovedformålet med denne tidligere del er at akkumulere kilometer og trætte rytterne. Hvis det er blæsende, kan det være nervøst, men ellers udvikler det sig som regel som et klassisk sprinterløb.

Når man nærmer sig Hamburg, kører man ikke direkte ind til centrum. I byen Pinneberg drejer man nemlig mod sydvest og senere sydøst for at køre ned til byen Wedel, hvor der ved bredden af Elben er en spurt efter 128,8 km. Her drejer man mod sydøst for at køre hen langs floden, men nu afbrydes det flade terræn, når man skal passere Waseberg (700 m, 9,7%) for første gang efter 137,9 km. Der resterer her stadig 64,1 km, og vi skal derfor ikke forvente al for megen action på det tidlige tidspunkt i løbet. Passagen tjener primært som en opvarmning forud for finalen. Det er dog sandsynligt, at et par hold vil forsøge at øge tempoet for at trætte de rene sprintere. Efter bakken fortsætter man mod sydøst hen langs Elben ind til centrum af Hamburg, hvor man efter 154,7 km krydser stregen for første gang.

Herfra resterer præcis 50,0 km, som indledes med, at man følger samme vej mod sydvest, som man også brugte i starten af løbet. Den leder frem til udkanten af Pinneberg, hvorefter man igen kører mod først sydvest og siden sydøst ned til Wedel på kanten af Elben. Herfra kører man igen mod sydøst hen langs floden frem til den afgørende rundstrækning med Waseberg. Den er som noget nyt kun 8,1 km lang, hvilket betyder, at Waseberg skal passeres med et kortere interval, da den gamle rundstrækning var 12,8 km lang. Her kører man halvanden omgang, hvorfor man når toppen af Waseberg efter hhv. 179,5 km og 187,6 km, dvs. med hhv. 25,2 km og 17,1 km igen - en anelse længere fra mål end tidligere, hvor den kom med 15,5 km igen. Her vil tempoet blive øget, og positionskampen på de relativt smalle veje bliver brutal i indløbet til bakken.

Det er her, der for alvor kommer liv i løbet. Som regel er udbruddet blevet hentet eller meget tæt på at blive fanget, og det er blevet tid for klassikerrytterne at træde i karakter. De kan angribe på Waseberg selv, men meget ofte er det bedste tidspunkt at forsøge sig lige efter toppen, hvor alle er på grænsen. Typisk etableres der en lille gruppe, mens sprinterholdene forsøger at blive reorganiseret. Det kræver en determineret indsats at holde udbruddene under kontrol, samtidig med at sprinterne selv skal forsøge ikke at miste kontakten på stigningen.

Efter bakken sætter feltet kursen mod øst med retning mod centrum via de helt flade veje langs Elben. Det er altid rammen om en hektisk jagt, hvor feltet desperat prøver at hente de sidste udbrydere. Vejene er imidlertid helt flade og ikke specielt tekniske, og derfor favoriserer finalen klart feltet i forhold til udbryderne, der også skal spare kræfter til finalen.

Det sidste sving kommer med 1,9 km igen, og derefter bugter vejen sig kun svagt, men den indsnævres omkring den røde flamme. Det falder svagt frem til den sidste kilometer, mens de sidste 500 m på den berømte Mönckebergstrasse er svagt stigende. Spurten er ikke nogen klassisk massespurt, da der typisk er begrænsede hjælperytterressourcer efter et langt og hårdt løb. Anarki hersker ofte, og derfor spiller held og positionering en betydelig rolle, da ingen kan forvente at få et perfekt lead-out. Mange ryttere har fået knust deres drømme ved at være lukket inde, og det er derfor ikke altid den hurtigste, der vinder BEMER Cyclassics.

Løbet byder på i alt 885 højdemeter, hvilket er ca. 1600 færre end i 2019 og 1400 færre end i 2018.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

STREAM BEMER CYCLASSICS UDEN AFBRYDELSER
 

Vejret

Vejret i Nordtyskland kan være temmelig uforudsigeligt. Nogle udgaver har været præget af regn og vind, men af og til har man også haft helt usædvanlige forhold. For otte år siden fandt det endda sted i en regulær hedebølge. Det er klart, at et løb med så flad en rute i høj grad får sin hårdhedsgrad bestemt af vejrforholdene.

