Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Circuito de Getxo

Optakt: Circuito de Getxo

30. juli 2019 20:08Foto: PhotoGomezSport

Med et veloverstået Tour de France vendes interessen nu langsomt mod klassikerne, hvor lørdagens Clasica San Sebastian indleder series af store endagsløb i sæsonens anden halvdel. Nogle af rytterne til det baskiske løb får en chance for allerede onsdag at teste benene på de baskiske stigninger i det kuperede Circuito de Getxo, der er andet trin i en serie på tre endagsløb i Baskerlandet og traditionelt giver puncheurs og stærke sprintere, der kan spurte op ad bakke, en chance for at slå til.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

Spanien har altid været et land med fokus på etapeløb, og endagsløb har aldrig fået megen opmærksomhed på Den Iberiske Halvø. Det har efterladt ryttere som Oscar Freire og Juan Antonio Flecha frustrerede. Begge var de blandt de bedste klassikerryttere i verden, men deres præstationer fik slet ikke den anerkendelse i hjemlandet, som de fortjente.

 

En region bryder dog svagt trenden. Baskerlandet har altid været den mest cykelgale region i landet, og her elsker man både etapeløb og klassikere. Hvert år har de to vigtige løbsblokke, hvor de samler det meste af cykelverdenen til en uge med løb på højeste niveau. I foråret er Vuelta al Pais Vasco højdepunktet i en blok, der også inkluderer endagsløbene GP Miguel Indurain og Klasika Primavera, men i sommerblokken er al fokus på klassikerne.

 

Hovedbegivenheden i serien er naturligvis WorldTour-løbet Clasica San Sebastian, men forud for det afvikles to mindre løb, der giver mulighed for at finde løbsrytmen. Denne onsdag udgør Circuito Getxo den sidste chance for at varme op til storløbet på lørdag, mens Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika skød det hele i gang i sidste uge.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Det kan synes sært, at det er løbet i San Sebastian, der er hovedbegivenheden. WorldTour-løbet er således et ret nyt løb, der først gjorde sin debut i 1981, mens løbene i Ordizia og Getxo er blandt landets ældste. Løbet i Ordizia blev første gang afviklet i 1922, og Circuit de Getxo afviklede sin første udgave bare to år senere. Siden dengang har løbet været afviklet hvert år bortset fra en række aflysninger i 1930erne, en lang pause fra 1967 til 1979 og aflysninger i 1986 og 1993.

 

Løbet i Getxo er anderledes end de to andre løb i den forstand, at det passer mere til eksplosive puncheurs og stærke sprintere end klatrere. Det afspejles i listen over vindere, der er domineret af hurtige ryttere og ikke byder på den imponerende stribe af grand tour-stjerner, som man finder på sejrlisten for løbene i San Sebastian og Ordizia. Det gør det måske en anelse mindre prestigiøst, og det forhold, at det har været stærkt domineret af spanske ryttere, bidrager til samme konklusion. Siden slutningen af 80erne er løbet imidlertid blevet mere internationalt, og ryttere som Adri van der Poel, Jeremy Hunt, Christian Henn, Marcel Wüst, Alessandro Bertolini, Martin Elmiger, Pavel Brutt, Giovanni Visconti, Danilo Di Luca, Nacer Bouhanni, Diego Ulissi, Simon Yates og såmænd danske Jesper Skibby er blandt de udenlandske ryttere, der har været på podiet. Det betyder også, at der ikke er nogen stor synergi med Clasica San Sebastian, idet de to løb tiltrækker forskellige ryttertyper. Nogle ryttere kører naturligvis begge løb, men der er som regel ganske stor udskiftning mellem de to startfelter.

 

Løbet afvikles i byen Getxo og finder altid sted den 31. juli som en del af byens traditionelle festligheder. Kun når Clasica San Sebastian lægger beslag på den dato, dvs. når den falder på en lørdag, rykkes løbet til den 1. august. Ofte har det været afviklet efter løbet i San Sebastian, som det eksempelvis var tilfældet si 2017, men i 2018 og 2019 er kalenderen faldet, så Clasica San Sebastian er blevet afviklet i august og dermed senere end løbet i Getxo. Siden 2001 har løbet haft navnet Memorial Ricardo Otxoa som hyldest til den lokale rytter, der døde efter at være blevet ramt af en bil under træning med sin berømte bror Javier. Siden det nuværende system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI Europe Tour.

