Optakt: Circuito de Getxo

Løbets rolle og historie

Spanien har altid været et land med fokus på etapeløb, og endagsløb har aldrig fået megen opmærksomhed på Den Iberiske Halvø. Det har efterladt ryttere som Oscar Freire og Juan Antonio Flecha frustrerede. Begge var de blandt de bedste klassikerryttere i verden, men deres præstationer fik slet ikke den anerkendelse i hjemlandet, som de fortjente.

En region bryder dog svagt trenden. Baskerlandet har altid været den mest cykelgale region i landet, og de elsker både etapeløb og klassikere. Hvert år har de to vigtige løbsblokke, hvor de samler det meste af cykelverdenen til en uge med løb på højeste niveau. I foråret er Vuelta al Pais Vasco højdepunktet i en blok, der også inkluderer endagsløbene GP Miguel Indurain og Klasika Primavera, men i sommerblokken er al fokus på klassikerne.

Hovedbegivenheden i serien er naturligvis WorldTour-løbet Clasica San Sebastian, men det er omkranset af to mindre løb, der giver mulighed for hhv. at finde løbsrytmen og få revanche. To dage efter storløbet udgør Circuito Getxo det sidste løb i trioen, mens Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika sød det hele i gang i ugen, der ledte op til WorldTour-klassikeren.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Det kan synes sært, at det er løbet i San Sebastian, der er hovedbgeivenheden. WorldTour-løbet er således et ret nye løb, der først gjorde sin debut i 1981, mens løbene i Ordizia og Getxo er blandt landets ældste. Løbet i Ordizia blev første gang afviklet i 1922, og Circuit de Getxo afviklede sin første udgave bare to år senere. Siden dengang har løbet været afviklet hvert år bortset fra en række aflysningeri 1930erne, en lang pause fra 1967 til 1979 og aflysninger i 1986 og 1993.

Løbet i Getxo er anderledes end de to andre løb i den forstand, at det passer mere til eksplosive puncheurs og stærke sprintere end klatrere. Det afspejles i listen over vindere, der er domineret af hurtige ryttere og ikke byder på den imponerende stribe af grand tour-stjerner, som man vinder på sejrlisten for løbene i San Sebastian og Ordizia. Det gør det måske en anelse mindre prestigiøst, og det forhold, at det har været stærkt domineret af spanske ryttere bidrager til samme konklusion. Siden slutningen af 80erne er løbet imidlertid blevet mere internationalt, og ryttere som Adri van der Poel, Jeremy Hunt, Christian Henn, Marcel Wüst, Alessandro Bertolini, Martin Elmiger, Pavel Brutt, Giovanni Visconti, Danilo Di Luca, Nacer Bouhanni, Diego Ulsii, Simon Yates og såmænd danske Jesper Skibby er blandt de udenlandske ryttere, der har været på podiet. Det betyder også, at der ikke er nogen stor synergi med Clasica San Sebastian, idet de to løb tiltrækker forskellige ryttertyper. Nogle ryttere kører naturligvis begge løb, men der er som regel ganske stor udskiftning mellem de to startfelter.

Løbet afvikles i byen Getxo og finder altid sted den 31. juli som en del af byens traditionelle festligheder. Kun når Clasica San Sebastian lægger beslag på den dato, dvs. når den falder på en lørdag, rykkes løbet til den 1. august. Siden 2001 har løbet haft navnet Memorial Ricardo Otxoa som hyldest til den lokale rytter, der døde efter at være blevet ramt af en bil under træning med sin berømte bror Javier. Siden det nuværende system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI Europe Tour.

Uheldigvis har det lidt samme triste skæbne som mange af de andre store spanske løb. De svære økonomiske vilkår har taget hårdt på den spanske kalender, og mange løb er forsvundet. Den flotte etapeløvsscene fra foråret er stort set reduceret til det rene ingenting, og de få, der har overlevet, er oftest blevet forkortet.

