Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Brussels Cycling Classic

Optakt: Brussels Cycling Classic

02. juni 2024 13:51Foto: Face Peeters

Igen i år vendes der op og ned på årstiderne denne søndag, når en af sportens største efterårsklassikere, Brussels Cycling Classic, der med sine rødder under navnet Paris-Bruxelles også er en af de ældste, for tredje gang afvikles om sommeren. For tredje gang sker det endda på en ny og hårdere rute, hvor det gamle sprinterløb nu sendes op over den berømte Muur van Geraardsbergen, og som nu to år i træk har været nok til at snyde sprinterne. Dermed er det på alle måder et helt forandret løb, der stadig nyder stor prestige og må regnes som det klart største af denne periodes mange belgiske endagsløb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Løbets rolle og historie

Siden 1973 har højdepunktet i den belgiske efterårssæson, der rummer en endeløs serie af endagsløb, været en af sportens ældste klassikere. De fleste af de mange løb er mindre begivenheder på 1.1-niveau og har ofte et lokalt tilsnit, da de finder sted på rundstrækninger omkring en værtsby, hvor det er stablet på benene af lokale initiativtagere, men med Brussels Cycling Classic har det været anderledes. Ganske vist er løbet ikke en del af WorldTouren og ”kun” en del af den knap så prestigiøse ProSeries, men med en alenlang historie og en baggrund som et løb, der forbandt to af Europas hovedstæder, har det været noget helt særligt og det utvivlsomt det største endagsløb i en tid, hvor prestigen ikke kan måle sig med det, vi ser i forårets klassikere.

 

Med en historie, der rækker helt tilbage til 1893, er løbet, der tidligere var kendt som Paris-Bruxelles, et af de ældste på den internationale kalender. Oprindeligt var der tale om et amatørløb over den beskedne distance på 397 km mellem de to europæiske hovedstæder, men det blev ikke afviklet mellem 1894 og 1904, inden det vendte tilbage i 1906 som et todagesløb. I det følgende år blev det igen reduceret til et endagsløb, og frem til 1960erne spillede det en stor rolle som en af de vigtigste forårsklassikere med en kalenderplacering sidst i april mellem Paris-Roubaix og Gent-Wevelgem. Løbet blev imidlertid præget af trafikale problemer og mistede som følge deraf masser af prestige, indtil det også tabte sin plads på kalenderen til det meget yngre Amstel Gold Race. Det førte til en aflysning af løbet fra 1967 til 1972.

 

 

Løbet vendte tilbage i 1973 som et midtugeløb sidst i september, hvor det blev anset som perfekt forberedelse til Paris-Tours. I 1996 flyttedes det igen til en lørdag, og derefter blev det altid afviklet først i september. I stedet for at være et inferiørt løb på en allerede tætpakket forårskalender gjorde den lange historie det til en af de vigtigste efterårsklassikere og et stort mål for mange af verdens bedste sprintere.

 

Det blev der lavet om på i 2022. Mange blev utvivlsomt overraskede, da det blev meddelt, at løbet fremover skal afvikles om søndagen på dagen, hvor Criterium du Dauphiné starter. I stedet for at være højdepunktet i den rige serie af belgiske efterårsløb vil det fremover være det største i den stadig mere imponerende serie af belgiske løb, der afvikles i anden halvdel af maj og første halvdel af juni. I flere år var denne del af året i landet domineret af det nationale etapeløb, Belgium Tour, men det er nu blevet rykket til midten af juni og har samtidig fået en lang serie af opvarmningsløb bestående af belgiske endagsløb på hovedsageligt 1.1-niveau. Det er denne serie, Brussels Cycling Classic nu bliver en del af som et af bare to løb, der - udover Belgium Tour - er en del af ProSeries-klassen lige under WorldTouren.

 

Dermed er den voldsomme forandring, som vi i de senere år har oplevet, taget til et nyt niveau. I 2013 blev løbet nemlig lavet fuldstændigt om. Et UCI-ønske om en kortere distance tvang arrangørerne til at afskære forbindelsen til Frankrig. Grundet de kortere distancer i moderne cykelsport er løbet ikke startet i Paris i mange år, men det havde i stedet taget sin begyndelse et sted i Nordfrankrig, hvorfra man fortsatte nordpå til Bruxelles. Det blev der ændret på i 2013, hvor både start og mål blev henlagt til den belgiske hovedstad, og løbet blev ændret til en kun 197 km lang sag i området omkring storbyen. Som en konsekvens fik det samtidig navnet Brussels Cycling Classic. Formatet blev bibeholdt i 2014 på en næsten identisk rute, og selvom man i 2015 ændrede lidt på strukturen, var der grundlæggende tale om samme løb som efter ændringen i 2013 i den efterfølgende periode.

 

Det nye format har ikke ændret løbets grundlæggende natur. Det har altid været kendt som et sprinterløb, og det har det også været under det nye navn. Som tidligere har der undervejs været flere af de berømte belgiske hellingen - korte stigninger - men de har slet ikke været nok til at udfordre de hurtige folk, og da den sidste er kommet langt fra mål, har det været næsten umuligt at undgå en massespurt. For nogle år siden forsøgte arrangørerne ganske vist at gøre løbet hårdere ved at placere stigninger tættere på finalen, men det var ikke nok til at forhindre en massespurt, og med det nye format blev den ide droppet.