 

Uheldigvis har det lidt samme triste skæbne som mange af de andre store spanske løb. De svære økonomiske vilkår har taget hårdt på den spanske kalender, og mange løb er forsvundet. Den flotte etapeløbsscene fra foråret er stort set reduceret til det rene ingenting, og de få, der har overlevet, er oftest blevet forkortet.

 

Circuito de Getxo har overlevet, men som mange andre mindre spanske løb er det ude af stand til at finansiere deltagelse af et stærkt internationalt felt. Mange af de spanske løb har i nogle år udviklet sig til ensidige kampe mellem Caja Rural og Movistar, mens resten af feltet oftest udgøres af mindre kontinentalhold. I år har løbet ligesom i de seneste to år ikke kunnet tiltrække et udenlandsk WorldTour-mandskab, og således vil Movistar være eneste deltager fra højeste niveau. De får selskab af de professionelle kontinentalhold Delko Marseille, Vital Concept, W52, Burgos BH, Caja Rural og Euskadi-Murias samt flere spanske og udenlandske kontinentalhold i et af de svageste felter i flere år.

 

Løbet er traditionelt blevet afviklet som et rundstrækningsløb for sprintere, men ruten blev ændret i 2011, hvorved det blev en sag for puncheurs. Der sluttes nu på den lille Txomintxu-stigning, hvilket klart kan aflæses af vinderlisten. Mens de rene sprintere indtil det år dominerede, er de seneste udgaver blevet vundet af Juan Jose Lobato (to gange), Giovanni Visconti, Alex Aranburu, Carlos Barbero (to gange) og Nacer Bouhanni, der alle er specialister i at spurte op ad bakke. I år har man forsøgte at gøre løbet hårdere, men den ikoniske afslutning er uforandret.

 

Sidste år satte Movistar alt ind på at vinde løbet for tredje gang, og de fik både ham og Richard Carapaz med i den lille gruppe, der spurtede om sejren. De måtte imidlertid se sig slået af Alex Aranburu, der sejrede foran Barbero og Aberasturi. Efter en solid juni måned vender Aranburu tilbage for at forsvare titlen, og det gør han endda i år som holdkammerat med Aberasturi, der også er med i gen. Til gengæld bliver der intet hattrick til Barbero, der brækkede kravebenet i Østrig, hvor han ellers vandt en etape.

 

Ruten

Circuito de Getxo er et af de mere konservative løb, og ruten undergår derfor kun meget sjældent forandringer. Den store nyhed kom i 2011, da den velkendte rundstrækning blev modificeret og fik afslutning på Txomintxu-stigningen, og siden da har ruten været uændret, hvis man ser bort fra en indre justering af runden sidste år.

 

I år sker der imidlertid noget nyt. Efter en stribe år, hvor eneste udfordring har været bakken op til mål, har man i år designet en ny og meget længere rundstrækning. Finalen er den samme, men som noget ny skal man tidligt på rundstrækningen over den lange, men ikke specielt stejle Alto de Umbe. Den gør det bestemt ikke til noget bjergløb, men den giver ruten lidt flere vanskeligheder end vanligt.

 

Læs også
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

 

Den nye rundstrækning er 24,0 km lang og har sit udgangspunkt i Getxo. Samlet set skal den tilbagelægges otte gange for en samlet distance på i alt 192,0 km. Fra start kører man mod nord via en nedkørsel, inden man vender rundt for at køre mod sydøst ud til den nye Alto de Umbe (4,9 km, 2,1%), der bestiges fra vest, og hvis top rundes efter 8,7 km. Herfra fører en nedkørsel mod syd, inden man via et plateau og en sidste nedkørsel kører mod sydvest ned til byens flod. Den flade flodbred følges mod nordvest hele vejen ud til havneområdet, hvor man kører mod nord op til målstigningen. De sidste 732 m er, hvad hele løbet handler om, idet de stiger ganske kraftigt. Første halvdel af stigningen stiger i gennemsnit med 8,8%, hvorefter de næste 175 m er lettere med et gennemsnit på 5,5%. Der følger da et kort stykke med 10,3% og et maksimum på hele 14%, inden det flader lidt ud med 5% på de sidste 65 m. Der er skarpe sving i bunden og halvvejs oppe ad stigningen, og derefter er der blot to bløde kurver på de sidste 400 m.

