Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Circuito de Getxo

Optakt: Circuito de Getxo

30. juli 2018 19:55Foto: Movistar Team

Med et veloverstået Tour de France vendes interessen nu langsomt mod klassikerne, hvor lørdagens Clasica San Sebastian indleder series af store endagsløb i sæsonens anden halvdel. Nogle af rytterne til det baskiske løb får en chance for allerede tirsdag at teste benene på de baskiske stigninger i det kuperede Circuito de Getxo, der er andet trin i en serie på tre endagsløb i Baskerlandet og traditionelt giver puncheurs og stærke sprintere, der kan spurte op ad bakke, en chance for at slå til.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

Spanien har altid været et land med fokus på etapeløb, og endagsløb har aldrig fået megen opmærksomhed på Den Iberiske Halvø. Det har efterladt ryttere som Oscar Freire og Juan Antonio Flecha frustrerede. Begge var de blandt de bedste klassikerryttere i verden, men deres præstationer fik slet ikke den anerkendelse i hjemlandet, som de fortjente.

 

En region bryder dog svagt trenden. Baskerlandet har altid været den mest cykelgale region i landet, og her elsker man både etapeløb og klassikere. Hvert år har de to vigtige løbsblokke, hvor de samler det meste af cykelverdenen til en uge med løb på højeste niveau. I foråret er Vuelta al Pais Vasco højdepunktet i en blok, der også inkluderer endagsløbene GP Miguel Indurain og Klasika Primavera, men i sommerblokken er al fokus på klassikerne.

 

Hovedbegivenheden i serien er naturligvis WorldTour-løbet Clasica San Sebastian, men forud for det afvikles to mindre løb, der giver mulighed for at finde løbsrytmen. Denne tirsdag udgør Circuito Getxo den sidste chance for at varme op til storløbet på lørdag, mens Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika skød det hele i gang i sidste uge.

 

Læs også
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

 

Det kan synes sært, at det er løbet i San Sebastian, der er hovedbgeivenheden. WorldTour-løbet er således et ret nyt løb, der først gjorde sin debut i 1981, mens løbene i Ordizia og Getxo er blandt landets ældste. Løbet i Ordizia blev første gang afviklet i 1922, og Circuit de Getxo afviklede sin første udgave bare to år senere. Siden dengang har løbet været afviklet hvert år bortset fra en række aflysningeri 1930erne, en lang pause fra 1967 til 1979 og aflysninger i 1986 og 1993.

 

Løbet i Getxo er anderledes end de to andre løb i den forstand, at det passer mere til eksplosive puncheurs og stærke sprintere end klatrere. Det afspejles i listen over vindere, der er domineret af hurtige ryttere og ikke byder på den imponerende stribe af grand tour-stjerner, som man finder på sejrlisten for løbene i San Sebastian og Ordizia. Det gør det måske en anelse mindre prestigiøst, og det forhold, at det har været stærkt domineret af spanske ryttere, bidrager til samme konklusion. Siden slutningen af 80erne er løbet imidlertid blevet mere internationalt, og ryttere som Adri van der Poel, Jeremy Hunt, Christian Henn, Marcel Wüst, Alessandro Bertolini, Martin Elmiger, Pavel Brutt, Giovanni Visconti, Danilo Di Luca, Nacer Bouhanni, Diego Ulissi, Simon Yates og såmænd danske Jesper Skibby er blandt de udenlandske ryttere, der har været på podiet. Det betyder også, at der ikke er nogen stor synergi med Clasica San Sebastian, idet de to løb tiltrækker forskellige ryttertyper. Nogle ryttere kører naturligvis begge løb, men der er som regel ganske stor udskiftning mellem de to startfelter.

 

Løbet afvikles i byen Getxo og finder altid sted den 31. juli som en del af byens traditionelle festligheder. Kun når Clasica San Sebastian lægger beslag på den dato, dvs. når den falder på en lørdag, rykkes løbet til den 1. august. Ofte har det været afviklet efter løbet i San Sebastian, som det eksempelvis var tilfældet sidste år, men i år betyder den generelle forskydning af WorldTour-kalenderen som følge af VM i fodbold, at det atter afvikles som opvarmning forud for storebroren i San Sebastian. Siden 2001 har løbet haft navnet Memorial Ricardo Otxoa som hyldest til den lokale rytter, der døde efter at være blevet ramt af en bil under træning med sin berømte bror Javier. Siden det nuværende system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI Europe Tour.