 

Derfor er det næppe heller en overraskelse, at vinderlisten er domineret af sprintere, og den mest succesfulde rytter i løbets lange historie er faktisk en af de bedste sprintere fra dette årtusinde. Efter at have taget en første sejr i 2002 dominerede Robbie McEwen totalt ved at vinde hele fire gange i træk mellem 2005 og 2008. En skade forhindrede ham i at stille op i 2009, og hans sidste to forsøg på at triumfere igen endte desværre uden succes, men han holder fortsat rekorden med fem sejre.

 

Noget kunne imidlertid tyde på, at sprinterne fremover vil få det sværere. I hvert fald forsøgte arrangørerne sig i 2021 med endnu et skridt i fornyelsen. Efter at man egentlig havde droppet forsøget med at gøre løbet hårdere, sendte man nu rytterne op over den berømte Muur van Geraardsbergen og Bosberg, endda hele to gange, og det havde med det samme effekt. For første gang siden 2004, hvor Nick Nuyens sejrede, endte løbet ikke i en massespurt, men i en solosejr til Remco Evenepoel, der kørte væk fra en gruppe etableret på Muren, og selvom en spurtafgørelse bestemt ikke er umulig på den nye rute heller, er det blot endnu et bevis på, at intet længere er som i gamle for en af sportens gamle klassikere.  Det nye koncept synes nemlig at være kommet for at blive, og vi har stadig til gode at få en klassisk massespurt, efter at det tidlige udbrud holdt hjem i 2022.

 

 

Vi fik nemlig heller ikke en klassisk massespurt i 2023. Her kørte en brølstærk gruppe væk på Muren, og selvom Soudal, der med Tim Merlier havde misset gruppen, jagtede det bedste, de havde lært gennem resten af dagen, tabte de kampen, da de kom 33 sekunder for sent. I stedet endte de forreste 21 med at spurte om sejren, og her lykkedes det akkurat for Arnaud Demare at tage sin anden sejr i løbet - bare få centimeter foran Tobias Lund, mens Jordi Meeus tog sig af 3. pladsen. Demare skulle have forsvaret sin titel, men har efter styrtet i Dunkerque meldt afbud, og da Lund puster ud efter Giroen, bliver Meeus eneste genganger fra det seneste podium.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

 

Ruten

Som sagt brød man i 2013 forbindelsen til Frankrig, og i de efterfølgende år fandt løbet hovedsageligt sted i Brabrant-regionen, der omkranser Bruxelles. Det gjorde det muligt at droppe den lange, flade indledning gennem Nordfrankrig og gøre løbet en anelse mere kuperet tidligt, men med en finale i Bruxelles har det givet sig selv, at de sidste bakker har ligget temmelig langt fra mål.

 

Arrangørerne har ledt lidt efter den optimale rute til det nye format, og derfor er det ikke mærkeligt, at der har været et par ændringer siden 2013. I de første to år brugte man en rundstrækning, som gav flere passager af de samme bakker, men i de efterfølgende år droppede man rundstrækningerne. Afslutningen i det stigende opløb foran Atomium i Bruxelles var imidlertid den samme, og løbet endte derfor i den klassiske spurt i det stigende opløb i alle årene. Antallet af stigninger blev også reduceret, men den sidste bakke kom til gengæld tættere på mål.

 

Det var det koncept, man som nævnt ovenfor ændrede så dramatisk på i 2021. Her sendte man nemlig rytterne ud af Brabant og ind i Østflandern, der er hjemsted for de stigninger, vi kender fra Flandern Rundt. Med to passager af de gamle finalestigninger fra Flanderns største klassiker, Muur van Geraardsbergen og Bosberg, lykkedes det som nævnt for første gang siden 2004 at undgå en massespurt i det, der ellers er kendt som en af sportens store sprinterklassikere.

 

Tilsyneladende behagede det arrangørerne, for også i det nye sommerformat med en placering i begyndelsen af juni blev modellen med de to passager af de to berømte stigninger gentaget i 2022 på en rute, der bortset fra nogle helt minimale modifikationer i den indledende fase var en kopi af 2021-ruten. Det gjaldt også minsandten også i 2023, hvor der igen alene blev ændret lidt allertidligst i løbet, men hvor mere end de sidste 75% af løbet var helt uforandret.

 

I år fastholder man samme koncept, men man ændrer alligevel en smule mere end sidst. Nok engang laver man en række ubetydelige ændringer på den indledende del, men rundstrækningen med Muren og Bosberg er den samme og skal igen tilbagelægges to gange. Den væsentligste ændring er, at man nu ændrer på indløbet mod Bruxelles. Indtil nu har man herefter haft en bakke to pavéer som de tilbageværende udfordringer, men nu skipper man pavéen Brabantsebaan (2200 m). Resultatet er, at den sidste passage af Muren kommer med 59,9 km og ikke 56,7 km til mål. Det er ikke store ændringer, men det er da i hvert fald ikke noget, sprinterne vil begræde.

 

Med sine 218,2 km har er løbet ca. 10 km længere end sidste år. Starten går ikke længere i Bruxelles, men derimod igen i år i den sydøstlige forstad Etterbeek, mens målet som altid er placeret for enden af den velkendte stigende opløbsstrækning i den nordlige udkant af Bruxelles. Fra start kører man kortvarigt mod nordøst ad en lige og flad vej, inden man i udkanten af Leuven kører mod syd ned til Smeysberg (1600m, 3,4%, max. 9,9%), der kendes fra VM i 2021 og passeres efter 20,5 km. Der fra går det ad en lige og hovedsagelig flad vej mod sydvest, inden man kortvarigt kører mod vest for slutteligt at køre mod sydvest ned til det sydligste punkt, der nås i udkanten af byen Soignies efter 77,0 km. Herfra kører man ad en lige vej mod nordvest, inden det går mod nord medmed retning mod regionen Østflandern.