De seneste udgaver har ikke været prangende, men i år får rytterne sommervarme. Ligesom Danmark er Nordtyskland blevet beriget med lidt sensommer, og det betyder, at rytterne kan se frem til en søndag med kun ganske få skyer og en temperatur på 25 grader, selvom det dog vil sky til mod slutningen. Vinden vil være let til jævn (13-17 km/t) og komme fra vestsydvest. Det giver forskellige former for sidevind, indtil man får sidemedvind på turen hen langs Elben. Efter første målpassage vil der først være sidemodvind, så kortvarigt sidevind og dernæst igen sidemedvind hen langs Elben, herunder ved de to passager af Waseberg. De varer ved hele vejen frem til centrum af Hamburg, hvor der vil være direkte medvind over den sidste kilometer.

Favoritterne

I teorien er Waseberg den perfekte affyringsrampe for et sent angreb, og efter mere end 200 km med fire sene passager af den stejle stigning, kan det synes overraskende, at sprinterne har domineret i det omfang, de har. Tilføjelsen af flere passager af bakken har reduceret feltets størrelse, men det har ikke forhindret dem i at dominere i Hamburg.

Løbets rygte som et sprinterløb har imidlertid gjort en massespurt til en selvopfyldende profeti. Ingen hold møder til start uden en sprinter i truppen, og alle er forberedt på en massespurt. Mange af holdene stiller til start med det ene formål at sikre sig en spurtafgørelse, og selvom en del hold også er på udkig efter angrebsmuligheder, har de altid en sprinter som plan B. Derfor giver de gerne en hånd med i jagten, hvis de misser et udbrud i finalen, og dermed er der næsten altid flere hold til at jagte. I det lys har det historisk set været næsten umuligt at undgå en massespurt, selvom udbruddet i 2016 kun blev hentet ganske få hundrede meter fra stregen.

I 2018 var ruten som sagt historisk let, hvorfor massespurten næsten gav sig selv. I år har vi igen to gange Waseberg i finalen, men vi er nede på bare tre passager i alt. Samtidig betyder beslutningen om at køre nord for Hamburg, at et i forvejen fladt løb bliver endnu fladere, og antallet af højdemeter nærmest styrtdykker. Samtidig er løbet afkortet voldsomt i den korteste version siden 1997. Det eneste, der trækker i den anden retning er, at der er kortere afstand mellem de to passager af Waseberg, som så til gengæld ligger en anelse længere fra mål. Det er svært ikke at læse det som en let udgave af et i forvejen let løb.

Vejret hjælper heller ikke. Det bliver en pæn dag, hvor vinden, der i forvejen aldrig rigtigt har spillet en rolle, næppe skaber andet end noget nervøsitet. De ryttere, der vil angribe i finalen og have et hårdt løb kan dog glæde sig over en fuld medvindsfinale med medvind op over Waseberg og hele vejen hjem. Det øger i hvert fald dels selektionen, dels chancen for en udbrudssejr.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Er der så nogen, der vil andet end at spurte? Man må formode, at Alpecin, Bahrain, FDJ, Quick-Step, BikeExchange og måske UAE vil kontrollere løbet så stramt, at vi ikke får den udbrudssejr, vi var tæt på i 2016. Spørgsmålet er så, om der kan ske noget ved de to passager af Waseberg. Der er desværre ikke mange af de klassikerspecialister, der kunne skabe rav i den med angreb, men der er tre hold, der kan tænkes enten at angribe eller lægge pres på, når de rammer Waseberg. Det gælder særligt Jumbo, der skal bruge det hårdest tænkelige løb, men jeg regner med, at Wout van Aert selv holder sig i ro og satser på spurten. Det gælder også Intermarché, der har tre oplagte angrebskandidater i Loic Vliegen, Quinten Hermans og Georg Zimmermann, og som også skal bruge et hårdt. Og så gælder det Alpecin, der nok bare satser på en spurt, men måske kan lægge det pres, der gør det hårdt for Jasper Philipsens konkurrenter. Derudover må man regne med ret megen aktivitet fra Bora, der er på hjemmebane, men uden mange chancer i en spurt, ligesom Ag2, EF, Israel-PT og Movistar er hold, der kan ventes aktive i finalen.

Det er dog svært at se, at det vil lykkes. Medvinden hjælper, og det samme gør den kortere afstand mellem stigningerne, men vi har haft medvind før, og vi har haft meget hårdere ruter. Alligevel har vi fået en massespurt hver eneste gang i en menneskealder - faktisk hver eneste gang siden Alessandro Ballans choksejr i 2007 - og det er svært at se, at det med så stærkt et sprinterfelt skal gå anderledes denne gang.