 

Uheldigvis har det lidt samme triste skæbne som mange af de andre store spanske løb. De svære økonomiske vilkår har taget hårdt på den spanske kalender, og mange løb er forsvundet. Den flotte etapeløbsscene fra foråret er stort set reduceret til det rene ingenting, og de få, der har overlevet, er oftest blevet forkortet.

 

Circuito de Getxo har overlevet, men som mange andre mindre spanske løb er det ude af stand til at finansiere deltagelse af et stærkt internationalt felt. Mange af de spanske løb har i nogle år udviklet sig til ensidige kampe mellem Caja Rural og Movistar, mens resten af feltet oftest udgøres af mindre kontinentalhold. I år har løbet ligesom sidste år ikke kunnet tiltrække et udenlandsk WorldTour-mandskab, og således vil Movistar være eneste deltager fra højeste niveau. De får selskab af de professionelle kontinentalhold Delko Marseille, Burgos BH, Caja Rural og Euskadi-Murias samt flere spanske og udenlandske kontinentalhold i et af de svageste felter i flere år.

 

Løbet er traditionelt blevet afviklet som et rundstrækningsløb for sprintere, men ruten blev ændret i 2011, hvorved det blev en sag for puncheurs. Der sluttes nu på den lille Txomintxu-stigning, hvilket klart kan aflæses af vinderlisten. Mens de rene sprintere indtil det år dominerede, er de seneste udgaver blevet vundet af Juan Jose Lobato (to gange), Giovanni Visconti, Carlos Barbero (to gange) og Nacer Bouhanni, der alle er specialister i at spurte op ad bakke.

 

Sidste år lykkedes det en stor gruppe at komme fri og siden spurte om sejren på bakken, og her afsluttede Movistar en dominerende præstation ved at aflevere bakkesprinteren Carlos Barbero til sin anden sejr i løbet. Han sejrede komfortabelt med to sekunder ned til Angel Madrazo og hele fire sekunder ned til holdkammeraten Jose Herrada, der fuldendte Movistars store dag. Barbero vender i år tilbage i jagten på et hattrick og er igen oppe mod Madrazo. Han må til gengæld klare sig uden hjælp fra Herrada, der er skiftet til Cofidis, som ikke deltager i løbet.

 

Ruten

Circuito de Getxo er et af de mere konservative løb, og ruten undergår derfor kun meget sjældent forandringer. Den store nyhed kom i 2011, da den velkendte rundstrækning blev modificeret og fik afslutning på Txomintxu-stigningen, og siden da har ruten været uændret. I år har man imidlertid forlænget den klassiske rundstrækning med 1500 m, men udover at det forøger den samlede distance med 15 km, ventes det ikke at spille den store rolle, og grundlæggende er ruten sammenlignelig med den, der har været benyttet de seneste seks gange.

 

Løbet afvikles over 10 omgange på en 18,5 km lang rundstrækning i Getxo, og dermed bliver den samlede distance 185 km. Rundstrækningen byder på utallige rundkørsler og er er stort set helt flad. Der er et par mindre bakker på den første del og en ny lille bakke midtvejs, og derfra bevæger rytterne sig via flade veje frem til den eksplosive afslutning. De sidste 732 m er, hvad hele løbet handler om, idet de stiger ganske kraftigt. Første halvdel af stigningen stiger i gennemsnit med 8,8%, hvorefter de næste 175 m er lettere med et gennemsnit på 5,5%. Der følger da et kort stykke med 10,3% og et maksimum på hele 14%, inden det flader lidt ud med 5% på de sidste 65 m. Der er skarpe sving i bunden og halvvejs oppe ad stigningen, og derefter er der blot to bløde kurver på de sidste 400 m.

 

Læs også
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

 

Løbet byder på i alt 1597 højdemeter.

 

 

 

Vejret

Baskerlandet er kendt for sit regnvejr, og desværre bliver lige netop tirsdag den eneste regnfulde dag i en ellers solrig uge. I morgen ventes der let regn gennem det meste af dagen samt en temperatur på 23 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nord, hvilket giver modvind på første del af rundstrækningen, medvind på den midterste del og modvind på sidste del,  herunder på bakken op til mål.

 

Favoritterne

Historien viser, at Circuito de Getxo som regel afgøres i en spurt på den sidste bakke. Rundstrækningen er ikke meget svær, og som regel har favoritholdende været i stand til at kontrollere det. I de seneste to år er der dog kørt et udbrud hjem med stort set alle forhåndsfavoritterne.