 

Her indledes den hårde del, når man drejer mod nordvest for kort efter at passere Zavelstraat (1600 m, 3,5%, max. 9,9%), hvis top rundes efter 112,1 km, og umiddelbart herefter rammer man den 30,7 km lange rundstrækning, hvor man skal køre cirka halvanden omgang. Den indledes brutalt, når man efter 117,6 km for første gang når toppen af den brostensbelagte Muur van Geraardsbergen (475 m, 9,3%, max. 19,8%), inden man umiddelbart herefter skal over Bosberg (980 m, 5,8%, max. 11%), der har 400 m med brosten og har top efter 122,2 km. Ikke længe efter skal man over Congoberg (1300 m, 5,0%, max. 8,9%) med top efter 130,2 km, hvorefter den sidste del af rundstrækningen er fladere.

 

Efter første omgang kører man cirka en halv omgang, hvilket betyder, at man for anden gang når toppen af Muur van Geraardsbergen, Bosberg og Congoberg efter hhv. 158,3 km, 162,9 km og 171,0 km, dvs. med hhv. 59,9 km, 55,3 km og 47,2 km igen. Kort efter passagen af sidstnævnte forlader man rundstrækningen, hvorefter det går igennem fladt terræn mod øst. I udkanten af Bruxelles drejer man mod nord for senere at passere de to pavéen Rosweg (2200 m) efter 200,2 km, inden man skal over dagens sidste stigning, Heiligekruiswegstraat (700 m, 5,0%, max. 7%), efter 204,3 km.

 

De sidste 13,9 km går nu ad en lige vej mod nordøst ind til udkanten af Bruxelles, hvorefter man kører mod nordøst ind gennem de nordlige forstæder. En relativt lige vej afbrydes af et sidste sving umiddelbart inden den røde flamme, hvorefter den sidste kilometer stiger med 1,5% i snit. Opløbsstrækningen huskes af nogle som scenen for en af Alessandro Petacchis mange etapesejre i 2010-udgaven af Tour de France. 

 

 

Løbet byder på i alt 1925 højdemeter, hvilket er ca. 150 flere end i 2021, 2022 og 2023, stort set det samme som i 2020, ca. 100 flere end i 2019 og ca. 50 færre end i 2018.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

I enhver belgisk klassiker spiller vejret naturligvis en nøglerolle, men nu hvor dette efterårsløb er blevet et sommerløb, er risikoen for dårligt vejr mindsket betydeligt. Det bliver da også en flot søndag. Ganske vist vil den starte overskyet med kun lidt sol, men i det meste af løbet vil skyerne være få, mens temperaturen stiger fra 15 til 18 grader. Der vil være en jævn vind (15-18 km/t), der vil starte i nord og slutte i nordnordvest. Det giver generet sidemedvind i den indledende fase, inden man får sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der være næsten konstant sidevind, mens man på stykket ind på Bruxelles får først sidevind, så modvind, dernæst igen sidevind og slutteligt igen sidemodvind, som dog bliver til direkte modvind over de sidste 1100 m.

 

Favoritterne

Brussels Cycling Classic har altid været et sprinterløb. Man forsøgte at gøre løbet hårdere ved at ændre på ruten for et par år siden, og mange troede også, at det nye format måske kunne ændre løbets natur. Det viste sig imidlertid sig ikke at være tilfældet, og løbet endte i en spurt hver eneste gang mellem 2005 og 2020.

 

På den måde blev løbets rygte en selvopfyldende profeti. Langt de fleste hold mødte op med deres topsprinter og kørte med det mål for øje at sikre sig en massespurt. Måske havde de også planer om at angribe, men hvis de undervejs missede et udbrud, havde de altid en plan B, og det gav dem et incitament til at jagte. Derfor var der stort set altid masser af hold til at stå for arbejdet i feltet, og det forklarer, hvorfor det altid endte i en massespurt.

 

I 2021 blev trenden imidlertid brudt. Inklusionen af Muren og Bosberg forandrede et af de mest udprægede sprinterløb til en helt anderledes affære. Drivkraften var Remco Evenepoel, og med god hjælp fra Marc Hirschi, Brandon McNulty, Aime De Gendt, Victor Campenaerts og Tosh van der Sande lykkedes det vidunderknægten at bryde næsten to årtiers sprintertradition.

 

Muren og Bosberg synes kommet for at blive, og i 2022 blev sprinterne igen i snydt i den første sommerudgave af det gamle efterårsløb. Dengang var det imidlertid ikke klassikertyperne, men derimod det tidlige udbrud, der på en regnfuld dag fik skovlen under feltet. Sidste år gik det minsandten galt igen. De mest holdbare sprintere som Arnaud Demare, Tobias Lund, Jordi Meeus, Biniam Girmay og Clement Venturini var ganske vist med blandt de 21, der kørte væk ved sidste passage af muren og derefter spurtede om sejren, en det var blandt andre Tim Merlier ikke, og han missede derfor bussen, selvom Soudal brugte hele finalen på en intens jagt. Vi har altså til gode at få en spurt i det nye format.