Det store spørgsmål er graden af selektion. Den lettere rute og det gode vejr taler for, at det vil være mindre selektivt end normalt. Generelt har vi haft nogle relativt små felter - i 2019 ca. 40 mand, i 2018 ca. 60 mand, i 2017 ca. 80 mand, i 2016 ca. 60 mand og i 2015 ca. 50 mand - men man skal ikke overgøre sværhedsgraden. Der er næsten altid en sprinter, der falder af undervejs, men da Marcel Kittel og Dylan Groenewegen flere gange har klaret bakken på hårdere ruter, skal vi nok ud i Mareczko-tyrperne for at finde de sprintere, der ikke kommer med hjem, når ruten denne gang er lettere end vanligt. Endelig vil det være vigtigt med god timing i den direkte modvind, der præger den lange opløbsstrækning.

Spurten plejer at være ret kaotisk, fordi felterne er så små, og vi ser aldrig rigtigt organiserede lead-outs, men i år vil der formentlig være flere lead-out-ressourcer til rådighed, når løbet kan ventes lettere, og det kan gøre det mere organiseret. Det burde heller ikke være så kompliceret en finale, da sidste sving kommer med 1900 m igen, og selvom vejen bugter sig kraftigt omkring den røde flamme, bør det særligt i en ren medvindsspurt være muligt at lade farten og ikke nødvendigvis positionen tale.

I år er sprinterfeltet slet og ret fremragende. Blandt de topsprintere, der ikke kører Vuelta - og det er der kun få, der gør - savner vi vel kun Mark Cavendish, Olav Kooij og Arnaud de Lie, der alle overlader sprinterrollen til en anden meget stærk sprinter. Dermed er der også relativt mange potentielle vindere.

Jeg vælger at pege på Fabio Jakobsen, men han er en af de sprintere, man ikke kan vide sig helt sikker på. Han har ikke kørt løbet tidligere, og han er en af de ryttere, der er så tung, at han kan falde af undervejs. Nok vandt han EM, men det var et meget let løb, og vi ved ikke, hvor godt han klatrer lige nu. Historien viser dog, at han skal være ret formsvag for ikke at komme med hjem, særligt på denne lettere rute, og det indikerede EM trods alt ikke, at han er. Sidste efterår så vi også, at han kom godt ud af Vueltaen, og det tyder på, at han også er kommet godt ud af Touren.

Sejren ved EM bekræftede, at Jakobsen er så hurtig, at det formentlig kun er Groenewegen og måske Caleb Ewan og Jasper Philipsen, der kan slå ham på ren fart. Til gengæld ved vi også, at han er svag i positionskampen, men her står han uhyre stærkt. Toget med Yves Lampaert, Florian Senechal, Davide Ballerini og Bert van Lerberghe er rystende godt, og blandt dem er det kun Van Lerberghe, der måske falder fra undervejs. Selv uden ham er det et klassetog, og hvis blot Jakobsen holder hjul på Van Lerberghe, der formentlig er sidste mand, bliver han meget svær at slå, hvis han får det lead-out, man kan vente. Derfor kunne det ligne den anden store søndagssejr på en god uge til hollænderen, der har kurs mod sin første endagssejr på WorldTouren, ligesom han kan blive den anden europamester i træk til at vinde løbet på sin første dag i stjernetrøjen.

Jeg tror, at den værste rival er Dylan Groenewegen. Ligesom Jakobsen finder han ikke det løb ideelt, men de to gange, han har kørt løbet, er han kommet med hjem. Her har han begge gange været på den papiret hurtigste, men hans svage positionering har betydet, at han kun er blevet nr. 3 og 6. Denne gang klatrer han bedre end nogensinde, og i Norge så han efter Touren uhyre formstærk ud, da han ikke blot spurtede, men også var meget aktiv i angreb. Vi har aldrig set en mere holdbar Groenewegen, og han burde således komme med over og være mere frisk end tidligere - også grundet den lettere rute. Hans positioneringsproblemer består, men her ser toget med Campbell Stewart, Amund Grøndahl Jansen, Alexander Konychev og Luka Mezgec ganske kapabelt ud - og det meste burde overleve bakkerne. Vi så til gengæld også i Touren, at der er stærkere tog end dem, og derfor skal det stadig flaske sig, hvis han skal sidde rigtigt, men den relativt enkle medsvindsfinale øger chancen for, at han vil sidde så godt, at han med sin tårnhøje topfart kan tage kampen op mod Jakobsen.