 

Løbet byder på i alt 1960 højdemeter.

 

 

 

 

Vejret

Baskerlandet er kendt for sit regnvejr, men sommeren er som regel solrig. Det bliver da også en hæderlig onsdag, der måske nok vil være temmelig skyet, men derudover byde på tørvejr og en temperatur på 23 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver sidevind på det meste af rundstrækningen, men der vil være sidemodvind frem til bunden af målbakken, hvor der vil være modvind næsten hele vejen op.

 

Favoritterne

Historien viser, at Circuito de Getxo som regel afgøres i en spurt på den sidste bakke. Rundstrækningen er ikke meget svær, og som regel har favoritholdene været i stand til at kontrollere det. I de seneste tre år er der således kørt et udbrud hjem, men i alle tilfælde med stort set alle forhåndsfavoritterne.

 

I 2016 skyldtes det primært, at Orica og UAE begge havde en interesse i at gøre løbet hårdt. I både 2017 pg 2018 fik storfavoritterne fra Movistar kaptajn Carlos Barbero med i udbruddet, og derefter havde de en interesse i at holde gang i den, mens der ikke var styrke til at skabe samling længere bagude. Da Movistar var tilfredse med situationen blev det derfor udbryderne, der kørte om sejren med Barbero som den helt suveræne vinder i 2017, men som en ærgerlig nr. 2 bag Alex Aranburu i 2018.

 

I år er feltet endnu svagere, og da hold som Euskadi-Murias og Caja Rural bestemt ikke kommer med A-holdet, er Movistar i dette felt ganske enkelt i særklasse. Det vil faktisk være lidt halvpinligt, hvis ikke spanierne vinder løbet, for de har ikke blot i Barbero en suveræn afslutter i denne slags finaler, de har også et mandskab med så stærke folk, at de burde kunne kontrollere begivenhederne efter forgodtbefindende.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Spørgsmålet er blot, hvordan de vil gribe det an. Barbero vil være storfavorit i en spurt, men det er naturligvis altid risikabelt at sætte alt på ét bræt, når man har så mange stærke folk, der kan angribe. Det er derfor nærliggende, at de vil spille på flere heste og køre ganske offensivt. Kan man ligesom sidste år skabe en lille gruppe omkring Barbero, der herefter vil have færre konkurrenter i en spurt, vil det være ideelt, men det er også tænkeligt, at man vil forsøge at angribe med de mange klatrere, der sagtens kan få lov at køre alene hjem, hvis omstændighederne er de rette.

 

Ligesom sidste år er årets felt ærgerligt svagt, og Movistar er atter det eneste WorldTour-hold. Efter at Barbero brækkede kravebenet i Østrig og således misser løbene i Getxo og Burgos, hvor han ellers altid er allerbedst, stiller det spanske storhold endda med en svag trup. Nok har de klatrerne Antonio Pedrero og Winner Anacona, men de er ikke skabt til dette løb, og selvom man i Jose Joaquin Rojas burde have en relativt klar kaptajn til et løb som dette, er det næppe en mand, for hvem man lægger løbet i et jerngreb.

 

Det betyder, at løbet kan blive en ret åben affære. Movistar vil formentlig komme med en åben og offensiv strategi. Det gælder i det hele taget for de fleste hold i et felt uden oplagte favoritter, og det kan være svært at se, hvem der skal kontrollere. Det eneste hold med en klar interesse i det er Caja Rural, der i Aranburu og Jon Aberaturi har nr. 1 og 3 og i det hele taget kommer med et brølstærkt mandskab med flere specialister i en finale som denne.

 

På den baggrund forventer vi en gentagelse af det, vi har set de senere år, nemlig et aggressivt løb, hvor vi meget vel atter kan se en stærk gruppe køre tidligt væk og herefter afgøre løbet. Det er formentlig endnu mere sandsynligt med den nye rute, der vil gøre løbet hårdere. Man skal dog ikke overvurdere betydningen af den nye stigning, der er ganske let, og antallet af højdemeter er faktisk også kun vokset fra ca. 1500 til knap 2000. Noget bjergløb er det ikke, og selvom det måske bliver lidt sværere for folk en lidt tungere fyr som Aberasturi, er det stadig et løb stærke sprintere kan vinde.