 

Får vi det så i år? Chancen derfor er ret god. Det er rigtigt, at sprinterne blev snydt af det tidlige udbrud i 2022, men Muren var aldrig i spil som afsæt for succesrige angreb, som vi så det i 2021. Når det gik galt for feltet, skyldtes det mest af alt det dårlige vejr, et stort udbrud og et felt, der i sommerformatet var svagere end vanligt. Sidste år fik vi trods alt stadig en eller anden form for spurt, og med det lange stykke fra stigningerne til Bruxelles skal vi nok op i ryttere i Evenepoel-klassen, hvis ikke det er en gruppe af en vis størrelse, der skal spurte.

 

Vejret hjælper heller ikke for de ryttere, der vil ødelægge det for sprinterne. Ligesom sidste år bliver det strålende, og der bliver endda hovedsageligt modvind hjem mod Bruxelles. Vindstille vil det bestemt ikke være, men vinden bør ikke være nok til at skabe den splittelse, der kan gøre løbet endnu hårdere.

 

Omvendt er feltet stadig heller ikke som i gamle dage. Ideen om at rykke løbet til sommeren har ikke for alvor givet pote, og igen i år kunne man ønske sig et bedre felt. 9 WorldTour-hold er pænt, men ikke prangende for et ProSeries-løb - selvom det er ét færre end i 2023 - og de kommer kun i begrænset omgang i stærke formationer.

 

 

Hvem er det så, der vil arbejde for at undgå en spurt? Jeg vil næsten tro, at Marc Hirschi har en eller anden form for frihed, men så længe UAE har Juan Sebastian Molano, skal de ikke partout undgå en spurt. Modsat sidste år skal Soudal med sikkerhed undgå en spurt, og de kan formentlig finde en allieret i Lotto, men ser man bort fra dem, har alle de andre vigtige hold en spurt som plan A. Man kan sagtens forestille sig, at Intermarché og Alpecin vil forsøge at skabe det hårde løb, der kan give os en lige så lille gruppe som sidste år, men jeg har meget svært ved at se, at vi får en situation som i 2021. Man skal lede for langt efter typer som Evenepoel, Hirschi, Gilbert og Campenaerts.

 

Jeg ser derfor to sandsynlige scenarier. Med godt vejr, afsluttende modvind og et stærkt sprinterfelt er udbrudssejren fra 2022 usandsynlig. Jeg har også svært ved at se en gentagelse af 2021, når vejret og feltet taler imod, at vi kan få en lille gruppe, der kan holde hjem over små 60 km ind til Bruxelles med en god portion modvind. Vi ender formentlig med den klassiske massespurt eller 2023-scenariet, hvor en mindre gruppe med det mere holdbare sprintere skal spurte.

 

Det er klart, at der i det sidste scenarium vil være en chance for, at man kan snige sig væk i en taktisk finale, men jeg har svært ved at tro, at vi ikke ender med en gruppe, hvor der vil være hjælpere til at skabe samling, også fordi de lange, lige modvindsveje ikke lægger op til, at man kan holde sig fri. Det bør derfor ende i en spurt, men størrelsen af feltet/gruppen kan variere. Uanset hvad er favoritterne de samme, men som vi så med Merlier sidste år, er det ikke alle, der kan være med i det hårde scenarium. At Meeus var med i front for et år siden, viser imidlertid også, at man ikke skal have samme holdbarhed som Wout van Aert, hvis man vil spurte om sejren på selv en hård dag. Begge scenarier er mulige, men jeg tror mest på den klassiske massespurt.

 

Spurten er kendetegnet ved at være teknisk enkel, men stigende. Vejen er bred, og der er derfor som regel masser af plads. Der er et sidste sving med godt 1000 m igen, men herefter er der god tid til at lade farten tale. Det gør positionering mindre afgørende, men modvinden er en sten i skoen, der gør, at man skal time det rigtigt, og at det kan være en fordel hverken at være allerforrest eller for langt tilbage. Derudover er det er vigtigt at have skud i stængerne, da stigningsprocenten er så markant, at det gør en forskel i finalen, hvor de stærkere typer har en fordel. Det er en rigtig powerspurt på den hårde bakke.

 

Det er dog ikke en puncheurspurt som i onsdagens Circuit Franco-Belge, og derfor går jeg med Kaden Groves . Vi så i onsdags, at finalen enten var en anelse for hård for australieren, eller at han trods alt var for mærket efter Giroen, men noget dårligt løb kørte han ikke. Handlede det om træthed, vil han formentlig også være meget stærkere nu, for med den slutform, han havde i Giroen, kunne han meget vel være en af de ryttere, der virkelig kan få et boost af en grand tour. Uanset om han er træt eller ej, kan der næppe være tvivl om, at han sammen med Biniam Girmay er den mest holdbare sprinter, og derfor bør han spurte om sejren, uanset om løbet bliver hårdt eller let.

 

Han står stærkt i begge scenarier. Med sin holdbarhed vil han stå stærkere, hvis folk er trætte, og selvom han ikke var helt så hurtig som ventet i Giroen, viste han trods alt, at han sammen med Jordi Meeus vel på topfart er den hurtigste i dette felt. Dette let stigende opløb burde også stille ham betydeligt bedre end en flad finale, og her burde der ikke være mange, der kan slå ham. Min store bekymring er hans positionering - som vanligt. I en lille gruppe burde det ikke blive et problem, men i et større felt kan det blive en udfordring. Et tog med Stan Van Tricht, Marceli Bogluslawski, Ramon Sinkeldam og Maurice Ballerstedt burde dog være nok til denne enkle finale, selvom jeg kan frygte, at flere af dem bliver sat af undervejs. Finalens enkel karakter og det stigende opløb gør mig dog tryg nok til at pege på Groves.