Den lettere rute er ikke en fordel Jasper Philipsen, men vi så i Touren, at han nu er så hurtig, at han har en god chance for også at vinde en spurt efter en lettere dag. Han kommer med Danmark Rundt i benene, hvilket ikke er ideelt, men i et let løb som dette er det næppe det, der koster sejren. Han virkede ikke så uhyggeligt hurtig, som han gjorde i Touren, men han vandt stadig suverænt i Skive, og i Køge var det kun en gal timing i modvinden, der kostede ham sejren. Han har ikke været helt så sikker i positionskampen, som han plejer, men det er stadig sjældent, at han ikke sidder godt, selvom hans tog med Kristian Sbaragli, Tobias Bayer og Edward Planckaert ikke er skræmmende. Han vil have fordel af, at de har været oppe over Waseberg to gange i finalen, og de lidt kaotiske spurter i Hamburg burde passe en positioneringsstærk fyr som ham godt. Han vandt allerede sin første endagssejr på WorldTouren i Tyskland sidste år, og det ser sandsynligt ud, at Hamburg kan føjes til listen ved siden af Frankfurt i morgen.

Læs også

Sådan vandt dansk stortalent for anden dag i træk

Arnaud Demare har kørt løbet otte gange, og efter den fabelagtige debut med sejren i 2012 er han siden blevet nr. 2 to gange samt derudover nr. 6, 8 og 10. Det er således et løb, der passer ham storartet, da han altid har været en mester i at spurte efter en hård dag. Derfor er det en skam, at løbet er blevet lettere, men til gengæld har vi også set noget helt nyt fra Demare i år. Både i Giroen, Polen og senest ved EM kunne han nemlig måle sig med de bedste i de helt rene massespurter, og det vidner om, at Demare nu ikke skal bruge en hård dag for at vinde, selvom feltet er så godt som dette. Det lettere løb vil endda hjælp med at få hans meget tunge, men stærke tog med Ramon Sinkeldam, Bram Welte og Jacopo Guarnieri, der er særligt sårbar, med hjem, og skulle det lykkes, står han stærkt. Vi fik ganske vist senest i Polen bekræftet, at toget ikke er så stærkt som tidligere og i hvert fald ikke så stærkt som Quick-Steps, men de bør kunne sikre Demare en god position. Lykkes det, ved vi nu, at farten også rækker vil at vinde.

Caleb Ewan vandt løbet, da Nacer Bouhanni på kontroversiel vis blev deklasseret i 2016, og i 2019 blev han nr. 2. Det er altså et løb, han har gode erfaringer med, men han kommer til løbet med usikkerhed. Han er således lige kommet tilbage fra sin operation, og vi så i Franco-Belge, at han manglede noget. Det gik dog bedre, end man på baggrund af hans udmeldinger kunne frygte, og han har hele tiden regnet med at være nogenlunde klar til dette løb. I lyset af forberedelsen er der ingen garanti for, at den meget, meget svingende Ewan ikke ryger af på Waseberg allerede første gang, men på denne lettere rute bør selv en Ewan på 80% komme med hjem. Han har stort set ikke kørt en ordentlig spurt i år, men de to gange, han har spurtet direkte mod Jakobsen, er han blevet slået. De to hollændere er formentlig en tand hurtigere ned ham, men forskellen er lille, og denne gang har han endelig et fornuftigt tog til rådighed, når han ledsages af Reinardt van Rensburg, Florian Vermeersch og ikke mindst Jasper de Buyst. De er dog overmatchet af Quick-Step og FDJ, og derfor risikerer han som altid at sidde for langt tilbage. Hans positionering i Touren gik dog godt, og han må stadig regnes som en af de ryttere, der har farten til at vinde også i dette skarpe felt.

Som altid vil alle øjne være rettet mod Wout van Aert, men han er formentlig et stykke fra de 100%. Sidste år begik han den fejl at toppe for tidligt frem mod VM, og derfor har han denne gang bevidst givet sig selv et lettere program den næste måned. Dette løb er dog ganske let, og selv en Van Aert på 10% kunne såmænd nok komme med hjem til en spurt. Spørgsmålet er bare, hvor godt han spurter. I Touren spurtede han måske bedre end nogensinde, og selvom vi fik bekræftet, at de hurtigste er hurtigere end ham, lignede han en mand, der under de rette omstændigheder godt kan vinde i dette klassefelt. Han har nemlig et gyldent våben i sin fabelagtige positionering, og her har han endda et endnu bedre våben i Christophe Laporte, der både i Touren og senest i Danmark viste sine eminente lead-out-evner. Det kan bestemt ikke udelukkes, at Van Aert sættes op fra spids, og falder kortene rigtigt ud bag ham, viste Touren, at han også kan gøre det færdigt - i hvert fald hvis han i mere formsvag tilstand spurter, som han gjorde i Frankrig.

