Optakt: Classic Loire Atlantique

 Livestream Milano-Sanremo til halv pris

 Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.

Løbets rolle og historie

I øjeblikket får Milano-Sanremo langt den meste opmærksomhed, men for de franske ryttere er Coupe de France-serien næsten lige så vigtig. Løbsserien har stor prestige i hjemlandet og er altid rammen om fantastisk underholdende cykelløb. Det hele startede i januar, da Amaury Capiot vandt GP La Marseillaise, og nu er det tid til den meget travle del i marts og april, hvor der afvikles ikke færre end seks løb mellem d. 17. marts og den 12. april

Det første af disse var et af seriens største, torsdagens GP de Denain, og nu fortsætter det lørdag med det lidt mindre Classic Loire Atlantique, der sammen med Cholet Pays de Loire udgør en fin weekend for de franske hold. Løbene har som regel været afviklet hen over Milano-Sanremo-weekenden, og efter et kort eksperiment, hvor løbet i Denain udnyttede sin status til at tilkæmpe sig den mere attraktive og knap så travle kalenderplads, er de to løb fra og med 2022 tilbage på deres velkendte kalenderplads.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Classic Loire Atlantique er en relativt ny begivenhed, der første gang blev afviklet som et nationalt løb i 2000. Langsomt voksede det op gennem UCI-hierarkiet, og det kulminerede i 2011, hvor det fik 1.1-status og således blev åbent for WorldTour-hold. Bare ét år senere blev man en del af Coupe de France-serien

Classic Loire Atlantique afvikles på en kuperet rundstrækning, der er ganske svær at kontrollere, og selvom mange ofte forestiller sig, at det bør ende i en spurt, er det aldrig sket, siden det fik sin nuværende status i 2011. Siden da har Lieuwe Wetra, Florian Vachon, Edwig Cammaerts, Alexis Gougeard (i bade 2014 og 2015), Anthony Turgis, Laurent Pichon, Rasmus Quaade, Rudy Barbier og senest Alan Riou alle sikret sig sejre ved at nå målstregen enten alene, med kun en følgesvend eller for Pichons, Barbiers og Rious vedkommende med en lidt større gruppe.

Som de fleste Coupe de France-løb er Classic Loire Atlantique hovedsageligt en fransk affære. Feltet består således af alle de største franske hold, men i år også af en del udenlandske ProTeams og kontinentalhold. Dermed er det betydeligt mere internationalt end for år tilbage, hvor feltet var meget fransk i sin fremtoning.

Sidste år blev løbet grundet et forår ramt af corona højst atypisk afviklet i oktober. I forfærdeligt regnvejr lykkedes det en blanding af tidligt og sent angribende folk at holde feltet stangen, og 9 mand endte med at spurte om sejren. Her overraskede Alan Riou ved at tage karrierens første sejr foran Valentin Madouas og Dorian Godon. Riou vender tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod Madouas, men der er til gengæld ingen deltagelse af sidste års Coupe de France-vinder, Godon.

Ruten

Classic Loire Atlantique er et rundstrækningsløb, der altid afvikles på den samme 16,8 km lange rundstrækning i det kuperede område syd for byen La Haye Fouassiére. Den skal i alt gennemkøres 11 gange, hvilket giver en samlet distance på 182,8 km. Der er tale om en ganske vanskelig sag, der går op eller ned det mest af vejen via en række små bakker og nedkørsler. Af disse er de sværeste Cote de Caffino (700 m. 5,3%), der er en jævn stigning, og Cote de Saint-Fiacre-sur-Maine (400 m, 8,9%), der slutter med 200 m med 11,9%, og de er placeret henholdsvis 9,6 og 7,4 km fra mål.

Fra start går det mod syd igennem let kuperet terræn, inden man i det sydligste punkt drejer mod vest for at sno sig frem mod og over Cote de Caffino. Herfra går det mod nord frem mod St-Fiacre-sur-Maine, inden en let faldende og herefter let kuperet og lige vej leder mod nordvest og nord. Til slut kører man mod øst op ad en lille bakke, inden det flader ud på de sidste 2 km, der kun byder på et blødt sving knap 1 km fra stregen i en teknisk ukompliceret finale.

Løbet byder på i alt 2419 højdemeter.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 Livestream Milano-Sanremo til halv pris

 Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.

Vejret

Vejret er ofte den afgørende faktor i disse mindre franske løb, og i år bliver der ingen gentagelse af sidste års regnvejr. Der vil kun være få skyer og en temperatur på 16 grader, og der vil blæse en let vind fra øst. Det giver hovedsageligt sidevind, men der vil være medvind på Caffino og på et stykke efter Saint-Fiacre-sur-Maine, inden man får modvind over de sidste godt 3 km.