 

Den værste rival kunne være Biniam Girmay. Da han knuste al modstand i onsdags, lignede han måske for første gang siden 2022 den rytter, vi så, da han var bedst. Desværre handler denne finale mere om fart end om puncheureganskaber, men skal man designe en massespurt, der passer ham, er dette vel det bedste bud. Det måtte gerne stige lidt mere, men det går opad, og han kan køre den lange powerspurt, han elsker. Samtidig har han et skræmmende godt tog med Dion Smith, Madis Mihkels, der vil være en fremragende plan B i en stigende finale, Mike Teunissen og Laurenz Rex, og særligt de to sidstnævnte er sublime lead-out men. Alle er også holdbare og sidder sikkert med også i en lille gruppe, men jeg kan godt frygte, at løbet er for let, og at han ikke for tilstrækkeligt med glæde af sit tog i denne enkle finale. Min vurdering er, at Groves på disse let mere beskedne procenter er den hurtigste af de to, for jeg var ret skuffet, da Girmay sidste år blot endte som nr. 4, men når det trods alt går opad, og toget er så uhyggeligt, kan det sagtens være, at min vurdering er forkert. Holdet har også Francesco Busatto, men den formsvage italiener må være hjælper.

 

Juan Sebastian Molano havde ikke den bedste Vuelta, men nu kan han tage sin revanche. Igen i år så han flyvende ud i løbets sidste del, og er han kommet lige så godt ud af løbet, er dette stigende opløb helt perfekt for ham. Det har vi blandt andet set i Giroen i 2020 og i Vueltaen i 2023, hvor han og Groves havde en vild duel på procenter, der dog var stejlere end disse. Molano er ikke den mest holdbare sprinter, og han kan være sårbar på bakkerne, men som vi så på Giroens 9. etape, kommer en formstærk Molano langt. Som altid er hans problem positionskampen, og her står han desværre lidt ringere med sit tog, men det er nu ikke helt dårligt at være bakket op af Alvaro Hodeg (der nok falder fra), Marc Hirschi, Filippo Baroncini og Alessandro Covi. Det er ikke samme støtte som de bedste, men i denne finale er det forhåbentlig nok til, at Molano kan vise en fart, jeg tror meget på. UAE har dog også andre muligheder. Får vi scenariet fra 2021, er Marc Hirschi trods den knap så overbevisende form et af de bedste bud, og både Filippo Baroncini og Sjoerd Bax har formen og evnerne til at komme langt i samme scenarium. Til gengæld synes Alessandro Covi at være reduceret til ren lead-out man.

 

Sidste år endte Jordi Meeus om nr. 3, da han - måske lidt overraskende - blev slået af både Arnaud Demare og Tobias Lund. Dette stigende opløb burde ellers passe ham helt perfekt, og han fik bevist, at han endda kan være med i en hård udgave af løbet. Han er heldigvis også god i positionskampen, men som det var tilfældet i dagens løb i Heist lider han under et ret svagt tog, der kun tæller Ryan Mullen og Jonas Koch. Heldigvis er finalen så enkel, at den positioneringsstærke belgier sagtens kan sidde fint alligevel, og derefter er det spørgsmålet, hvor langt farten rækker. Den rakte ikke helt sidste år, men på en god dag rækker den helt sikkert. Han er nemlig meget svingende, men i sine store stunder slår han de bedste, som vi så i Paris i 2023 og i Wevelgem for nogle måneder siden.

 

 

Uno-X stiller med Alexander Kristoff , der kommer til løbet med et fremragende momentum efter fire sejre på en måned og nu jagter endnu en triumf i et løb, han utroligt nok aldrig har vundet. Han har med sine nylige sejre vist, at han stadig er hurtig, men i Norge var det ret klart, at Meeus er den hurtigste af de to. Kristoff får det også hurtigt svært, hvis det stiger for meget. Disse procenter passer ham heldigvis ganske perfekt, men i forhold til alle den ovennævnte vil jeg regne den stigende finale som et handicap. Til gengæld har han et fuldstændig sublimt tog med Jonas Abrahamsen, Rasmus Tiller og Søren Wærenskjold, der sagtens kan konkurrere med Intermarché om at være det bedste. Desværre er denne finale lidt for enkel til, at han for alvor får udbytte af det, og på fart tror jeg, at han mangler lidt - men så skal han håbe på et hårdt løb, for vi ved, at den slags kun gavner hans chancer.

 

Er det sikkert, at de kører for Kristoff? Det bør det ikke være. Som vi to gange har set i Saudi-Arabien, er Wærenskjold fremragende i stigende finaler, og jeg tror, at han har en bedre chance end sin landsmand i denne finale. Han kører dog sit første løb efter en pause, og derfor vil jeg tro, at de går med Kristoff. Vi har dog flere gange set, at de sagtens kan gøre det omvendt, og er det Wærenskjold, der er bag supertoget, tror jeg mere på norsk sejr. Hans form er ukendt, men han var flyvende inden pausen, og sidste år ´kørte han rasende stærkt frem mod Touren. Endelig har holdet også den i onsdags så fabelagtigt kørende Rasmus Tiller samt Tobias Johanessen, der vil være blandt favoritterne, hvis vi får scenariet fra 2021, selvom Johannessens form er ukendt.