EM gik helt galt for Phil Bauhaus, men heldigvis ved vi fra Polen, at han er meget hurtig lige nu. Han har altid manglet en lille smule fart i forhold til de hurtigste, og det vil han formentlig også gøre her. Forskellen er dog lille, og nu har han fået et nyt våben. Heinrich Haussler og Jonathan Milan kørte fremragende lead-outs i Polen, hvor italieneren brød igennem som lead-out man. Her er togene desværre generelt stærkere, og da Bauhaus selv er positioneringssvag, er der nok en betydelig risiko for, at han sidder for langt tilbage - særligt når der er et par folk, der er hurtigere end ham. Omvendt var Milan altså i stand til at tage kampen op med FDJs tog i Polen, og hvis de gentager den bedrift her, bør chancen for en hjemmesejr være reel. Bakken kan være en udfordring, men Bauhaus har klatret så fint på det sidste, at denne lettere rute burde kunne klares.

Da han som regel skippede løbet, nåede Peter Sagan aldrig at vinde løbet i sin storhedstid. I fire forsøg er hans bedste resultater en 6. og en 10. plads, og det er ikke uden grund. Løbet har altid været en anelse for let for ham, men det er ikke udfordringen længere. Sagan har haft pause siden Touren, og på baggrund af det, vi har set på det sidste, vil det ikke undre, om han efter en pause, hvor han altid synes at tabe al form, bliver sat på Waseberg. Vi ved dog også fra de seneste år, at det plejer at være efter den første grand tour, at formen begynder at melde sig, så måske er det nu, at vi endelig får en mere holdbar Sagan. Han viste i Touren, at han stadig er god i positionskampen, selvom han ikke er så stærk som tidligere, og derfor bør det blive til et godt resultat, selvom det er svært at se ham vinde.

Elia Viviani skrev historie, da løbet senest blev kørt i 2019, hvor han blev den første til at vinde tre gange - og det endda i træk. Desværre for ham er der sket ufatteligt meget siden dengang, og hvor han for tre år siden kom til start som nykåret europamester og Tour-etapevinder, kommer han denne gang til start med blot én sejr i år - en sejr, der kom i årets første løb. Til gengæld viste han ganske god form ved EM, hvor han på samme dag blev nr. 7 på landevejen og vandt på banen, og særligt 7. pladsen i et løb, hvor han var lead-out man for Alberto Dainese var opløftende. Vi har flere gange i år set, at hans fart er ganske lovende, men også svingende, og det er primært positioneringen, den er gal med. Her støttes han dog af et hæderlig tog med Jhonatan Narvaez, Ben Swift og Kim Heiduk, og det er noget af den bedste støtte, han har fået hidtil. Han vinder næppe for fjerde gang i træk, men har han lidt held i positionskampen, bør hans fart stadig række et stykke.

Alexander Kristoff er kommet fabelagtigt ud af Touren og har endelig fundet sin bedste form. Nu kommer han endda til et af sine yndlingsløb. Siden 2013 er Kirstoff endt i top 5 i samtlige syd udgaver (!!!) fordel på én sejr, én 2. plads, to 3. pladser, to 4. pladser og én 5. plads - og dertil skal lægges endnu en 4. plads fra debuten i 2010. Det er dog meget sigende, at han kun har vundet løbet én gang, for det har altid været en anelse for let for ham. Det siger mest om hans engang så gode positioneringsevne, men den er desværre helt forsvundet på det sidste, og i dag er han meget afhængig af sit tog. Han lider også stort under den lettere rute, men han har til gengæld vist, at hans fart stadig er god. Han skal satse på at få både Barnabas Peak og ikke mindst Adrien Petit med over sammen med Loic Vliegen og Quinten Hermans, men toget er desværre stadig svagt i forhold til rivalernes. I det lys er det svært at se ham vinde, selvom han formentlig ender pænt, hvis han sidder rigtigt, men med hans nuværende positionering er der en stor risiko for, at stimen af top 5-placeringer får en ende.

Movistar kommer med Max Kanter, der har gjort enorme fremskridt. Det gælder særligt i positioneringen, som vi senest så i Polen, hvor han trods et enormt kaos sad rigtigt hver eneste gang. Det gør ham til et ret sikkert kort, men han har manglet farten. Det gør han helt sikkert stadig, men i dette løb har han med Gonzalo Serrano og Ivan Garcia Cortina noget af den bedste støtte, han har haft i år. Det vil forhåbentlig hjælpe ham med at komme mere frisk frem til spurten og derved sikre ham et bedre resultat, end vi hidtil har set. Han lider desværre under den lettere rute, da hans holdbarhed pludselig er blevet hans største styrke.

