Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Binche-Chimay-Binche

Optakt: Binche-Chimay-Binche

05. oktober 2021 15:12Foto: Photonews

August, september og oktober er fyldt med belgiske endagsløb, der er skabt til en blanding af sprintere og klassikerryttere, og nu nærmer vi os enden på den lange række. Efter sidste uges Tour de l’Eurometropole er det allerede tirsdag tid til årets sidste belgiske løb, der endda har en af de mest ikoniske finaler blandt efterårsløbene. Binche-Chimay-Binche har hvert år en fascinerende afslutning på en brostensbelagt bakke i Binche og har traditionelt været en af de vigtigste formindikatorer for folk, der har ambitioner om enten at spurte eller angribe i sæsonens sidste klassiker, søndagens Paris-Tours.

Annonce

SE BINCHE-CHIMAY-BINCHE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

 

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og i et år uden coronaaflysninger tilbyder RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

 

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

 

Serien af semiklassikere startede den 31. juli med Heistse Pijl, og igennem august gik det slag i slag med GP Jef Scherens, Egmont Cycling Race, GP Marcel Kint, Druivenkoers Overijse og seriens største løb, Brussels Cyling Classic. Siden har der været en lille pause, mens landet har haft blikket rettet mod Benelux Tour, men knap er det store etapeløb overstået, inden det går løs igen. Mellem den 12. september og den 10. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de seks kommer inden VM og regnes som god forberedelse hertil, mens Tour de l’Eurometropole og Binche-Chimay-Binche regnes som nogle af de større løb efter VM-løbet.

 

De sidste løb i serien har traditionelt været en chance for sprintere og klassikerryttere til at gøre brug af deres gode form efter VM og holde gang i benene forud for det sidste store mål, Paris-Tours. Det er også tilfældet i år, hvor de nordeuropæiske løb i de to uger efter VM alle i et vist omfang kan betragtes som opvarmning frem mod søndagens store klassiker. I år udgøres feltet af ryttere til det franske løb af en blanding af folk, der forsøger at forlænge VM-formen, samt ryttere, der helt droppede løbet i Leuven og reelt har Paris-Tours som det vigtigste løb i årets sidste del. Løbet i Binche har traditionelt været den måske vigtigste indikator på, hvem vi skal regne med at se fremme i søndagens sidste store klassiker.

 

Binche-Chimay-Binche er et unikt løb og er et af de hårdeste og mest ikoniske af de sene belgiske semiklassikere. Det har haft en temmelig tumultarisk historie, og selvom første udgave blev afviklet helt tilbage i 1911, er 2021-udgaven kun den 33. i rækken. Efter bare to udgaver forsvandt løbet nemlig mellem 1913 og 1921, og efter en kortvarig tilbagevenden var det igen væk i den lange periode mellem 1930 og 1983. Efter en pause på hele 53 år blev der gjort et forsøg på at genoplive løbet, og det syntes at trives i de følgende år, da ryttere som Adrie van der Poel, Jelle Nijdam, Wilfried Nelissen og ikke mindst Frank Vandenbroucke sejrede.

 

Uheldigvis forsvandt løbet igen fra 1997, men efter Vandenbrouckes alt for tidlige død traf man en beslutning om at genskabe det som et 1.1-løb under navnet Memorial Frank Vandenbroucke. Siden da har det været afviklet hvert eneste år, først som Binche-Tournal-Binche og nu som Binche-Chimay-Binche - Memorial Frank Vandenbroucke.

 

Mange belgiske semiklassikere har helt flade finaler og er derfor bedst skabt til sprintere, men Binche-Chimay-Binche er anderledes. En meget speciel afslutning med et stigende opløb og brosten har gjort det til et af de mere spektakulære løb sidst på sæsonen, og det passer både til stærke sprintere og puncheurs. Efter tre udgaver, der bedst passede til de hurtige folk og blev vundet af Elia Viviani, Rudiger Selig og Adam Blythe, har de stærkere folk taget over i de senere år, hvor Reinardt van Rensburg, Zdenek Stybar, Ramon Sinkeldam, Arnaud Demare, Jasper de Buyst, Danny van Poppel og Tom van Asbroeck har sejret. I 2016 blev løbet føjet til den nye løbsserie Napoleon Games Cycling Cup, der var en stribe på 10 af disse typiske 1.1-løb i Belgien, og i dag kendes under navnet Bingoal Cycling Cup. Løbet i Binche er dog ikke længere del af serien.

