Optakt: Clasica San Sebastián

nullLøbet køres samtidig med Post Danmark Rundt og selvom det største danske cykelløb gør, hvad de kan for at tiltrække topnavne, så tåler feltet i Danmark ingenlunde sammenligning med det arrangørerne af Clasica San Sebastián–San Sebastián kan præsentere.

Placeret mellem Tour de France og Vuelta España, giver Clasica San Sebastián både anledning til at ryttere både kan køre den sidste form ud, samtidig med at andre kan lægge yderligere til inden næste Grand Tour. Og med nogle vigtige endagsløb lidt længere fremme ligger Clasica San Sebastián da også perfekt til at samle et flot og forskelligartet felt.

Historisk har Clasica San Sebastián været kendt som løbet, hvor de to grupperinger endelig mødtes på lige vilkår. Klar til at give svaret på, hvem der egentlig er stærkest: rytterne der satser på Tour de France, eller klassikerspecialisterne? Placeret umiddelbart efter Tour de France, med sensommeren og efterårets klassikere på spring, er Clasica San Sebastián formmæssigt det mest rimelige kalendertidspunkt for en sådan dyst. Derudover er Clasica San Sebastián profilmæssigt også lidt en mellemting mellem en bjergetape og en klassiker.

Tiden, hvor en håndfuld af store profiler atter åbenbarede sige efter Tour de France, synes dog lidt overstået. Pludselig ser man ikke en kendt bande bestående af Bettini, Rebellin, Boogerd, Dekker og Bartolo storme frem oven på Tour de France, for at atter at dyste indædt i HEW Cyclassics, Clasica San Sebastián, Züri-Metzgete og hele sensommeren og efterårets brede vifte af store endagsløb.

Sagen er den, at rytterne dels strukturerer deres sæsoner lidt anderledes, nu hvor World Cuppen ikke automatisk strukturerer sæsonen for en sådan særlig håndfuld af ryttere. Sæsonplanlægning fungerer simpelthen anderledes i disse år. Aflysningen af World Cuppen er én forklaring. ProTourens pointsystem en anden, men også aflysningen af løb som Züri-Metzgete har også betydning.

Målene sættes simpelthen anderledes, og i det store regnskab er der få profiler, som direkte satser på Vattenfall Cyclassics og Clasica San Sebastián. I det store regnskab er det Touren, Vueltaen og VM der sigtes efter, og der må løb som Clasica San Sebastián blot acceptere, at de kun kan stå som bi-mål; de er nok fine at have på sejrs-listen, men ikke noget der skal forstyrre den større plan, især når essentielle World Cup-point ikke længere er på spil. Der er ganske enkelt for lidt at komme efter i august.

Det er naturligvis ærgerligt. Nok er Clasica San Sebastián ikke den ældste klassiker – den blev først kørt i 1981 – men med årene og de store vindere har løbet samlet sig en anseelig mængde præstige. Tidligere vindere tæller således Lance Armstrong (1995), Miguel Indurain (1990), Claudio Chiapucci (1993), Laurent Jalabert (2001 og 2002) samt Paolo Bettini (2003).

Og så skal man jo heller ikke male fanden på væggen. Feltet er stadig meget flot, og måske er det nok bare undertegnedes nostalgiske savn af en mere opdelt tid, der får det til at se så dystert ud. Altså savnet efter en tid, hvor endagsryttere holdt sig endagsløbene, og etapeløbsrytterne havde deres etapeløb. Selvom brostensløbene stadig har deres helt egne protagonister, så må det medgives, at favoritfeltet til de mere kuperede endagsløb bliver mere og mere præget af rytterne, der også gør det godt i løbene på 3 uger. Også det skal da medgives, at disse nye tilstande også har deres værdi. At de, som fører sig frem i de forskellige Grand Tours også optræder helt fremme i de store endagsløb, har nemlig sin helt egen cykelsportsromantiske charme. Og dette løbs favoritfelt afspejler da også, at selv GT-stjerner med så anseelige navne som Valverde, Schleck, Cunego og Evans også ønsker at gøre det godt i disse cykelsportens historiske nøglepunkter.

Ruten
Clasica San Sebastián – San Sebastián køres i Baskerlandet. Som delvis autonom region er området mest kendt for sin politiske kamp for uafhængighed af Spanien. Cykelløb, som Tour de France og Vuelta a España, er gennem årene blevet offer eller genstand for symbolsk genvej til at lufte denne utilfredshed. Baskerlandet er dog også kendetegnet ved en ganske udfoldet cykelsportskultur, der dels udtrykker sig i det rent baskiske mandskab Euskatel-Euskadi, samt horder af de synlige baskiske flag, når cykelløb er i umiddelbar nærhed.

Men herudover udnyttes Baskerlandets inspirerende cykelterræn i flere store og flotte løb sæsonen igennem. Baskerlandet er nemlig yderst kuperet – nærmest uden fladt terræn. F.eks. agerer det typisk drivvåde Vuelta al Pais Vasco (Baskerlandet Rundt) den væsentligste optakt inden aprils Ardenner-klassikkere. Og med Clasica San Sebastián er der netop tale om en spansk pendant til disse klassiske endagsløb, dog tilsat en karakteristisk baskisk aura, og typisk meget høje temperaturer.

Som løbets navn antyder, så er udgangspunket for de 237 kilometers cykelløb den baskiske hovedby San Sebastián. Herfra køres en lang rundstrækning omkring San Sebastián, der i øvrigt ligger ganske scenisk ud til den Biscayiske Bugt og Atlanterhavet.

Løbet er blevet et par kilometer kortere end i fjor, men indeholder ellers flere af de samme stigninger som i tidligere udgaver. I alt seks bakker skal rytterne over: én i kategori-3, fire i kategori-2 og en enkelt i kategori-1. Sidstnævnte kategorisering henviser til den famøse Jaizkibel-stigning, der er afgørende for løbets udskilning.

Dette betyder, at arrangørerne har valgt at bibeholde de ændringer, som man foretog i fjor. Slutningen er nemlig lavet lidt om i forhold til tidligere udgaver. Distancen fra toppen af Jaizkibel er længere end før, mens den typiske lille og afsluttende stigning Alto de Gurutze ikke benyttes mere. I stedet føres feltet ad en kort omvej fra Jaizkibel til den lidt længere stigning Alto de Arkale, der over 2,7 kilometer stiger med 6,3 %. Efter et par lettere uselektive år viste denne stigning sig i fjor nemlig i stand til at ryste feltet godt og grundigt. Jovist var feltet relativt samlet ved Jaizkibel, men den klassiske stigning havde trættet benene på en måde, hvor det kun var en ganske lille gruppe, der kom hjem sammen.

Jaizkibel er omkring otte kilometer lang og stiger med seks procent og er således ikke noget at sammenligne med de stigninger, vi netop har set i Touren. Men alligevel er det et godt tidspunkt at angribe på for med 39 kilometer til mål fra toppen, så har det i flere omgange vist sig muligt for en mindre gruppe at holde hele vejen til mål.

Efter toppen af Arkale er der et kort stykke ned og så ellers rimelig fladt de sidste 10 kilometer ind mod mål, hvor vi givet vil blive vidne til et hæsblæsende forfølgelsesløb, og hvor man flere gange tidligere har set, at grupperne er blevet samlet til en massespurt i San Sebastián. Der er altså lagt op til et spændende løb, hvor afgørelsen kan falde hvor som helst inden for de 40 kilometer, og hvor både klassikerspecialister, udprægede bjergryttere, dristige nedkørere og dygtige afsluttere kan afgøre løbet til deres fordel, alt efter hvordan løbet udfolder sig.

Favoritter
Alejandro Valverde (Caisse d'Epargne) kan også mere eller mindre det hele. Som forsvarende vinder var det Valverde, der i fjor bragte lidt af storheden tilbage til løbet efter et par år med nogle lettere undervældende vindere. Meget kan man sige om Valverde – reelt burde han ikke køre cykelløb – men faktum er, at Valverde fortsætter med at deltage i cykelløb, og vinder faktisk en del af dem. Efter at have siddet over i Tour de France, må Valverde ikke blot være sulten, men også lettere indebrændt. Formen burde være på vej opad med Vueltaen om hjørnet, og ruten er ham sådan set skræddersyet. Er han i ok form, vil han være svær at sætte på stigningerne, og i spurtkamp mod andre bjergryttere vinder han altid. Derudover bakkes han op af holdets mest loyale mandskab, der vil ofre alt i forsøget på at sikre en fordelagtig spurtafgørelse til Valverde.

De to største konkurrenter til Valverde har også siddet Tour de France over, dog frivilligt og planmæssigt. Samuel Sánchez (Euskaltel–Euskadi) satser de kommende måneder på Vuelta a España, VM og efterårets klassikere, og meget tyder på, at Sánchez kan få sin bedste sæson nogensinde. Damiano Cunegos vej går også over Vueltaen, men hans første personlige sats er reelt VM. Hverken Cunego eller Sánchez har haft deres bedste sæsoner, men et godt efterår kan redde meget. Selvom begge er yderst hurtige, vil de ikke kunne matche Valverde i en direkte spurt, og derfor skal der andre midler til, såsom Sánchez’ frygtløse nedkørsel.

Det lignede ellers længe en stor re-match mellem Andy Schleck (Team Saxo Bank) og Alberto Contador (Astana), men spanieren er til sidst blevet streget fra startlisten. Den yngste Schleck er stadig et godt bud, såfremt formen er blevet tilstrækkelig bevaret under den store mængde af kriterier luxembourgeren har kørt siden Tour de France. Endvidere var Andy Schleck ikke på toppen i sidste års Clasica San Sebastián, og spørgsmålet er, om ikke den 24-årige komet er på vej til at trappe formen lidt ned med henblik på de mål, der venter senere på sæsonen.

Team Saxo Bank satser nok rettere på holdkammeraten Alexandr Kolobnev. På trods af et flot forår er dette – sensommeren og efteråret - typisk den tid, hvor Kolobnev rigtig finder sig selv og topformen. I fjor blev russeren nummer to efter Valverde, og efter denne uges podieplacering i Tour de Wallonie virker formen mindst lige så god som i fjor. Kolobnev excellerer i lange, hårde løb, og besidder en flot punch, nedkørsel og afslutning, om end han ofte har lidt problemer på længere stigninger. Forvent russeren med helt fremme, men desværre har Kolobnev også lidt problemer med at afgøre løbene til hans fordel, alle russerens kvaliteter til trods. I den henseende vil en måske større trussel blive Oscar Freire (Rabobank), der også burde være topmotiveret efter et sejrsløst Tour de France. Freire skal dog have superben for at sidde med i finalen, hvor han dog også vil være én af de få, der kan true Valverde.

Blandt de mest prominente gengangere fra Touren må fremhæves trioen fra Liquigas, nemlig Franco Pellizotti, Roman Kreuziger og Vincenzo Nibali. Mens det er Pellizotti, som historisk har gjort det bedst i løbet, så var det dog Nibali, som under Touren viste de bedste ben, og Nibali har da gennem foråret vist stærk og aggressiv kørsel i endagsløbene. Derudover vil succesrige ryttere som Pierrick Fédrigo (Bbox–Bouygues Telecom) og Rinaldo Nocentini (Ag2r) forsøge at følge op på de fine takter, mens Kim Kirchen (Team Columbia) og Cadel Evans (Silence-Lotto) søger revanche.

Blandt de ryttere, som man oftest ser fremme i forårets endagsløb, bør man specielt holde øje med tungere bud som Sylvain Chavanel (QuickStep), Filippo Pozzato og Serguey Ivanov (Katusha). Mest interessant er måske Valverdes trofaste klassikerløjtnant Joaquin Rodriguez (Caisse d'Epargne). Selvom Rodriguez i udgangspunktet er bundet af holdets pligter, vil han være mere end klar til at tage over, skulle Valverde ikke have benene.

Løbet har to danske deltagere i Chris Anker Sørensen og Lasse Bøchman, der begge kører for Team Saxo Bank. Selvom begge i udgangspunktet nok må trække i arbejdstøjet, så er Clasica San Sebastián et spøjst løb, hvor benene og kaptajnrollerne let kan blive meget flydende. Specielt Sørensen, hvis ellers der er mere gods i benene, gør klogt i at holde sig fremme i et af de endagsløb, der passer ham bedst. Og så er det også den tid af året, hvor Sørensen bedst kan tænkes at få mulighed for køre sin egen chance, og så handler det om at slå til.