I Giroen er Giacomo Nizzolo kendt for at være lige-ved-og-næsten, men det er han også i dette løb. I sine syv forsøg er han blevet nr. 2 én gang og nr. 3 hele fire gange, men sejren har endnu ikke været der. Den kommer næppe heller her. Nizzolo har haft et skidt år uden både vanlig fart og holdbarhed, og hans engang så sublime positionering er heller ikke tilbage. Nu lider han endda under, at han styrtede slemt i Franco-Belge og missede EM, og forinden skuffede han meget i Leuven. Naturligvis kommer an med hjem, men det er svært at se ham vinde. Der er andre, der er hurtigere end ham i år, og selvom toget med Tom van Asbroeck, Jenthe Biermans og Sep Vanmarcke ikke er ingen, er det langt fra at være det stærkeste.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Alberto Dainese viste storform i Franco-Belge, men han lider stort under den lettere rute. I dag er han uhyggeligt holdbar, men hans håbløse positionering er velkendt. Her kommer han til løbet med et tog bestående af Cees Bol - der i lyset af sit holdskifte og den form, han har vist, må antages ikke at få chancen - samt Nils Eekhoff. Det ser på papiret ikke helt ringe ud, men det har for vane alligevel at gå galt, og det langt fra sikkert at formsvage Bol kommer med hjem. I disse kaotiske finaler vil Dainese formentlig igen sidde så lang tilbage, at han ikke kommer i top 10, men skulle miraklet ske, ved vi, at hans fart er god.

Med den fart og holdbarhed, han viste i Giroen, burde Fernando Gaviria være en af favoritterne, men han synes rystende formsvag. Det var han allerede i Vallonien, det var han igen i Burgos, og i tirsdags var han i problemer på en ganske lille bakke i Limousin. I det lys kan jeg ikke rigtigt se ham klare to passager af Waseberg, men den lettere rute vil hjælpe. Skulle han komme med over, har han et stærkt kort i Matteo Trentin som lead-out man, men selvom han også har Ryan Gibbons, er resten af toget ikke overbevisende. Det er svært at tro, at han lige nu har en god spurt efter mere end 200 km, men skulle han pludselig nærme sig noget fra Giroen kan han sagtens begå sig.

Efter sin sygdom i Polen viste Simone Consonni i Belgien, at han er på vej tilbage, ikke mindst med den fine kørsel i Leuven. Desværre ved vi, at han ikke har farten til at slå de bedste, og løbet her er ikke hårdt nok til at hjælpe ham. Til gengæld er han god i positionskampen, og her ligner et tog med Axel Zingle, Max Walscheid, hvis han kommer med hjem, og Piet Allegaert faktisk et af de fornuftige. Kombinerer man det med Consonnis egne evner, ligner det et godt resultat, men farten rækker ikke hele vejen.

Treks plan A er helt sikkert Matteo Moschetti, men som han klatrer i år, bør han falde fra. Der var dog lidt håb i hans præstation på den ret hårde 3. etape i Vallonien. Desværre styrtede han i Polen, og det kan have sat ham tilbage igen. Man skal i hvert fald ikke satse pensionsopsparingen på, at han overlever, men lykkes det, har han et godt våben i Edward Theuns som lead-out man. Desværre er resten af toget svagt, og Moschetti har i år spurtet helt uden den fart, han plejer at have. Derfor tror jeg mere på Edward Theuns, der virker uhyre formstærk. Han er kun plan B, men falder Moschetti fra, vil han få sin chance. Han vil ikke have megen støtte, men han har i år både i Giroen og senest Polen vist, at han med beskeden støtte kan positionere sig godt.

Skulle Jakobsen falde fra, kan Quick-Step satse på Davide Ballerini. Han var i fremragende form inden styrtet i Burgos, men nu ved vi ikke, hvor han står. Han kommer do utvivlsomt med hjem, og sker det, har han Jakobsens supertog med Lampaert, Senechal og måske Van Lerberghe. Desværre har han skuffet i sine spurter i år, og derfor ligner det mere via toget et godt resultat end en sejr.

Lidt af det samme kan siges om Luka Mezgec. Skulle Groenewegen, der lige nu virker mindre sårbar end Jakobsen, falde fra, vil sloveneren få sin chance. Han kommer med sikkerhed med hjem, men ligesom Ballerini mangler han farten til at vinde. Modsat italieneren vil han også være på egen hånd, og det gør det umuligt at vinde. Han viste dog ved EM, at han med begrænset støtte kan gøre det pænt, og det vil han også kunne her, hvis plan B skal effektueres.