 

Sidste år blev løbet som så mange andre aflyst, og derfor skal vi tilbage til 2019 for at finde den seneste udgave, og det blev en underholdende en af slagsen. For en gangs skyld lykkedes det ikke at samle det hele til en spurt, og i stedet endte 18 mand med at spurte om sejren. Her viste Tom van Asbroeck sig hurtigst, da han akkurat henviste Oliver Naesen og Jos van Emden til de øvrige podiepladser. Efter et flot Paris-Roubaix vender Van Asbroeck tilbage for at forsvare titlen, og han vil igen være oppe mod Van Emden, men til gengæld puster Naesen ud efter søndagens benhårde løb.

 

Ruten

Siden man forud for 2014-udgaven skiftede navn fra Binche-Tournai-Binche til Binche-Chimay-Binche har man benyttet stort set den samme rute fra år til år, og det vil igen være tilfældet til årets 33. udgave. I 2018 foretog man nogle justeringer med en mere direkte tur ned til Chimay og et andet indløb til rundstrækningen, så man næsten kørte en hel ekstra omgang, men der var alene tale om petitesser, der på ingen måde spillede nogen rolle. Grundlæggende var der tale om det klassiske løb, der på bare få år har vundet sig ind i mange cykelfans’ hjerter, og sådan var det også i 2019, ligesom det vil være det i 2021, hvor ændringerne i forhold til de to seneste års ruter alene består af nogle mindre justeringer af rutens første del.

 

I alt er der i år 198,6 km på programmet, og de kan inddeles i to dele. Både start og mål er placeret i Binche, og som navnet antyder, består første del af ruten af en tur til Chimay og en efterfølgende hjemrejse. På udturen rejser man stort set stik syd hele vejen igennem hovedsageligt fladt terræn, indtil man efter 49,0 km når frem til Chimay og løbets sydligste punkt, hvor der er placeret en indlagt spurt. Herefter går det tilbage mod nord, men denne gang kører man en smule længere østpå og snor sig mere rundt i terrænet, hvilket giver anledning til lidt flere udfordringer. Derfor skal man op over stigningerne Lacs de l’eau d’Heure (0,6 km, 7,0%), Cote des Violettes (0,4 km, 9,5%) og Petit Poggio (0,9 km, 5,0%) over 10 km mellem 70- og 80 km-mærkerne, ligesom man efter 95,8 km passerer igennem Thuin, der er kendt for sin ikoniske brostensbelagte mur. Kort efter skal man over en sidste udfordring i form af Rue de Fostaeu (1,1 km, 3,8%).

 

Efter 118,4 km rammer man byen Binche igen, og her kører man ind på rundstrækningen. I stedet for at køre over stregen kører man næsten en hel omgang, inden man 15,4 km senere krydser stregen for første gang. Herefter afsluttes løbet med fire omgange på den velkendte 16,2 km lange rundstrækning i området sydvest for værtsbyen. De første fire kilometer stiger svagt, mens den anden halvdel hovedsageligt er faldende, og den er teknisk helt ukompliceret med kun meget få sving. Der venter dog en ubehagelig finale, idet der er hele to brostensstykker på de sidste to kilometer. Den første af disse er den 500 m lange bakke Rue de la Pepiniere, der har top bare 500 m fra stregen og stiger med 4,4% i snit. Herefter flader det ud på et kort asfaltstykke, inden den sidste pavé melder sig på de sidste 200 m, der også stiger ganske svagt. De sidste to sving kommer med hhv. 2000 og 600 m til mål.

 

Løbet byder på i alt 1977 højdemeter, hvilket er ca. 200 flere end for to år siden.