 

I 2016 skyldtes det primært, at Orica og UAE begge havde en interesse i at gøre løbet hårdt. Sidste år fik storfavoritterne fra Movistar kaptajn Carlos Barbero med i udbruddet, og derefter havde de en interesse i at holde gang i den, mens der ikke var styrke til at skabe samling længere bagude. Da Movistar var tilfredse med situationen blev det derfor udbryderne, der kørte om sejren med Barbero som den helt suveræne vinder.

 

I år er feltet endnu svagere, og da hold som Euskadi-Murias og Caja Rural bestemt ikke kommer med A-holdet, er Movistar i dette felt ganske enkelt i særklasse. Det vil faktisk være lidt halvpinligt, hvis ikke spanierne vinder løbet, for de har ikke blot i Barbero en suveræn afslutter i denne slags finaler, de har også et mandskab med så stærke folk, at de burde kunne kontrollere begivenhederne efter forgodtbefindende.

 

Spørgsmålet er blot, hvordan de vil gribe det an. Barbero vil være storfavorit i en spurt, men det er naturligvis altid risikabelt at sætte alt på ét bræt, når man har så mange stærke folk, der kan angribe. Det er derfor nærliggende, at de vil spille på flere heste og køre ganske offensivt. Kan man ligesom sidste år skabe en lille gruppe omkring Barbero, der herefter vil have færre konkurrenter i en spurt, vil det være ideelt, men det er også tænkeligt, at man vil forsøge at angribe med de mange klatrere, der sagtens kan få lov at køre alene hjem, hvis omstændighederne er de rette.

 

Det sikre kort er imidlertid Carlos Barbero, og derfor er det umuligt at pege på andre favoritter. Det kan godt være, at taktikken ikke flasker sig, så han får lov at spurte, men er han med til stregen, er det meget svært at se, hvem der skulle kunne slå ham- Det er ikke uden grund, at han tre gange tidligere har været på podiet og vundet to gange. Spanieren er ganske enkelt specialist i at spurte op ad bakke, og selvom den på papiret kunne være lidt for stejl, viser historien, at det ikke er tilfældet. Barbero har faktisk også vundet en endnu sværere etape i Burgos for et par år siden og bør være Movistars klare kaptajn. Han har ganske vist kun kørt ét løb siden sin sommerpause, men han gjorde det pænt på den svære rute i Ordizia. Barbero plejer at være i storform i sensommeren, og han er derfor utvivlsomt den store favorit i ”sit” løb.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Som sagt kan Movistar næsten umuligt tabe dette løb, og der er derfor lagt op til, at de skal udnytte den kollektive styrke. Det kan skabe plads til, at andre kan angribe, og her er det nærliggende at pege på stortalentet Richard Carapaz . Ecuadorianeren har ikke kørt løb siden den fantastiske fjerdeplads i Giroen, og derfor er hans form temmelig usikker, og historien viser, at han skal bruge noget tid på at varm dieselmotoren op. Ruten her passer ham heller ikke ideelt, men finalen er dog hård nok til, at en stærk klatrer som Carapaz kan sætte sig igennem, hvis han har taget de gode ben med sig til Europa. Det kræver, at Movistar-taktikken tillader det, men Carapaz vil være klar til at slå til, hvis alle kigger på Barbero.

 

Det samme vil et andet af Movistars talenter, Antonio Pedrero. Den unge spanier kørte fremragende på flere Vuelta-etaper sidste år, men 2018 har været en mindre katastrofe for ham. Han skuffede stort gennem hele foråret, herunder i en helt anonym Giro, men nu er det måske tegn på forbedring for den spanske klatrer. I hvert fald kørte han en flot femteplads hjem i Ordizia, og det indikerer, at han er en af de formstærke klatrere, der vil være klar til at slå til, hvis Movistar spiller på flere heste.

 

Fortsætter man opremsningen af Movistar-kandidater, falder blikket hurtigt på den loyale hjælper Victor De La Parte. Den tidligere vinder af Østrig Rundt er ganske vist gledet ind i en anonym hjælperrolle hos spanierne, men han har flere gange i Giroen vist, hvor stærk han kan være. Han kørte fornuftigt i Ordizia, og selvom han formentlig ender i en hjælperrolle, er han en af de stærke Movistar-hjælpere, der vil være klar til at slå til. Holdets to klatrere, Rafael Valls og Winner Anacona , gør imidlertid comeback efter en lang løbspause og vil formentlig stille sig i holdets tjeneste på en rute, der ikke passer dem ideelt.