Arkea er på pointjagt, og de vil spurte med begge deres sprintere. Formentlig er det Hugo Hofstetter, der ender bedst. Han er nok den langsomste af de to, men han er så pokkers god i positionskampen, og derfor misser han sjældent top 10. Han virkede dog ikke så sikker i den kamp under Touren, som han plejer, og han synes ikke at være det helt sikre kort, han har for vane at være. En top 10 virker dog stadig sandsynlig, selvom en sejr er det stik modsatte.

Endelig er der Amaury Capiot, der er den anden sprinter. Han viste fornuftig form i Norge, men generelt har han ikke virket helt så stærk, som han plejer, hverken i forhold til holdbarhed, positionering eller fart. Han plejer dog at positionere sig ganske godt, og han viste bedre holdbarhed mod slutningen af Touren. Bakkerne her er kun til hans fordel, men løbet bliver ikke hårdt nok, når han ikke har farten til at slå de bedste.

BEMÆRK: Informationsniveauet fra løbet er desværre altid rystende lavt, og den endelige startliste foreligger derfor endnu ikke lørdag aften. Kommer den i løbet af aftenen, opdateres optakten.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

OPDATERING: Den endelige startlister kommet, men desværre først efter løbets start. De væsentligste ændringer er, at Consonni ikke er til start, hvorfor Cofidis formentlig kører for Walsheid eller måske Allegaert. Aimé de Gendt erstatter Loic Vliegen som en angrebsoption for Intermarché, mens Total har udtaget Edvald Boasson Hagen som et alternativ, hvis Peter Sagan har en af sine nu mange dårlige dage.

***** Fabio Jakobsen

**** Dylan Groenewegen, Jasper Philipsen

*** Arnaud Demare, Caleb Ewan, Wout van Aert, Phil Bauhaus, Peter Sagan

** Elia Viviani, Alexander Kristoff, Max Kanter, Giacomo Nizzolo, Alberto Dainese, Fernando Gaviria, Edward Theuns, Davide Ballerini, Luka Mezgec, Hugo Hofstetter, Amaury Capiot, Matteo Moschetti

* Matteo Trentin, Christophe Laporte, Jonathan Milan, Cees Bol, Marijn van den Berg, Marco Haller, Max Walscheid, Piet Allegaert, Edvald Boasson Hagen Ivan Garcia Cortina, Magnus Cort, Marc Sarreau, Lawrence Naesen, Jasper de Buyst, Florian Vermeersch, Florian Senechal, Lorrenzo Manzin, Davide Martinelli, Yevgeniy Gidich, Matevz Govekar, Bram Welten, Adrien Petit, Christian Scaroni, Greg van Avermaet, Ben Swift, Jenthe Biermans

STREAM BEMER CYCLASSICS UDEN AFBRYDELSER

Danskerne

Magnus Cort er til start for EF, hvor han formentlig kan køre offensivt, og hvor han måske også kan deltage i spurten, selvom holdets sprinter må antages at være Marijn van den Berg, som han i givet fald skal støtte. Assbjørn Hellemose er til start hos Trek, hvor han skal støtte Matteo Moschetti og Edward Theuns, mens Mikkel Bjerg på UAE skal støtte Matteo Trentin og Fernando Gaviria.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Elia Vivianis sejre fra 2019, 2018 og 2017 samt Caleb Ewans kontroversielle sejr fra 2016, hvor Nacer Bouhanni blev diskvalificeret.

Holdoversigt

Nedenfor gennemgår jeg de ryttere, der foruden de ovennævnte kan spille en rolle.

Quick-Step Alpha Vinyl Team: Det handler om en spurt med Jakobsen, men holdet har Ballerini som en plan B. Det virker usandsynligt, at der bliver plads til offensiv kørsel fra Yves Lampaert eller Florian Senechal.

Ag2r Citroën Team: Holdets kandidat til en spurt er Marc Sarreau, men han er faldet helt sammen, både i forhold til fart og positionering. Greg van Avermaet er i form og kan køre offensivt, mens Oliver Naesen ikke virkede flyvende i Franco Belge. Falder Sarreau fra, kan Lawrence Naesen være alternativ.