 

 

 

 

SE BINCHE-CHIMAY-BINCHE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

 

Vejret

I 2017 betød dårligt vejr, at løbet blev mere selektivt end ventet, da en lille gruppe kom fri og skulle afgøre løbet imellem sig, og det mønster gentog sig i 2019. Måske gentager det sig i år, hvor der på alle måder venter en kedelig tirsdag. Fra start ventes det at regne tungt, men derefter vil regnen langsomt aftage, og når rytterne ved 17-tiden når målet vil der kun være en 30% risiko for byger. Temperaturen vil være 15 grader, og det vil være uhyre blæsende med først en hård vind (33-34 km/t) fra syd og til anden halvdel en frisk til hård vind (25-28 km/t) fra sydvest. Det giver hovedsageligt mod- og sidemodvind ned til vendepunktet og med- og sidemedvind på hjemturen. På rundstrækningen vil der først være sidemodvind, siden sidevind, dernæst medvind og sidemedvind, indtil man får modvind på de sidste 600 m.

 

Favoritterne

Finalen i Binche-Chimay-Binche er en af de mest interessante på den belgiske kalender, fordi den er åben for flere forskellige ryttertyper. Stærke sprintere som Arnaud Demare, Reinardt van Rensburg, Danny van Poppel og senest Tom van Asbroeck har vundet i Binche, og selv en relativt stor fyr som Ramon Sinkeldam har krydset stregen først. Løbet er imidlertid også blevet vundet af en klassikerspecialist som Zdenek Stybar, ligesom man også har set Greg Van Avermaet og Oliver Naesen fremme, eksempelvis med fjerdepladsen fra 2016 til førstnævnte og andenpladsen fra 2019 til sidstnævnte. Det gør det altid til et yderst seværdigt løb, hvor mange ryttere tror på, at de kan spille en rolle i finalen.

 

Var målstregen placeret på toppen af bakken, havde klassikerspecialisterne formentlig haft overhånden, men den flade afslutning har betydet, at det hovedsageligt er sprinterne, der har sejret. Finalen er akkurat ikke hård nok til for alvor at gøre det af med de stærkeste af de hurtige folk, og det er derfor de lidt tungere og hurtigere folk, der har fordelen. Det betyder dog ikke, at afslutningen kan klares af hvem som helst. Som man kan se af spurten i 2016, var folk som Stybar og Van Avermaet stærkere end langt de fleste sprintere, og mønsteret gentog sig i 2018, hvor det var Yves Lampaert, Oliver Naesen og Taco van der Hoorn nok blev slået af Van Poppel, men de slog langt de fleste af de tungere sprintere. For to år siden endte Jos van Emden, der er kendt for alt andet end spurtstyrke, endda som nr. 3 foran blandt andre Jasper Stuyven, men det var også et særligt løb, hvor kun 18 mand kørte om sejren efter en hård dag.

 

Løbet er som regel blevet afgjort i en spurt op ad bakken, men den trend blev brudt i 2017, hvor det dårlige vejr betød, at en lille gruppe hurtigt skilte sig ud og afgjorde løbet på rundstrækningen - et forløb, der gentog sig for to år siden. Helt omvendt var det i 2016, hvor FDJ fra start lagde løbet i et jerngreb, så Demare kunne spurte sig til sejren i en finale, der passer ham. I 2017 så det længe ud til, at Stybar kunne vinde med et tidligt angreb, men i sidste ende lykkedes det akkurat for Jumbo at skabe samling. Ved de belgiske mesterskaber, der i 2017 blev afviklet på samme rundstrækning, var det ligeledes en lille gruppe, der gjorde det muligt for Yves Lampaert at vinde, men et mesterskabsløb er slet ikke at sammenligne med et almindeligt løb, da der i Belgien hurtigt kører et udbrud, som mange af de store hold kan være tilfredse med. Det viser dog, at rundstrækningen kan bruges til mere aggressiv kørsel også.

 

I år er vejrudsigten ikke helt entydig. Vejret bliver på alle måder elendigt med regn og blæst, men jeg er lidt usikker på, om vindretningen er rigtig. Den uhyre kraftige søndenvind, der vil være fra start, vil helt sikkert gøre turen ned til Binche til en rejse, hvor selv sneglene vil kun følge med, men hjemturen byder på flere retningsændringer. Vinden skal dreje til en sydvestlig retning i løbet af dagen, og sker det, inden de når til Binche, vil der være et langt sidevindsstykke lige inden rundstrækningen. Sker det ikke, vil der til gengæld være et langt sidevindsstykke lige efter de små bakker.