 

Skal man lede efter rivaler til Movistar, er det nærliggende at se på Delko. Angel Madrazo har traditionelt været flyvende på denne tid af året og er i de seneste tre sæsoner blevet hhv. nr. 7, 4 og 2 i dette løb. Det viser, at han har smag på den stigende afslutning, og han har da også et fornuftigt punch. Desværre har han ikke vist fordums styrke i de seneste sæsoner, men den samlede 7. plads i Østrig Rundt kunne tyde på en opblomstring. Han ligner derfor Movistars største trussel, ikke mindst fordi han har selskab af Javier Moreno, der blev nr. 6 i Østrig og med sit punch måske i virkeligheden er endnu bedre end Madrazo i en afslutning som denne. Sammen udgør de i hvert fald en solid duo, der bakkes op af en tilsyneladende yderst formstærk Nikolay Mihaylov, en knap så formstærk, men normalt ganske punchy Delio Fernandez og den altid solide klatrer Romain Combaud.

 

Også Benjamin Prades, der sidste år blev nr. 10 og kørte på podiet i Ordizia, er som skabt til denne finale, og i en spurt kunne han ligne den værste rival for Barbero. I hvert fald er han både klatrestærk og lynhurtig, og han synes at have alle de rette karakteristika til dette løb. Han har generelt været flyvende i de asiastiske løb igen i år, men formen er lidt usikker efter en halvsløj indsats i Ordizia. Her skuffede også hans ellers brølstærke holdkammerat Marc De Maar, der i år har fået sig lidt af en renæssance i Asien.

 

Caja Rural møder op med den stadig mere spændende Jonathan Lastra, der både kan klatre og spurte og derfor har de helt rette karakteristika. Løbet her finder endda sted på hans hjemmebane, så motivationen burde ikke mangle, hvis formen er god efter en lang løbspause. Også klatrestærke Alex Aranburu viste helt overraskende spurtevner i Tour of Norway, og derfor skriver han sig ind som en kandidat, selvom han skuffede i Ordizia. Med sit punch kunne Fabricio Ferrari også være en kandidat for holdet, mens finalen nok er for hård til holdets sprinter Yannis Yssaad.

 

Euskadi-Murias kommer desværre uden Eduard Prades, for hvem denne finale ellers ville have været en lækkerbisken. I stedet har de meldt ud, at der satses på Jon Aberasturi. Det vil dog undre os, hvis den ret tunge sprinter kan gøre sig gældende i en så svær finale, og det ligner mere en opgave for holdets meget talentfulde Cyril Barthe, der netop har taget sin første sejr i Portugal og generelt har været flyvende i juli. Afslutningen burde passe ham fint. Det kunne den også gøre for ligeledes hurtige Mikel Aristi, men ligesom for Aberasturi gælder for ham, at den nok er en anelse for hård.

 

Burgos kommer med Jordi Simon, der som klatrestærk afslutter burde passe perfekt til denne rute. Desværre har han haft to sløje sæsoner, og heller ikke i Ordizia imponerede han. I en spurt burde han dog kunne gøre sig gældende. Det samme kan hans formstærke holdkammerat Diego Rubio samt ligeledes halvhurtige Pablo Torres.

 

Endelig kommer Fundacion Euskadi med en ganske habil puncheur i Egoitz Fernandez samt den ganske lovende Juan Lopez-Cozar og klatrestærke Txomin Juaristi . Contadors Polartec-tropper kommer med sprinterfænomenet Matteo Moschetti, der dog burde komme til kort i så svære en finale, og derfor vil de nok snarere se til klatrestærke Miguel Angel Ballesteros.

 

***** Carlos Barbero

**** Richard Carapaz, Antonio Pedrero

*** Angel Madrazo, Javier Moreno, Benjamin Prades, Jonathan Lastra, Victor De La Parte

** Jordi Simon, Cyril Barthe, Rafael Valls, Winner Anacona, Alex Aranburu, Jon Aberasturi, Diego Rubio, Egoitz Fernandez, Romain Combaud

* Fabricio Ferrari, Nikolay Mihaylov, Marc De Maar,  Pablo Torres, Juan Lopez-Cozar, Txomin Juaristi, Delio Fernandez, Mikel Aristi, Miguel Angel Ballesteros, Yannis Yssaad, Matteo Moschetti,

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Circuito de Getxo
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04

La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?