Astana Qazaqstan Team: De får en svær dag. I en spurt vil de formentlig køre for Davide Martinelli eller alternativt Yevgeniy Gidich, men top 10 er ikke realistisk, ligesom de sikkert fald fra. Cristian Scaroni kan køre offensivt i finalen og måske endda spurte lidt, hvis de andre er væk.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Bahrain-Victoirous: Det må handle om Bauhaus. Falder han fra, vil de formentlig satse på den i Polen godt klatrende Jonathan Milan og næppe Matevz Govekar. Jan Tratnik får næppe lov til offensiv kørsel.

BORA-hansgrohe: Holdet skal i offensiven. Til en spurt har de Marco Haller, men han skal bruge et hårdt løb. Det må være Nils Politt, Patrick Konrad, Lukas Pöstlberger og formsvage Ide Schelling, der skal angribe.

Cofidis: Med Consonni ude har de Piet Allegaert som et langsommere alternativ. De vil dog nok satse på Max Walscheid, når vi er i Tyskland, men han får det svært på Waseberg. Formstærke Axel Zingle bør få frihed til at køre offensivt.

EF Education- EasyPost: Til en spurt vil holdet formentlig satse på Marijn van den Berg, der i Polen endelig begyndte at vise fremgang, men har manglet både fart og positionering. Det er også muligt, at de kører for Magnus Cort, men det vil undre og formentlig kun ske, hvis Van den Berg er faldet fra. Cort, Alberto Bettiol og Stefan Bissegger bør få frihed til angreb.

Groupama-FDJ: Alle mand for Demare med Bram Welten, der kan få det svært på Waseberg, som alternativ i tilfælde af uheld.

INEOS Grenadiers: Det må handle om en spurt med den forsvarende vinder Viviani. Det er tvivlsomt, om Magnus Sheffield og Jhonatan Narvaez vil køre offensivt, da de snarere skal indgå i toget.

Intemarché-Wanty-Gobert Materiaux: Målet må være en spurt med Kristoff, men det er sandsynligt, at Quinten Hermans og Aimé de Gendt samt måske lokale Georg Zimmermann får lov at angribe på Waseberg, da Kristoff skal bruge et hårdt løb.

Israel-Premier Tech: Det handler om en spurt med Nizzolo. Det er muligt, at Jenthe Biermans, der er i storform, Hugo Houle, Tom van Asbroeck eller Sep Vanmarcke kan køre offensivt for at gøre løbet hårdt.

Jumbo-Visma: Det må handle om Van Aert, men måske Pascal Eenkhoorn og Nathan van Hooydonck skal angribe for at gøre det hårdt. Jeg havde overvejelsen, om de ville kunne finde på at køre for Christophe Laporte, men nu hvor han vandt i Danmark, vil de formentlig holde sig til det velkendte hierarki. I tilfælde af uheld til Van Aert kan Laporte dog lave et godt resultat, men ikke vinde.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Lotto-Soudal: Det handler 100% om Ewan. Er han ikke i form, kan Jasper de Buyst, Reinardt van Rensburg eller Florian Vermeersch. Det er svært at tro, at Tim Wellens får lov at køre offensivt.

Movistar Team: Målet må være en spurt med Kanter, men da han skal bruge et hårdt løb, er det tænkeligt, at Ivan Garcia Cortina, Gonzalo Serrano og Oier Lazkano kan angribe.

Team BikeExchange-Jayco: De satser 100% på en spurt med Groenewegen med Mezgec som plan B, hvis hollænderen falder fra.

Team DSM: Holdet har to bud i Dainese og Cees Bol, men formen tilsiger klart, at de satser på Dainese. Bol kan få det svært på Waseberg, og ligesom Dainese lider han under sin positionering. Nils Eekhoff får næppe chancen.

Trek-Segafredo: Drømmen er at få Moschetti med over, men de har et mere realistisk alternativ i Theuns. Måske kan Markus Hoelgaard køre offensivt.

UAE-Team Emirates: Det handler om Gaviria som plan A, men som nævnt har han klatret meget skidt på det sidste. Alternativet er Matteo Trentin, der er i fin form og positionerer sig godt, men farten rækker ikke til en podieplads i dette felt. Da Gaviria skal bruge et let løb, regner jeg ikke med offensiv kørsel fra Davide Formolo.

Alpecin-Deceuninck: Det må være alle mand for Philipsen.

Team Arkea-Samsic: Holdet satser på en spurt, som Hofstetter og Capiot ventes begge at køre.

TotalEnergies: Det må handle om Sagan. Har han endnu en gedigen offday og bliver sat, er Edvald Boasson Hagen et alternativ. De har også en plan C i Lorrenzo Manzin, men han har klatret skidt efter pausen.

STREAM BEMER CYCLASSICS UDEN AFBRYDELSER