 

Konklusionen er, at vi forventer lidt af et indianerløb, der formentlig vil give anledning til skabelsen af en stærk gruppe, der herefter skal afgøre det mellem sig. Vi vil utvivlsomt se mange favoritter komme med, men der vil også være folk, der misser ud. I en gruppe kan man altid overraske ved at snige sig alene væk til sejr, men mest sandsynligt er det, at det ender i en eller anden form for spurt på målbakken, hvor vi har set, at en puncheur som Aranburu kan slå en holdbar sprinter som Barbero, men hvor vi altså har set Barbero, Juan Jose Lobato, der begge er specialister i stigende spurter, samt sågar Nacer Bouhanni sejre.

 

Det får os til at pege på Alex Aranburu som vores favorit. Sejren i dette løb i 2018 var vel det store gennembrud for det spanske talent, der desværre i 2019 har været sat i stå af en skade. Siden da er han imidlertid i den grad kommet i gang igen, og enhver, der så ham køre Hammer Series i juni, hvor han kørte fra flere verdensstjerner på bakkerne, vil vide, at hans potentiale er stort. Det viste han også med sin 7. plads på den knaldhårde 1. etape af Route d’Occitanie, hvor terrænet ellers var lidt for svært for ham. Det er denne puncheurafslutning imidlertid ikke - tværtimod passer den perfekt til en mand, der sidste år blev nr. 3 i en lignende spurt i Burgos - og han burde have glæde af den hårdere rute i år. Caja Rural er brølstærke, og selvom Aranburu kun kom lidt haltende fra land i Ordizia i sidste uge, vil vi tro, at han kan forsvare sin titel med opbakning fra løbets vel nok bedste mandskab til en rute som denne.

 

I det hele taget kan man argumentere for, at alt andet end en sejr vil være et nederlag for Caja Rural. Ud over Aranburu har de nemlig sidste års nr. 3, Jon Aberasturi, for hvem denne finale egentlig burde være lidt for hård, men som altså sidste år viste, at det ikke er tilfældet. Han kom fornuftigt igennem Adiatica Ionica Race i sidste uge, selvom det ikke blev til et stort resultat, og efter en lidt haltende start viste han sin klasse i juni, hvor han opnåede hhv. en 1. og 3. plads i stigende spurter i Boucles de la Mayenne. Han og Aranburu vil sikkert begge få chancen, og så er det op til Aberasturi at vise, at han er bedst. Holdet har imidlertid også Jonathan Lastra, der i år har forbedret sig meget og elsker afslutninger som denne, Sergei Chernetskii, der efter mange skadesproblemer kørte et fint løb i Ordizia og kan afslutte på bakker, samt Gonzalo Serrano, der i Tour of Turkey viste visse puncheuregenskaber.

 

Movistar er normalt altid holdet, der skal slås, men denne gang kommer de i svækket formation. Bedst chance har Jose Joaquin Rojas, der er holdets eneste afslutter, og som burde kunne lide denne finale, men som ikke er nær så hurtig som tidligere og generelt aldrig har imponeret stort i puncheurspurter. I dette felt burde han dog være en af de bedste, og han er holdbar og har glæde af et hårdt løb. En anden kandidat er brølstærke Lluis Mas, som også har en hæderlig afslutning, men derudover skal holdet angribe i øst og vest med deres klatrere Antonio Pedrero, der bare bliver bedre og bedre, og Winner Anacona samt med Hector Carretero, der imponerede stort i Giroen.