Circuito de Getxo har overlevet, men som mange andre mindre spanske løb er det ude af stand til at finansiere deltagelse af et stærkt internationalt felt. Mange af de spanske løb har udviklet sig til ensidige kampe mellem Caja Rural og Movistar, mens resten af feltet oftest udgøres af mindre kontinentalhold. I år har løbet modsat sidste år ikke kunnet tiltrække et udenlandsk WorldTour-mandskab, og således vil Movistar være eneste deltager fra højeste niveau. De får selskab af de professionelle kontinentalhold Sport Vlaanderen, Caja Rural, Delko Marseille, Fortuneo-Oscaro, Manzana Postobon og NIppo-Vini Fantini samt flere spanske og udenlandske kontinentalhold, og der er derfor tale om et ganske internationalt felt.

Løbet er traditionelt blevet afviklet som et rundstrækningsløb for sprintere, men ruten blev ændret i 2011, hvorved det blev en sag for puncheurs. Der sluttes nu på den lille Txomintxu-stigning, hvilket klart kan aflæses af vinderlisten. Mens de rene sprintere indtil det år dominerede vinderlisten, er de seneste udgaver blevet vundet af Juan Jose Lobato (to gange), Giovanni Visconti, Carlos Barbero og Nacer Bouhanni, der alle er specialister i at spurte op af bakke.

Sidste år lykkedes det et 15 mand stort udbrud at komme fri og afgøre løbet på bakken. Alle topfavoritterne var med, og det endte i den ventede duel mellem Diego Ulissi og Simon Yates, der havde vundet løbet i Ordizia. Ulissi viste sig som den stærkest ved at slå Yates og Jose Herrada med et sekund. Ulissi og hans UAE-mandskab forsvarer ikke titlen, og heller ikke Yates og Orica-Scott er med denne gang. Det er til gengæld Herrada, der igen stiller til start for Movistar.

Ruten

Circuito de Getxo er et af de mere konservative løb, og ruten undergår derfor kun meget sjældent forandringer. Den store nyhed kom i 2011, da den velkendte rundstrækning blev modificeret og fik afslutning på Txomintxu-stigningen, og siden da har ruten været uændret. Heller ikke i år vil der være forandringen, og der vil være tale om samme rute, som har været benyttet de seneste seks gange.

Løbet afvikles over 10 omgange på en 17 km lang rundstrækning i Getxo, og dermed bliver den samlede distance 170 km. Rundstrækningen byder på utallige rundkørsler og er er stort set helt flad. Der er to mindre bakker på den første del, og derfra bevæger rytterne sig via flade veje frem til den eksplosive afslutning. De sidste 732 m er, hvad hele løbet handler om, idet de stiger ganske kraftigt. Første halvdel af stigningen stiger i gennemsnit med 8,8%, hvorefter de næste 175 m er lettere med et gennemsnit på 5,5%. Der følger da et kort stykke med 10,3% og et maksimum på hele 14%, inden det flader lidt ud med 5% på de sidste 65 m. Der er skarpe sving i bunden og halvvejs oppe af stigningen, og derefter er der blot to bløde kurver på de sidste 400 m.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Vejret

Lørdagens løb i San Sebastian var præget af sol og varme, men det varer bestemt ikke ved til mandag. Her ventes 25-50% risiko for regnvejr gennem hele løbet, og der bydes kun på enkelte kig til solen og temperaturer på 23 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver sidemodvind på første del, sidemedvind på anden del og igen sidemodvind på sidste del af rundstrækningen.

Favoritterne

Historien viser, at Circuito de Getxo som regel afgøres i en spurt på den sidste bakke. Rundstrækningen er ikke meget svær, og som regel har favoritholdende været i stand til at kontrollere det. Sidste år kørte der ganske vist et udbrud hjem med stort set alle forhåndsfavoritterne, men det skyldtes, at Orica og UAE begge havde en interesse i at gøre løbet hårdt. Denne gang er feltet svagere, og der er ikke på same made stærke hold med den slags interesser. Tværtimod er Movistar det eneste WorldTour-hold til start, og de vil helt sikkert forsøge at vinde med Carlos Barbero, der tidligere har været først over stregen.

At Movistar vil forsøge at holde det samlet, bør gøre hele forskellen. I dette felt vil det spanske mandskab være stærke nok til at tage kontrol, og derfor venter vi, at det skal afgøres i en klassisk puncheurspurt på bakken. Her viser historien, at både klatrestærke sprintere som Nacer Bouhanni, Juan Jose Lobato og Barbero samt mere typiske puncheurs som Giovanni Visconti og Diego Ulissi kan vinde, og det giver et interessant miks af kandidater.