Favoritterne

Classic Loire Atlantique er blandt de løb på kalenderen, der er vanskeligst at forudsige. Ved første øjekast synes ruten ikke at være meget svær, og derfor kan en reduceret massespurt betragtes som det sandsynlige udkomme. Historien viser imidlertid, at det sjældent sker. Som sagt er det siden 2011 aldrig sket, og faktisk er det kun tre gang, at mere end 2 ryttere har afgjort løbet på opløbsstrækningen. Det fortæller en del om, hvor vanskelig rundstrækningen er, og hvor svært det er at kontrollere et løb, hvor der ikke er mange WorldTour-hold til start.

I 2018 var det imidlertid meget tæt på, at vi endelig fik en spurt. Her var det kun Rasmus Quaades sene angreb, der forhindrede en samlet afgørelse, men selv bag ham var det et ganske reduceret felt, der spurtede om 2. pladsen. Omvendt var der i toppen af resultatlisten også folk, der ikke nødvendigvis er specielt holdbare, og det viser, at de fleste sprintere godt kan hænge på, hvis bare formen er nogenlunde. Det så vi også i 2018, hvor den bestemt ikke specielt holdbare Rudy Barbier var med i et sent angreb og vandt en spurt i en lille gruppe. Sidste år gjorde vejret det til et episk udskilningsløb, hvor en fusion af tidlige udbrydere og favoritter anført af Valentin Madouas spurtede om sejren.

Bliver 2019 året, hvor en større gruppe endelig skal spurte om sejren? Det vil undre mig meget. Der er nemlig ingen af de store hold, der synes at gå til løbet med den intention. I stedet er de næsten alle mødt op med puncheurtyper, der ventes at udnytte ardennerterrænet til angreb. Jeg ser derfor to scenarier. Enten kører der tidligt en gruppe, som de fleste er tilfredse med, og som man ofte ser det i Coupe de France-løb, hvor udbrud ofte har en chance. Alternativt kontrolleres løbet, så de bedste puncheurs kan angribe i finalen og danne en gruppe, der skal afgøre det - enten i en spurt eller i en ukontrollerbar afslutning, hvor man kan med god timing kan snige sig væk.

Mest tror jeg på det sidste. Der er relativt få stærke ryttere, og de vil formentlig holde øje med hinanden. FDJ har sagt, at de vil køre for Madouas, og hvis bare de kan holde styr på de vigtigste af de bare otte professionelle hold, bør favoritterne afgøre det. Mit bud er derfor, at vi vil se en gruppe af de bedste puncheurs afgøre det til sidst.

Det gør det til en ganske åben affære. Vi har et godt billede af formkurven, og hvem der kan ventes at være de stærke ryttere, men netop fordi finalerne i disse løb ofte er taktiske, kræver det ofte lidt held også at gøre færdigt.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Jeg vælger at pege på Mathieu Burgaudeau. Den lovende franskmand fik med sejren i Paris-Nice endelig udbytte af det enorme niveauspring, han viste sidste efterår. Triumfen kom ovenpå en februar, hvor han i Besseges bekræftede sine evner som en stærk puncheur, og det var også de egenskaber, der gav ham sejren forleden. Disse småbakker burde være perfekte for ham, og blandt favoritterne er han også en af de hurtigste. Først og fremmest peger jeg på ham på grund af makkerskabet med den uhyre formstærke Pierre Latour, der er nogenlunde lige så hurtig. Begge ventes at være der i finalen, hvor de kan angribe på skift. Hvem af dem, der gør forskellen, kan være baseret lidt på mavefornemmelse, men Burgaudeau kan have en lille fordel af fortsat at være regnet som en underdog. Total har også Valentin Ferron, der imponerede i Jaen og måske kan overraske, samt en velkørende Fabien Doubey, der dog er spurtsvag.

Den værste rival kan være Franck Bonnamour. Han er i hvert fald så hurtig, at han kan må have en god chance for at slå begge de to Total-ryttere, og dette er perfekt Bonnamour-terræn. Efter styrtet i Marseille og en svær tid viste han i Paris-Nice, at formen fra det forrygende 2021 er tilbage. Jeg frygter for hans hold, men han er stærk og hurtig nok til at vinde. B&B har også Jonathan Hivert, der i gamle dage var perfekt til dette løb, og i Jaen viste han, at vi ikke helt kan afskrive ham, selvom det nu har været svært at se siden dengang. En joker er den spændende puncheur Alan Boileau, der også passer til løbet, men som trods etapesejr i Rwanda igen har erkendt, at han ikke har samme form som sidste år. Alexis Gougeard er genfødt og kan måske tage sin tredje sejr i løbet med et angreb fra distancen, selvom han ikke er så stlrk som dengang, og så ligner mountainbikeren Victor Koretzky en mand, der måske kan være konkurrencedygtig på dette niveau nu.

FDJ satser stort på Valentin Madouas, men han var efter sit tidlige styrt ikke flyvende i Paris-Nice, selvom han vandt bjergtrøjen. Han melder dog, at han er ved at være på toppen igen, og hans form så fin ud i Var. Også han er hurtig nok til at vinde en spurt, og terrænet passer ham perfekt, men han kan være for alene i finalen. Det burde dog ikke være terræn, der er umuligt for hurtige Lewis Askey, hvis han har benene fra Strade Bianche, og han kunne være et alternativ. Samles det til en spurt, vil Bram Welten være en af de helt tunge favoritter, hvis han er med så langt i et løb, der kan være for hårdt. Alternativet er Askey eller Fabian Lienhard.