 

Jeg har været skuffet over den fart, vi har set fra Paul Penhoët. I lyset af det, vi så i 2023, havde jeg ventet mig mere, men vi skal heller ikke glemme, at han først lige er kommet tilbage efter sin lange skadespause. I det lys var hans 2. plads på kongeetapen i Dunkerque jo chokerende, og som en af de mest holdbare sprintere står han stærkere, jo hårdere dette løb bliver. Hans spidskompetence er også stigende spurter, som vi så, da han sidste år vandt i den langt hårdere finale i Finistere, og han kommer til løbet med et uhyggeligt stærk tog med Matthew Walls, Lewis Askey, Laurence Pithie og Marc Sarreau, hvoraf Askey og Pithie også er meget holdbare. Spørgsmålet er bare, om han får nok ud af det i denne enkle finale. Er han kommet sig efter en skuffende Giro, vil Pithie også være en af de helt tunge favoritter til 2021-scenariet, hvor også Askey vil være en kandidat.

 

DSM stiller med Casper van Uden, der kommer til løbet med momentum efter sin sejr i Köln, hvor han slet og ret knuste Girmay, og en 2. plads i Heist i dag. Spurten i Tyskland var opløftende, for her fik han sat en streg under, at vi kan stole på hans fart, men det bekymrer mig omvendt, at Kristoff slog ham så klart i dag. Som vi så i AlUla Tour er han sammenlignet med alle de ovennævnte helt klart også den, der har det vanskeligst i en stigende finale, og selvom det her kun stiger let, får han mod disse rivaler svært ved at vinde på ren fart. Til gengæld har han et meget stærkt tog med Timo Roosen, John Degenkolb, Pavel Bittner og ikke mindst Nils Eekhoff, der i år har kørt fremragende lead-outs, men det er formentlig ikke nok til at vinde i denne meget enkle finale, hvor farten måske ikke rækker hele vejen. Van Uden er også en sårbar sprinter på bakkerne, og selvom han har klatret fornemt i år, kan han måske misse ud, hvis det går som sidste år. I det tilfælde burde Eekhoff være et godt alternativ til denne stigende spurt, som vi så i AlUla Tour, men hans holdbarhed er uhyre svingende og kan sagtens være mindre end Van Udens.

 

Jeg er pokkers spændt på Emilien Jeanniere. Hans gennembrud har været dybt imponerende. Med sin sejr i Mayenne viste han fornem fart, men det mest chokerende var hans holdbar i onsdags, hvor han fik en for mig højst overraskende 5. plads. Det vidner om, at dette hård løb passer ham, og at han formentlig vil have fordel af det stigende opløb. Jeg kan godt være bekymret for, om han får Lorrenzo Manzin og Geoffrey Soupe med hjem, og gør han ikke det, vil han være meget alene, men det kan den enkle finale heldigvis kompensere for. Det vil dog også være helt nyt, hvis han faktisk har farten til at vinde her. Total har også deres normale førstesprinter, Jason Tesson, der jo kom i gang i foråret inden sit styrt, men selvom han ikke var helt elendig i Dunkerque, lignede han ikke en mand, der har holdbarheden til dette løb, hvor den stigende finale heller ikke er ideel for ham.

 

Hvor god er Milan Fretin i en stigende finale? Jeg var ret imponeret over hans spurter i Dunkerque, hvor kun Bennett så hurtigere ud, og han bekræftede både sin fart og sin næse for positionering med sin 4. plads i dag. I forhold til de øvrige sprintere i dette felt falder han dog i den tunge kategori, og han bør få svært ved at vinde på fart i en finale, der er for enkel til, at han kan vinde på sin positionering. Vi er dog stadig ved at lære ham at kende, og efter overraskelsen i Dunkerque kan han overraske igen. Han skal nok bruge et let løb, men får han det, burde det ikke ende helt galt, når han har god hjælp af Nolann Mahoudo, Piet Allegaert og ikke mindst Axel Zingle.

 

Netop Zingle er holdets alternativ. Formentlig kører de for Fretin, men i dette stigende opløb kunne de begge spurte. Zingle har bestemt ikke været flyvende, men han kørte flot i onsdags, og vi så i Mayenne, at han sagtens kan begå sig i spurter. Denne finale bør dog være for let til, at han kan slå de rigtige sprinter, men et topresultat kan han lave - og han vil være en af de klare favoritter til scenariet fra 2021.

 

Q36.5 skal satse på Matteo Moschetti, der skal satse på det helt lette løb. Han kan meget vel falde fra undervejs, men får vi en stor spurt, er han faktisk ret god i disse stigende finaler. Selvom han vandt den - forgæves - spurt i Mayenne og dermed fik oprejsning, har han dog skuffet mig på fart i år. Til gengæld har han denne gang endelig et ret godt tog, der også tæller Jannik Steimle, Szymon Sajnok, Rory Townsend og Giacomo Nizzolo, og dermed burde der være en chance for, at han denne gang sidder ganske fornuftigt. Spørgsmålet er bare, om farten stadig rækker. Alternativet er Nizzolo, der normalt burde være plan A i et hårdt løb som dette, men vi så i Mayenne, at han stadig mangler meget efter sin skade. Townsend kunne været et mere holdbart alternativ, men han har ikke farten og viste ingen holdbarhed i Dunkerque. Endelig har holdet Fabio Christen til 2021-scenariet, men han skuffer fortsat. I det mindste kan han så blande sig i spurten, hvis de tre sprintere er faldet fra.