 

Jeg tror på, at det vil splittes, men jeg er ikke sikker. Området har betydeligt mere skov end Flandern, og det sidste stykke ned mod Chimay går igennem en stor skov. Det burde dog åbne sig op, når de på hjemturen nærmer sig sidevinden og Binche, og vi har da også før set splittelse. Min erfaring med løbet er dog, at der skal meget til, hvis det skal splittes.

 

Jeg tror dog på det. Vejrudsigten er tilstrækkeligt grim, og uanset om vinden er i syd eller sydvest, bør der være nogle længere sidevindsstykker undervejs. Der burde også være kortvarig sidevind på rundstrækningen, men min erfaring er, at det er svært at bruge vinden her. Skal det splittes, skal det formentlig ske tidligere.

 

Derfor er det heller ikke uden for skiven at tro, at vi får en stor spurt på bakken, men jeg tvivler på det. Jeg vil tro, at feltet kan splittes i hvert fald i vinden inden rundstrækningen, og jeg ser derfor snarere, at vi får en gentagelse af 2019, hvor det var en mindre gruppe, der afgjorde det. I den situation er det mest sandsynlige, at de skal spurte om det på bakken, som det endte med for to år siden, for rundstrækningen er som sagt ikke alt for velegnet til splittelse, men denne gang er vejret så kedeligt, at det måske kan blive året, hvor en lille gruppe kan angribe hinanden, og vi derfor ikke får en spurt, hverken i et stort felt eller i en mindre gruppe som i 2017 og 2019.

 

Favoritterne er i et vist omfang de samme, uanset om vi taler om en stor spurt eller en mindre gruppe, men det er klart, at de barske betingelser formentlig stiller større krav til holdbarheden og tipper balancen væk fra de mere udprægede sprintertyper. Derfor prøver jeg også at pege på Danny van Poppel, der netop er en af disse robuste typer. Det så vi senest i onsdags, hvor han var en af de stærkeste i fronten af Tour de l’Eurometropole, og hans evner i sidevind så vi i Gent-Wevelgem i år. Van Poppel har kørt som en motorcykel siden Touren og har en nærmest endeløs serie af topresultater, og onsdagens løb tyder på, at han stadig har noget at skyde med. Han missede dog splittet i vinden i Tyskland i går, og det vidner nok engang om, at han har sine mange dårlige dage og derfor er svær at regne med.

 

Dette løb er dog et stort mål for ham. Det køres i holdets baghave, og han har uhyre gode erfaringer, da han vandt spurten den eneste gang, han kørte den. Den passer ham da også som fod i hose, og det er svært at pege på andre i årets felt, der er lige så stærk som ham i denne slags finaler. Jeg er lidt bekymret for, om holdet er stærkt nok, hvis det ender i et benhårdt udskilningsløb, men som minimum burde han have Andrea Pasqualon hos sig i finalen. Ender det i en spurt, hvor han stadig er med, er han min favorit til at vinde.

 

Intermarché har naturligvis også Andrea Pasqualon. Van Poppel er den erklærede kaptajn, men Pasqualon er en god plan B. Han er ikke så stærk som tidligere, men denne form for spurt passer ham, og han har kørt nogle gode spurter på det sidst med en 3. og en 4. plads inden for de seneste godt 14 dage. Jeg tvivler dog på, at han vil være hurtig nok til at vinde. Holdets øvrige optioner, Jonas Koch og Loic Vliegen , synes begge formsvage.

 

Jumbo har et af de stærkeste mandskaber, og deres bedste kort er formentlig Mike Teunissen . Hollænderen havde et skuffende Roubaix og har ikke virket flyvende, men hans offensive kørsel i Frankfurt og et udmærket VM viser, at han i dette felt bør være en af de stærkeste. Han har ikke kørt løbet som kaptajn tidligere, men det burde være en spurt, der passer ham som fod i hose, og det dårlige vejr øger kun chancen for en holdbar fyr som ham. Min bekymring er, at han har spurtet lidt skuffende i år, men i en hårdere spurt som denne kommer han langt på sin råstyrke.

 

Jumbo har dog også to gode alternativer til denne form for spurt. Det gælder Timo Roosen og Pascal Eenkhoorn, der begge efter et hårdt løb kan afslutte, og særligt Roosen er god efter en bakke. Begge synes dog ikke formstærke længere, og de vil utvivlsomt køre spurten for Teunissen. Mere åbent er det, hvad der skal ske med Dylan Groenewegen. I 2018 kørte han lead-out for Van Poppel, men i 2019 blev han faktisk nr. 2 bag Tim Merlier i feltets spurt. Det viser, at det ikke er en spurt, der er helt uden for hans rækkevidde, og jeg tør ikke udelukke, at han kan vinde. Det vil dog undre mig i så hård en finale, og særligt med det dårlige vejr frygter jeg, at hele løbet bliver for hårdt. Holdet har også brølstærke Nathan van Hooydonck, der i et sidevindsræs kan forsøge at køre solo, samt Jos van Emden, der sensationelt spurtede sig til en 3. plads for to år siden, men det sker næppe igen.

 

Israel SUN stiller til start med Tom van Asbroeck som forsvarende vinder, og med den fremragende form, han har vist dette efterår, er han topkandidat til en spurt, der passer ham som fod i hose. Hans Roubaix var outstanding, men spørgsmålet er, om ikke dette løb kommer for tidligt for en mand, der kørte sig ud over egne grænser i et løb, det traditionelt tager lang tid at komme sig over. Det vil undre mig, hvis ikke han med sin nuværende form spiller en nøglerolle, men der er stadig bedre afsluttere end ham, også i denne form for spurt.

 

Han er dog langt fra alene på et meget stærkt hold. Det dårlige vejr gør det også oplagt for Sep Vanmarcke, der efter et hårdt løb som dette kan vinde en spurt efter en brostensbakke, men som ligesom Van Asbroeck kørte sig helt ud i sit uheldige Roubaix. Her viste han dog fremragende form, og derfor vil han være en god kandidat. Det er også Hugo Hofstetter, der aldrig har imponeret på brosten, men som med sin sejr i Le Samyn har vist, at han kan vinde denne form for hårde spurter, hvis det har været en hård og selektiv dag. Han har ikke samme holdbarhed og styrke i sidevind som de to øvrige, men uden chance er han ikke. Til gengæld vil jeg tro, at finalen og løbet er for hårdt for Rudy Barbier, og selvom han viste storform med gårsdagens 2. plads i den tyske sidevind, vil halvhurtige Alexis Renard på dette stærke hold formentlig være hjælper.

 

Også Anthony Turgis burde være skabt til denne spurt, for han har i klassikerne vist, at han sagtens kan tage kampen op med og slå sprintere efter hårde dage og særligt i hårde finaler. Dette er utvivlsomt en spurt, han kan vinde, særligt med dette vejr, og hans 13. plads i Roubaix viste, at han endelig har fundet formen igen. Desværre kan også han lide lidt for meget under det meget hårde løb bare 48 timer tidligere. Her viste Dries van Gestel også endelig, at han er ved at være i form igen, men han er ikke hurtig nok til dette løb, der heller ikke passer den uhyre formstærke Mathieu Burgeaudeau, som imponerede i Italien. Adrien Petit er ikke længere stærk nok til denne slags spurter, og Lorrenzo Manzin er helt uden form.

 

For en gangs skyld er Deceuninck nok mere outsidere end favoritter. De kommer ganske vist med både Mark Cavendish og Fabio Jakobsen, men ligesom for Groenewegen kan finalen være for hård for dem. Særligt har jeg svært ved at se Cavendish vinde her, men Jakobsen viste i Vueltaen, at han ikke skal afskrives i hårdere finaler også. Min bekymring går for ham mest på, om vejret gør det samlede løb for hårdt. Han er ganske vist god i sidevind, men vi så trods sejren i Eurometropole Tour, at hans robusthed har sine begrænsninger. Til gengæld er formen fortsat god, og Cavendish viste også pludselig form igen, da han vandt gårsdagens tyske sidevindsræs. Mest tror jeg dog på Jannik Steimle , der har været fremragende kørende i dette efterår og viste forrygende form i Slovakiet. Dette burde være en spurt, han har en god chance for at vinde. Jeg vil frygte, at han skal køre for Jakobsen, hvis denne overlever, men i et hårdt løb tror jeg, at Steimle har en god chance for at vinde. Holdet har også Stan van Tricht, der ligeledes burde være god i en sådan spurt, men sandsynligheden for, at han får lov at køre den er begrænset. I et hårdt løb kan det dog ikke udelukkes.
 

Trek kommer med en god kandidat Edward Theuns, der burde passe godt til denne hårde spurt. I gamle dage elskede han nemlig brosten og stigende finaler, men han synes ikke at have fordums robusthed. Lige nu frygter jeg, at han både vil være oppe mod hurtigere og stærkere folk, men afskrives kan han ikke, hverken efter et hårdt eller lettere løb. Jeg kan dog være bekymret for, om et relativt svagt hold kan støtte ham tilstrækkeligt, særligt i et hårdt løb. Det burde også være en god finale for Alexander Kamp, men efter hans coronainfektion har han aldrig fundet formen.

 

Ag2r kommer med en stærk kandidat i Stan Dewulf. Belgieren kom fremragende ud af Vueltaen og syntes på brostenene i Denain at have nået et helt nyt niveau. Han var uheldig i Roubaix, men det betyder til gengæld, at han slap for at køre sig helt ud. Han er en god afslutter i denne hårde finale, men der er hurtigere folk end ham. Som vi så for to år siden, vil en fyr som Dewulf dog kunne vinde en spurt som denne, når betingelserne lægger op til et hårdt udskilningsløb. Holdet har også Lawrence Naesen , der synes i god form og er ganske hurtig, men han er en usandsynlig vinder. Bon Jungels er næppe klart efter sin operation og pause.

 

Uno-X har en glimrende kandidat i Rasmus Tiller, der særligt med sejren i Hageland og 2. pladsen i Finistere har vist, at dette er en spurt, han kan vinde. Det dårlige vejr burde også give ham en god chance for at slå sprinterne, men jeg er bekymret for, om gassen er gået af ballonen. Han var fremragende med 6. pladsen i Vallonien, der burde have været en anelse for hårdt, men han har skuffet i sine seneste løb i Tyskland. Omvendt var han synlig og aktiv ved VM, og derfor må han regnes som kandidat. Til gengæld er finalen nok for hård for holdets sprinter, Erlend Blikra.

 

Bingoal kommer med en god kandidat i Milan Menten . Belgieren har i hvert fald masser af selvtillid efter sejren i Kroatien, og denne form for hård spurt burde passe ham. Til gengæld har han aldrig excelleret i sidevind, og hans form kan også være uhyre svingende. Jeg frygter, at han bliver sat, hvis splittelsen sker i vinden, og formentlig vil der i dette felt også være et par hurtigere folk. Til gengæld skal Bingoal nok ikke regne med en tilsyneladende meget formsvag Sean de Bie.

 

Normalt burde Bryan Coquard i en hård spurt som denne være en af de tunge favoritter, men han synes i en gigantisk formkrise og er i næsten to måneder altid endt langt fra fronten eller udgået. Det skal i hvert fald være et let løb, hvis han skal i spil med det nuværende form. Langt mere oplagt er det at satse på Luca Mozzato, der efter en periode med skuffelser viste god form med en 8. plads i onsdags og ikke mindst et fremragende Roubaix, hvor han blev nr. 20. Spurten passer ham, men jeg frygter hans evner i sidevind og restitutionen efter i søndags.

 

Finalen burde være ret fremragende for Alexander Krieger, der i Luxembourg har excelleret i denne type finaler, og han blev da også en hæderlig nr. 13 i 2016. Han har dog kørt nogle temmelig skuffende spurter i år og synes ikke at have sin bedste form. Han passer dog så godt til afslutningen, at han e en kandidat. Alpecin har også Lionel Taminiaux¸ men jeg vil tro, at både finale og løb bliver for hårdt for ham. Bedre chance har Dries de Bondt, der nok trods alt får svært ved at vinde en spurt, men efter en hård dag vil kunne lave et glimrende resultat.