 

Delko stiller med et relativt stærkt hold, der nok burde være konkurrencedygtigt. Bedst chance har Mauro Finetto, der i gamle dage var en fremragende puncheur, men som har tabt megen hurtighed på det seneste. Siden helbredsproblemerne i maj har han dog haft det svært, men man kan håbe, at 13 dages anonym kørsel i Tour of Qinghai Lake har bibragt ham formen til at begå sig. Holdet har imidlertid også Javier Moreno, der kan afslutte på bakker og kørte fint i Ordizia, samt Delio Fernandez , som også har punch, men ikke imponerede i sidste uge. En meget stærk outsider er Iuri Filosi, der burde kunne lide denne finale, men som altid er meget svingende, ligesom også hurtige Alessandro Fedeli på papiret har evnerne til at gøre det hæderligt.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Vital Concept har sendt til Bryan Coquard til Belgien, og det betyder, at de får det svært. Alt vil afhænge af, hvilken form Lorrenzo Manzin har. Franskmanden var flyvende efter sommerpausen i 2018, hvor han imponerede stort i juli og august, og gør det samme sig gældende i år, burde han faktisk kunne begå sig her, selvom stigningen måske er lidt stejl for ham. Arthur Vichot fortsætter også sit comeback efter sin virussygdom, og egentlig burde han være en af topfavoritterne til denne rute. Problemet er bare, at det efter to DNFs i juni er lidt svært at tro, at han allerede er konkurrencedygtig igen.

 

Euskadi-Murias er på hjemmebane og kommer da også med et af de stærkeste mandskaber. Bedst chance har vel Garikoitz Bravo, der kørte et fint løb i Ordizia, men nok mangler det sidste punch til faktisk at vinde. Det har Cyril Barthe nok snarere, og den unge franskmand burde faktisk med sin hurtighed være skabt til dette løb. Han har dog ikke kørt løb i næsten to måneder, og det gør ham usikker. Klatreren Fernando Barcelo synes ikke at være i form, men til gengæld har holdet sprinteren Enrique Sanz, der med sine tre sejre i Alentejo har vist fremragende evner i stigende spurter, men som generelt har vist skuffende holdbarhed i år og meget vel kan få det for svært i dette løb.

 

Burgos har lidt karakter af et fallitbo, men i de seneste uger har de gjort det hæderligt. Mest lovende er det, at Jetse Bol i Ordizia endelig begyndte at ligne sig selv igen. Finder han benene, har han det rette punch til denne finale, selvom han slet ikke har fordums hurtighed. Angel Madrazo har altid haft for vane at være flyvende i juli og august og er blevet hhv. nr. 2, 4 og 7 i dette løb. I år har han imidlertid ikke vist meget, og heller ikke i Ordizia var han flyvende. Løbet burde være fremragende for hurtige Jesus Ezquerra, der imponerede i Aragonien, hvor han var ved at tage den samlede sejr, indtil han styrtede på sidste etape. Siden har han desværre ikke fundet sin bedste form, og han havde det også svært i Ordizia. José Neves Fernandes har netop taget en stor sejr i et mindre portugisisk løb, men på dette niveay har han altid været overmatchet.

 

For W52 kolliderer løbet med sæsønhøjdepunktet Volta a Portugal, og derfor kommer portugiserne med lidt af et B-hold. Antonio Carvalho viste fin form i Ordizia, men mangler hurtighed til at blive farlig. Den har Daniel Mestre og Francisco Campos, men de er til gengæld formentlig for tunge til denne finale.

 

Også på kontinentalholdene er der et par spændende ryttere. Contadors Kometa-hold har i Stefano Oldani en relativt hurtig fyr, der endda har imponeret i Valle d’Aosta for nylig. Funacion Euskadi har en formstærk Unai Cuadrado, der dog mangler hurtighed til denne rute. Endelig viste den tidligere UAE-rytter Anass Ait El Abdia med en 10. plads i Ordizia, at han stadig kan begå sig på dette niveau.

 

OPDATERING: Mauro Finetto, Iuri Filosi og Unai Cuadrado stiller ikke til start, og W52 har trukket sig helt fra løbet.

 

***** Alex Aranburu

**** Jose Joaquin Rojas, Jon Aberasturi

*** Sergei Chernetskii, Jonathan Lastra, Lluis Mas, Javier Moreno, Garikoitz Bravo

** Cyril Barthe, Enrique Sanz, Lorrenzo Manzin, Arthur Vichot, Jetse Bol, Gonzalo Serrano, Alessandro Fedeli, Antonio Pedrero, Winner Anacona, Hector Carretero

* Jesus Ezquerra, Stefano Oldani, Angel Madrazo, Delio Fernandez, Fernando Barcelo, Bruno Neves, Anass Ait El Abdia

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Circuito de Getxo
Nyheder Profil Startliste Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?