 

Israel-PT kommer med Pascal Ackermann, der vandt en vild spurt her i 2018, og han er bestemt heller ikke ringe i stigende finaler. Det var imidlertid også i hans storhedstid, og i dag er der mange, der er hurtigere end ham. Nu er han også på vej tilbage fra sin lange skadespause, og han lignede hverken i Dunkerque eller Köln med farten til at vinde i dette felt. Han skal nok i hvert fald bruge et let løb, men så hjælpes han også af sine evner i positionskampen og et ganske stærkt tog, der navne som Michael Schwarzmann, Riley Sheehan, Guillaume Boivin, Riley Pickrell og Tom Van Asbroeck, men flere af dem er sårbare på bakkerne. Holdets mand til 2021-scenariet er Sheehan, men efter onsdagens løb står det vist klart, at formen ikke er som tidligere.

 

 

Arkea kommer med samme trup som i dag, og når de her kørte for Amaury Capiot og ikke Dan McLay, burde der ikke være tvivl om, at de gør det samme i dette løb, der med en hård rute og et stigende opløb passer langt bedre til belgieren. Vi har dog set, at Capiot mest kommer langt via sin positionering, men at det kniber med farten. Her hjælpes han af den stigende finale, men til gengæld får han ikke den store glæde af sin positioneringsevne. Han har heller ikke imponeret med sin holdbarhed, der derfor næppe bliver den fordel, man kunne vente - og så kan man frygte, at han mister formsvage Matis Louvel , der ellers burde være en af favoritterne til et 2021-løb, Giosue Epis, Miles Scotson og McLay på bakkerne.

 

Lotto får et svært løb. Deres mand til en spurt er Lionel Taminiaux, som jeg tidligere har været ganske imponeret over, og som godt kan køre en stigende spurt. Han har dog skuffet mig i de spurter, han har kørt i år, og i denne enkle finale får han ikke fuld glæde af, at han med Jacopo Guarnieri, der er sårbar på bakkerne, og Jasper De Buyst har et af de stærkeste tog. Det handler for meget om en fart, han fart, han ikke har vist i år. Til 2021-scenariet har holdet den uhyre formstærke Jenno Berckmoes, der formentlig vil være en af de bedste, men selvom han er hurtig, er de fleste favoritter til det scenarium hurtigere end ham. Her kunne de også håbe på De Buyst, men han virker uhyre formsvag, og hverken Alec Segaert eller Liam Slock kører med de bedste på bakkerne.

 

Caja Rural kommer med Iuri Leitao, som jeg er ret spændt på at følge. Han er tung og uden erfaring i dette løb, og derfor er han kun aktuel, hvis løbet bliver let, men han har i mindre løb vist, at han har flair for at spurte på bakker, der ikke er for hårde. Holdet har også et stærkt tog, for selvom Tomas Barta og Daniel Babor formentlig falder fra undervejs, har han stadig de meget holdbare Eduard Prades og David Gonzalez. Han vinder næppe, men farten burde ikke være helt skæv. Falder han fra - og det kan ske - kan Prades og Gonzalez med lidt held gå i top 10, når det stiger. I dag kørte de for Babor, men i morgen bør rollefordelingen være omvendt i en hårdere afslutning.

 

Novo Nordisk er pludselig blevet konkurrencedygtige i store løb via Matyas Kopecky. Alligevel tog det mig på sengen, at han kunne være med helt fremme i den hårde finale i onsdags. Han har meget svag støtte, men heldigvis er finalen enkel, og han plejer at positionere sig godt. Han har klar fordel af, at det stiger, men som vi så i Tyrkiet, mangler han den sidste fart. Til gengæld så vi i onsdags, at han godt kan være med, hvis det bliver lige så hårdt som sidste år, og sker det, kan have lave et fint resultat.

 

Bardiani kommer med to bud i Luca Colnaghi og Filippo Fiorelli. Normalt er Colnaghi plan A, og han har nået et niveau, der bestemt gør ham til top 10-kandidat i denne let stigende spurt, hvis det flasker sig. Han er dog stadig på vej tilbage fra sin skade, og selvom det var bedre i Grækenland, er spørgsmålet, om han er kommet langt nok. Alternativet er Fiorelli, der kommer fra Giroen, som han sluttede godt. Han bør have glæde af et hårdt løb og vil elske den stigende finale, men farten bør ikke række til top 10, medmindre han sidder i samme lille gruppe som sidste år - og det kan blive svært, når han mangler erfaring i disse løb.

 

Det er svært at tro meget på Soudal, der kommer i en meget svag formation. De har meldt ud, at de kører for Yves Lampaert, men hans chance for at vinde ville være i 2021-scenariet. Problemet er bare, at han i onsdags slet ikke lignede en mand, der har formen til det scenarium. Nu skal han i stedet satse på en spurt, og i en stigende finale, er det ikke umuligt, at han kan gå i top 10, men helt frem kommer han ikke. Holdet har også Jordi Warlop, der egentlig burde være deres sprinter og elske denne stigende finale, men selvom der var klar fremgang at spore i Dunkerque, viste kongeetapen vel, at han ikke er ude af sin krise - og farten rækker heller ikke i dette felt. Til et offensiv løb har de også Warre Vangheluwe, men han kan ikke gå med de bedste på bakkerne.