Løbets mest formstærke rytter er nok Victor Lafay, der var uhyggeligt stærk i Laigueglia og Tirreno. Han kan meget vel vise sig som stærkeste mand, men spørgsmålet er, om løbet er for let. Han er ikke hurtig i en flad spurt, og derfor skal han enten snige sig væk eller køre fra alt og alle. Forhåbentlig får han selskab af hurtige Axel Zingle, der er skabt til dette løb, men han synes ikke i flyvende form. Også Anthony Perez er en god kandidat, da han har punch og er hurtig, men heller ikke han har fundet sin bedste form i år.

Ag2r kommer med et ungt hold, hvor Clement Venturini ligner bedste bud. Det burde i hvert fald være terræn, hvor han kan gå med de bedste, og han er utvivlsomt den hurtigste blandt løbets puncheurtyper. Hans form er dog ukendt efter en anonym sæsonstart uden løb, der passede ham, og jeg vil tro, at han mangler lidt for meget mod de mange gode puncheurs i dette felt. Felix Gall skulle være ved at genfinde formen efter et styrt, men selvom han er en god klatrer, er han en usandsynlig vinder, og Nicolas Prodhomme synes slet ikke i form. Mere interessant er vinderen af U23-Lombardiet Paul Lapeira, der er i form og passer til dette løb. Til en større spurt har holdet Marc Sarreau, der viste lidt livstegn i Denain.

Arkea er ringest stillet af de store franske hold, men uden chance er de ikke. Simon Guglielmi har gjort store fremskridt efter skiftet til holdet, og han burde passe til dette løb, ligesom han har en fornuftig spurt. Endnu hurtigere er Matis Louvel , der også passer til dette løb og imponerede i efteråret, men han synes ikke helt at have samme form nu. Nicolas Edet og Alessandro Verre er gode klatrere, men det skal flaske sig, hvis de skal vinde, da de er spurtsvage. Det er sidste års vinder, Alan Riou, ikke, men han bør være overmatchet i dette felt af puncheurs.

Det vil overraske mig, hvis ikke vinderen kommer fra et af de bedste franske hold. På Sport Vlaanderen kan Jenno Berckmoes og måske hurtige Vito Braet jagte et resultat. Kern Pharma kan vist mest håbe på en spurt med Alex Jaime. På landsholdet bliver det meget interessant at følge supertalentet Romain Gregoire, der trods sin purunge alder i Drome-Ardeche lignede en mand, der allerede kan lave et resultat samt den meget imponerende Intermarché-rytter Hugo Page, der er i form og med sin spurt kunne være en giftig outsider, ligesom også Valentin Retailleu har potentiale i denne type løb. Auber har sprinteren Jason Tesson, der dog nok vil få det for hårdt, det mere holdbare og delvist genrejste alternativ Anthony Maldonado, samt den lovende Joris Delbove. Hos Roubaix kommer Thomas Boudat, Norman Vahtra eller Jeremy Leveau næppe med hjem, men de har holdbare og halvhurtige Samuel Leroux. Hos Nantes har man den ikke særligt holdbare sprinter Emanuel Morin samt den spændende Leo Danes, mens Nice skal satse på en velkørende Jonathan Couanon, Maxime Urruty og Tristan Delacroix. Java Kiwi kan håbe på halvhurtige Xavier Canellas, mens Swiss Racing Academy har Alex Baudin, der allerede har vundet i år, Alois Charrin, Sean Flynn samt Robin Froidevaux, der begge også har vundet i år, men jeg vil tro, at de finder løbet for hårdt.

***** Mathieu Burgaudeau

**** Pierre Latour, Franck Bonnamour

*** Valentin Madouas, Victor Lafay, Axel Zingle, Clement Venturini, Lewis Askey

** Hugo Page, Matis Louvel, Simon Guglielmi, Jonathan Hivert, Paul Lapeira, Alan Boileau, Valentin Ferron, Bram Welten, Marc Sarreau, Romain Gregorie

* Jeson Tesson, Anthon Maldonado, Fabian Lienhard, Alexis Gougeard, Nicolas Edet, Alessandro Verre, Alan Riou, Victor Koretzky, Fabien Doubey, Vito Braet, Jenno Berckmoes, Alex Jaime, Valentin Retailleu, Joris Delbove, Thomas Boudat, Jeremy Leveau, Samuel Leroux, Emanuel Morin, Leo Danes, Jonathan Couanon, Maxime Urruty, Alex Baudin, Sean Flynn, Robin Froidevaux

Danskerne

Der bliver ingen gentagelse af Rasmus Quaades flotte sejr fra 2018, da der denne gang desværre ikke er dansk deltagelse.

 Livestream Milano-Sanremo til halv pris

 Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.