Vi tror dog, at Carlos Barbero vil være i stand til at gøre det færdigt. Det er ikke uden grund, at han to gange tidligere har været på podiet og vundet én gang. Spanieren er ganske enkelt specialist i at spurte op ad bakke, og selvom den på papiret kunne være lidt for stejl, viser historien, at det ikke er tilfældet. Barbero har faktisk også vundet en endnu sværere etape i Burgos for et par år siden og bør være Movistars klare kaptajn. Han har ganske vist kun kørt ét løb siden sin sommerpause, og formen er derfor usikker, men normalt er han god på dette tidspunkt af året. Derfor tror vi, at han tager sejren.

Hans værste rival kunne meget vel være Mauro Finetto. Delko-italieneren var som altid flyvende først på sæsonen, men har desværre ikke siden helt ramt samme form. Nu har han imidlertid forberedt sig til august i højderne og er klar til sit comeback i et løb, der passer ham. Han er både eksplosiv og hurtig og er som skabt til en finale som denne. Hvis han allerede har fundet formen, vil han være med helt fremme. Ogsp Angel Madrazo vil helt sikkert forsøge sig for Delko, men han er næppe hurtig nok til at vinde.

Caja Rural satser på Eduard Prades, der burde være god i en finale som denne. Han er ikke hurtig nok til at vinde de flade spurter, men har den rette kombination af gode klatreevner og spurtstyrke til at begå sig her. Han har før vundet lignende spurter i USA og Portugal og viste fornuftig form i Ordizia. Hvis han har samme form, som han havde mod slutningen af sæsonen for et par år siden bør han være yderst konkurrencedygtig.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Hans navnebror Benjamin Prades gør sig mest på den asiatiske scene, hvor han har vist punch, klatrestyrke og hurtighed, præcis hvad han skal bruge for at vinde her. Han blev nummer 2 i det hårde løb i Ordizia, og ingen kan derfor betvivle, at formen er i top. Han er et relativt ubeskrevet blad i europæiske løb, men han har kvaliteterne til at vinde her.

Det samme har Jetse Bol. Han var egentlig mest kendt som sprinter, men har i år hos Manzana Postobon vist helt andre sider af sit talent. Således var han tæt på at vinde kongeetapen i Dunkerque, og han spurtede om sejren i den lille gruppe i Ordizia. Med andre ord er formen i top, og han har hurtigheden. Spørgsmålet er, om han er eksplosiv nok på en bakke. Alternativt kan Manzana satse på Hernan Agirre og Aldemar Reyes, der begge er klatre- og spurtsærke.

Sport Vlaanderen har en meget interessant duo i Thomas Sprengers og Eliot Lietaer, der begge viste god form i Tour de Wallonie, hvor de kørte med helt fremme i de eksplosive finaler. Begge er i form og gode til at spurte op af bakke.

En interessant kandidat er stortalentet Richard Carapaz . Som udgangspunkt skal han køre for Barbero, men hvis løbet bliver for hårdt for sprinterne, eller skal der dækkes udbrud, vil Carapaz være klar. For at vinde skal løbet være hårdt, men kan klatrerne gøre forskellen, vil han være med fremme. Også Jose Herrada viser god form, men han mangler eksplosivitet til at høre til blandt favoritterne. På samme måde kan Caja Rural spille Jaime Roson og Sergio Pardilla ud, men de er ikke eksplosive nok til at vinde. Det samme gælder for Arnold Jeannesson og Eduardo Sepulveda.

Endelig vil vi pege på Armindo Fonseca, Iuri Filos, Lluis Mas og Pierpaolo De Negri, der vil være konkurrencedygtige i denne type finale

***** Carlos Barbero

**** Mauro Finetto, Eduard Prades

*** Benjamin Prades, Jetse Bol, Richard Carapaz

** Thomas Sprengers, Eliot Lietaer, Aldemar Reyes, Arnold Jeannesson, Armindo Fonseca, Angel Madrazo, Iuri Filosi, Pierpaolo De Negri

* Lluis Mais, Hernan Agirre, Jose Herrada, Sergio Pardilla, Jaime Roson, Eduardo Sepulveda, Victor De La Parte, Antonio Pedrero

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.