 

Det er svært at tro på de øvrige hold. Bingoal har den uhyre formstærke Luca Van Boven, der dog er blevet lidt usikker efter et skuffende løb i onsdags. Han er i et stigende opløb måske hurtig nok til top 10, men ikke mere end det, hvorfor han skal satse på 2021-scenariet, hvor han får svært ved at gøre det færdigt. Alternativerne til en spurt er Kenneth Van Rooy og den overraskende velspurtende Louis Blouwe, men det er svært at se dem i top 10. Kern Pharma vil køre for formstærke Pau Miquel og Kiko Galvan, men selvom det stiger får de svært ved at gå i top 10, Antonio Soto er stadig en skygge af sig selv, og det bliver for hårdt for Marc Brustenga og særligt for Miguel Angel Fernandez. TDT kommer med Davide Bomboi, der har niveauet til at lave en top 10 her, men som efter sin lange skadespause formentlig kommer til kort, mens det mere formstærke alternativ, Sebastian Nielsen, samt den i år skidt klatrende Martijn Budding også får svært ved at være med helt fremme. Flanders har Lars Craps, der kørte en uventet god spurt i den tekniske finale i Norge, men slet ikke har farten til at være med fremme i dette felt, og hverken han, Kamil Bonneu eller Vincent Van Hemelen kan være med fremme i 2021-scenariet.

 

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke kommet. Jeg håber at kunne opdatere optakten senere lørdag aften, men ellers bliver det først søndag efter den tidlige løbsstart. Heldigvis er næsten alle hold endeligt udtaget.

 

 

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Jeg tror nu endnu mere på Groves, efter at han har fået Edward Planckaert som en meget vigtig sidste mand i sit tog. Til gengæld er der afbud fra Van Tricht, Pithie, hvis fravær svækker FDJs dog stadig stærke tog, og Johannessen.

 

***** Kaden Groves

**** Biniam Girmay, Juan Sebastian Molano

*** Jordi Meeus, Alexander Kristoff, Søren Wærenskjold, Paul Penhoët, Casper van Uden

** Emilien Jeanniere, Milan Fretin, Matteo Moschetti, Axel Zingle, Pascal Ackermann, Rasmus Tiller, Marc Hirschi, Amary Capiot, Lionel Taminiaux, Iuri Leitao, Madis Mihkels, Nils Eekhoff, Matyas Kopecky, Luca Colnaghi, Yves Lampaert

* Davide Bomboi, Dan McLay, Filippo Fiorelli, Jordi Warlop, Jason Tesson, Sebastian Nielsen, David Gonzalez, Eduard Prades, Giacomo Nizzolo, Rory Townsend, Lars Craps, Ward Vanhoof, Jenno Berckmoes, Luca Van Boven, Pau Miquel, Kiko Galvan, Lewis Askey, Filippo Baroncini, Sjoerd Bax, Laurenz Rex, Riley Sheehan, Louis Bouwe, Marc Brustenga, Antonio Soto, Daniel Babor, Kenneth Van Rooy, Fabio Christen, Martijn Budding,  Jannik Steimle, Jasper De Buyst, Edward Planckaert, Tom Van Asbroeck, Alec Segaert, Marc Sarreau, Maurice Ballerstedt, Mike Teunissen, Alessandro Covi, Miles Scotson, Filippo Magli, Jonas Koch, Pavel Bittner, Riley Pickrell, Piet Allegaert, Lorrenzo Manzin, Mattia Pinazzi, Andrea Peron

 

Danskerne

Hos TDT skal Sebastian Nielsen støtte Davide Bomboi eller måske selv spurte, hvis belgieren falder fra, og hos Uno-X skal William Blume støtte Alexander Kristoff samt måske også Søren Wærenskjold og Rasmus Tiller.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Arnaud Demares sejre fra 2023 og 2017, Taco van der Hoorns sejr fra 2022, Remco Evenepoels sejr fra 2021, Tim Merliers sejr fra 2020, Caleb Ewans sejr fra 2019, Pascal Ackermanns sejr fra 2018, Tom Boonens sejr fra 2016, Dylan Groenewegens sejr fra 2015 samt André Greipels sejre fra 2014 og 2013.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Kaden Groves
Biniam Girmay, Juan Sebastian Molano
Jordi Meeus, Alexander Kristoff, Søren Wærenskjold, Paul Penhoët, Casper van Uden
Emilien Jeanniere, Milan Fretin, Matteo Moschetti, Axel Zingle, Pascal Ackermann, Rasmus Tiller, Marc Hirschi, Amary Capiot, Lionel Taminiaux, Iuri Leitao, Madis Mihkels, Nils Eekhoff, Matyas Kopecky, Luca Colnaghi, Yves Lampaert
Davide Bomboi, Dan McLay, Filippo Fiorelli, Jordi Warlop, Jason Tesson, Sebastian Nielsen, David Gonzalez, Eduard Prades, Giacomo Nizzolo, Rory Townsend, Lars Craps, Ward Vanhoof, Jenno Berckmoes, Luca Van Boven, Pau Miquel, Kiko Galvan, Lewis Askey, Filippo Baroncini, Sjoerd Bax, Laurenz Rex, Riley Sheehan, Louis Bouwe, Marc Brustenga, Antonio Soto, Daniel Babor, Kenneth Van Rooy, Fabio Christen, Martijn Budding, Jannik Steimle, Jasper De Buyst, Edward Planckaert, Tom Van Asbroeck, Alec Segaert, Marc Sarreau, Maurice Ballerstedt, Mike Teunissen, Alessandro Covi, Miles Scotson, Filippo Magli, Jonas Koch, Pavel Bittner, Riley Pickrell, Piet Allegaert, Lorrenzo Manzin, Mattia Pinazzi, Andrea Peron
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Brussels Cycling Classic
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger