Optakt: Boucles de l’Aulne

Løbets rolle og historie

Det er blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmper de sidste slag, slås en kombination af ryttere, der opbygger form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der går efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

Coupe de France havde en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre en syv løb blev afviklet på bare fire uger. Siden da har der været en længere pause, mens fokus i Frankrig har været på etapeløbene 4 Dage ved Dunkerque og Tour de l’Ain. I denne weekend er al opmærksomhed rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

Mens lørdagens løb i Plumelec er ganske ungt, er Boucles de l’Aulne et historisk løb, som er blevet afviklet i byen Chateaulin i de fleste år siden den første udgave i 1931. I 30erne var det som regel et to etaper langt løb, men det blev hurtigt et endagsløb. Indtil 1998 var det et gadeløb under navnet Circuit de l’Aulne, men i 1999 kom det på UCI-kalenderen som et rigtigt landevejsløb, der fik sit nuværende navn i 2002. Det var en del af Coupe de France-serien fra 2000 til 2005 og blev igen tilføjet kalenderen i 2011. Siden nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Grundet dets ikoniske afslutning på Cote de Cadoudal er GP de Plumelec i dag det mest berømte af de to løb, men Boucles de l’Aulne har en imponerende historie og har altid været et stort løb på den franske kalender. Listen over vindere inkluderer navne som Eddy Merckx, Bernard Hinault, Francesco Moser, Marc Madiot, Laurent Fignon, Luis Ocana, Joop Zoetemelk, Jacques Anquetil, Raymond Poulidor, Rik van Looy, Luison Bobet, Gilbert Duclos-Lassalle, Migul Indurain, Richard Virenque, Laurent Jalabert, Abraham Olano og Marco Pantani, hvilket siger meget om den prestige, det engang havde. Nu om dage er det et mere anonymt løb hovedsageligt for franske ryttere, men som en del af Coupe de France er det meget vigtigt for de franske hold.

Mens GP de Plumelec typisk er ganske kontrolleret og afgøres af puncheurs i en spurt op ad bakke, er Boucles de l’Aulne meget mere uforudsigeligt. Den kuperede rute gør det ganske selektivt og ikke specielt velegnet til sprintere, men afslutningen er ikke så ikonisk eller skabt til specialister. Derfor kan mange forskellige ryttertyper vinde her, og det er oftest et stærkt udbrud, der er blevet etableret tidligt, som er gået hele vejen, senest i 2015, hvor 11 mand afgjorde løbet. De stærke sprintere kan imidlertid også afgøre det, hvilket eksempelvis skete i 2007, 2010 og 2016.

Sidste år blev der i finalen etableret en gruppe bestående af 15 af feltets mest klatrestærke ryttere, og her viste hurtige Kevin Le Cunff sig som den bedste i den stigende spurt, hvor han besejrede Arthur Vichot og Guillaume Martin. Le Cunff vender tilbage i et forsøg på at forsvare sin titel, og han er igen oppe mod Martin, der har indledt forberedelsen mod Touren. Der er til gengæld ikke deltagelse af Vichot, der stadig er på vej tilbage fra den virussygdom, der har ødelagt hele hans sæson.

Ruten

Som mange andre Coupe de France-løb er Boucles de l’Aulne et rundstrækningløb, der afvikles omkring byen Chateaulin. Med sine 177,6 km kan det inddeles i tre dele. Først gælder det tre omgange på en stor 17,2 km lang rundstrækning. Den har en småkuperet første del, hvorefter den hårdeste stigning kommer efter ca. 10 km. Derfra leder en lang nedkørsel til et kort fladt stykke og de sidste 500 m, der stiger.

Dernæst gælder det tre omgange på en forlænget 20,4 km lang rundstrækning, der er stort set identisk med den første, men som er forlænget, så den sværeste stigning bliver dobbelt så lang. Løbet afsluttes med 8 omgange på en anden 8,1 km rundstrækning. Den er i alt væsentligt bare den første halvdel af den første rundstrækning, og derfor er den småkuperet uden store stigninger. Igen er den vanskeligste udfordring de sidste 500 m, der stiger. Det sidste sving kommer med ca. 1 km til mål, men inden da er det ganske teknisk.

Løbet byder på i alt 2749 højdemeter.

I forhold til sidste år er den lange rundstrækning midtvejs blevet forkortet, men til gengæld skal der køres tre og ikke én omgang. Til gengæld skal der køres en ekstra omgang på den lille rundstrækning til slut. Samlet set bør det ikke have den store effekt på løbet.

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

Vejret

Efter en flot lørdag byder søndag på mere klassisk Bretagne-vej. Det vil være skyet gennem hele dagen, og fra midt på eftermiddagen vil det begynde at regne. Temperaturen vil nå 20 grader, og det vil være relativt blæsende med en frisk vind fra sydvest. Det giver vind fra alle retninger på rundstrækningerne. På den sidste vil der være medvind på første halvdel og modvind på anden halvdel, indtil man til allersidst drejer ind i medvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Historien viser, at Boucles de l’Aulne ofte vindes af et udbrud, men at de stærke sprintere har en chance for at komme til fadet og afgøre det i en hård spurt på den stigende opløbsstrækning. Som regel har udbruddet haft overtaget, men meget afhænger af, hvor mange hold, der har interesse i at holde det samlet.

I år tyder noget på, at vi kan få en hård og selektiv udgave. I hvert fald så vi i dagens løb i Plumelec, at der for alvor blev gået til stålet, og at det var en lille gruppe, der spurtede om sejren. Særligt det stærke Wanty-hold spillede med musklerne, og det vil de formentlig også gøre i dette løb. Vi forventer derfor et løb i stil med det, vi så i 2018, hvor det blev et udskilningsløb bagfra, indtil kun de stærkeste var tilbage. De kunne så afgøre det i en aggressiv finale på de sidste omgange, inden Kevin Le Cunff spurtede sig til sejr i en afslutning, hvor både stærke sprintere, puncheurs og endda eksplosive klatrere kan være med.

I dag fik vi en chance for at se, hvem der er i form, og det kan give et pejlemærke inden søndagens løb. Der er dog også forskelle på de to løb. Denne afslutning er lettere, og de hårdføre sprintere har langt bedre muligheder for at vinde her, hvis bare de kan hænge på indtil mål. Til gengæld er løbet også ofte sværere at kontrollere, og det gør det til et mere åbent løb end det kontrollerede løb i Plumelec.

Det er derfor også med nogen usikkerhed, at vi peger på Andrea Pasqualon. Italieneren kunne ikke forsvare sin titel i Plumelec, men han blev trods alt nr. 7. Formen er derfor ikke helt ringe, og denne lettere finale burde passe ham bedre. Her behøver han i hvert fald ikke at være i samme superform for at vinde, og han er samtidig bakket op af løbets stærkeste hold. Det bliver ikke let at holde det samlet, og Wanty vil sikkert spille på flere heste, men sidder Pasqualon med i den gruppe, der skal afgøre det, bliver han ikke let at slå.

En klar rival er Clement Venturini. Ag2-sprinteren kom nemlig lidt til kort i dag og synes ikke at have samme form som i Dunkerque. I år har han dog vist, at han hører til blandt de allerbedste bakkesprintere, og han har kørt nogle fornemme finaler af denne type. Afslutningen her er måske lidt stejl til at passe ham perfekt, men det med de ben, han viste på kongeetapen i Dunkerque er det ikke umuligt. Også han bakkes op af et af de stærkeste hold, og derfor burde han stå godt, hvis han sidder med til et opgør mellem de hårdføre sprintere.

Finalen burde også være perfekt for Bryan Coquard. Dagens 5. plads viser, at franskmanden er i storform, og han burde stå langt bedre i en afslutning som denne. Problemet er, at han er bakket op af et af de svageste hold, og derfor kan han ikke gøre meget andet end at krydse fingre for, at det bliver samlet. Han har helt sikkert benene til at vinde i en spurt, der er ideel for ham, men det bliver en udfordring at komme så langt.

Sidste år vandt Kevin Le Cunff, og det gør ham naturligvis til en af favoritterne. Dagens 4. plads viser, at han er i om muligt endnu bedre form end sidste år, og det gør ham endnu farligere. Den stigende spurt passer ham perfekt, men til gengæld er modstanden også hårdere i år. Hans hold er tillige svagt, og derfor skal han krydse fingre for, at der kan skabes samling.

Efter dagens sejr skal man naturligvis også nævne Benoit Cosnefroy. Sejren viste, at det ikke var noget tilfælde, at han i Fleche Wallonne viste puncheuregenskaber. Det er klart, at denne finale nok er lidt for eksplosiv for ham, og han kan ende med at skulle køre for Venturini. Efter det, han viste i dag, er han dog en kandidat. Ag2r kan også køre offensivt med den tilsyneladende meget formstærke Alexis Gougeard, men til gengæld synes Pierre Latour ikke at være klar endnu efter den lange skadespause, ligesom Quentin Jauregui ikke synes at være i form.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Finalen er også perfekt for Julien Simon, der som bekendt er en af Frankrigs bedste puncheurs. Desværre skuffede han i dag, og denne rute passer ham endda endnu dårligere. Formen i Ain var dog fremragende, og den kan trods alt ikke være helt væk. Han er god nok til at slå sprinterne i en afslutning som denne. Holdet har også den meget formstærke Jesus Herrada, men finalen er nok så let, at han skal køre offensivt for at forbedre dagens 2. plads. En plan C er Anthony Perez, der også er en fremragende puncheur, men nok skal underordne sig kaptajnerne, mens man kan køre offensivt med en i dag meget stærk Stephane Rossetto.

Wanty vil næppe satse alt på Pasqualon, når de har løbets stærkeste hold. I dag viste ustabile Odd Christian Eiking, at han er i form i øjeblikket. Han er endda tidligere vinder af dette løb, og selvom det skete via offensiv kørsel, kan han også afslutte på en bakke som denne, hvis han kommer fri i en gruppe til sidst. Det samme kan Guillaume Martin, der sidste år blev nr. 3 og virkede overbevisende i dag, samt Xandro Meurisse, der dog stadig ikke synes at have sin bedste form til et løb, der ellers passer ham.

En anden spændende kandidat er Marco Tizza, der i dag viste, at han fortjener at køre på et større hold. En 9. plads i denne finale viser, at han er i form, og denne afslutning burde passe den hurtige italiener endnu bedre. Desværre er han hæmmet af, at hans hold er blandt de svageste, og han skal derfor bruge lidt held for at komme i en position, hvor han kan spurte om sejren.

En anden kandidat er Jon Aberasturi. I dag blev bakken som ventet for hård for ham, men en 20. plads vidner om god form. Morgendagens målstigning burde være god for en mand, der i de spanske løb har vist sig som en god puncheur. Det kan sagtens være, at også denne etape er for hård, men han har en chance for at overraske. I dag skuffede Jonathan Lastra og Gonzalo Serrano til gengæld, men kommer de med i den rette gruppe, kan de gøre det færdigt i en stigende spurt på en rute som denne.

Naturligvis skal Lilian Calmejane også nævnes. Igen i dag viste han ganske vist, at formen ikke er i top, men på en rute som denne er han altid farlig. Calmejane er nemlig en af de mest aggressive ryttere i feltet, og han elsker angrebsterræn som dette. Kommer han fri, kan han også gøre det færdigt, men han skal se langt efter hjælp fra sit svage hold.

I dag viste Warren Barguil, at han efter sin skadespause er i form. Desværre passer dette løb ham ikke, men bliver det en aggressiv finale, kan han måske komme med i en gruppe. På en bakke som denne er han ikke langsom, og han viste i dag den rette angrebslyst. Formstærke Antony Delaplace kan køre offensivt, og så har Arkea Romain Hardy og Laurent Pichon til den stigende spurt - samt måske vinderen fra Madrid, Clement Russo - selvom det nok bliver svært at vinde.

Wallonie har Justin Jules som en outsider. Franskmanden er som holdbar sprinter den rette type til dette løb, men spørgsmålet er, om det ikke bliver for hårdt. Eliot Lietaer synes ikke at have formen, og derfor skal der nok i stedet køres offensivt med den velkørende Dimitri Peyskens.

Delko har den formstærke Julien El Fares, men han skal væk i en lille gruppe, hvis han skal vinde et løb som dette. Det samme skal den lovende Kevin Geniets fra FDJ, der gjorde det flot i dag, samt Mikel Iturria og Mikel Bizkarra fra Euskadi, hos hvem Garikoitz Bravo ikke synes at have formen efter en lang pause. Endelig vil vi pege på hurtige Aaron Gate, der overraskede i dag og måske kan gøre det igen søndag.

OPDATERING: Arkea stiller med Elie Gesbert i stedet for Laurent Pichon og Clement Russo, og den formstæekr franskmand ligner deres bedste bud på en vinder.

***** Andrea Pasqualon

**** Clement Venturini, Bryan Coquard

*** Kevin Le Cunff, Benoit Cosnefroy, Julien Simon, Odd Christian Eiking, Marco Tizza

** Jesus Herrada, Elie Gesbert, Jon Aberasturi, Lilian Calmejane, Anthony Perez, Guillaume Martin, Julien El Fares, Warren Barguil, Justin Jules, Romain Hardy, Aaron Gate

* Alexis Gougeard, Xandro Meurisse, Jonathan Lastra, Anthony Delaplace, Kevin Geniets, Dimitri Peyskens, Fabien Doubey, Anthony Maldonado, Quentin Jauregui, Eliot Lietaer, Gonzalo Serrano

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.