 

Arkea kommer også med flere kandidater. Bedst passer afslutningen nok til Matis Louvel , der i september viste en helt ny hurtighed og robusthed, men han har næppe farten til at vinde og synes ikke helt at have samme form som tidligere. I lørdags choksejrede halvhurtige Alan Riou også i Loire, og det burde være en finale, han kan køre, men det vil være et markant niveauspring at se ham køre finale i så hårdt et løb. Jeg vil tro, at afslutningen er for hård for deres sprinter Bram Welten, men han har før overrasket mig med sin holdbarhed. Den passer bedre til Christophe Noppe, men meldingen er, at de primært satser på Louvel og Riou. Benjamin Declercq er stadig en skygge af sig selv.

 

Det er svært at tro på de øvrige hold. Lotto kommer med en formstærk Kobe Goossens , der ikke passer til løbet, og finalen er nok for hård for Roger Kluge, der som den eneste har en vis hurtighed, mens Brent van Moer gør comeback efter sin skade. Sport Vlaanderen burde særligt efter et hårdt løb kunne få en velkørende og robust Kenneth van Rooy i top 10, men han vinder ikke, og jeg vil tro, at finalen er for hård for Jens Reynders, og at Cedric Beullens mangler fart. Hos kontinentalholdene burde Campbell Stewart kunne køre en god spurt for Black Spoke, hvis ikke det splitter i vinden, og det samme gælder for Casper van Uden og Marius Mayrhofer hos DSM og måske Gil D’Heygere hos Tarteletto. Til gengæld tror jeg, at finalen i dag er for hård for veteranen Michael van Staeyen hos EvoPro.

 

***** Danny van Poppel

**** Mike Teunissen, Tom van Asbroeck

*** Anthony Turgis, Jannik Steimle, Sep Vanmarcke, Edward Theuns, Fabio Jakobsen

** Hugo Hofstetter, Dylan Groenewegen, Andrea Pasqualon, Stan Dewulf, Rasmus Tiller, Milan Menten, Luca Mozzato, Alexander Krieger, Mark Cavendish, Timo Roosen, Matis Louvel

* Dries de Bondt, Kennth van Rooy, Lawrence Naesen, Bryan Coquard, Lionel Taminiaux, Stan van Tricht, Pascal Eenkhoorn, Alan Riou, Bram Welten, Christophe Noppe, Nathan van Hooydonck, Jos van Emden, Alexis Renard, Erlend Blikra, Roger Kluge, Jens Reynders, Cedric Beulens, Campbell Stewart, Casper van Uden, Marius Mayrhofer, Tobias Lund Andresen, Gil D’Heygere

 

Danskerne

Alexander Kamp er til start hos Trek, og selvom finalen kunne passe ham, synes formen mest at række til at hjælpe Edward Theuns. Hos Uno-X skal Johan Price-Pejtersen, Julius Johansen og den i søndags så velkørende Morten Hulgaard støtte Rasmus Tiller og måske ramme et udbrud. Endelig kunne det hos DSM være sjovt at se formstærke Tobias Lund Andresen køre denne spurt, men holdet har meldt ud, at de satser på Casper van Uden og Marius Mayrhofer.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Tom van Asbroecks sejr fra 2019, Danny van Poppels sejr fra 2018, Jasper de Buysts sejr fra 2017 og Arnaud Demares sejr fra 2016.

 

SE BINCHE-CHIMAY-BINCHE PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Danny van Poppel
Mike Teunissen, Tom van Asbroeck
Anthony Turgis, Jannik Steimle, Sep Vanmarcke, Edward Theuns, Fabio Jakobsen
Hugo Hofstetter, Dylan Groenewegen, Andrea Pasqualon, Stan Dewulf, Rasmus Tiller, Milan Menten, Luca Mozzato, Alexander Krieger, Mark Cavendish, Timo Roosen, Matis Louvel
Dries de Bondt, Kenneth van Rooy, Lawrence Naesen, Bryan Coquard, Lionel Taminiaux, Stan van Tricht, Pascal Eenkhoorn, Alan Riou, Bram Welten, Christophe Noppe, Nathan van Hooydonck, Jos van Emden, Alexis Renard, Erlend Blikra, Roger Kluge, Jens Reynders, Cedric Beulens, Campbell Stewart, Casper van Uden, Marius Mayrhofer, Tobias Lund Andresen, Gil D’Heygere

Annonce

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Memorial Frank Vandenbroucke
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Ronde van Drenthe(1.1) 24/10

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - Nippo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Qhubeka NextHash

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger